Maja Lisa Engelhardts smukke altertavle fra Frederiks Kirke (2004)



Relaterede dokumenter
Skolemateriale til morfarmorfarmorfar. for 5. og 6. klassetrin

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Alle Helgens søndag Hurup Mattæus 5, 1-12

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

Side 3.. Håret. historien om Samson.

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 5,20-26.

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Tro og ritualer i Folkekirken

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Studie. Den nye jord

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Søndag seksagesima 2015 Hurup

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl

Studie. Døden & opstandelsen

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Studie. Døden & opstandelsen

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Prædiken til 20. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 13. oktober 2013 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

Læsning. Lukas. 2,21.

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

1. søndag efter Trinitatis

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Sebastian og Skytsånden

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

Transkript:

Nr. 84 1. november 2008 1. marts 2009 27. årgang Maja Lisa Engelhardts smukke altertavle fra Frederiks Kirke (2004)

Valgmenighedens adresser og Telefonnumre Valgmenighedskirken, Skolegade 29, 7500 Holstebro Formand: Karen Bjerre Madsen, Sundevedsgade 20, 7500 Holstebro, tlf. 9742 4890, e-post: karen.bjerre.madsen@mail.dk Næstformand: Bente Østergaard, Mølleparken 28, 7500 Holstebro, tlf. 9742 6630, e-post: bente.oestergaard@holstebro.dk Kasserer: Anders Møller-Nielsen, Lægårdvej 57, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4023, e-post: conny.m-n@mail.tele.dk Sekretær: Anna Thordal-Christensen, Griegsvej 67, 7500 Holstebro, tlf. 9742 5857, e-post: thordal-christensen@webspeed.dk Øvrige medlemmer af bestyrelsen: Asger Brodersen, Ågade 9, 7500 Holstebro, tlf. 9741 1838, e-post: aagade9@hotmail.com Holger Kvist, Kuhlausvej 10, 7500 Holstebro, tlf. 9740 5465, e-post: hhkvist@qmail.com Frans Pærregaard, Offenbachsvej 17, 7500 Holstebro, tlf. 9742 6036, e-post: frans.p@mail.dk Forretningsfører: Daisy Bruun Wium Nielsen, Munkbrovej 19, Nr. Felding, 7500 Holstebro, tlf. 9742 5464, e-post: daisy@popx.dk Kirketjener: Carsten W. Smith, Nørreparken 47, 7500 Holstebro, tlf. 2422 8140, e-post: carsten@wesselsmith.dk Kirkesanger: Astrid Bildsøe Andersen, Øster Nørbyvej 24, Fjaltring, 7620 Lemvig, tlf. 9788 7050 Organist: Svetlana Michelsen, Struervej 109 D, 7500 Holstebro, tlf. 9742 5833/2685 5833, e-post: svetlanamichelsen@hotmail.com Valgmenighedspræst: Peter Hedegaard, Valmuevej 57, 7500 Holstebro, tlf. 9742 1023, e-post: phvalgm@mail.dk. Træffes i øvrigt på Valgmenighedens kontor: Skolegade 32, 7500 Holstebro, tlf. 9742 1023, torsdag kl. 15.00-18.00 samt efter aftale. Fridag mandag. Besøg: Man er altid velkommen til at ringe med henblik på et besøg. Bestyrer for Valgmenighedens Hus, Skolegade 32, Per Vitting Bojsen, Haydnsvej 21, 7500 Holstebro, tlf. 9742 2321 (privat) eller 9742 6665 (køkkenet i Skolegade 32), e-post: per.valgm@get2net.dk Valgmenighedens hjemmeside: www.holstebrovalgmenighed.dk Andre praktiske oplysninger 2 Bestilling af taxa til valgmenighedens gudstjenester og møder: Ring til Taxa, tlf. 7022 3040, senest halvanden time i forvejen. Angiv udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel for Holstebro Valgmenighed. Betal chaufføren 15.00 kr. på udturen og gør opmærksom på, at I skal hentes igen. På hjemturen skal der intet betales. Friweekends, fridage og ferie: Friweekend 15. og 16. nov. 2008. Ferie fra den 5. 9. dec. 2008 samt 9. 15. feb. 2009. Embedet passes af Valgmenighedspræst Kjeld Slot Nielsen, Aulum tlf. 9747 2413. Holstebro Valgmenigheds Blad udkommer 3 gange årligt: 1. marts, 1. juli og 1. november. Ansvarshavende: Peter Hedegaard. Indlæg til bladet modtages gerne og kan afleveres til Peter Hedegaard. Stof til næste nummer af bladet skal være afleveret senest den 1. februar 2009.

Brev Fra præsten Havets katedral, vores kirke Præsten har læst en bog det kan jo ske. Fra flere steder hørte jeg, at man burde læse Havets Katedral af den spanske debutantforfatter med det fantastiske navn Ildefonso Falcones. Jeg læste den og gjorde nogle tanker om denne fantastiske bog, som er så smuk, at man næsten kommer til at græde over den. Vi er tilbage i 1300-tallet i feudalsystemets Spanien. 1300-tallet var kendetegnet ved jordskælv, hungersnød og ikke mindst pesten den sorte død, som florerede. Danmark gik heller ikke fri. Her var der nærmest istid, og vi overlevede kun på grund af speltplanter. Uden for Barcelona møder vi Bernat, der lever på sin fæstegård og skal giftes, og på bryllupsdagen kommer lensmanden og voldtager bruden og bortfører senere hende samt hendes nyfødte søn. Det viser sig alligevel, at Bernat er far til den søn, hans hustru føder, for drengen har et markant modermærke på det ene øjenbryn, og derfor er det en ydmygelse af greven, at han ikke er far til barnet. Bernat slår en slotsdreng ihjel og flygter med sin søn Arnau til Barcelona. Barcelona er en fristad, og kan man klare sig et år og en dag, bliver man en fri borger. Bernat bliver ansat hos sin svoger i et pottemagerværksted og klarer sig igennem årsprøven. Senere bliver han, som den bonde han er, en fantastisk leder af en stald, og far og søn bliver bosat hos et ældre ægtepar. Arnau strejfer omkring i Barcelonas gader, og nede ved havnen ser han en katedral, der er under opførelse. Han sniger sig ind i kirken og bilder præsten ind, at han skal bede til Jomfru Maria, men da han ikke kan bede, fører han i stedet for en samtale med jomfruen. Kirken bliver det sted, hvor Arnau finder trøst gennem hele sit liv. Som 16-årig bliver han optaget i havnearbejdernes laug. Havnearbejderne bruger nemlig deres fritid til at slæbe sten til katedralen, som har det smukke navn Santa Maria del Mar. Og præsten forklarer Arnau, at denne katedral er helt speciel, i modsætning til katedralerne i Paris, Siena, Firenze og Reims. For de gotiske katedraler er smalle og stræber mod himmelen, hvorimod Havets Katedral er uden krummelurer og er kendetegnet ved sin bredde. Her er der plads til alle: havnearbejdere, håndvær- 3

kere og købmænd, og de bidrog alle til kirkens opførelse. Arnau møder en jævnaldrende kammerat, hvis mor er indespærret på grund af utroskab, og de to drenge følges ad gennem resten af livet. Bernat bliver slået ihjel under en social opstand, og Arnau står nu på egne ben, og vi følger ham gennem 50 år, hvor hungersnød, krige og pest præger Barcelona og hele det spanske samfund. Det lykkes Arnau at blive umådelig rig, og han bliver reddet fra inkvisitionen af sin ven og fosterbror. Og bogen ender måske godt, men det må I selv læse. Til sidst bruger Arnau sine penge på at genopbygge Havets Katedral efter jordskælvet i 1661. Denne fantastiske beretning fra middelalderen overgås ikke af ret meget andet. Vi får et indgående kendskab til den middelalderlige kultur og spændingerne mellem de forskellige klasser og religioner, såsom kristendom, maurerne og jødedommen. På en måde er valgmenighedskirken i Holstebro bygget på samme måde. Her er der ikke noget stort højalter eller piller, der stræber mod himmelen. Jeg tror, de gamle bygmestre har tænkt, at her skulle vi alle sidde i skibets bredde og trække i årerne. Derfor er der heller ikke gyldne udsmykninger, kun et billede af Morten Larsen og et smukt krucifiks af Erik Heide. Nogle hævder, at vi skal have den fortabte søn tilbage, og det overvejes vist stadig. Men det afgørende er, at i kirken er alle stillet lige over for Vor Herre. Her er der plads til alle, og her er den bredde, som Arnau fandt i Havets Katedral. Jeg tror, at det i vores moderne tid er vigtigt, at der er steder, hvor vi kan komme og være lige, og hvor vi - som Arnau kan komme med vore glæder og sorger, vores lykke og ulykke - alt det, som kendetegner vores menneskeliv. Kirken, den er et gammelt hus, men den har altid været bygget af levende stene. Peter Hedegaard Havnearbejder fra Havets Katedral, der bærer sten til kirken. 4

prædiken Holstebro Valgmenighed, 12. s. e. Trin. 2008 Guds nåde og fred og Jesu Kristi kærlighed være med os alle. Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende. Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten. Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham:»mester, vi vil se dig gøre et tegn.«men han svarede dem:»en ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas. Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.«Matt 12,31-42. Salmer: 754, 674, 447 dåb, 296, 292, 321 vers 6&7 altergang, 375 Bespottelsen mod Helligånden. Lige siden Jesu tid har man gjort sig mange spekulationer over, hvad det var, der lå i talen om bespottelsen mod Helligånden. Det, at alt kan tilgives undtagen synden mod Helligånden. Som barn var lørdagen præget af bagning og den ugentlige vask, indtil tipsfodbolden kom og satte sig på de lange vinterlørdage. Når fodbolden var forbi, og nadveren, som aftensmåltidet hed på min hjemegn, ikke var helt klar, sagde mor: Sæt jer ind, og hør efter manden i den røde plysstol. En kollega gjorde mig for nyligt opmærksom på denne fantastiske fortæller i plysstolen. Det var Egon Nielsen fra Thy, og i en af hans bøger: Samtalestationen, fortæller han om sin barndom og om det med den Hellig ånd. Egon var et af mange børn, og han måtte sove sammen med hunden ved kakkelovnen i stuen. Her lå de to så og så på hjemmets to billeder. Det ene billede viste Luther, det var ham med katekismusen han så streng ud, men retfærdig. Det var straks værre med billedet 5

6 af Jesus. Her så man en ung mand med hovedet på skrå det hvide ud af øjnene og blodsprængt. Og nederst på billedet stod der: Det har jeg gjort for dig. Hvad har du gjort for mig? Egon mente ikke, at han havde gjort ret meget for Jesus, og han syntes også, at Jesu mund var ret mærkelig. Nu hørte han de voksne tale ved bibelmøderne om, at det værste var synden mod den Hellig ånd. Den synd førte direkte ind i helvede, og her var der ingen tilgivelse, sagde de voksne. Det værste var, at de heller ikke vidste, hvad det betød, men det vidste Egon. En dag havde drengen netop stået og set på Jesus og tænkt på alt det, som Jesus havde gjort for ham, og pludselig kom Egon til at se på Jesu halvåbne mund, og at han havde alt for mange tænder i overmunden, og de var samtidig alt for små. Da begik jeg den synd mod den hellig ånd, fortæller han, uden at ville det uden at kunne stoppe det: Torskemund, sagde det inden i mig af mig selv. Og hver eneste gang, han derefter så på billedet, lød det igen og igen Torskemund. Og en sådan synd var der ingen tilgivelse for. Vi kan berolige salige Egon Nielsen med, at der også er tilgivelse for det. I kristendommen er Jesus blevet sammenlignet med et æsel og med mange andre ting, og det kan han sagtens bære. Selvfølgelig findes der tilgivelse for det, for i kristendommen er der tilgivelse for alt. Tilgivelsen er det, der giver os horisont, og derfor skal vi synde tappert, som Luther sagde det. Dog synden mod Helligånden er der ingen tilgivelse for. Vi kommer aldrig til bunds i det. Om to år siger jeg nok noget andet i prædikenen, men det handler i bund og grund om, at Helligånden kom til jord for at give os et kærlighedens sprog, som både skal præge det menneskelige og det folkelige fællesskab. Ånden skal flyve lavt over vores samfund. Uden ånd intet folkeligt liv, og ved at spotte Helligånden spotter vi det fællesskab, vi har fået pinsedag som et liv med vores næste og vore medmennesker. Endvidere hvis man spotter Helligånden, så spotter man den ånd, Gud blæste ind i næseborene på Adam, og som Gud sendte igen pinsedag, for at det skulle være muligt at leve. Derfor tager man et menneskes liv, som det skete, da et ungt menneske gik amok i Aalborg og sparkede og hoppede livet ud af en uskyldig, mens han filmede, eller når et andet ungt menneske mister sit liv, fordi vedkommende ikke vil aflevere sin hue ja så ødelægger man menneskelivet. Det samme gælder, når en far ødelægger sit datters liv i Østrig ved at få børn med hende. Så tager man sjælen og menneskets ånd fra det. I øjeblikket finder der en spændende debat sted i danske teologiske kredse om, hvad der kan tilgives og hvad der ikke kan tilgives. Debatten er udsprunget af den østriske Fritzl-sag, og en ung klog præst på Århusegnen påpeger, at også Fritzls synd kan tilgives, ikke af mennesker, men af Gud. En ligeså dygtig Sorø-præst mener, at det ikke er alt, der kan tilgives, så havde verdens Hitler, Stalin, Pol Pot alt for let spil, man skulle selv gøre

noget. Begge taler de fornuftigt og klogt om sagen, men det er nok Århuspræsten, der har fat i den lange ende, dog med den tilføjelse, at synden mod Helligånden ikke kan tilgives. Uden for kirken har der jo også været debatten om folketingsmedlemmets samvær med en 15-årig pige, hvor vedkommendes gruppeformand udtalte, at det var en utilgivelig handling en opfattelse, han senere trak tilbage klogeligt. Men alt kan tilgives, undtagen synden mod Helligånden, for spotter vi Helligånden, så flyver ånden ikke længere lavt over vores kultur. Så ender det, som vi ser det i øjeblikket med knivstikkeri, skudepisoder og alskens kriminalitet. En spot af Helligånden er derfor en spot af det gudskabte liv, vi lever. Jamen kan vi så ikke gøre noget? Jo, vi kan være opmærksomme på, hvordan vi handler. Opmærksomme på, om vi tager livsmodet og ånden fra vores medmennesker dette er måske allersmukkest udtrykt af den unge Aalborgdigter Morten Nielsen, der som 19-årig forudså, hvad det var, der skabte de mennesker, der senere tog livsånden fra andre. I digtet Skæbne fortæller Morten Nielsen om, hvad en mobning i puberteten kan medføre: Hurtige lyse stemmer der hvirvlede ud i det blå Du var ulykkelig, Tykke, men det ku vi ikke forstå. Svedig fed og dum... Helvede satte på spring og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo. Du sad på den forreste bænk græd ikke, nej glo, glo, glo! når en bange og vittig vikar spørger om to og to. Vikarer i første mellem frelste en tynd disciplin ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til grin. Og da det omsider blev forår for os, der var femten år, og træerne stod og lyste over pigernes bløde hår og du kom, forsigtigt, alvorligt, - da skete det værste af alt: at den, der lo højest af os, var hende, det hele gjaldt. Nu ta r du hævn! Nu går du med skrårem og støvler på, du løfter en arm og det skinner i øjnenes blege blå. For had, hån og trusler, det kan et menneske ta - men ikke det, nej aldrig: Det og grines a... Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat. Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat. Parat til at smadre et knojern ind i min mund, når du slår, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde år. 7

Dette digt, som jeg altid læser for konfirmanderne, fortæller jo om, hvor let det er at gøre andre fortræd og gøre dem til barbarer. Det er det djævelske, som nogle præster vil afskaffe, men som Jesus fortæller om i dag. At helvede altid står på spring, og at det onde kan fremkaldes i enhver og ødelægge et liv, som Tykkes liv blev ødelagt i den følsomme pubertet. Når vi derfor i kristendommen kan tilgive alt også spotten at kalde Jesus for torskemund eller klage og anklage Gud for alt muligt, men ikke må synde mod Helligånden, så er det fordi, at Helligånden er kærligheds og sandheds ånd og det sprog, der skal hindre Tykke i at blive nazist og hindre os alle i, at helvede sætter på spring og ødelægger livet for os. Amen og det skete i de dage... For 125 år siden i 1883 Folk i Holstebro og omegn, der påvirkede af Grundtvigs tanker om kirke og skole gennem flere år var mødtes til såkaldte vennemøder, ønskede i forbindelse med et sådant møde den 29. august at indlede dette med gudstjeneste i Holstebro Kirke med den tidligere Mejrup-præst N.J. Jensen som prædikant. Men sognepræsten nægtede at give tilladelse dertil, da han mente, at de grundtvigske og N.J. Jensen var en af dem førte ukristelig tale. Ja, han brugte efter sigende et endnu stærkere kraftudtryk. Dette forbud blev anledning til dannelsen af Holstebro Valgmenighed, for hvilken forkyndelse, der lød i menigheden, var for vågne folk bestemt ikke en ligegyldig sag. Derfor: I forbindelse med Foredragsforeningen for Holstebro og Omegns generalforsamling den 29. oktober vedtog 29 familier fra egnen at danne en valgmenighed. Der blev nedsat en bestyrelse, valgt en kasserer og et byggeudvalg, og den 29. oktober 1883 må vel derfor betragtes som valgmenighedens stiftelsesdag. 8

For 100 år siden i 1908 Der afholdes for første gang juleaftensgudstjeneste i valgmenighedskirken! Jakob Knudsen taler på Højskolehjemmet den 19. november og læser op den 22. november, og Jeppe Aakjær læser op den 9. december afvekslende med sang af Højskoleforeningens Sangkor. Samme sangkor skænker kirken den sølvkande, vi hver søndag kan se på alterbordet og som i dag bruges til dåbsvandet, når der er dåb i kirken. For 75 år siden i 1933 Det pneumatiske orgel fra 1904 med tre stemmer (i brug til 1999) hovedrepareres og får tilbygget en fjerde stemme (Salicionale 8 ) ved orgelbyggerfirmaet A.C. Zachariasen, Århus. Kirkesangeren, friskolelærer J.N. Jensen, må på grund af sygdom fratræde, og indtil en ny senere på året tiltræder, synger nogle af de unge i menigheden for oppe fra pulpituret! Det var ikke lukrativt at være kirkesanger: Kirkesangeren lønnes med højtidsofferet og hvad der i øvrigt måtte blive ydet ham frivilligt. Han skulle lede kirkesangen, lede sangen ved de møder, som menigheden lader afholde, og møde ved bryllupper og begravelser. (Forhandlingsprotokollen). For 50 år siden i 1958 Byrådet beslutter en omlægning af kirkens omgivelser i forbindelse med anlæggelsen af en ny sti navngivet Morten Larsens Sti mellem Voldgade og Skolegade. (Senere blev noget af stien udvidet til vej og kaldt Platanvej). Den stejle trappe fra Skolegade ret op til kirken erstattes af den nuværende mindre stejle fra hjørnet af Skolegade og den nye sti, og der anlægges en græsskråning op mod kirken. For 25 år siden i 1983 Medlemmer af byrådet stiller sig positivt til menighedens ønske om, at en vej eller gade i Holstebro opkaldes efter Morten Larsen. I dag 25 år efter er ønsket trods gentagne løfter stadig ikke gået i opfyldelse. Seneste forslag fra bestyrelsen var at navngive parkeringspladsen øst for kirken Morten Larsens Plads. I anledning af 200-året for N.F.S. Grundtvigs fødsel indbydes i samarbejde med Nordvestjydsk Teaterkreds til en opførelse i Holstebro-Hallen af Ebbe Reich Kløvedal og Ejvind Larsens Grundtvig-stykke Hjertets søde morgendrøm eller Til kamp mod dødbideriet. Jannik Bojsen-Møller 9

De valgte Valgmenighedskirken Det var et bevidst valg, da Mette og Bjarne Nygaard Nielsen, i efteråret 2007 blev medlemmer af Holstebro Valgmenighed Holstebro Valgmenighed har i sagens natur en stor og trofast medlemsskare i moden alder. Men flere og flere unge og yngre mennesker ønsker også at blive medlem af Valgmenigheden. Ægteparret Mette og Bjarne Nygaard Nielsen i Holstebro har ikke været medlem af Holstebro Valgmenighed så længe, men de har allerede fået et godt indtryk af kirken og det liv, der leves omkring den. Ja, det var faktisk derfor, de valgte Valgmenighedskirken, da deres søn skulle døbes i oktober sidste år. De blev medlem af Holstebro Valgmenighed kort tid før, dåben skulle finde sted. Kirken dannede også rammen om deres bryllup den 21. juni i år. Vi havde længe talt om, at vi ville giftes, men så blev jeg gravid. Bjarne friede til mig få dage efter, at det var gået op for os. Og jeg ville ikke giftes med mave på, så vi blev enige om at udsatte brylluppet til i år, fortæller Mette Nygaard Nielsen, mens lille Cornelius på godt et år stavrer rundt om benene på forældrene i deres hus på Lægårdvej. Familien omfatter også Bjarnes 15-årige datter, Ann Christine, som på skift bor hos sin mor og hos Mette og Bjarne. Travl hverdag Mette Nygaard Nielsen er uddannet kok og arbejder som sådan på Café Utopia i Holstebro. Bjarne Nygaard Nielsen arbejder hos TV/Midt-Vest i Holstebro som grafiker og med lyd. Han er er også guitarist og har spillet med i forskellige orkestre. Parret har en travl hverdag med skiftende arbejdstider lidt i stil med når far kommer hjem, så er mor lige gået, men de får det til at fungere. Hvorfor har I valgt Valgmenighedskirken som jeres religiøse tilholdssted? Vores genboer, Conny og Anders, fortalte så meget godt om kirken, at vi blev interesserede. At der er et godt fællesskab omkring kirken, at præsten holder nogle gode prædikener og den slags. Og det må vi bestemt tilslutte os. Den prædiken, Peter Hedegaard holdt ved vores bryllup, var holdt i en både vedkommende og humoristisk tone. Den var vi meget glade for, fortæller ægteparret. 10

Familien Nygaard Nielsen blev fotograferet i Valgmenighedskirken på bryllupsdagen i juni i år. Bryllup i hjemmet Mette havde drømt om, at vielsen kunne finde sted hjemme i haven på Lægårdvej. Men i sådanne tilfælde skal en borgmester medvirke i stedet for præsten. Peter Hedegaard fik hende overtalt til at benytte kirken, og også det blev parret glad for. Og så kunne de og deres gæster jo holde den mere verdslige del af festen i haven, hvilket de også gjorde. At holde festen hjemme var det mest væsentlige for dem. Og det blev en fantastisk bryllupsfest. Bjarne havde været i haven og af dens blomster bundet den yndigste brudebuket til sin brud. Det blev bare sådan en vellykket og glad fest! Med dejlig mad, gode hjælpere og glade gæster, der fejrede os, det bedste, de havde lært. Og vejret var fint. Vi havde sat telte op i haven. Gæsterne vi havde inviteret 80 kunne være her og inde i huset, hvor de havde lyst til det. Jeg havde købt brudekjolen af min storesøsters veninde, og fået den syet lidt om. Godt nok ville jeg gerne have en pæn brudekjole på, men ville ikke bruge mange tusinde kroner på det. Vi vil hellere opleve noget, så vi rejser til Cuba på bryllupsrejse i januar. På spørgsmålet om, hvad der var dagens højdepunkt, svarer Bjarne, mens han smiler til Mette: Det var, da du i din brudekjole kom gående op gennem kirken til mig. Det var et stort øjeblik. For mit vedkommende var det nok talen, du holdt til mig. Nej også den tale, som Ann Christine holdt til os, gjorde mig glad. Hun er kun 15, og hun holdt en virkelig fin og personlig tale, det var flot gjort, siger Mette. Nu har I valgt at tilhøre Valgmenigheden. Hvad vil I især bruge det til? Vi er en familie, der har lidt travlt lige nu. Både Bjarne og jeg arbejder på skiftende tidspunkter, så det er endnu ikke blevet til så meget med at gå i kirke. Men vi tror, vi vil få et mere nært forhold til kirken og livet omkring den. Det vil vi i hvert fald gøre meget for. Vi skal for eksempel til København omkring det tidspunkt, hvor der næste gang er familiegudstjeneste med spisning. Vi har skåret en dag af besøget for at kunne være med til det. 11

Personalia Døbte 31-8-2008: Maja Bøge Søndergaard, datter af Pia Bøge Faarkrog & Søren Gade Søndergaard, Hornshøjvej 4, Mejrup, 7500 Holstebro. 20-9-2008: Jakobine Leonora Skov, datter af Lene Skov & Jan Kristen Hvirgel Skov, Jagtvej 5, Mejrup, 7500 Holstebro. 20-9-2008: Josefine Victoria Skov, datter af Lene Skov & Jan Kristen Hvirgel Skov, Jagtvej 5, Mejrup, 7500 Holstebro. VIEDE 14-6-2008: Susanne Lykke Boel & Torben Samuelsen, Mosebyvej 11, Hornshøj, 7500 Holstebro. 21-6-2008: Mette Nielsen & Bjarne Nygaard Nielsen, Lægårdvej 66A, 7500 Holstebro. 16-8-2008: Kirsten Bjerg Nørgaard & Rene Møller, Mejdalvej 10, 7500 Holstebro. Døde (som var medlemmer af Holstebro Valgmenighed) 19-6-2008: Esther Nielsen, født 1912, Parkvænget 90, 7500 Holstebro. 8-9-2008: Frida Schou Rasmussen, født 1926, plejehjemmet Skredsande,7500 Holstebro. 14-10-2008: Johanne Overlund Knudsen, født 1914, Plejehjemmet Beringshaven, 7500 Holstebro. Ind- og udmeldelser 9 personer har meldt sig ud, mens 23 personer er indmeldt. Valgmenigheden tæller herefter 1008 medlemmer. Høstoffer Ved høstgudstjenesten blev der samlet 1580 kr. ind, som er sendt til Studenterkredsens ungdomsarbejde i Århus. 12

Nyt fra bestyrelsen Som I ved, er kirkedøren / gudstjenesten åben for alle. Efterårs- og vinterarrangementerne er godt i gang både i kirken og i Skolegade 32, og også i den forbindelse skal der lyde et stort velkommen til alle. Der er meget at hente begge steder, synes vi. Holstebro Valgmenigheds medlemstal har nu rundet de 1000. Det er godt at mærke interessen for valgmenighedens arbejde. Siden sidst har vi fornyet valgmenighedens hjemmeside, som fortsat findes på www.holstebrovalgmenighed.dk. Vi blev inspireret til arbejdet, da vi i foråret var færdige med at udarbejde vores nye brochure. I vil bl. a. kunne finde det færdige kirkeblad på hjemmesiden, ligesom I også vil kunne se generelle oplysninger om valgmenigheden. Ellers anmoder vi om, at I reserverer torsdag den 19. marts 2009. Da afholdes der generalforsamling i Holstebro Valgmenighed. Der er mange ting, bestyrelsen gerne vil snakke med jer om. Det er bl.a. det grundtvigske/folkelige arbejde her i Vestjylland. Der blæser mange vinde i øjeblikket omkring kirkearbejdet på landsplan. Karen Bjerre Madsen Fra kunstudvalget Kommende udstillinger Oktober/november: Birgit Axelsen (omtalt i forrige blad) December/januar: Ole Kildegaard og hans malerier er et brag af farver. Hans fortolkninger af det barske vesterhavslandskab efterlader et stærkt indtryk hos os. Vi fornemmer, at her er en mand, der tager naturens vildskab ind gennem sit indre blik og lader indtrykket eksplodere i et farveorgie på lærredet. Ole Kildegaard har udstillet siden 1974, er engageret i det lokale kunstmiljø og har i en årrække været medlem af Vestjyske Kunstnere. Februar/marts: "Døre i Holstebro". Udstillingen består af døre, der er fotograferet af Preben Kruse. Udstillingens idé er at få folk til at se, at få dem til at åbne øjnene for de mange smukke ting, der stadig er i Holstebro. Preben Kruses fotos er en hyldest til de gamle håndværkere dem der virkelig kunne deres kram og satte kvalitet over alt. 13

møder og arrangementer november 2008 - marts 2009 Søndag den 2. november (Allehelgensdag): Kirkefrokost Alle helgens søndag læser vi som vi har gjort det de sidste år navnene på de kære, vi har mistet i årets løb. Torsdag den 6. november 17.30: Familiegudstjeneste med spisning For fremtiden vil vi to til tre gange om året holde familiegudstjeneste på en hverdagsaften. Vi vil mødes i kirken og synge salmer, jeg vil fortælle bibelhistorie. Derefter vil vi gå over i Valgmenighedens Hus, hvor Per og Gitte har lavet mad til os, og den vil blive serveret af valgmenighedens ældste. Maden koster 40 kr. for de voksne og er gratis for børnene. Efter en godnatsang er vi færdige, senest kl. 19.30. Af hensyn til madlavningen vil vi gerne have en mail (thordal-christensen@webspeed.dk) eller en telefonopringning (9742 5857) senest søndag den 2. november. Så kom og vær med. Slip for madlavning og få åndelig og materiel føde med i købet. Alle er velkomne! Søndag den 9. november kl. 10.00: Prædiker cand.theol. Helle Nørby. Helle er en af mine gamle Ryslinge elever og er i praktik hos mig i 14 dage. Aflysning: Torsdag den 13. november kl. 19.30: Foredrag med Mette Bock: Fra folkekirke til designerkirke Mødet er udsat til et senere tidspunkt! Søndag den 7. december kl. 16.00: Korkoncert med Gospel D'Light og Ole Jørgensen. Gratis adgang. Søndag den 21. december: Julekirkefrokost Efterårs-højskoleformiddage Som sidste år vil vi mødes en række formiddage til foredrag og sang: Tirsdag den 4. november kl. 9.30 Peter Hedegaard: Jens Smærup Sørensen: Mærkedage Tirsdag den 11. november kl. 9.30 Fhv. friskolelærer Aksel Refsgaard: Knuth Becker. 14

Tirsdag den 18. november kl. 9.30 Valgmenighedspræst Kjeld Slot Nielsen: Lars Saabye Christensen: Modellen. Tirsdag den 25. november kl. 9.30 Peter Hedegaard: Khaled Hosseini: Drageløberen Vel mødt! Peter Hedegaard Fredag den 19. december kl. 19.00: Friskolens juleafslutning Søndag den 4. januar kl. 14.00: Nytårsmøde Domprovst Poul Henning Bartholin forestår gudstjenesten, og valgmenighedspræst og gymnasielærer Mie Lervad Thomsen holder efterfølgende foredrag i Skolegade 32. Torsdag den 22. januar kl. 18.00: Film- og spiseaften. Vi ser Milos Formans fantastiske film Gøgereden, spiser og jeg holder et oplæg om filmen, som mange så i 70erne, og som jeg viser konfirmanderne. Kom og hør hvorfor! Lørdag den 7. februar 2009: Højskoledag kl. 10.00: Morgensang i kirken kl. 10.30: Foredrag ved Helle Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Mellemøst-studier på Syddansk Universitet i Odense. Foredragets titel: Efter 11. september. kl. 12.00: Ribbensteg og kaffe kl. 13.30: Koncert med trompetisten Valdemar Rasmussen og hans trio. Koncerten finder sted i kirken. Arrangeres i samarbejde med Højskoleforeningen. Pris kr. 150,- Tilmelding til Karen Bjerre Madsen, tlf. 97 42 48 90, Anna Thordal-Christensen, tlf. 97 42 58 57 eller Mogens Bjerre, tlf. 97 42 36 31. Torsdag den 19. februar kl. 11.00: De ældres middag Før i tiden havde valgmenigheden de ældres eftermiddag, nu er det blevet til de ældres middag. Men alle er velkomne.vi mødes kl. 11.00, hvor jeg holder foredraget Moderne Tider. Derefter en let anretning. Mødet slutter kl. 13.00. Peter Hedegaard Fredag den 6., lørdag den 7. og søndag den 8. marts: Martsmenighedsmøderne med bl.a. Hans Engell, Søren Lodberg Hvass, Anders Agger, Morten Thaysen, Anette Kjær og Erling Lindgren. Reserver allerede nu weekenden. 15

Gudstjenester i valgmenighedskirken 1. november 2008-1. marts 2009 (Gudstjenester ved valgmenighedspræsten i andre kirker i valgmenighedens område er anført i parentes) 2. nov. Allehelgensdag 10.00 (efterfølgende kirkefrokost) 6. nov. Familiegudstjeneste 17.30 (efterfølgende middag i Skolegade) 9. nov. 25. s. e. trinitatis 10.00 Peter Hedegaard og cand. theol. Helle Nørby 16. nov. 26. s. e. trinitatis 10.00 Kjeld Slot Nielsen 23. nov. Sidste søndag i kirkeåret 10.00 Med musikefterskolens vokalkor 14.00 Vinding 30. nov. 1. s. i advent 10.00 Med friskolens kor. 7. dec. Julekoncert 16.00 14. dec. 3. s. i advent 10.00 21. dec. 4. s. i advent 10.00 (Julekirkefrokost) 24. dec. Juleaften 15.30 25. dec. Juledag 10.00 26. dec. 2. juledag 10.00 28. dec. Julesøndag Ingen gudstjeneste 1. jan. Nytårsdag 10.00 4. jan. Helligtrekongers søndag 14.00 Domprovst Poul Henning Bartholin 11. jan. 1. s. e. hellig tre konger 10.00 18. jan. 2. s. e. hellig tre konger 10.00 Jannik Bojsen-Møller 25. jan. 3. s. e. hellig tre konger 10.00 1. feb. Sidste søndag e.h.t.konger 10.00 8. feb. Septuagesima 10.00 15. feb. Seksagesima 9.00 Kjeld Slot Nielsen 22. feb. Fastelavn 10.00 1. marts 1. s. i fasten 10.00 8. marts 2 s. i fasten 10.30 Biskop Søren Lodberg Hvass 16