Håb om billig byggesagsbehandling

2. Nr. årgang 3 4. årgang Nr. 1 Januar Januar Marts 2010 2013 2010 2 Foto Ulrik Sanmsøe Figen TEMA BYGGESAGSBEHANDLING Håb om billig byggesagsbehandling Der er udsigt til, at kommunerne fremover skal fastsætte byggesagsgebyret efter deres timeforbrug. Det vil afdække effektiviteten i kommunerne og sænke gebyrerne markant, forventer Dansk Byggeri Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Forestil dig, at der sidder én fuldtidsansat person i 14 måneder og ikke laver andet end at behandle en ansøgning om byggetilladelse. Sådan ser regnestykket ud, hvis man sammenholder de påfaldende høje byggesagsbegyrer i landets fem dyreste kommunerne med månedslønnen for en byggesagsbehandler. - Hvis det er sandt, så har mange kommuner et langt større problem end høje byggesagsgebyrer nemlig et effektivitetsproblem. For det kan være svært at forstå, at det skulle tage 14 måneder at behandle en ansøgning om fx en ny lagerhal, siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Fast timepris Ifølge Lea Stentoft er problemet snarere, at de fleste kommuner opkræver en kvadrat- eller ku- bikmeterpris, som ikke direkte afspejler den arbejdsopgave, de har med sagsbehandlingen. Fx er en lagerhal på 5000 m² ikke nødvendigvis kompliceret af sagsbehandle. Derfor har Dansk Byggeri i mange år foreslået en gebyrmodel baseret på forbrugt tid. Fortsætter side 3 Samarbejde sparer tid og penge Regeringen foreslår, at kommunerne samler byggesagsbehandlingen i tværkommunale centre. Det sparer tid og penge, viser erfaringer Læs mere side 4 Dokumentation er et must Forbrugerne får medhold i 8 ud af 10 klager til Byggeriets Ankenævn. Men det kræver, at de har dokumentationen i orden Læs mere side 5 Færre fejl For den moderne byggevirksomhed er det blevet naturligt at arbejde systematisk med kvalitetssikring. Det giver resultater, viser nye tal Læs mere side 6

LEDER Slut med vilkårlighed i byggesagsbehandlingen Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto Ricky John Molloy Dansk Byggeri skabte overskrifter i medierne og uro i kommunerne, da vi for nogle år siden begyndte at samle oplysninger om kommunernes priser og tidsforbrug, når de skulle ekspedere byggesager. Det kom der små-sensationelle historier ud af. Og vi har da også fortsat arbejdet med at afsløre en uskøn vilkårlighed i fastsættelse af gebyrer og forbrug af tid. Det er sket på baggrund af kommunernes egne oplysninger. Problemet eksisterer fortsat. Vi kan se sammenlignelige byggesager, hvor gebyret i den dyreste kommune er 10 gange større end i den billigste kommune. Og nogle kommuner klarer en byggesag på et par dage, mens andre parkerer sagerne i måneder. Så noget er galt, selvom reglerne er klare: Kommunerne må kun opkræve et gebyr, der svarer til de omkostninger, de har med at behandle en byggesag. Så enten er den helt galt med produktiviteten i de dyre og langsomme kommuner, eller også lader de billigere kommuner deres skatteydere betale omkostningerne ved at behandle privates byggesager. Dansk Byggeri glæder sig derfor meget over, at også Christiansborg nu har mistet tålmodigheden med de uigennemsigtige priser og vilkårligheden på byggesagsområdet. Vi kan i dette nummer af Barometer tilføje, at også erhvervslivet må finde sig i mystiske forskelle i gebyrer mellem nabokommuner, som bare ikke lader sig forklare. Derfor er det godt, at regeringen nu banker i bordet og tvinger kommunerne til at indrette sig på gennemsigtige og ensartede regler for byggesagsbehandling ved at forlange gebyrer faktureret med en fast timepris. Samtidig åbnes der for en effektivisering, så kommunerne kan arbejde sammen i centre om byggesager. Det er også en god ide. Dansk Byggeri håber naturligvis, at der nu sikres et flertal for reformen, og at bygherrer private såvel som erhvervsmæssige kan se frem til en professionel, gennemsigtig og hurtig sagsbehandling. Det er jeg sikker på, at rigtig mange danske byggevirksomheder vil sætte pris på. 2 OneStop Energi Det nye koncept OneStop Energi er nu gået i luften. Konceptet skal gøre det nemt for boligejere at få udført energirenovering, da de kun behøver at have kontakt til én person fra én virksomhed, selvom der skal flere forskellige parter til at udføre en energirenovering. OneStop Energi er blevet til i et samarbejde mellem seks udvalgte håndværksvirksomheder, Dansk Byggeri, Bolius og Energistyrelsen. Forbedring af togdriften Regeringen vil give et løft til togdriften. Med investeringer på 27,5 mia. kr. placeret i Togfonden DK, er der udsigt til, at visionerne om blandt andet 1-timeskørsel mellem de store byer nu endelig bliver realiseret. Det glæder os, at den danske togdrift nu endelig kommer op på et højere niveau. Danmark har længe haltet efter vores nabolande på dette område, siger Niels Nielsen, der er branchedirektør i Dansk Anlægsentreprenører under Dansk Byggeri. Behov for erhvervsobligationer Mange små og mellemstore virksomheder oplever, at pengekassen smækkes i hos banker og andre långivere - alene på grund af virksomhedens størrelse. Disse virksomheder har hårdt brug for nye lånemuligheder til investeringer, der kan skabe vækst og danske arbejdspladser. - Derfor er det helt afgørende, at regeringen og resten af Folketinget finder en hurtig og effektiv model for erhvervsobligationer, som letter virksomhedernes adgang til kapital, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Marts 2013 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Marie Holm Mathiasen, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, e-mail redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN 1901-6328. Elektronisk ISSN 2245-0319.

TEMA BYGGESAGSBEHANDLING Håb om billig byggesagsbehandling Fortsat fra forsiden - En kvadratmeterpris siger jo intet om byggesagens kompleksitet. En timepris gør det derimod muligt at betale det, sagsbehandlingen koster. Det giver alle parter en sikkerhed for, at prisen afspejler de faktiske udgifter. Det er en fair løsning under forudsætning af, at kommunerne er effektive, når taxameteret er slået til, siger Lea Stentoft. Især gebyret for at få behandlet en ansøgning om erhvervsbyggeri skriger til himlen, med priser der svinger fra 1.500 kr. i den billigste kommune til 875.000 kr. i den dyreste kommune. Derfor er Dansk Byggeri glad for, at regeringen i Vækstplan DK lægger op til, at prisen for en kommunal byggesagsbehandling fremover bliver takseret på baggrund af en fast timepris. - Det er et stort skridt i den rigtige retning, da der i dag er alt for stor forskel på den pris, kommunerne opkræver for en byggesagsbehandling, siger Lea Stentoft. Behov for retningslinjer En overgang til betaling per time er dog ikke en løsning i sig selv. En fair gebyrstruktur afhænger i høj grad af, hvordan en fornuftig timeprismodel bliver skruet sammen. For eksempel bruger Faxe Kommune i dag 12 timer på at byggesagsbehandle et erhvervsbyggeri. De oplyser selv, Et rimeligt byggesagsgebyr Byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri omregnet til måneders arbejdstid Gennemsnit af fem dyreste kommuner Gennemsnit af alle kommuner 581.000 kr. 127.000 kr. Kilde: Dansk Byggeri på baggrund af kommunernes hjemmesider. Note: For Betaling efter timeforbrug er der taget udgangspunkt i et timeforbrug på 12 timer med en timepris på 700 kr. Dette svarer til 8.400 kr. at timeprisen er 653 kr., hvilket svarer til, at virksomhederne skal betale et byggesagsgebyr på 7.836 kr. Det er en lidt anden prisklasse end landets fem dyreste kommuner, der i gennemsnit tager 581.000 kr. for at byggesagsbehandle et tilsvarende erhvervsbyggeri. - Tallene viser, at der er stort behov for at indføre fælles retningslinjer for byggesagsbehandlingen i kommunerne. Ellers ender vi med 98 forskellige timeprismodeller og alt for store kommunale udsving i prisen på en byggesagsbehandling, siger Lea Stentoft. En udspecificeret regning For at kunne overgå til betaling per time bliver kommunerne nødt til at registrere, hvor lang Dansk Byggeri foreslår: 2 At regningen skal udspecificeres, så borgere og virksomheder ved, hvad de betaler for (fx antal brugte timer, timepris, øvrige omkostninger) 2 At der indføres et loft over timeprisen på 800 kr. 2 At der indføres retningslinjer for, hvad en timepris må indeholde (hvilke direkte og indirekte omkostninger der må inddrages) 2 At det er i orden med et fast grundgebyr for små byggesager (fx carporte) 2 At der oprettes tværkommunale centre, der varetager byggesagsbehandlingen Gennemsnit af fem billigste 3.000 kr. kommuner 0 2 4 6 8 10 12 14 Måneder fuldtids sagsbehandling fra én person Timebetaling er en fair løsning - under forudsætning af at kommunerne er effektive, når taxameteret kører. - Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri Betaling efter timeforbrug Betaling efter byggeriets størrelse tid de rent faktisk bruger på sagsbehandlingen af en enkelt byggesag og nøjagtig fastsætte gebyret efter det. De oplysninger, mener Dansk Byggeri, skal videre til borgerne og virksomhederne, som skal have en udspecificeret regning. - En udspecificeret regning er helt normalt i det private erhvervsliv. Fx ville man aldrig drømme om at betale en regning fra en håndværker uden at vide, hvor mange timer der var brugt på opgaven, hvor mange penge der går til arbejdsløn, til materialer og lignende. Denne gennemsigtelighed bør også være standard, når det offentlige udskriver regningen, siger Lea Stentoft. Som det fremgår af Dansk Byggeris udregninger, er det ikke i alle kommuner, at en timeprismodel vil få byggesagsgebyret på et erhvervsbyggeri til at falde. I de fem billigste kommuner vil der faktisk ske en lille stigning i gebyret. - Det er absolut ikke hensigten, at gebyret skal sænkes i alle kommuner. Målet er, at prisen skal være rimelig og gennemskuelig og at der skal være mere lighed i prisen kommunerne imellem, siger Lea Stentoft. Træk på erfaringerne Otte af landets kommuner har allerede i dag indført timeprisbetaling for deres byggesagsbehandling. Det er oplagt at trække på deres erfaringer, når der skal konstrueres en timeprismodel, mener Lea Stentoft: - Det er spild af ressourcer i kommunerne, at alle skal i gang med at opfinde den dybe tallerken. Derfor skal vi naturligvis have erfaringerne fra de otte kommuner i spil, når der skal laves en skabelon for timeprisbetalingen. Og det er også hensigtsmæssigt, at ikke alle byggesager skal behandles efter timepris. Fx er det i orden med et fast grundgebyr for små byggesager som fx carporte. Ellers bliver ordningen for stiv. 2 2 Foto Kirstine Mengel 3

TEMA BYGGESAGSBEHANDLING Samarbejde sparer tid og penge Regeringen lægger i Vækstplan DK op til, at kommunerne skal samle byggesagsbehandlingen i tværkommunale centre. Det sparer tid og penge og får fleksibiliteten til at vokse, viser erfaringer fra Lyngby- Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal Af ANETTE SØRENSEN, ans@danskbyggeri.dk Bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører og administrative medarbejdere i Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe, Gentofte og Rudersdal arbejder i hver deres kommune, men i den samme byggesagsafdeling. Siden 1. januar 2012 har de fire kommuner nemlig sagsbehandlet i et fælles tværkommunalt center. - Når man arbejder i større enheder, så sætter de store tals lov ind, og man bliver mere effektiv. Fx havde alle fire kommuner tidligere hver sin ingeniør med speciale i statik ansat, selvom der ikke var nok byggesager med bærende konstruktioner til at beskæftige en statiker fuld tid. Men nu, hvor vi har samlet sagsbehandlingen, kan vi nøjes med at have tre statikere ansat, siger afdelingsleder og bygningsinspektør i Gladsaxe Kommune, Erik Scheldon. Hjælper hinanden Tidligere havde hver kommune 12-14 byggesagsbehandlere hver. I dag har de fire kommuner 47 til sammen, og de har samlet set sparet 10 %. - Hver især var vi små og sårbare, hvis en medarbejder er langtidssygemeldt eller på barsel. Når vi samler os i større enheder, kan vi bedre hjælpe hinanden og være langt mere fleksible, siger Erik Scheldon. Fx havde Rudersdal problemer med at finde en ny medarbejder, da deres BBR-sagsbehandler gik på pension. Derfor flyttede Gladsaxe en af deres BBR-medarbejdere til Rudersdal, indtil den rigtige medarbejder blev ansat. - Den nye medarbejder startede med sidemandsoplæring i Gladsaxe, så vedkommende kom ind i de fælles arbejdsgange fra starten. Det tværkommunale samarbejde betyder, at vi kan hjælpe hinanden og være fleksible over for de udfordringer, som altid vil opstå på en arbejdsplads, siger Erik Scheldon. Geografi afgør størrelsen De 47 medarbejdere i det tværkommunale center for byggesagsbehandling betjener et område med omkring 250.000 indbyggere. Men det er svært at sige, hvad der er en optimal størrelse for en tværkommunal byggesagsafdeling. - Danmark styres af lokalplaner, og det er blandt andet dem, vi sagsbehandler efter, og derfor er lokalkendskabet afgørende for både politikere og os. Hvis jeg skal sagsbehandle et byggeri i Thy, så bliver jeg jo nødt til at starte bilen og tage ud og se på området. Inden for vores fire kommuner er lokalkendskabet der stadig, og medarbejderne behøver ikke starte bilen. - Nogle steder vil det være passende at to kommuner går sammen, mens det andre steder passer bedre med et samarbejde mellem seks kommuner. Min erfaring er, at man skal se på det geografiske, siger Erik Scheldon. Når vi samler os i større enheder, kan vi bedre hjælpe hinanden og være langt mere fleksible. - Erik Scheldon, afdelingsleder, Gladsaxe Kommune Overskud i 2015 Selvom kommunerne har oprettet et tværkommunalt center for byggesagsbehandling, har det ikke været nødvendigt at bygge nyt for at arbejde sammen. - Vi er blevet siddende i vores egne kommuner, og i stedet arbejder vi sammen og udveksler erfaringer fx via chat. Der er ingen grund til at bygge et nyt fælles hus, når den digitale verden, vi lever i, gør det muligt at arbejde i et center uden vægge, siger Erik Scheldon. De penge, som det har kostet at digitalisere og gå sammen i et tværkommunalt center, er tjent ind 1. januar 2015. - Herefter giver det overskud til kommunekassen, så bundlinjen ser fornuftig ud, siger Erik Scheldon. 2 4

Dokumentation er et must i klagesager Mange klager til Byggeriets Ankenævn bliver afvist, fordi forbrugeren ikke kan komme med den nødvendige dokumentation. Det er ærgerligt, for forbrugerne får medhold i 8 ud af 10 klager Af MARIE HOLM MATHIASEN, mhm@danskbyggeri.dk Ankenævnets nye årsberetning viser tydeligt, at det kan betale sig at klage over mangelfuldt håndværksarbejde men kun hvis papirerne er i orden. Der bliver nemlig afvist en del klagesager, fordi det er usikkert, hvad der egentlig er aftalt mellem forbrugeren og virksomheden. Henlagte og afviste sager udgjorde knap halvdelen af de 642 afsluttede sager i 2012. Hele 62 % af de afviste sager blev afvist, fordi de rent bevismæssigt var uegnede til at blive behandlet. - Hvis der ikke er en skriftlig aftale, kan sagen kun behandles, hvis parterne er enige om, hvad der er aftalt. Ankenævnet behandler klagesager på et skriftligt grundlag og i modsætning til de almindelige domstole foretager vi ikke parts- og vidneforklaringer, siger sekretariatschef i Byggeriets Ankenævn Louise Larsen og fortsætter: - Derfor er det vigtigt, at forbrugerne har en skriftlig aftale. Det gælder også ændringer i aftalen, efter byggeriet er gået i gang. Man skal faktisk kunne dokumentere hele aftalen og forløbet på papir. Har forbrugeren ikke nok dokumentation, og derfor er nødt til at bruge vidneforklaringer, er det eneste alternativ at gå i retten med klagen, hvilket er en langsommelig og dyr affære. Hav papirerne i orden I sager, hvor forbrugerne får helt eller delvist medhold, fastsætter Ankenævnet et udbedringsbeløb. Virksomheden skal som udgangspunkt ud til forbrugeren og rette op på de fejl, der er klaget over. Hvis ikke virksomheden vil, ikke kan på grund af konkurs eller er blevet frataget muligheden af ankenævnet, skal virksomheden betale udbedringsbeløbet til forbrugeren. I 2012 blev der i gennemsnit 24 % af klagerne er over tagabejde Klagernes top tre Forbrugerne klager oftest over: 1. Tagarbejde: 24 % af klagerne. Her er det korrekt montering af undertag og rygninger, antal af bindere til fæstning af tegl og lægteafstand, der volder de fleste problemer. 2. Vinduesarbejde: 16 % af klagerne. Her klages der hovedsagligt over monteringen med hovedvægt på utætheder, trækgener og fugearbejde. 3. Murerarbejde: 12 % af klagerne. Her er det overfladebehandling af tunge ydervægge, både pudsede og filtsede, der er oftest klages over. Kilde: Byggeriets Ankenævn givet 52.610 kr. i udbedringsbeløb i de sager, hvor forbrugerne fik medhold. Det er 9.959 kr. mere end i 2011. - Det kan altså betale sig at have papirerne i orden og indsende en klage, hvis ikke arbejdet lever op til aftalen, siger Louise Larsen. Medhold i 8 ud af 10 klager Når en sag bliver behandlet ved ankenævnet, indgår der ofte syn og skøn. Syn og skøn betyder, at forbrugeren og håndværksmesteren mødes på stedet, hvor arbejdet er udført, sammen med en skønsmand fra ankenævnet. Her gennemgår de klagepunkterne, og skønsmanden laver en erklæring, som nævnet bruger i deres afgørelse. Årsberetningen viser, at der blev holdt syn og skøn i 53 % af de afsluttede sager i 2012. Ud af de sager fik forbrugerne fuldt eller delvist medhold i 82 % af sagerne. Det er en samlet stigning på 7 % i forhold til 2011. Der kan være mange grunde til stigningen, men ifølge Louise Larsen skal stigningen ses i sammenhæng med et øget antal konkurser. - Når en virksomhed er gået konkurs, deltager den oftest ikke som part. Her ville virksomheden ellers have mulighed for at forsvare eller forklare sig. På den måde er der altså kun én part i sagsbehandlingen, nemlig forbrugeren. Det betyder fx, at der ikke kan indgås forlig og giver dermed forbrugeren større chance for at få medhold, siger Louise Larsen. Byg Garanti giver sikkerhedsnet Man kan med fordel vælge en håndværksvirksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri. Så er virksomheden omfattet af Byg Garanti. - Byg Garanti giver forbrugerne et økonomisk sikkerhedsnet, idet arbejdet er dækket mod sjusk, fejl og mangler for op til 100.000 kr., fortæller direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm. 2 5

Færre fejl 90 % bedre bundlinje 30 % Tingene skal laves rigtigt første gang ellers koster det på 10 bundlinjen. % For den moderne byggevirksomhed er det blevet naturligt at arbejde systematisk med kvalitetssikring, 0 % og det har givet resultater, viser nye tal Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, msp@danskbyggeri.dk Det er en god journalistisk historie at afsløre sjusk og klamp, og ikke så sjældent lander også byggevirksomheder i mediernes søgelys, fordi de har lavet dårligt håndværk. Ikke desto mindre er der i de sidste godt 20 år sket en markant positiv udvikling, når det gælder fejl i byggeriet. Tal fra BvB Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse viser, at antallet af fejl og mangler i forbindelse med renovering og byfornyelse er faldet med næsten 15 % siden 2004. - Faldet er udtryk for en samlet effekt af, at mange flere i byggeriet er begyndt at fokusere på kvalitet. Vi oplever stadig fejl i byggeriet, men der er sket en yderst positiv udvikling, som skyldes en massiv, fælles indsats fra alle parter i byggeprocessen, siger vicedirektør i BvB, Inge-Marie Kryger. BvB er en af landets to byggeskadefonde, som gennemfører eftersyn af henholdsvis alment nybyggeri og offentlig støttet byfornyelse og formidler byggetekniske erfaringer til byggeriets parter. Målet er fremadrettet at minimere antallet af fejl og mangler. Erfaringer omdannes til færre fejl Udover systematisk evaluering er det især formidling af erfaringer, der har bidraget til et løft i kvaliteten. Hertil kommer de mange certificeringer og kvalitetssikringsordninger, som virksomheder ifølge Dansk Byggeri er blevet meget opmærksomme på og flittigt gør brug af. - Kvalitet er blevet den nye, væsentlige konkurrenceparameter. Ikke mindst fordi det er dyrt ikke at lave tingene rigtigt første gang. Det koster på bundlinjen, og det har byggevirksomhederne også fået øjnene op for, siger direktør i Fejl og mangler ved 1-årseftersyn 35 30 25 20 15 10 5 0 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 20 % 1999 Tag 2000 2001 WC-bad 2002 Facader 2003 2004 Kilde: Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse Figuren viser udviklingen i det samlede antal fejl og mangler i byggeriet Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen. Hvis man ser på, hvilke typer skader, der er blevet registreret i de seneste år, så er udviklingen også her til at få øje på. I løbet af de sidste 10 år er der sket mere end en halvering Vandinstallation 2005 2006 Ventilation 2007 2008 Kælder 2009 Etageadskillelse 2010 2011 Vinduer 2012 i antallet af fejl på tag, og også vådrum, facader, kældre og vandinstallationer er reduceret markant. Byggeskadefondenes systematiske eftersyn har i sig selv en præventiv funktion, der gør, at byggevirksomhederne og de Afløb 2 Foto Kirstine Mengel Kvalitet her fået en langt mere central betydning i byggeriet. - Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri Den positive udvikling skyldes en massiv, fælles indsats i byggeriet. - Inge-Marie Kryger, vicedirektør, BvB 6

2 Foto Ulrik Samsøe Figen Fejl og mangler ved 1-årseftersyn 90 % 80 % 2002 2012 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Tag WC-bad Facader Vandinstallation Kilde: Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelse Ventilation Kælder Etageadskillelse Vinduer Afløb Porte Trapper Øvrige bygningsdele Udvendige døre Varmeanlæg Kloak El Gas Køkken 35 30 projekterende bliver mere påpasselige. 25 Men en del af årsagen 20 til, at fejlkurven i byggeriet er knækket, skal ifølge BvB findes i det forebyggende formid- 15 10 lingsarbejde, der hele tiden griber 5 fat der, hvor virksomhederne 0kan gøre det bedre. - Vi har etableret to store formidlingsprojekter, som er målrettet virksomhederne og sætter fokus på kvalitet og god byggeskik. Projekterne er også ude på erhvervsskolerne medvirkende til, at lærlingene, allerede når de forlader skolebænken, har fokus på at værne om kvaliteten og deres faglige stolthed, siger Inge-Marie Kryger. 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 Byggeriet starter forfra hver gang Men et mål om nul fejl i al byggeri er ikke realistisk, mener både BvB og Dansk Byggeri. - Vi kan ikke som i bilindustrien lave 3-4 prototyper, inden vi sætter en næsten fejlfri produktion i gang. Hvert byggeri er en første prototype, som vi må gøre så fejlfri som muligt i første forsøg, forklarer Michael H. Nielsen og fortsætter: - I byggeriet starter man stort set forfra, hver gang man påbegynder en ny opgave. Gentagelser finder vi i detaljerne, og det er dem, vi skal have fat i. Mange løsninger har man brugt før, men sjældent i helt samme 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 sammenhæng. Udviklingen i byggeriet går stærkt. Hver dag kommer der nye konstruktionsprincipper, ligesom der kommer nye materialer på markedet. Det stiller store krav til både projekterende og udførende. Naturligt at arbejde med kvalitetssikring Det illustrerer ifølge Dansk Byggeri behovet for at anerkende den indsats, som byggeskadefondene gør for at være på forkant med udviklingen og systematisk indsamle erfaringer og formidle viden til byggeriets parter. - Status er, at der i dag bygges med langt mere fokus på kvalitet end for 10-15 år siden. Det viser statistikkerne fra de to byggeskadefonde. Samtidig kan vi konstatere, at flere og flere virksomheder går kvalitetsvejen, når det gælder om at differentiere sig på markedet, fx ved at tilslutte sig frivillige certificeringsordninger inden for kvalitetssikring. Endelig er der på erhvervsuddannelserne sat målrettet fokus på at imødegå fejl og mangler, siger Michael H. Nielsen, og slutter: - Jeg fornemmer også, at der blandt de professionelle bygherrer er en stigende forståelse for, at der skal fokuseres på kvalitet og referencer, når der skal vælges udførende virksomheder. 2 7

Knud Erik Hansen, borgmester i Faxe Kommune Hans Barlach, borgmester i Greve Kommune Byggeduellen Regeringen lægger med Vækstplan DK op til, at prisen for en kommunal byggesagsbehandling fremover bliver sat ud fra en fast timepris. De foreslår desuden, at der oprettes tværkommunale centre, hvor flere kommuner samarbejder om byggesagsbehandlingen. Vi har spurgt to borgmestre, hvad de mener om forslagene Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Hvilken betydning tror du, timeprisbetaling får for størrelsen af byggesagsgebyret i din kommune? Hans Barlach: For erhvervsbyggeriers vedkommende vil det formentlig betyde, at ansøgerne strammer op, fordi de kan se en økonomisk fordel ved at levere fyldestgørende oplysninger fra starten. Og det vil betyde et lavere gebyr i de ukomplicerede tilfælde. Men for menigmand kan det medføre, at gebyrudgiften vokser. Det bør begrænses ved at fastsætte- et loft for betalingen, så den almindelige borger fortsat tilskyndes til at søge byggetilladelse og ikke springer over, fordi omkostningerne ved at være lovlydig bliver for store. 2 Hvilken betydning har timeprisbetaling haft for størrelsen af byggesagsgebyret i din kommune? Knud Erik Hansen: Byggesagsbehandlingen for større byggerier er blevet billigere, mens småbyggerier er blevet dyrere. Som eksempel kan nævnes, at et stort erhvervsbyggeri nu har kostet ca. 100.000 kr., hvor det ved fastprisordningen ville have kostet ca. 380.000 kr., mens en almindelig carport, der skal til naboorientering, nu typisk koster ca. 3.500 kr. mod tidligere 2.400 kr. 2 Hvad mener du om timeprisbetaling for byggesagsbehandling i kommunerne? Hans Barlach: Det kan være relevant på nogle områder. De større, komplicerede byggesager, som fx erhvervsbyggerier, er oftest de sager, vi bruger flest ressourcer på. Hvis ansøgeren bruger professionelle rådgivere, kan vores ressourceforbrug minimeres. Så her vil timebetaling være et godt incitament for ansøgeren til at levere fyldestgørende oplysninger fra starten. På den anden side har vi den almindelige borger, der ikke nødvendigvis rammer rigtigt første gang, og for hvem professionel rådgivning måske er en omkostning, det lille projekt ikke kan bære. De skal kunne få en byggetilladelse, uden at det koster en herregård selvom vi måske skal bruge ekstra tid på sagen. Det er god service. 2 Knud Erik Hansen: Vi har i Faxe kommune for et par år siden indført timeprisbetaling for byggesagsbehandling. Det er afgjort den rigtige model, da alle ansøgere kommer til at betale for netop den tid, som den konkrete byggesagsbehandling tager. Timeprisbetalingen har endvidere medført, at de modtagne byggeansøgninger overvejende er af højere kvalitet, hvilket letter sagsbehandlingen og minimerer ansøgers udgift. 2 Hvad er din holdning til regeringens forslag om at oprette tværkommunale centre til byggesagsbehandlingen? Hans Barlach: Byggesagsbehandling er ikke kun et spørgsmål om effektivitet og ensartede afgørelser. Mange byggetilladelser handler om dispensationer. Det udtryk, som fremkommer i parcelhuskvarteret, når vi vælger at dispenserer, eller de muligheder, vi giver en virksomhed for at ekspanderer det er lokalpolitik i praksis. Det er en del af lokaldemokratiet, at dette besluttes lokalt inden for de rammer, lovgivningen sætter. Det skal ikke bureaukratiseres i store centre, hvor det alene er de faglige holdninger, der lægges til grund. Knud Erik Hansen: Vi er åbne over for frivillige kommunale samarbejder, hvor det giver mening. Fx har vi netop indledt samarbejde med Næstved kommune om brandsynsområdet. Men på byggesagsområdet giver det ingen mening, for erhvervslivet efterspørger én indgang til kommunen. Vi er i Faxe Kommune ved at etablere én indgang for virksomhederne. Her koordineres alle virksomhedens myndighedsspørgsmål omkring byggesag, miljø, plan, vej mm., men også eventuelle hensyn til rekruttering via Jobcenteret og den slags. De bestræbelser bliver saboteret, hvis virksomhederne skal henvende sig på en helt anden adresse. 2