IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation



Relaterede dokumenter
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Ny, ambitiøs erhvervsturismesatsning: Fra turismeøkonomi til erhvervs- og vidensturismeøkonomi

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

IT-støttet Intrapreneurship

Partnere: TEKO. Udviklingscenter for Møbler og Træ (UMT)

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Etnisk Erhvervsfremme

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Annoncering efter operatør til initiativet Innovationsdrevet vækst hos virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Innovativ brug af Big Data. 1. Oplysninger om ansøger

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Vækstforums møde den 31. august bilag til pkt. 6

Innovationsfonden, Region Midtjylland og. Væksthus Midtjylland

Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kontaktmæglerinitiativet fase Journalnummer: Kontraktens parter.

Masterclass i Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation

Vedr. Projektet Teknologibaseret brugerdreven innovation under ITkorridoren.

Aalborg er med Aalborg Universitet i spidsen drivkraften for at Nordjylland kan komme i europæisk topklasse.

Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt. ECOMOTION Demonstrationsprojekt for køretøjer med metanol som brændstof

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business ReUse Waste Ressources Aarhus (REWARA)

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

Konsortier på energiområdet

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER INDEN FOR REGIONAL UDVIKLING OG VÆKSTFORUM 2012

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Udvikling af metoder til Brugerdreven Innovation for små- og mellemstore virksomheder inden for Livsstil, UBIL. Projektoversigt med tidsplan

IT Projektleder ERFA 9. juni Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

Ansøgning til Region Midtjylland

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

for erhvervskonsulenter og andre erhvervsfolk

Ansøgningsskema til Region Midtjyllands initiativer og programmer. Cirkulær Byinnovation. 1. Oplysninger om ansøger

Bobleprojekter i Inno-SE

OM REG LABS FOKUSANALYSER

Kontingentforhøjelse Midtjyllands EUkontor

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Network for improved access to European research program and new EU initiatives in the ICT area - "Danish ICT competences in European research"

InViO Innovationssamarbejde Herning: Livsstil Bolig & Beklædning

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Resultatkontrakt. Vedrørende. Rethink Business REuse WAste Ressources Aarhus (REWARA)

Byggeriets Arbejdsmiljøbus Projektbeskrivelse

OVERSKUD MED OMTANKE

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Innovationens Syv Cirkler

Netværk for optimering af drift og vedligehold. Strategi fordi vedligehold er mennesker

Løsninger til fremtidens landbrug

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

ell: Projekt Netværk om e-læring

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

DESIGN-MATCH Sammenlægningsudvalget Odinsgade Randers

Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

Bootcamp: Udvikle og udvælge de bedste idéer.

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Notat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

MEAMIDT INNOVATIONSNETVÆRK 17. JUNI Intro til Danmarks klynger og Innovationsnetværk Pitch runde 2 tre Innovationsnetværk på podiet

Open Call. Sprint:Digital søger designpartnere til at facilitere designsprints. digitale løsninger

Bilag til pkt. 13. Oplæg til evalueringspolitik for Bornholms Vækstforum. Hvad skal evalueres? 4. juni 2012

Bobleprojekter i Inno-SE

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Udviklingscenter for demensområdet på Fyn

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddybende bilag vedr. projektet: Smart Energy til markedet tillægsbevilling og forlængelse


Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Brugerdreven Innovation

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Projektbeskrivelse. Teledialog med anbragte børn og unge. Projektleder: Stinne Højer Mathiasen Senest revideret: Version: 1.

Transkript:

IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation Konsortiet bag ansøgningen består af University College - Vitus Bering Danmark, KOMPAN A/S, Actona Company A/S, Destination Djursland, Egion - et IT-partnerskab, Innovation og Forskning - Region Midtjylland, Djurslands Erhvervsråd og Handelshøjskolen i Århus Videncenter for Innovative Processer - Februar 2007 University College - Vitus Bering Danmark 1

IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation 1. Konsortium Bag projektet står et konsortium bestående af erhvervsvirksomhederne KOMPAN A/S, Actona Company A/S og Destination Djursland samt University College - Vitus Bering Danmark, Egion et IT-partnerskab, Innovation og Forskning, Region Midtjylland, Djursland Erhvervsråd og Handelshøjskolen i Århus. Dertil kommer, at der er interesse- og støtteerklæringer fra en række virksomheder og paraplyorganisationer. Konsortiepartnere University College - Vitus Bering Danmark Videncenter for Innovative Processer Chr. M. Østergaards Vej 4, 8700 Horsens CVR: 2922 5850 Tlf. 7625 5000 Kontaktperson: Studierektor Konstantin Lassithiotakis kls@vitusbering.dk KOMPAN A/S Korsvangen, 5750 Ringe CVR: 4055 9817 Tlf. 6362 1250 Kontaktperson: Research coordinator, Karin Müller karmul@kompan.com Actona Company A/S Smedegårdvej 6, Tvis, 7500 Holstebro Tlf.: 9613 5111 Fax. 9610 1850 Kontaktperson: Personalechef, Kim Bach Kristensen Destination Djursland Stabrandvej 51, 8560 Kolind CVR: 1856 9086 Tlf.: 8752 1800 Kontaktperson: Direktør Flemming Rasmussen flemming@destinationdjursland.dk University College - Vitus Bering Danmark 2

Egion et IT-partnerskab Havneparken 2, 7100 Vejle CVR: 2738 7772 Tlf.: 7643 2268 Kontaktperson: Projektleder Lone Thurøe info@egion.dk Innovation og Forskning, Region Midtjylland Tingvej 15, 8800 Viborg Tlf.: 8728 5000 Kontaktperson: Innovationskonsulent Jan Lindegaard Christensen jan.lindegaard@ru.rm.dk Djurslands Erhvervsråd Stabrandvej 51, 8560 Kolind CVR: 2587 7500 Tlf.: 8774 8181 Kontaktperson: Erhvervskonsulent Dan Skovgaard dan@djurslanderhverv.dk Handelshøjskolen i Århus Institut for Marketing og Statistik Haslegårdsvej 10, 8210 Århus V. Tlf.: 8948 6688 Kontaktperson: Ass. Professor Kristina Risom Jespersen krr@asb.dk Projektet vil invitere flere virksomheder herunder turistvirksomheder med som projektdeltagere under opstartperioden. Sidstnævnte vil ske gennem destinationsselskabet, Destination Djursland. Projektadministrator Projektadministrator og ansvarlig over for Forsknings- og Innovationsstyrelsen er University College - Vitus Bering Danmark ved Studierektor Konstantin Lassithiotakis. University College - Vitus Bering Danmark 3

2. Projektbeskrivelse a. Projekttitel Projektets titel er: IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret Brugerdreven Innovation b. Projektresumé Projektet IKT til brugerinteraktion i innovationsprocesser: Teknologibaseret brugerdreven innovation har som hypotese, at teknologiunderstøttet brugerinvolvering i innovationsprocesserne kan gøre innovationsaktiviteterne billigere, bedre og mere effektfulde. Denne hypotese vil blive undersøgt i projektperioden, og resultaterne vil blive formidlet til danske virksomheder. Konsortiet bag projektet består af erhvervsvirksomhederne KOMPAN A/S, Actona Company A/S og Destination Djursland samt University College - Vitus Bering Danmark, Egion - et IT-partnerskab, Innovation og Forskning, Region Midtjylland, Djursland Erhvervsråd og Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet. Projektet har med baggrund i en foranalyse blandt tre udvalgte virksomheder fra forskellige brancher identificeret et behov for viden hos danske virksomheder, som belyser hvordan informations- og kommunikationsteknologi kan understøtte udviklingen af brugerdrevne innovationsprocesser. De adspurgte virksomheders udtrykte behov for denne viden er i overensstemmelse med forskningen i brugerdreven innovation. Resultater og teorier herfra påpeger, at danske virksomheder skal tilføres en ny generation af informationskompetencer inden for avanceret dialog med kunder og forbrugere. En kompetence som IKT-anvendelse har potentiale til at understøtte. Allerede gennem projektets foranalyse er en række eksisterende barrierer for dels dynamisk videnindsamling og dels aktiv involvering af kunder og forbrugere i innovationsprocesserne blevet synlige. Gennem en triangulering af viden, brugerinvolvering og IKT i virksomheders og organisationers innovationsprocesser analyserer projektet, hvordan anvendelsen af teknologier kan stimulere en aktiv brugerinvolvering i alle faser af innovationsprojekter. Denne viden vil gøre brugerdreven innovation mere tilgængelig og attraktiv også for mindre og mellemstore virksomheder. Projektet vil opnå sine resultater og anvendelsesscenarier gennem konkrete afprøvninger af teknologier i deltagervirksomhedernes innovationsprocesser ved udviklingen af konkrete nye produkter. IKT-anvendelsen vil blive observeret og målt hos både virksomheder og målgruppen for innovationsprojekterne. Dette giver en unik mulighed for at påvise effekten af IKT på innovationsprocessen og derved påvise IKTs rolle for opnåelse af en højere grad af brugerinteraktion, som er et væsentligt element i brugerdreven innovation. Herved kan danske virksomheder blive bedre stillet i den globale konkurrence, da de vil få adgang til viden om, hvordan brugerne kan blive en dynamisk del af innovationssprocessen med højkvalitets, behovsopfyldende nye produkter som resultat. Dette vil være en konkurrenceparameter for Danmark. Da brugerdreven innovation er et emne, som optager mange, både erhvervslivet selv, erhvervslivets organisationer og forskere, ser konsortiet en bred vifte af formidlingsaktiviteter som en vigtig del af projektet. Projektets resultater og viden vil blive formidlet dels gennem åbne konferencer og seminarer, dels gennem hjemmesider, blogs og wikipedia håndbog, dels gennem University College - Vitus Bering Danmark 4

brobygningsaktørernes direkte vejledning af virksomheder og dels gennem forskningsarbejde som publicering, foredrag og undervisning. c. Præsentation af konsortium Bag projektet står et konsortium bestående af forsknings- og videninstitutioner, brobygningsorganisationer og virksomheder. Virksomheder: Destination Djursland Har til opgave at fremme turismeudviklingen på Djursland gennem udvikling og markedsføring af et sammenhængende oplevelsesprodukt i et tæt samarbejde med virksomheder og offentlige interessenter. KOMPAN A/S KOMPAN har gennem 30 år skabt unikke legepladser til børn i hele verden, og virksomheden deltager i nationale og internationale netværk om pædagogik, læring, børns sundhed og anvendelsen af interaktive teknologier. Actona Company A/S Actona Company er en møbelproduktionsvirksomhed, der udvikler en række højkvalitets produkter inden for 8 definerede kategorier. Actona Company ønsker at være møbelmarkedets mest proaktive partner. Når virksomheden ser nye strømninger og muligheder i eksempelvis materialevalg, produktionsformer, distributionskoncepter og forbrugertendenser ønsker de møbelmarkedets korteste reaktionstid. Forsknings- og videninstitutioner: Forskningsgruppe for brugerdreven innovation, Institut for Marketing og Statistik, Handelshøjskolen i Århus, Århus Universitet. Europæisk førende forskningsgruppe inden for lead-user metoder og vidensledelse i innovationsprocessen. Fokus ligger på samspillet mellem information, teknologi og produktudvikling med henblik på at udvikle og formidle den nye generation af informationskompetencer i vidensøkonomien. Videncenter for Innovative Processer ved University College - Vitus Bering Danmark. Videncentreret har stor kompetence inden for facilitering af kreative problemløsningsprocesser understøttet af diverse teknologiske værktøjer. Videncentret har i sin 2 års levetid faciliteret en lang række innovationsprocesser (150+) for både private og offentlige organisationer. Begge videninstitutioner er aktive deltagere i Netværk for Forskningsbaseret Brugerdreven innovation (NFBi), hvor de sidder i styregruppen. Brobygningsorganisationer: Egion - et IT-partnerskab Erhvervsfremmeaktør med IKT-anvendelse og vidensamarbejde via brobygning, projektgenerering og formidlingsaktiviteter som sit formål. Etableret af virksomheder, videninstitutioner, kommuner, amt og det regionale arbejdsmarkedsråd. University College - Vitus Bering Danmark 5

Innovation og Forskning, Region Midtjylland Regional erhvervsudviklingsenhed med formål at sikre virksomhederne mulighed for udvikling og fornyelse gennem tæt samspil med videns- og forskningsmiljøer via institutioner, netværk, projektinitiering og brobygningsinitiativer, som giver virksomhederne adgang til den nyeste viden og fremmer konkrete samarbejder og innovationsprocesser mellem virksomheder og videnmiljøer. Djurslands Erhvervsråd Subregional erhvervsfremmeaktør med formål at styrke Djursland som erhvervsområde. Bl.a. Projekt Innovation Djursland tilbyder virksomhederne på Djursland deltagelse i netværk af lokale virksomheder, som ønsker at udvikle nye eller bedre produkter, ydelser, processer og kompetencer. Alle tre brobygningorganisationer har som eksplicit mål at understøtte de lokale og regionale virksomheders innovationsevne, samt at opbygge og formidle viden om innovation og teknologi. Der foreligger endvidere interesseerklæringer fra Flexa Group A/S og LEGO Company, som forventes at indgå i projektet ved dets etablering og senere at indtræde i projektets styregruppe. Ud over konsortiet deltager desuden en række teknologileverandører i projektet f.eks. ved at stille teknologi til rådighed eller som sparringspartner på workshops, hvor teknologier skal afprøves på nye måder. (Jf. interessetilkendegivelser herfra). Endelig vil forskere og videnformidlere blive tilknyttet projektet i en række velafgrænsede aktiviteter. Her skal nævnes, at Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet innovation (NFBi) ved Alexandra Instituttet støtter op om projektet, da den viden som dette projekt forventer at resultere i aktivt vil blive anvendt i netværket. En gennemgang af projektets væsentligste ressourcepersoner kan ses i bilag 4. d. Rationale Nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) har åbnet helt nye interaktionsmuligheder mellem brugere og innovationsenheder på virksomheder. Produktudviklingsprocessen er blevet en global interaktionsproces mellem mange (forskellige) aktører internt i virksomheden og eksternt i værdikæden. Ligesom IKT forandrer virksomhedens interne processer, så påvirker IKT også virksomhedens relation til potentielle nye brugere af deres produkter. Brugerne er blevet mere tilgængelige, og en inddragelse ved produktudvikling for at øge sandsynligheden for nye produkters succes på markedet er både muligt og nødvendigt. Dette samspil mellem viden, brugerinddragelse og IKT i produktudviklingsprocessen er fokus for dette projekt. Nedenstående tabel (tabel 1) giver eksempler på brugerdreven innovation fra adspurgte danske virksomheder/organisationer. Problemstillingen i mange danske virksomheder er, som tabel 1 viser, at brugerviden inddrages statisk og konfirmativt ved udviklingen af nye produkter. Det vil sige, at brugerne ikke integreres aktivt i produktudviklingsprocessen. Et andet vigtigt perspektiv i tabel 1 er, at IKT ikke øger brugerinddragelsen alene. Nedenstående udtalelser fra de adspurgte virksomheder/organisationer illustrerer denne pointe: Men i disse tests er det kun små ændringer og produktmodnings ting, der adresseres. Vi kan ikke pt. inddrage brugerne i tests af vores produkter på et tidligere tidspunkt. Kompan University College - Vitus Bering Danmark 6

Vi udvikler vores produkter i samarbejde med udbyder off-season, men inddrager ikke Djurslandsgæster i denne proces. Destination Djursland Vores virksomhed kunne i højere grad inddrage vores kunder i design- og produktudviklingsfasen v.h.a. informationsteknologi. Dette vil sandsynligvis også sikre en større systematik og struktur i vores udviklingsprocesser Actona Company A/S Tabel 1. Viden, brugerinddragelse og IKT i adspurgte virksomheder (se bilag 5). Brugerdreven innovation Innovationsopfattelsen Turisme: Destination Djursland Markedsføring- og salgsinnovation Informationsanvendelse Oplevelsesprofil af udbydere (attraktioner) og brugere (lokale og turister) Brugerinddragelse Niveau for nuværende IKT-anvendelse Brugerne af produktet: Lav. Udbyderne af produktet: Høj Virksomheder Legeredskaber: Kompan Klassisk stage-gate produktudvikling med fokus på processinnovation Samfundstrends Sociologisketrends Demografisk data Medierne Benchmark studier mod konkurrenterne Prototype tests pt. kun i Danmark til validering. Brugerworkshops Mellem Lav Lav Møbler: Actona Ad-hoc produktudvikling Dialog med leverandører og retail Inddragelse af retail i designfase Virksomhedsønsker for IKT-anvendelser Interaktiv portal til Djursland Teknologibetjent selvadgang til Djursland Idegenereringsteknologi Opsamling af brugerviden fra workshops Data som billeder Multibruger kontakt Systematisk test af design, og dialogmuligheder i processen, produktevaluering De adspurgte virksomheder bekræfter den generelle tendens for IKT-anvendelse i innovationsprocesser, og har et ønske om at forøge brugerinteraktionen i processen. Hos de adspurgte virksomheder/organisationer i forundersøgelsen viser uhjulpne perspektiveringer af IKT i innovationsprocessen denne bevidsthed (se tabel 1). Samtidig understreger det nuværende IKTanvendelsesniveau i tabel 1 behovet hos danske virksomheder, for at få belyst effekten af forskellige teknologier i innovationsprocesser i relation til øget brugerinddragelse. Derved kan muligheder ved IKT for innovation og brugerinddragelse tydeliggøres. University College - Vitus Bering Danmark 7

IKT og brugerinddragelse kan betragtes inden for mange dimensioner. Nedenfor illustreres to af dimensionerne, som projektet inddrager: dialog og tid. Dialogdimensionen ser på i hvilken grad brugeren/kunden er direkte involveret i dialog med leverandøren. Yderpolerne i denne dimension er i den ene ende en høj grad af dialog kaldet Interaktion, og i den anden ende med lav grad af dialog kaldet Observation. Tidsdimensionen er på tidsfaktoren i dialogen, altså hvor centralt det er for dialogen, at kunden er til stede i tid og rum på et forud aftalt tidspunkt. Et fysisk møde er et godt eksempel på en dialogform, hvor begge parter skal være enige om et tidspunkt (real-tids involvering), mens en SMS dialog kan være meget mere fri af på forhånd aftalte tidspunkter for dialogen (Asynkron involvering). Figur 1 illustrerer eksempler på teknologier, der kan tænkes anvendt i projektet samt deres placering i rummet som skabes af de to omtalte dimensioner. Figur 1: IKT dimensionerne anvendt i projektet Der er behov for ny viden om effekten af IKT på brugerinddragelsen i virksomheders innovationsprocesser. Denne type viden vil være ny både for forskning og i praksis. Funktionaliteten af IKT er kendt, men betydningen for brugerdreven innovation er ikke bevist gennem systematisk afprøvning gennem alle faser for nye produktudviklingsprojekter. Hensigten med projektet er at tilføre både virksomheder og forskningen viden indenfor dette felt. Projektet vil resultere i casestudier, som kan danne udgangspunkt for læring og en generel øget viden om kompleksiteten vedrørende brugerinddragelse og IKT i virksomheder. Projektets videnindsamling foregår i fire faser. University College - Vitus Bering Danmark 8

Fase 1 er forstudiet, hvor hensigten var at klarlægge perspektivet for IKT og positioneringen af projektet. Fase 2 er en kortlægning af produktudviklingen i de projektdeltagende virksomheder via spørgeskema, interviews og andet materiale. Fase 3 er en to-trins proces, hvor der først skal udvælgelse produktudviklingsprojekter herunder en planlægning af teknologiafprøvningerne. Dernæst indsamles viden fra virksomhed og brugerne omkring anvendelse af de forskellige teknologier i produktudviklingsforløbet. Fase 4 foregår, når det nye produkt er udviklet. En spørgeskemaundersøgelse hos brugerne og virksomhederne belyser oplevelsen af det nye produkt og den rolle som IKT opleves at have spillet for dette. e. Formål Projektet bygger på hypotesen, at anvendelsen af nye eller kendte teknologier mere målrettet i innovationsprocesserne, kan understøtte brugerinvolveringen og dermed skabe langt bedre resultater. En hypotese, der understøttes af FORA og Globaliseringsrådet. Projektet vil udforske anvendelsesscenarier for disse teknologier, men ikke drive en udvikling af nye teknologier. Det overordnede formål er, at undersøge hvorvidt graden af brugerinddragelse ved udviklingen af nye produkter kan øges med IKT samt hvordan denne effekt fra IKT kommer til udtryk i produktudviklingsprocessen. Endvidere ønskes belyst, hvilke udfordringer det stiller danske virksomheder over for ved fremtidens udvikling af nye produkter. Til opfyldelse af dette er de konkrete mål for projektet: At implementere relevante IKT-løsninger i tre til seks udviklingsprojekter i virksomheder. At teste forskellige teknologier for at øge vidensniveauet om IKTs effekt på brugerinddragelse og derved den brugerdrevne innovationsproces. At udvikle anvendelsesscenarier af de forskellige IKT-løsninger. At analysere graden af brugerinddragelse før og efter implementeringen af IKT for at måle den direkte effekt af IKT. At fremstille valide anbefalinger til virksomheder om valg af IKT til at fremme brugerdreven innovation i danske virksomheder. Projektet er således et bidrag til den aktuelle debat om brugerdreven innovation og hvordan danske virksomheder transformerer deres produktudviklingsprocesser i den retning. Derved er projektets bidrag vigtigt i udbredelsen af brugerdreven innovation blandt danske virksomheder og derved kan give dem en konkurrencefordel. f. Målgruppe Som virksomhedsmålgruppe for projektet er valgt 3 virksomheder, der producerer til konsummarkedet og brancheområder, som giver gode overførselsmuligheder i forhold til andre virksomheder i det jysk-fynske område med særligt sigte på mindre og mellemstore virksomheder og virksomheder som geografisk er beliggende uden for de største byområder. Der er valgt 2 fremstillingsvirksomheder, som har adgang til hele værdikæden, fordi det har været afgørende at arbejde med virksomheder, som har en direkte slutbrugerkontakt og et engagement i forhold til at videreudvikle brugerinddragelsen i innovationsprocesserne. University College - Vitus Bering Danmark 9

Der er endvidere valgt virksomheder, der fremstiller produkter som kan stå alene - dvs. tydelige produkter som man som forbruger kan forholde sig selvstændigt til. Branchemæssigt er valgt fremstillingsvirksomheder inden for møbler og legeredskaber. Begge med et stærkt præg af livsstilorienterede produkter i det ene tilfælde (Actona) med hjem og indretning som produktområde. Træ- og møbel er som brancheområde en regional styrkeposition i Midtjylland med gode muligheder for meget direkte vidensoverførsel inden for branchen såvel som mere generelt set i forhold til andre mindre og mellemstore virksomheder. Når det gælder KOMPANs produkter kommer hertil, at der indgår en række underliggende temaer som oplevelsesindhold, sikkerhed, robusthed, pædagogik og kulturel forskellighed på de markeder produktet skal afsættes. Et fokus, som også er relevant i forhold til brugerinddragelse i den kontinuerlige udvikling af turismevirksomheder, det tredje virksomhedsområde. Som tredje virksomhedsområde er valgt turismevirksomheder, der indgår i en sammenhængende oplevelse som Destination Djursland har som sit forretningsgrundlag. I modsætningen til valget af fremstillingsvirksomhederne har turismevirksomhed et serviceprodukt som omdrejningspunkt. Som turistvirksomhed er destinationsselskabet valgt, fordi den består af en lang række mindre og mellemstore virksomheder, der indgår som led i en værdikæde, som har samme forbrugere som kunder/brugere. Det giver særlige muligheder og særlige udfordringer i forhold til brugerinvolvering. Virksomhedsområdet er interessant i projektet grundet høj kompleksitet dels turismeerhvervets mange interesser på produktsiden og dels turisternes mange brugssituationer som de indgår i. De samme brugere repræsenterer et kompleks af behov i forskellige situationer, som kan anskues isoleret såvel som i et mere sammenhængende oplevelsesperspektiv. g. Resultater Projektet forventes at resultere i opbygning af teknologibaseret innovative kompetencer, som sikrer en dynamisk integrering af brugerne i innovationsprocessen i danske virksomheder. Endvidere styrkes samarbejdsrelationerne mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv i udkantsområderne. Resultaterne kan opdeles på følgende måde: Almen: Øget viden om, hvordan virksomheder lettere kan implementere teknologibaseret brugerdreven innovation Casestudier tilrettet virksomheder Casestudier tilrettet forskning Håndbog baseret på Wiki-teknologi 2 konferencer Artikler i faglige tidsskrifter. Deltagende virksomheder: 8-10 workshops Øget viden om brugen af ny teknologi til innovationsprocesser Øget viden om brugerne/kunderne Øget viden om inddragelse af brugerne/kunderne i innovationsprocesser Opkvalificering af medarbejderne University College - Vitus Bering Danmark 10

Implementering af anvendelsesscenarier for ny teknologi Øget systematisk tilgang til brugerdreven innovation Mindst et gennemført IKT-understøttet innovationsforløb hos hver af de deltagende virksomheder. Konsortiepartnere: I undervisningen og på kurser inddrages den opnåede viden i undervisningen, hvor brugerdreven innovation og teknologi indgår som delelementer af fagudbudet En styrkelse af konsortiepartneres kompetencer ved deltagelse i kommende projekter, hvor brugerdreven innovation indgår Iværksættere og mindre virksomheder i såvel Region Midtjylland som Region Syddanmark bliver bekendt med den opsamlede viden gennem temamøder mv. gennem erhvervsråd og iværksætterhuse En forsat udvikling af forskningen inden for brugerdreven innovation til gavn for virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne Udvikling af nye rådgivnings- og faciliteringsydelser til såvel private som offentlige virksomheder og organisationer. h. Aktiviteter Samlet oversigt ses i tabel 2. Formidling Under projektet sker formidlingen af relevant viden og kompetencer om IKT til de deltagende virksomheder og andre interessenter gennem såvel fysiske som virtuelle tiltag. Der forventes at blive afholdt såvel en opstarts- som en afslutningskonference. Hvor opstartskonferencen har fokus på muligheder og indgangsvinkler for virksomheder, der vælger ny teknologi i deres innovationsproces, omhandler afslutningskonferencen de resultater og erfaringer virksomhederne og projektet har samlet. Da begge konferencer har almen interesse er de åbne for interesserede virksomheder, brancheorganisationer, forskere, uddannelsesinstitutioner, presse mv. Mellem de to konferencer arbejder virksomhederne med afprøvning af nye teknologier i forhold til en valgt problemstilling. Vi forventer, at der bliver mellem 8 og 10 workshops med skiftende temaer. Formål med workshops er at opsamle erfaring, videndele og understøtte innovationsprocessen i virksomheden frem til afslutningskonferencen. Deltagere i workshops er de deltagende virksomheder, som sikres en udveksling af viden og dialog med relevante aktører afhængig af behov og ønsker udtrykt af de deltagende virksomheder. Som led i synliggørelsen af projektet og resultaterne udsendes nyhedsbreve, pressemeddelelser og artikler til relevante trykte medier. Endvidere publiceres faglige artikler i forskningsrelevante sammenhænge. Ved projektets start oprettes en hjemmeside, der under hele projektet er omdrejningspunktet for videnspredning over for interessenter og den øvrige omverden herunder aktivitetsoversigt. Hjemmesiden indeholder også et projektextranet som kun projektets deltagere har adgang til. Extranetet anvendes til deling af fælles dokumenter og en wikipedia håndbog. University College - Vitus Bering Danmark 11

Det materiale, som sendes til de trykte medier vil ligeledes forefindes på hjemmesiden. Som led i videnspredningen har projektet mulighed for at komme ud til virksomheder og interessenter gennem link på de deltagende virksomheders og involverede aktørers hjemmesider. Synliggørelsen af projektet understøttes ved udsendelse af elektroniske nyhedsbreve til brancheorganisationer, virksomheder, videninstitutioner og erhvervsfremmeaktører over hele Danmark. Efter projektets afslutning forsætter hjemmesiden og wikipedia håndbogen. Vi forventer en kontinuerlig udvikling af håndbogen, da formen wikipedia giver adgang til, er at alle kan komme med input, så snart håndbogen er offentliggjort. Leverandørerne af de anvendte teknologidrevne metoder vil få en oversigt over fordele og ulemper for den pågældende metode. En beskrivelse, der er tilgængelig for alle gennem et link på hjemmesiden. De fremkomne resultater bliver formidlet af konsortiets parter gennem artikler, inddrages i undervisning, rådgivning og temamøder. Endvidere omsættes resultaterne i forskningsøjemed og i de netværks- samt projektaktiviteter vi forventer udspringer af projektet. Gennem erfaringsindsamling og analyse af innovationsprocesserne samt virksomhedernes udbytte, sikres muligheden for at udtrække indikatorer, der har varig almennyttig værdi. Projektets resultater samt indikatorer forventes at indgå i den videre forskning på området for brugerdreven innovation. Endvidere indgår den opsamlede viden i virksomhedsrådgivning overfor såvel etablerede virksomheder som iværksættere. Styregruppemøder Projektets styregruppe mødes hvert kvartal i aktivitetsperioden (6 gange i alt). Styregruppen har til opgave at sikre projektets fremdrift, målopnåelse og kvalitet. Styregruppen indhenter den nødvendige information fra projektets administrator, konsulenterne og virksomhedernes projektdeltagere. Styregruppen giver feedback til projektet gennem projektets administrator. Projektevaluering Projektet evalueres med henblik på opnåede resultater for virksomhederne og på dannelse af ny viden om teknologianvendelse til understøttelse af brugerdreven innovation. Projektets forskningsinstitutioner forestår denne evaluering. Tabel 2: Projektaktiviteter og generelle aktiviteter Projektaktiviteter Åbne konferencer Workshops Udvikling af designs og dataindsamlingsmetoder Testprojekter i virksomhederne Dataanalyse Q3 2007 Q4 2007 Q1 2008 Q2 2008 Q3 2008 Q4 2008 Generelle aktiviteter Oprettelse af WEB-site Styregruppemøder Projektevaluering University College - Vitus Bering Danmark 12

3. Budget Projektets budget er opdelt på generelle aktiviteter og projektaktiviteter. Den lokale medfinansiering består for de deltagende virksomheders vedkommende af løntimer á kr. 600,00 pr. time inklusiv overhead og administrative udgifter. Dette beløb er grundet i, at der er tale om ledende medarbejdere i de deltagende virksomheder. Det forventes, at 3-6 virksomheder vil deltage i projektets konsortium og styregruppe. I forhold til Vitus Bering, Handelshøjskolen i Århus, Egion, Innovation og Forskning, Region Midtjylland samt Djurslands Erhvervsråds projektdeltagere afregnes der i forhold til de faktiske lønudgifter mens diverse overhead indregnes i generalomkostninger. Endvidere indgår rejser/ kørsel efter gældende takster. Projektets deltagere forpligter sig via en projektsamarbejdsaftale og indberetter deres medfinansiering og udgifter kvartalsvis til projektadministrator. Tabel 3: Projektbudget fordelt på deltagere Løn Rejser Generalomkostninger Formidling og videnspredning Heraf medfinansiering I alt (kr.) Vitus Bering 185.000 40.000 45.000 290.000 200.000 560.000 Generelle aktiviteter Vitus Bering 500.000 33.333 106.667 640.000 Projektaktiviteter Handelshøjskolen i Århus 320.000 20.000 60.000 400.000 ASB Djursland Erhvervsråd 160.000 40.000 40.000 240.000 DER Egion 185.000 20.000 20.000 100.000 225.000 Et IT-partnerskab Innovation og Forskning 250.000 20.000 30.000 100.000 300.000 Region Midtjylland Private partnere 1.800.000 1.800.000 1.800.000 Deltagende virksomheder 3.400.000 173.333 301.667 290.000 2.200.000 4.165.000 I alt Lokal medfinansiering 2.200.000 Ansøgningsbeløb 1.965.000 i. Budgettet fordelt på projektaktiviteterne hen over kvartalsfaser Tabel 4: Aktivitetsbudget Projektaktiviteter Q3 2007 Q4 2007 Q1 2008 Q2 2008 Q3 2008 Q4 2008 I alt Åbne konferencer 40.000 40.000 80.000 Workshops 75.000 75.000 75.000 75.000 100.000 400.000 Udvikling af design og dataindsamlingsmetoder 200.000 200.000 Testprojekter i virksomhederne 200.000 200.000 200.000 200.000 800.000 University College - Vitus Bering Danmark 13

Dataanalyse 100.000 225.000 200.000 Projektaktiviteter i alt 275.000 315.000 275.000 275.000 440.000 225.000 1.805.000 Bemærk: Generelle aktiviteter (560.000) og medfinansiering fra deltagende virksomheder ikke indregnet. j. Fremtidig finansiering Projektets erfaringer og de resultater, der genereres under projektet vil aktivt blive inddraget i de deltagende organisationers processer og produkter. Vitus Bering vil udvikle nye produkter, som er baseret på den viden, der genereres under projektet. Dette relaterer sig til indtægtsdækkede virksomhedsaktiviteter, hvis målgruppe er private og offentlige organisationer samt uddannelsesaktiviteter i forhold til fuldtids- og deltidsstuderende. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at Vitus Bering i fremtiden vil være en del af VIA University College Denmark og at Videncenter for Innovative Processer vil have som opgave aktivt at inspirere samtlige uddannelser, der findes under VIA organisationen. Djurslands Erhvervsråd er stærkt optaget af mulighederne for at styrke innovation og fornyelse af produkter, services og processer i de deltagende virksomheder, som primært er mindre og mellemstore industri-, håndværks-, service- og turismevirksomheder. Djurslands Erhvervsråd har løbende projekter, der skal bistå virksomhederne i at skabe den nødvendige fornyelse. Projektet er derfor et led i en fortsat række af initiativer til at støtte den forretningsmæssige udvikling af områdets virksomheder. For Handelshøjskolen i Århus er viden oparbejdet i dette projekt input til forskningen inden for brugerdreven innovation og vil indgå i fremtidige forskningsprojekter samt undervisning inden for innovationsledelse. Ønsket er at synliggøre IKTs position i brugerdreven innovation inden for forskningen. Egion inddrager resultater og erfaringer i fremtidige projekter samt i vejledning af iværksættere og mindre virksomheder foruden formidling over for virksomheder over hele landet gennem samarbejde med netværkene i ITB Regional, BizzKit, BIZ-ArT, erhvervsserviceenheder og erhvervsfremmeaktører som Syddanske Forskeparker og IT-innovation. Innovation og Forskning, Region Midtjylland har brugerdrevet innovation som selstændigt indsatsområde, jf. igangsat demonstrationsprojekt for brugerdreven innovation (jf. Vækstforum beslutning 15. dec.). Hensigten med indsatsområdet er at generere et aktivt vidensamarbejde med aktive forsknings- og formidlingsressourcer tilknyttet og med aktiv metodeudvikling og praktisk formidling som formål og aktivitet. Via sin tætte forbindelse med MAPP, Aarhus School of Business, AU, og Netværk for Forskningsbaseret Brugerdreven innovation ved Alexandra Instituttet samt at integrere best practice og især next-practice på grundlag af erfaringer bl.a. fra nærværende IKT-projekt. Innovation og Forskning vil som en naturlig forpligtelse overføre viden fra projektet til de igangværende klyngeudviklingsinitiativer og inden for oplevelsesøkonomien. Projektet vil efter projektbevillingens udløb således fortsætte og forgrene sig i mange eksisterende og nye aktiviteter hos konsortiets partnere, hvorved viden og læring om IKT, viden og brugerdreven innovation fortsat vil blive finansieret på baggrund af de relaterede udviklingsprojekter og indtægtsdækkede virksomhedsaktiviteter hos konsortiets partnere. University College - Vitus Bering Danmark 14

4. Styregruppe Herunder angives navnene på deltagerne i projektets styregruppe: Konstantin Lassithiotakis, Studierektor, Vitus Bering Danmark Lars Nielsen, Lektor/Projektleder, Vitus Bering Danmark Lone Thurø, Konsulent, Egion - et IT-partnerskab Jan Lindegaard Christensen, Konsulent, Innovation og Forskning, Region Midtjylland Dan Skovgaard, Virksomhedskonsulent, Djursland Erhvervsråd Karin Müller, Research Coordinator, KOMPAN A/S Flemming Rasmussen, Destinationschef, Destination Djursland Kim Bak Kristensen, Personalechef, Actona Company A/S Kristina Risom, Assistant professor, Handelshøjskolen i Århus Jóannes J. Gaard, Chefkonsulent, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA 5. Interessetilkendegivelser Følgende interessenter har indgivet interessetilkendegivelse (vedlagt som bilag 3): Ib Oustrup, Adm. direktør, Ingeniørforeningen i Danmark, IDA John Sarborg Pedersen, Chefkonsulent, ITEK, Dansk Industri. Karin Müller, Research Coordinator, KOMPAN A/S Flemming Rasmussen, Destinationschef, Destination Djursland Kim Bak Kristensen, Personalechef, Actona Company A/S Niels Sandal Jakobsen, Director, LEGO Market Intelligence Lars Ladefoged Nielsen, Udviklingschef, FLEXA GROUP A/S Søren Kielgast, Innovationskonsulent og partner, GEMBA Innovation Michael Lodahl, Partner, Tool-Tribe Connector Astrid Søndergaard, Netværksleder, Netværk for Forskningsbaseret Brugerdrevet Innovation v. Alexandra Instituttet 6. Underskrift og stempel Horsens den 27. februar 2007 Konstantin Lassithiotakis Studierektor University College - Vitus Bering Danmark University College - Vitus Bering Danmark 15

Bilag 1. Profil af deltagende virksomheder 2. Kopi af konsortiedeltagernes samarbejdsaftale 3. Interessetilkendegivelser 4. Projektets væsentligste ressourcepersoner 5. Interviews med de deltagende virksomheder 6. Interviewguide og spørgeskema anvendt i foranalysen University College - Vitus Bering Danmark 16