Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.



Relaterede dokumenter
Bilafgifter og energiforbrug

Effekter af ændrede bilafgifter i 2007

Bilafgifter og energiforbrug Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Marts 2008

Folketinget - Skatteudvalget

Nye bilafgifter og energiforbrug Energi- og CO 2 -mæssige effekter af afgiftsændringen i april Januar 2009

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

pr. liter for dieselbiler.

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

DBI08:002. Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K. Vedr.: Foretræde for Folketingets Skatteudvalg

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Aftale om omlægning af bilbeskatningen

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling

12. november Ivan Erik Kragh (+45) København

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Bilsalget i december samt hele 2016

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Energi og miljø ved transport og behandling af forbrændingsegnet

Maj Danske personbilers energiforbrug

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 176 af 29. februar (Alm. del). /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november /Lene Skov Henningsen

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Skatteudvalget L Bilag 2 Offentligt

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

Test: Biler der kører længst på literen

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Der bliver kørt flere kilometer

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 62 af 11. januar 2008 (Alm. del - bilag 41). /Lene Skov Henningsen

Vedrørende L 217 Forslag om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, Det Økologiske Råd

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

Status for biler med alternative drivmidler

Totalmarkedet: Der blev indregistreret nye biler i oktober. Det er ca.10 pct. lavere sammenlignet med oktober måned sidste år.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. februar /John Fuhrmann

En grøn reform af bilbeskatningen

Ændringsforslag. Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love

Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om beskatning af personbiler i EU (KOM(2002) /2260(INI))

Der bliver kørt flere kilometer

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Almindelige bemærkninger

Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 12. december Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Skatteudvalget L 210 Bilag 7 Offentligt

CO₂emissioner fra personbiler og økonomiske styringsmidler en nordisk sammenligning

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

Grøn firmabilskat August

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 321 af 14. marts 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Der bliver kørt flere kilometer

Øget bilbeskatning indfrier ikke regeringens miljømål

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande

L Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Klima og transport. Susanne Krawack

Registreringsafgiften uegnet som fordelingspolitisk redskab Af Søren Havn Gjedsted ( ) og Otto Brøns-Petersen ( )

Klimakommune Statusrapport

1 Baggrund og formål

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Trafikafgifter og klimapåvirkning Af Hans Ege, Det økologiske Råd,

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Omlægning af registreringsafgiften

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, Energistyrelsen

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

Transkript:

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a) den reducerede registreringsafgift for særligt energiøkonomiske biler (3-literbiler), den såkaldte Lupolov, der blev indført af energipolitiske hensyn i 2000 b) den reducerede registreringsafgift for personbiler, der er ombygget til varebiler på gule plader. Denne ordning har en lang historie og er ikke begrundet i energipolitiske hensyn Projektets resultater viser, at en reduktion i registreringsafgiften i høj grad påvirker bilkøbernes valg af biltype og -model. Og dermed også energiforbruget og CO 2 -udledningen. Afgiftsreduktionen har dog ikke i sig selv væsentlig indflydelse på beslutningerne om køb af bil. De afgiftsreducerede biltyper er blevet mere attraktive og ofte købt som bil nr. to. 3- literbilerne bruges mere, blandt andet til øget pendling og flere fritidsture. Det bliver dog mere end opvejet af det lave brændstofforbrug, så der samlet set er tale om en energibesparelse på 30 procent i forhold til tidligere. Ejerne af varebiler på gule plader kører også mere end tidligere, og energiforbruget er specielt øget for de store 4-hjulstrukne varebiler på grund af et højere brændstofforbrug per km i forhold til tidligere. Forfatter: Trafikplanlægger Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S Keywords - dansk: Bilafgifter, registreringsafgift, energiforbrug, CO 2 -udledning Keywords - engelsk: Car taxation, purchase tax, energy consumption, CO 2 emission Session: Bilafgifter År: 2008 Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN 1603-9696 1

Et stort potentiale Over 25 procent af det samlede energiforbrug i Danmark går til vejtransport. Og vejtransportens andel af det samlede energiforbrug stiger. Til gengæld har vejtransporten også et stor potentiale for at sænke energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Det gælder ikke mindst for persontransporten med personbiler, hvor de mest energiøkonomiske biler kører dobbelt så langt per liter brændstof som de mindst energiøkonomiske. Hvis det er muligt gradvist at skifte bilparken ud med biler, der er mere energieffektive, kan et givet transportarbejde udføres med et væsentligt mindre forbrug af energi. En differentieret registreringsafgift efter energiforbrug kan øge andelen af energiøkonomiske biler i bilparken. Men billigere registreringsafgifter kan også generelt øge salget af biler, ligesom bilerne eventuelt udnyttes mere det vil sige kører flere km hvis transporten gøres billigere. Intensionen med denne undersøgelse er at vurdere, hvordan afgiftslempelser i registreringsafgiften påvirker køb, anvendelse og energiforbrug af de pågældende biltyper. Dette inkludere både de energimæssige effekter af privat anvendelse af varebiler, der har en lang historie og er indført af erhvervshensyn samt de energimæssige effekter af Lupoloven, der specifikt blev indført at energipolitiske hensyn. Undersøgelsen er baseret på analyse af registerdata, en spørgeskemaundersøgelse og interview med bilejere og -forhandlere. Ved hjælp af registerdata sammenligner vi ejere af 3- literbiler og varebiler med øvrige bilejere og befolkningen uden bil. Spørgeskemaundersøgelsen giver en kvantitativ beskrivelse af bilejerne med hensyn til konkret transportadfærd samt deres motiver og holdninger, der ligger bag den valgte adfærd. Både registerdata og spørgeskemaundersøgelse ligger til grund for effektberegninger af kørte distance, energiforbrug og CO 2 -udledning. Og endelig bidrager interview med motiver for og historier af køb og anvendelse af de pågældende biltyper. Attraktive Lupo er og gulpladebiler Det samlede billede af undersøgelsen er, at afgiftsreduktionen har gjort 3-literbilerne mere attraktive, og at de af mange er købt som familiens bil nummer to og ofte til pendling. Mange ville dog under alle omstændigheder have købt en bil, så historien om de afgiftsreducerede biler er i vid udstrækning også en illustration af en generel tendens til øget bilejerskab. En del ejere af 3-literbiler kører mere i bilen i forhold til tidligere, blandt andet fordi driftsudgifterne er lave. Undersøgelsen viser således, at en belønning af et lavt energiforbrug både ved købet og gennem lave driftsudgifter har den effekt, at der både købes flere af disse biler og at bilerne bruges mere. Merforbruget bliver dog mere end opvejet af 3- Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN 1603-9696 2

literbilernes ekstremt lave brændstofforbrug per km (3 liter/100 km), så der samlet set er tale om en energibesparelse på 30 procent. Ejerne af varebiler på gule plader kører også mere end tidligere, og energiforbruget er øget især for de store 4-hjulstrukne varebiler på grund af øget kørsel samt et højere brændstofforbrug per km i forhold til tidligere. Samlet set har ejerne af varebiler forøget deres energiforbrug med tæt på 10 procent. De danske afgifter I Danmark er der i flere omgange gennemført forskellige differentieringer af registreringsafgiften. Den såkaldte Lupolov opkaldt efter VW Lupo 3L har med virkning fra 2000 reduceret registreringsafgiften med 1/3 for 3-literbiler. Loven har reelt omfattet VW Lupo og Audi A2 1,2 TDi og delvist Smart Fortwo O,8 CDi, der fik 1/6 reduktion i afgiften. I dag er det kun Smart-bilen, der fortsat produceres, men specielt VW Lupo 3L blev populær og udbredt i Danmark, der aftog omkring 20 procent af den samlede produktion. I dag er der indregistreret cirka 7.000 særligt energiøkonomiske biler i Danmark. Billede 1 De særligt energiøkonomisk biler: VW Lupo 3L, Audi A2 1,2 TDi og Smart Fortwo 0,8 CDi. De to første er såkaldte 3-literbiler, der kører 100 km på 3 liter brændstof Derudover har det i mange år været muligt at købe en varebil på gule plader med lav registreringsafgift også til privat anvendelse. Denne ordning har baggrund i den generelle skatte- og afgiftspolitik over for erhvervslivet og er således ikke begrundet i energipolitiske hensyn. Ordningen har ikke desto mindre de facto fungeret som en differentiering af registreringsafgiften, og pr. 1/8-2007 er der indregistreret godt 85.000 varebiler til privat eller blandet (privat og erhvervsmæssig) anvendelse. Vi har valgt at opdele varebilerne i Multi Purpose Vehicles (MPV ere) og Sport Utility Vehicles (SUV ere). MPV ere er typisk lidt højere end almindelige personbiler og har en fleksibel indretning af kabine og bagagerum. Billede 2 Eksempler på MPV ere: Toyota Sportsvan, Citroën Xsara Picasso og Seat Altea Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN 1603-9696 3

SUV ere består typisk af pick-ups og 4-hjulstrækkere med store hjul og høj frihøjde. Specielt i de seneste år er fremkommet en del dyre og luksuriøse SUV er med permanent firhjulstræk og stor motorkraft. Disse biler minder i højere grad om store, luksusprægede personbiler end om traditionelle 4-hjulstrukne arbejdsbiler. Billede 3 Eksempler på SUV ere: Jeep Cherokee, Volvo XC90 og Mitsubishi L200 Endelig er der i Danmark indført en bredere differentiering af registreringsafgiften i forbindelse med den seneste afgiftsomlægning fra april 2007, hvor især de mest energiøkonomiske biler belønnes med et fradrag i afgiften. Tetraplan er med støtte fra det danske Energiforskningsprogram i gang med at analysere de energimæssige konsekvenser af disse ændringer, og resultaterne ventes klar i begyndelsen af 2009. Alternativ uden lavere registreringsafgift Ejere af 3-literbiler, MPV ere og SUV ere er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt om, hvilken type bil de ville have købt, hvis det ikke havde været muligt at få deres nuværende bil med lav registreringsafgift. På baggrund af deres svar er de energimæssige effekter af det alternative bilvalg beregnet. Alle beregninger omfatter effekterne af ændret bilejerskab, for eksempel hvis familiens bilejerskab øges fra nul til én eller fra én til to. Beregningerne omfatter således de dynamiske og efterspørgselsmæssige effekter af afgiftsreduktionen. Resultatet er vist dels som opregnet resultat for hele populationen, dels som gennemsnit per bilejer. Energi, GJ pr. år Total for populationen, i 1.000 GJ Gennemsnit pr. bilejer, i GJ Nuværende Alternativ Ændring Nuværende Alternativ Ændring Ændring i procent 3-liter 294 415 121 42 59 17 41,2% MPV 3.094 2.800-295 63 57-6 -9,5% SUV 2.618 2.262-357 72 62-10 -13,6% Tabel 1 Energiforbrug (GJ pr. år) for de tre biltyper sammenlignet med bilejernes alternative valg af bil, hvis afgiftsnedsættelsen ikke havde eksisteret. Tabel 1 viser, at 3-literejernes alternative valg ville have bidraget med et 40 procent højere energiforbrug. Resultatet skyldes primært, at 3-literejernes alternative bilvalg ville have haft en markant dårligere brændstoføkonomi. En typisk Lupo-ejer havde uden afgiftsreduktionen købt en brugt VW Polo eller lignende i stedet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN 1603-9696 4

Tre ud af fire 3-literejere siger, at den reducerede registreringsafgift havde en afgørende eller væsentlig betydning for deres valg af bil. Resultatet illustrerer således, at Lupoloven, hvor de særligt energiøkonomiske biler fik reduceret registreringsafgiften, i høj grad har bidraget til at mindske energiforbruget for denne gruppe. MPV- og især SUV-ejernes alternative valg ville derimod have et lavere energiforbrug, primært fordi de havde valgt en bil med bedre brændstoføkonomi. MVP- og SUV-ejere ville typisk vælge en bil i samme prisklasse blot på hvide plader, hvilket vil sige en mindre og mere brændstoføkonomisk bil. Sammenholdt med, at afgiftslempelsen for varebiler har en afgørende eller væsentlig betydning for over halvdelen af MPV- og SUV-ejerne, viser resultatet, at muligheden for at købe en varebil til privat eller blandet brug bidrager til at øge energiforbruget. For alle tre biltyper under ét ville de alternative valg uden afgiftsreduktionen resultere i en samlet energibesparelse. Det skyldes, at besparelsen fra de antalsmæssigt mange MPV er og SUV er mere end opvejer det øgede energiforbrug fra de relativt få 3-literejere. Resultatet bekræfter, at Lupoloven, hvor de særligt energiøkonomiske biler fik lempet registreringsafgiften, har bidraget til at mindske energiforbruget, mens ordningerne med mulighed for privat anvendelse af MPV er og SUV er som varebiler har bidraget til et større energiforbrug sammenlignet med, hvis det ikke havde været muligt at købe disse biler med lav registreringsafgift. Brændstoføkonomi Vi har også sammenlignet brændstofforbruget for de tre biltyper med bilejernes tidligere biler. En del af effekterne skyldes ændringen i andelen af dieselbiler. Alle 3-literbilerne er dieselbiler, mens over 70 procent for de to varebilsgrupper kører på diesel. Forbrug, km/liter Tidligere Nuværende Ændring Procentvis ændring 3-liter 14,4 28,5 14,1 98,3% MPV 13,3 15,4 2,1 15,5% SUV 12,3 11,7-0,6-4,8% Tabel 2 Forbrug (km/l.) for de tre biltyper sammenlignet med de tidligere biler, de har erstattet Særlig markant er det, at 3-literejerne har fordoblet deres brændstoføkonomi fra 14,4 km/l. i deres tidligere bil til 28,5 km/l. i 3-literbilen. Der er tale om en markant forbedring, der er helt enestående, og som illustrerer 3-literbilernes ekstremt lave brændstofforbrug sammenlignet med andre biltyper. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN 1603-9696 5

MPV-ejerne har reduceret deres brændstofforbrug per km i forhold til deres tidligere bil med 16 procent. Denne forbedring er i høj grad et udtryk for, at energieffektiviteten i bilerne generelt er blevet bedre med tiden, herunder blandt andet ved overgang til diesel. SUV-ejerne har derimod forøget deres brændstofforbrug per km i forhold til den tidligere bil på trods af den teknologiske udvikling og en delvis overgang til diesel. Derudover havde SUV-ejerne også tidligere det største brændstofforbrug per km af de tre grupper. Afgiftsreduktionen for varebilerne betyder, at køberne ofte har købt større og mere energikrævende køretøjer i forhold til, hvis afgiftsreduktionen ikke havde eksisteret. Flere kørte km Vi har også spurgt til de tilbagelagte distancer i de tidligere og de nuværende biler. Distance, km pr. år Total for populationen, i 1.000 km Gennemsnit pr. bilejer, i km Tidligere Nuværende Ændring Tidligere Nuværende Ændring Procentvis ændring 3-liter 170.136 209.744 39.608 24.034 29.629 5.595 23,3% MPV 1.152.261 1.319.428 167.167 23.428 26.856 3.403 14,5% SUV 781.324 853.536 72.212 21.476 23.460 1.985 9,2% Tabel 3 Distance (km pr. år) for de tre biltyper sammenlignet med de tidligere biler, de har erstattet. Tabel 3 viser, at 3-literejerne kører 23 procent længere per år sammenlignet med, hvor langt de kørte i deres tidligere bil. Resultatet illustrerer både en generel tendens til øget mobiliteten over tid og at 3-literbilernes ekstremt lave brændstofforbrug tilskynder til, at der bliver kørt længere i bilerne. Mere end hver fjerde 3-literejer er helt eller delvist enige i, at de kører mere i bil, fordi 3- literbilen er billig. Resultaterne viser desuden, at næsten hver tredje 3-literejer kører flere og/eller længere ture i 3-literbilen sammenlignet med den tidligere bil, blandt andet flere ferie- eller fritidsture. Endelig viser undersøgelsen, at omkring halvdelen af 3-literbilerne købes i forbindelse med skifte i job eller bolig, og at familier med 3-literbiler pendler næsten dobbelt så langt som almindelig personbilsfamilier. Resultaterne illustrerer, at 3-literbilen især er et økonomisk alternativ til de lange pendlingsture og at de billige købs- og driftudgifter gør, at 3-literbilerne bruges lidt mere end almindelige personbiler. Ved at sammenligne med resultatet for MPV erne, der også i udpræget grad bruges til pendling, vurderes det, at 3-literbilernes ekstremt lave brændstofforbrug har tilskyndet til et merforbrug i antal kørte km på omkring 10 til 15 procent. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN 1603-9696 6

Få 3-literbiler, flere MPV ere og SUV ere På trods af, at 3-literejerne i dag kører noget længere end tidligere, viser tabel 4, at 3- literejerne har mindsket deres energiforbrug med 30 procent sammenlignet med forbruget i deres tidligere bil. Energi, GJ pr. år Total for populationen, i 1.000 GJ Gennemsnit pr. bilejer, i GJ Tidligere Nuværende Ændring Tidligere Nuværende Ændring Ændring i procent 3-liter 422 294-128 60 42-18 -30,4% MPV 3.020 3.094 75 61 63 2 2,5% SUV 2.299 2.618 319 63 72 9 13,9% Tabel 4 Energiforbrug (GJ pr. år) for de tre biltyper sammenlignet med de tidligere biler, de har erstattet. Resultatet illustrerer igen, at 3-literbilerne rent energiøkonomisk udgør en markant forbedring sammenlignet med tidligere, hvilket i høj grad skyldes den reducerede registreringsafgift. Det lavere energiforbrug er dog beskedent set i forhold til det samlede energiforbrug til vejtransport i Danmark. 3-literbilerne udgør trods alt kun en marginal del af den samlede danske bilpark. Således udgør den samlede gevinst ved 3-literbilerne kun 0,1 procent af det samlede forbrug til vejtransport. MPV-ejerne har i modsætning til 3-literejerne forøget deres energiforbrug med 2,5 procent sammenlignet med deres tidligere bil, mens SUV-ejerne har forøget deres energiforbrug med 14 procent sammenlignet med energiforbruget i deres tidligere bil. MPV-ejerne står, både i dag og tidligere, for omkring 2 procent af det samlede forbrug til vejtransport, mens SUVejerne har øget deres andel af det samlede energiforbrug til vejtransport fra 1,4 procent til 1,6 procent med de nuværende varebiler. Selvom der er tale om to vidt forskellige afgiftsreduktioner, hvor kun Lupoloven havde et energipolitisk hensyn, viser en sammenligning, at den store relative reduktion for den lille gruppe af 3-literbiler ikke formår at opveje forøgelsen i energiforbruget fra de mange MPV er og SUV er, hvor især sidstnævnte er årsag til et øget energiforbrug. Afgiftslempelserne har alt i alt haft markant betydning for køb af de pågældende biltyper, og hvad angår 3-literbilerne også for brug af bilerne. Resultaterne viser, at en differentiering af afgifterne efter energiforbrug besidder et potentiale for energibesparelser, hvis det anvendes mere bredt og ikke kun for udvalgte grupper af biler. Trafikdage på Aalborg Universitet 2008 ISSN 1603-9696 7