Øje på uddannelse Scenarier for de erhvervsfaglige ITuddannelser et systemperspektiv Hanne Shapiro, Jonas Svava Iversen, Teknologisk Institut Kompetence, IT, Analyser Øje på uddannelse, 2005/03 Scenarier for de erhvervsfaglige IT-uddannelser Hanne Shapiro, Jonas Svava Iversen, Teknologisk Institut. Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D, 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk ISBN: 87-7735-720-5 LO-varenummer: 4240 April 2005
Indhold Scenarier for de Erhvervsfaglige IT Uddannelser et systemperspektiv Hanne Shapiro, Jonas Svava Iversen, Teknologisk Institut. Forord...........................................................................................3 Introduktion og baggrund........................................................................ 4 Scenarie 1: Danmark er en IT-brugernation, hvor virksomhederne tænker i internationalt orienterede værdikæder................................................... 7 Scenarie 2: Danmark er en IT-brugernation, hvor virksomhederne tænker i nationalt orienterede værdikæder...................................................... 10 Scenarie 3: Danmark er en udviklernation, hvor virksomhederne tænker i nationalt orienterede værdikæder...................................................... 11 Scenarie 4: Danmark er en udviklernation, hvor virksomhederne tænker i internationalt orienterede værdikæder................................................. 13 Udviklingstendenser og tematikker en opsummering.......................................... 15 2
Forord Erhvervsuddannelserne blev grundlæggende reformeret i 2000, og siden er der gennemført adskillige mindre justeringer og tilpasninger. Det er imidlertid tydeligt, at der fortsat er væsentlige langsigtede udfordringer og problemer, der kræver løsninger. For eksempel er der vækst i nye brancher, uden at der er et passende udbud af erhvervsuddannelser til at dække efterspørgslen, og samtidig er der vigende efterspørgsel i ældre brancher. Arbejdsfunktionerne ændrer sig hurtigere, og erhvervsuddannelserne skal tilrettelægges så de unge får et godt grundlag for løbende at honorere nye krav på fremtidens arbejdsmarked. Det er også nødvendigt, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse, og her bliver udviklingen i antallet af praktikpladser et problem. LO har derfor startet et udviklingsprojekt om erhvervsuddannelserne, der skal beskrive fagbevægelsens vision på fremtidens erhvervsuddannelser. Projektet er opdelt i forskellige faser, og første fase består i at indkredse de langsigtede udfordringer og problemer i erhvervsuddannelserne. Til den opgave har LO fået støtte fra forskere og konsulenter, der har bidraget med en række rapporter. Disse rapporter er udgivet som Øje på uddannelse. Denne udgave af Øje på uddannelse indeholder rapporten: Scenarier for de erhvervsfaglige IT-uddannelser. De øvrige rapporter i serien er: Fremtidens erhvervsuddannelse til murer og chauffør Den danske model for erhvervsuddannelser og Erhvervsfag, erhvervsfaglighed og bæredygtighed. Velværeservice i Danmark 2014 og Nye, interaktive medier og underholdning. Vi håber, rapporterne vil være med til at skabe inspiration og dialog i arbejdet med fremtidens erhvervsuddannelser. Tine Aurvig-Huggenberger Næstformand i LO 3
Introduktion og baggrund Denne analyse er udarbejdet i efteråret 2004, som et bidrag til LO s udviklingsforum om udvikling af fremtidens erhvervsuddannelser. Analysen har taget sit udgangspunkt i IT branchen og brancher, som anvender IT intensivt. IT teknologien er en generisk teknologi, som ikke kun har betydet udviklingen af et helt nyt brancheområde. IT teknologi har samtidig en stigende betydning for brancheskred og brancheudvikling inden for en række eksisterende brancher. Derfor er området valgt som et eksemplarisk eksempel på hvordan branche - og teknologi dynamikker påvirker såvel efterspørgsel på kvalifikationer såvel som virksomhedernes oplæringsvilje og kapacitet. IT branchen er samtidig som en relativ ny og dynamisk branche et eksempel på, hvordan erhvervsuddannelserne og trepartssystemet indgår som samarbejdspartner med henblik på at uddannelsesdække nye områder som leverandør af faglig kvalificeret arbejdskraft. Hvorfor IT Forandringshastigheden i markedet for IT service og produkter har flere gange vist sig at skabe store udfordringer for de uddannelsesinstitutioner, som uddanner til IT arbejdsmarkedet, hvad enten det drejer sig om IT branchen eller IT intensive brugervirksomheder. IT har i stigende grad udviklet sig fra at være et selvstændigt fagligt felt med en relativ snæver udbredelse i andre brancher til at være integreret i snart alle branchers processer, produkter og serviceydelser. Det stiller erhvervsuddannelsessystemet i en situation, hvor der er behov for, både på kort og på lang sigt, at kunne agere på de forandringer, udviklingstendenser og usikkerheder, som både på kort og på lang sigt kan påvirke virksomhedernes efterspørgsel på IT og IT relaterede kompetencer. Tidligere analyser har vist, at en direkte fremskrivning af fremtidige efterspørgselsbehov baseret på en her og nu situation, er behæftet med store metodiske problemer bl.a. fordi IT er en generisk teknologi, som derfor går på tværs af brancher og virker ind på specifikke branchers fagteknologi på forskellig vis. 1 Derfor kan det være vanskelig at afgrænse IT branchen i forhold til de mest intensive IT brancher - ikke mindst grundet udviklingen i intelligente produkter. Det kan for eksempel være køleskabet, som kan hjælpe med menuplanlægning og kostberegning, sygesengen som kan fortage patientmonitorering, tøjet som har indbygget temperaturregulering osv. - altså - IT i alting, som er en af målsætningerne for satsningen på IT som et højteknologisk område. Udviklingen i platforme, som for eksempel mobiltelefoner, ændrer også grundlæggende på servicebegreber og servicekompetencer, hvad enten det drejer sig om sundhedssektoren, undervisning eller service i byggesektoren. Udviklingen i IT branchen og IT intensive brancher er endvidere i høj grad påvirket af en stigende international arbejdsdeling og specialisering, hvor udflytning af arbejdspladser kun er et af fænomenerne, som illustrerer dette. 2 Som udgangspunkt har denne analyse derfor haft til formål at eksemplificere, hvordan man i en uddannelsespolitisk sammenhæng kan inddrage mere eksperimentelle og kvalitative metoder som scenarier, der i kombination med andre typer af data kan udvide og kvalificere beslutningsgrundlaget, så man har det langsigtede perspektiv i fokus i forhold til de mere kortsigtede tiltag. Internationalt har OECD/CERI nu i et par år, i samarbejde med flere OECD lande, arbejdet på at udvikle og forfine fremsynsmetoder for at skabe fremtidsberedskab som grundlag for uddannelsesinnovation. P.t. er Holland, New Zealand, England og Canada involveret i pilotaktiviteter, men flere lande/regioner er på vej til at tilslutte sig i næste fase - herunder også med forventet fokus på erhvervs- og voksenuddannelsesområdet. 3 1. Se www.emcc.eurofound.eu.int/sector_futures.htm 2. Off-shoring of ICT and related services- policy implications. Teknologisk Institut December 2004 3. http://www.oecd.org/document/27/0,2340,en_2649_37455_2516571_1_1_1_37455,00.html 4
I analysen har vi taget udgangspunkt i IT sektoren og IT intensive brugervirksomheder, hvor vi har søgt at indkredse udviklingstendenser og drivkræfter i Danmark og i udlandet, der kan være med til at forme efterspørgslen på arbejdskraft med en IT erhvervsfaglig grunduddannelse, eller hvor IT relaterede kvalifikationer kan forventes at blive en væsentlig del af arbejdskraftens grundfaglighed i eksisterende brancher eller i helt nye branchekombinationer. Om Scenariemetoder Det er gjort via en scenarietilgang, hvor vi har udviklet fire forskellige mulige scenarier for, hvorledes situation kan se ud i 2015. Scenariemetoden er ikke en fremskrivning af den nuværende situation eller en forudsigelse af, hvad der præcist kommer til at ske. Hensigten med anvendelsen af scenariemetoder er at skabe fremtidsberedskab som grundlag for en beslutningsproces ved at udvide horisonten for, hvordan udviklingen kan komme til at tegne sig både i positiv og negativ retning. Scenarierne kan bruges til åbent at diskutere og undersøge forskellige mulige udviklingsretninger, vi står overfor, og hvilke udfordringer scenarierne hver især stiller erhvervsskolesystemet og fagbevægelsen overfor i en uddannelsespolitisk proces. Dermed kan scenarie- og fremsynsmetoder være et konkret uddannelsespolitisk redskab, som både på kort og på lang sigt kan kvalificere beslutningsgrundlaget for den fremtidige udvikling af vores erhvervsskolesystem, herunder vekseluddannelsernes udformning og tilrettelæggelse og partsystemets roller i dette. Om arbejdsprocessen Selve processen i denne analyse har involveret en lang række interviews med nationale og internationale eksperter og nøglepersoner. Ligeledes er der blevet lavet et omfattende litteraturstudie med henblik på at identificerer de dynamikker og tendenser, som scenarierne er bygget op omkring. De fire scenarier er struktureret omkring to dynamikker som Teknologisk Institut, efter den første analysefase vurderer, er de, som bedst kan bruges til at give fire plausible billeder af fremtidige udfordringer og muligheder for IT baserede erhvervsuddannelser, hvad angår efterspørgsel og oplæringskapacitet. Dynamik nummer 1: Danmark som ITudviklernation eller som IT- brugernation Det har i løbet af de seneste fem år ofte været debatteret, hvorvidt Danmark både kunne være en IT-udviklernation og en IT-brugernation, eller om vi snarere bør satse på at være en intelligent brugernation, som er specialiserede i at anvende og kombinere informations- og kommunikationsteknologien kreativt inden for en række sektorer. Denne dynamik er relevant, fordi de forretningsmæssige muligheder og udfordringer danske virksomheder står overfor er meget forskellige, alt efter om der er tale om IT udviklervirksomheder eller intelligente brugervirksomheder - dvs. virksomheder og brancher, hvor IT er selve livsnerven i produkter og serviceydelser. Ligeledes vil kravene til erhvervsskolesystemet variere meget, alt efter om erhvervsstrukturen er domineret af IT udviklingsvirksomheder eller brugervirksomheder. Der kan naturligvis aldrig blive tale om rene tilstande, således at alle danske virksomheder enten er bruger- eller udviklervirksomheder. Forskellen skal altså først og fremmest opfattes som hvilken af de to tilgange, der er den dominerende i det danske erhvervsliv. Dynamik nummer 2: National eller international orienteret værdikæde Virksomheders muligheder og interesse for at agere internationalt spiller i stigende grad en rolle for de uddannelsesmæssige behov, de kan stå med. Derfor fokuserer den anden dynamik på, hvorledes Danmark vil udvikle sig, afhængigt af 5
hvilken rolle internationalisering kommer til at spille i deres innovationsstrategi. Et tema som også kommer til udtryk i debatten om udflytning af arbejdspladser. Inden for IT og IT services er det ikke kun et spørgsmål om kost-dreven innovation, dvs. adgang til billigere arbejdskraft der driver udflytningen af arbejdspladser, men det er også et spørgsmål om adgang til forventede nye vækstmarkeder og specialiserede viden og innovationsmiljøer. 4 Ved at kombinere de to yderpunkter i beskrivelsen af de to dynamikker bliver det muligt at lave fire scenarier for fremtidens IT-uddannelsesbehov i Danmark. I det følgende vil de fire forskellige scenarier blive præsenteret: 4. For en bredere diskussion af innovationsmodeller se for eksempel: http://www.foranet.dk/about%20fora%20topmenu.aspx 6
Scenarie 1: Danmark er en IT-brugernation, hvor virksomhederne tænker i internationalt orienterede værdikæder Virksomhedernes strategiske og operationelle virkelighed At bygge intelligent med de eksisterende klodser Generelt set klarer danske virksomheder sig godt, selvom Danmark ikke har formået at positionere sig internationalt, som en stærk IT-udviklernation, på trods af markante IT Forsknings- og udviklingssatsninger inden for højteknologi de sidste 10 år. Årsagen til, at virksomhederne alligevel har succes er, at danske virksomheder primært er innovative gennem kombinatorik - dvs. de udnytter eksisterende teknologier og internationale forsknings- og udviklingsresultater på en kreativ og innovativ måde. Her har Danmark været unik til at trække international viden til sig, hvor partssystemet har spillet en helt central rolle ved at satse meget bevidst på internationalisering, og har været en aktiv dynamo også i forhold til erhvervsuddannelsessystemet, for at kunne servicere deres medlemmer. IT findes i flere og flere produkter og processer, og danske virksomheder er blandt de bedste til at anvende udviklede teknologier i nye og eksisterende produkter og serviceydelser. Dette tilskrives i stor grad kombinationen af en øget vægtning på entrepreneurkompetencer og merkantile kompetencer i de eksisterende uddannelser kombineret med en langt større vægtning på metodiske og kreative IT kompetencer, end man så tidligere, og en langt større brug af virksomhedsprojekter i uddannelserne. Ikke mindst Young Enterprise initiativet har været en drivkraft i denne udvikling. Derfor har Danmark også fået en rolle som testnation for en række af de globale IT udviklervirksomheder. Brugerdreven innovation, gennem et tæt samspil med kunder og samarbejdspartnere, er primus motor i denne udvikling, og også her spiller kreativ udnyttelse af forskellige former for data-mining teknologier en central rolle, dvs. teknologier som kan registrere og systematisere kundeadfærd, således at virksomhederne systematisk kan opsamle viden om kunders præferencer og brug af produkter og services. På denne måde har mange af de danske produkter fået et unikt markedsbrand, selv om produkterne ofte er dyrere, fordi virksomhederne har udviklet produkter, som kan skræddersys til den enkelte kunde. Denne viden danner også grundlag for nye produktudviklingstiltag og løbende produktforbedringer. Dette har i stigende udstrækning medført brancheskred og en rekonfiguration af traditionelle grundfagligheder - især mellem service og produktion. Danske virksomheder orienterer sig internationalt i deres tilgang til viden, kompetencer, markeds- og samarbejdsrelationer. IT understøtter en international arbejdsdeling og specialisering. Det stiller krav til kompetencer i produktion (industri), service og transport og logistik. Danske virksomheder efterspørger og bruger i stigende grad modeller og kalkuler til at træffe langsigtede strategiske valg omkring køb og implementering af IKT. På makroniveau er dette understøttet af benchmarking aktiviteter omkring samspillet mellem IKT og innovation og udviklingen af de menneskelige ressourcer, for hele tiden at være på forkant med virksomhedernes kompetenceefterspørgsel. Mange virksomheder har også fået øjnene op for kvaliteterne i de erhvervsfaglige uddannelser på grund af den praktiske dimension i uddannelserne. Det har øget forståelsen af, at også faglærte indgår i videnbaserede processer. Virksomhedernes samspil med uddannelsessystemet - udvikling af partssystemet Som udgangspunkt har de IT intensive virksomheder et tæt samspil med uddannelsesinstitutioner i relation til såvel kortere som videregående uddannelser, da deres omskiftelige og internationale konkurrencesituation stiller store krav til medarbejdernes fleksibilitet og selvstændighed. Man har set et skift fra et mere indirekte partsdefineret 7
samspil til et meget direkte samarbejde med få og mere specialiserede institutioner, som arbejder sammen med branchefællesskaber, der er en videreudvikling af det traditionelle partsstyre. Både institutioner og branchefællesskaberne dækker uddannelser og kurser på flere niveauer i forhold til IT intensive uddannelser. Institutionerne indgår igen sammen med branchefællesskaberne i samarbejdsnetværk nationalt og internationalt. Det gør dem i stand til at fungere som en slags facilitor managers for virksomhedernes kompetencebehov. Helt konkret vil det sige, at institutionerne kan sammensætte kompetenceudviklingsforløb, hvor de trækker på kompetencerne i deres vidennetværk på tværs af institutioner. Det større kendskab til udviklingstendenser internationalt og muligheden for også at trække på ekspertise internationalt via e-læring mv., gør institutionerne til attraktive samarbejdspartnere for virksomhederne. Virksomhedernes oplæringskapacitet forstået som traditionel vekseluddannelse, som man tidligere kendte det, er forholdsvis begrænset, men virksomhederne indgår gerne i andre former for oplærings- og udviklingssamarbejder med skolerne, hvor branchefællesskaberne igen spiller en central rolle. Byggende på modeller som man blandt andet kendte fra career space - det europæiske samarbejde om IT kvalifikationer - er der nogle nationalt anerkendte, meget bredt definerede og modulopbyggede generiske og brede jobprofiler, som konstituerer grundfagligheden i udannelserne. Muligheden for at opdatere uddannelser og for at inddrage komponenter og moduler fra andre systemer er relativ stor - og er en accepteret komponent, som de nye branchefællesskaber har set som en væsentlig drivkraft for uddannelsesudviklingen inden for de nye konvergerede brancher. Det Europæiske kompetencerammeværk for erhvervsuddannelserne - Europass - har her haft en central rolle. Dette har også haft som konsekvens, at uddannelsesprofiler inden for IT intensive uddannelser alene styres på indholdsenheder og kompetenceniveauer og ikke på uddannelseslængde. Bygget op omkring kernefagligheden er der i princippet et meget stort antal kombinationsmuligheder og muligheder for specialisering med nogle flydende grænser mellem grund og efteruddannelse. Rent teknisk håndteres det ved en videreudvikling af elevplan, hvor den enkelte også har et elektronisk kompetencekort. Det har ligeledes haft som konsekvens, at der er nogle langt mere flydende grænser for omfang og definition af, hvad der er skolebaseret undervisning, og hvad der konstituerer praktik. Virksomhedsprojekter er omdrejningspunktet. De er typisk defineret i et samarbejde mellem virksomheder og branchefællesskaberne. Branchefællesskaberne spiller også en central rolle i den faglige kvalitetssikring. Virksomhedernes internationalisering stiller stigende krav til ansattes mellemmenneskelige, samarbejds-, projektstyrings- og sproglige kompetencer. Dette afspejler sig endvidere i, at også meget tekniske uddannelser lægger en øget vægt på kommunikative kompetencer og fremmedsprogkompetencer. Der er få egentlige IT virksomheder i Danmark, hvor der også foregår udvikling. Derfor er der ikke meget efterspørgsel efter specifikke og specialiserede hard-core IT-uddannelser fra størstedelen af de danske virksomheder på et niveau, der svarer til EVU, KVU og MVU. Til gengæld er der interesse for at: 1. En løbende opdatering og udvikling af uddannelserne, hvor partssystemet, som man kendte det, har udviklet sig til egentlige bredere branchefællesskaber, og hvor virksomheder og brancheorganisationer direkte samarbejder om udvikling af uddannelserne baseret på en meget bredt nationalt defineret systematik, som igen direkte spiller sammen med et europæisk defineret referencerammeværk. 2. Alle uddannede har et højt IT niveau, hvor der lægges vægt på at kunne udnytte teknologier 8
kreativt og effektivt. Til det formål har specialeskolerne også avancerede Media Labs til rådighed, nogle virksomheder optræder i et vist omfang som gæstelærere. 3. En stor del af uddannelserne indenfor produktion og service kombinerer traditionelle kompetenceprofiler med IT-specialer, der kan sikre virksomhederne en optimal anvendelse af IT i de relevante funktioner, hvad angår service, logistik, kundeservicering (CRM) og markedsintelligens. 4. Der er en høj grad af interaktion mellem arbejdsplads og skole undervej i uddannelsesforløbet. 5. En fleksibel og modulbaseret tilgang til uddannelse og livslang læringsaktiviteter bygget op omkring en kernefaglighed som både omfatter fagteknologiske, metodiske og almene kompetencer, og hvor produktudviklingskompetencer, hvad enten det handler om serviceegenskaber eller produktegenskaber, er omdrejningspunktet i kernefagligheden. 9
Scenarie 2: Danmark er en IT-brugernation, hvor virksomhederne tænker i nationalt orienterede værdikæder Virksomhedernes strategiske og operationelle virkelighed Priserne presser Generelt set klarer danske IT intensive virksomheder sig ikke specielt godt. De er presset på pris, og er ikke gode til at håndtere innovation og udvikling, viser benchmark analyser. Problemet vurderes især at ligge i manglende lederkompetencer og ledelsesmæssig fornyelse. Der er en forholdsvis stor IT intensitet i de danske virksomheder, men IT anvendes kun i meget begrænset omfang som løftestang for innovation, produktudvikling og internationalisering, og en stor del af virksomhederne har kun et ad-hoc samarbejde med videnssystemet. Interessen for IT drejer sig først og fremmest om at kunne høste mulige effektiviseringsgevinster gennem optimering og automation af jobfunktioner. Givet det pres virksomhederne er under, anses samarbejde med uddannelsessystemet som en omkostningsfaktor. Det har også fået konsekvens for erhvervsuddannelsessystemet, som har udviklet sig i retning af de nordiske skolebaserede systemer. Dog er der en tendens til en hvis åbenhed overfor skolesystemet hen mod slutningen af uddannelsesforløbene, hvor virksomhederne på lånevilkår har mulighed for at tilbyde et projektforløb som afslutning på uddannelsen. Disse forløb kan være fra en måned til et år. Skolerne har vejledningsforpligtelse. Eleverne får SU, og virksomhederne får en hvis kompensation for at stille oplæringskapacitet til rådighed. Virksomhederne efterspørger billig faglært arbejdskraft med basale kompetencer i IT, specielt hvad angår integration og automatisering af servicefunktioner, da dette er nødvendigt for at effektiviseringsgevinster ved implementering af IT kan tages hjem. Virksomhedernes samspil med uddannelsessystemet Virksomhedernes oplæringskapacitet og oplæringsvillighed er stærkt begrænset. Fra politisk hold er der derfor indført forskellige incitamenter, som kan fremme mulighederne for virksomhedsforlagt undervisning. Skolerne har tilsynsog vejledningspligt. Generelt er oplæringskvaliteten begrænset, men handler primært om at blive indført i en arbejdspladskultur. For virksomhederne bliver dette en rekrutteringskanal. Parterne spiller en central rolle i fastlæggelsen af uddannelsesindhold og uddannelseskvalitet, og har fået en større opsynsrolle i forhold til skolerne sammen med Ministeriet i takt med, at uddannelserne er blevet mere skolebaserede. Der er ikke sket nogle markante ændringer i organiseringen af partssystemet, og der er sket lidt innovation med hensyn til skolespecialisering og organisatoriske sammenlægninger og samarbejder. Bredere fremmedsprogs- og almene kompetencer har kun begrænset betydning i erhvervsuddannelserne. I det omfang virksomhederne står med akutte kvalificeringsproblemer håndteres det primært via sidemandsoplæring eller via voksenuddannelsessystemet - uden for arbejdstiden. Der er interesse for: 1. IT optræder som komponenter i de eksisterende uddannelser med særlig vægt på applikationer og metoder til optimering på et relativt basalt niveau. 2. Begrænset oplæringskapacitet og begrænset kvalitet i virksomhedsoplæringen, som primært har til formål at indføre de unge i en arbejdspladskultur. 3. Praktikken fungerer primært som SU finansieret virksomhedsforlagt undervisning. 4. Partssystemet har en central rolle i at tilsikre uddannelseskvalitet. Der er ikke sket en større ændring i organiseringen af partssystemet. 5. Der efterspørges primært basale IT kvalifikationer, og kvalifikationer der relaterer sig til optimering og effektivisering. 10
Scenarie 3: Danmark er en udviklernation, hvor virksomhederne tænker i nationalt orienterede værdikæder Virksomhedernes strategiske og operationelle virkelighed Danske virksomheder har succes med højt specialiseret og innovativ udvikling af IT og forskningssatsninger inden for informations- og kommunikationsteknologi og har samtidig understøttet initiativer omkring såkaldt pervasive computing, dvs. intelligens i alle produkter og serviceydelser - ikke mindst i forhold til segmentet af små- og mellemstore virksomheder. Dette har også en positiv afsmitningseffekt på brugervirksomhederne, som har et højt niveau i deres tilgang til udnyttelsen af IT i såvel produkter som processer. Dette har igen ført til innovation på tværs af brancher og en meget stor grad af regional specialisering. Regionalt uden for de store universitetsbyer, er der satset på fusioner mellem CVU og erhvervsuddannelsesinstitutioner, der er ikke længere adskilte AMU skoler, og KVU eksisterer ikke længere som et niveau i sig selv. Der har også været flere sammenlægninger mellem erhvervsuddannelsesinstitutioner. Denne udvikling har reelt betydet, at disse skoler har fået en meget større central betydning i udviklingen af den regionale økonomi. Flere steder er de tidligere erhvervsservicecentre også blevet indfusioneret - hvilket har styrket institutionernes virksomheds- og iværksætterorientering. Virksomhederne er orienterede mod internationale markeder, men satser ikke særskilt i internationale værdikæder/samarbejde i forhold til de processer, der er merværdiskabende. I virksomhederne ønsker man generelt at have de innovative og specialiserede kompetencer meget tæt på, for at få tilstrækkelig brugerorientering i produktudviklings- og testfasen. Dette er sket ikke mindst i takt med, at IT - og IT intensive virksomheder - specielt i Indien og Korea - ikke længere kun konkurrerer på pris, men også har formået at positionere sig i forhold til udviklingsopgaver. Der er et stort vækstlag af iværksættervirksomheder indenfor specialiseret IT-udvikling, specielt intelligent software til kundeanalyser og kundehåndtering samt inden for simulation og applikationer til mobiltelefoni specielt inden for konsummarkedet for forebyggende sundhed og inden for underholdning. Virksomhedernes interaktion med uddannelsessystemet Regionalt er der opstået egentlige videncentre qua fusioner og samarbejder, som har kritisk masse til at indgå i regional udviklingspolitik. Dette har styrket en regional specialisering, hvor institutionerne indgår som udviklingspartner for virksomheder og grupper af virksomheder - ikke alene på uddannelse i traditionel forstand, men også i forhold til virksomhedernes udviklingsaktiviteter. Der er variationer i, hvor godt disse regionale videncentre har formået at positionere sig i forhold til det lokale erhvervsliv - og i forhold til partssystemet har der været nogle knaster mellem tradition for et nationalt defineret uddannelsessystem med nationalt definerede og anerkendte kvalifikationer, og de meget forskelligartede behov, der er i regionerne blandt de IT intensive virksomheder. På et systemisk niveau har det betydet, at lokale uddannelsesudvalg og lokale brancheudvalg har fået en langt større rolle, end man så tidligere i snitfladen mellem erhvervs-, uddannelses- og innovationspolitik, men der har samtidig også fundet en udvikling sted, så de er meget bredere funderet, og i høj grad også bruger muligheden for at nedsætte ad-hoc udviklingsudvalg i forhold til bestemte opgaver. Det traditionelle partssystem med faglige udvalg mm. er i forandring både på et nationalt og et regionalt niveau, og er nu organiseret i nogle meget brede intersektorielle udvalg på tværs af service og produktion. De helt overordnede rammer fastlægges stadig på et nationalt niveau, men regionalt har skolerne i samarbejde med lokale udvalg og virksomhederne selv udstrakte beføjelser i forhold til udvikling og tilpasning af uddannelserne. Samtidig spiller de regionale udviklingsmiljøer en central rolle i fornyelse af uddannelser såvel som curriculum. 11
Der er en meget differentieret efterspørgsel efter IT-uddannelser: 1. Alle uddannede har et højt IT-niveau hvad angår specifikation, teknologiplatforme, brugertests og implementering. Hvad angår de mere IT intensive uddannelser spiller metodeudvikling, dokumentation og specifikation en langt større rolle end tidligere, og der lægges vægt på generiske programmeringskompetencer, grundet udviklingshastigheden. Til gengæld har mange af uddannelsesmiljøerne en udstrakt brug af IT certificeringer inden for specifikke teknologiområder, som publiceringsstandarder til mobiltelefoni, sikkerhed, platformsintegration mm., som påbygningsog specialemulighed. Nye certificeringer kommer til stadighed også inden for områder som projektledelse og brugertests. Her spiller de nationale nye partskonstruktioner en central rolle. Den øgede brug af internationale certificeringer har også betydet, at snitfladen mellem grunduddannelser og efteruddannelse er rykket markant. Certificeringer anvendes i stigende omfang, så virksomhederne føler de får noget for pengene, når de indgår i et praktikumsamarbejde med en elev. Samtidig er KVU niveauet blevet et overbygningsniveau på erhvervsuddannelserne, men eksisterer ikke længere som et selvstændigt niveau. 2. En stor del af uddannelserne indenfor produktion og service kombinerer traditionelle kompetenceprofiler med IT-specialer, der kan sikre virksomhederne en optimal anvendelse af IT i de relevante funktioner. 3. Højt specialiserede udviklerorienterede uddannelser efterspørges i et vist omfang kan enkelte af videncentrene tilgodese dette, men på et niveau der ligger ud over EVU-regi. 4. Der er enkelte specialiserede IT uddannelser inden for feltet billeddiagnostik og 3D (tredimensionale) simuleringer. Ellers er der opstået nye kombinatorikker for eksempel inden for byg og sundhed, hvor IT ikke kun er et anvenderværktøj, men er en integreret del i byggematerialer og byggeprocesser, og bygningerne selv, og inden for forebyggende sundhed og kostvejledning. 12
Scenarie 4: Danmark er en udviklernation, hvor virksomhederne tænker i internationalt orienterede værdikæder Virksomhedernes strategiske og operationelle virkelighed Danske virksomheder har succes med højt specialiseret og innovativ udvikling af IT i snitfladen mellem nanoteknologi og materialeteknologi til specifikke sektorer, for eksempel software til mobiltelefon, 3-D billedbehandling inden for sundhedsteknologi og materialediagnosticering, Know-bots, dvs. avancerede selvlærende søgemaskiner til intelligent informationshåndtering til en internationaliseret uddannelsessektor. Beskæftigelsesmæssigt er virksomhederne små, men i forhold til den samlede økonomi spiller de en central rolle, som drivkraft og nytteindustri for de øvrige sektorer. Dette har også har en positiv afsmitning på nogle af de traditionelle sektorer som byggekomponenter og byggeri, intelligent tekstil og emballage, som alle har et meget avanceret niveau for anvendelse af de generiske teknologier på tværs af traditionelle sektorer og med udnyttelse af landvindinger både inden for materialeteknologi, nanoteknologi og IKT. (Informations- og kommunikationsteknologi). Begge typer af virksomheder tænker og agerer internationalt, og dette afspejler sig også i deres uddannelsesbehov. Både avancerede IT anvender virksomheder, og IT virksomheder har i stor udstrækning udflyttet funktioner, både mere standardiserede funktioner, relateret til support og andre administrative funktioner, men også i stigende omfang avancerede programmeringsfunktioner, hvorimod specifikation, udvikling, design, salgsmarketing og branding funktioner fortsat er lokaliseret i Danmark. Den internationale orientering i virksomhederne har også betydet en orientering med øget ansættelse af udenlandsk arbejdskraft i takt med, at engelsk er blevet de facto sprog inden for IT branchen og IT intensive internationaliserede virksomheder. Virksomhedernes interaktion med uddannelsessystemet Virksomhederne efterspørger specialiseret arbejdskraft, som samtidig er internationalt orienterede i deres kompetencer. Der er efterspørgsel på dybe kompetencer inden for specifikke delteknologier, og i forhold til brancheområder som er blevet meget teknologiintensive. Kreative, problemidentificerende kompetencer vægtes højt, men i en branche/sektor kontekst. Inden for IKT sektoren efterspørges der primært arbejdskraft på kandidat niveau, men i et vist omfang har der været interesse for elever med en erhvervsfaglig baggrund, grundet uddannelsernes høje grad af praksisorientering kombineret med muligheden for en høj grad af specialisering, inden for nogle specifikke teknologiområder. Dette har stillet krav til erhvervsuddannelsessystemet, der er kun få miljøer, som udbyder IT uddannelser rettet mod IT erhvervet på et ikke akademisk niveau. Til gengæld har de også en stor systemeksport aktivitet og et tæt samarbejde med IT forskningsmiljøerne - gennem dedikerede udviklingskontrakter, som har til formål at få IT fra forskning til anvendelse. IT-udviklervirksomhederne har begrænset oplæringskapacitet grundet deres størrelse, men indgår med udbydermiljøerne i forskellige former for projektsamarbejder, således at elever får en ad-hoc tilknytning til arbejdslivet. Eleverne får typisk suppleret deres erfaringer med udlandspraktikophold hos samarbejdende virksomhedspartnere - og gennem e- learning samarbejder de med internationale uddannelsesmiljøer. Det er primært branchen selv, der sætter dagsordenen for uddannelsesindhold mm. Partsstrukturen spillede i lang tid en relativ moderat rolle, fordi de nye dybt specialiserede virksomheder ikke oplevede organisationer som tilstrækkelig på forkant med globale udviklingstendenser, og hvad det måtte betyde i forhold til både virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer som de ansattes forventninger til medlemsservice. 13
Efter nogle år med faldende medlemstal både for arbejdstager og arbejdsgiverorganisationer, blev der igangsat udviklingsinitiativer, som kunne genskabe dynamikken. Der er færre faglige udvalg, som er noget bredere funderet. Til gengæld bruges der i udstrakt grad hurtigt arbejdende adhoc udvalg, som kan sammensættes af personer fra virksomheder, forskningsverdenen og også til tider udenlandske specialister. Fagforbundene har været en væsentlig drivkraft i denne udvikling. I forhold til de nye IT intensive brancher er der opstået værdikæde brancheskoler, som typisk ligger lokaliseret i forhold til regionale spidskompetencer. IT og traditionelle branchefagligheder er helt integreret, så der i virkeligheden er tale om helt nye typer af uddannelser. Treparts-samarbejdet spiller stadig en væsentlig rolle for disse brancher, men er meget bredere organiseret og langt mere internationalt orienteret, og også mere orienteret mod forskning og udvikling end man tidligere så. Selv om der er tale om nye branchemutationer, oplever virksomhederne stadig et tilhørsforhold til en branchestruktur og branchefaglighed. Der er en langt større oplæringskapacitet og oplæringsvillighed i disse brancher- men typisk organiseret som en fortløbende proces. Først relativt sent kommer eleverne ud i praktik. Grundet virksomhedernes teknologiintensitet, kræver virksomhederne et større kompetencefundament. Alle uddannelser er beskrevet i kompetenceenheder, det betyder også, at en elev typisk vil blive udlært fra mindst to samarbejdende virksomheder, fordi det oplæringsmiljø, de kan tilbyde, er så specialiseret. De IT intensive brancheuddannelser udbydes fra forholdsvis få institutioner og dækker typisk flere uddannelsesniveauer. Flere er stærkt internationalt orienterede både i deres udbud nationalt og i forhold til systemeksport. Der benyttes også i høj grad teknologi i undervisningen i form af simulationer, case arbejde mm. Der er interesse for at: 1. Alle uddannede har et højt IT niveau med fokus på udvikling, dokumentation, specifikation og integration i en fagkontekst som sundhed og byg og fødevarer. 2. En stor del af uddannelserne indenfor produktion og service kombinerer traditionelle kompetenceprofiler med IT-specialer, der kan sikre virksomhederne en optimal anvendelse af IT i de relevante funktioner. 3. Der er en høj grad af interaktion mellem arbejdsplads(er) og skole undervejs i uddannelsesforløbet. 4. En meget bred forståelse af begrebet grundfaglighed som en forudsætning for en fleksibel og kompetent faglig arbejdskraft. Dette afspejler sig også i definition af moduler og i tilgang til voksenuddannelse. 5. Højt specialiserede IT forløb med bredde og dybde. 6. Et bredere funderet partssamarbejde som er internationalt orienteret. 14
Udviklingstendenser og tematikker en opsummering I det følgende afsnit opridses nogle af de tematikker og udfordringer, som udspringer af de fire scenarier med særlig fokus på tendenser, som kan have konsekvens på et systemisk niveau. Analysen af scenarietendenserne er et forsøg på at opsummere nogle udviklingstendenser, som med temmelig stor sandsynlighed vil influere efterspørgslen på IT kvalifikationer inden for erhvervsuddannelserne. Samtidig rejser analysen af udviklingstendenser og dynamikker også en række spørgsmål, som vedrører udviklingen i bredere forstand, uden at vi har søgt at konkludere på dette. Hensigten har været, at det kan fungere som et indspil til debatten om bl.a. udviklingen af partssystemets rolle i erhvervsuddannelserne. Scenarierne illustrerer for det første, at der er en lang række usikkerheder forbundet med både IT branchens og IT intensive brugervirksomheders fremtidige efterspørgsel på IT kvalificeret arbejdskraft. Der er to væsentlige dynamikker, som relaterer sig til dette: Dynamikker i kvalifikationsefterspørgsel Den ene dynamik omhandler omfanget af udflytning af arbejdspladser (offshoring) og hvorvidt offshoring primært vil være drevet af reduktion i omkostninger, adgang til forventede nye vækstmarkeder, og/eller adgang til specialiseret forskningsviden. Baseret på diverse analysedata er der næppe tvivl om, at der kan forventes et stigende omfang i både near-shoring (de nye EU medlemslande) og off-shoring (uden for Europa) på en række jobfunktioner, som kan ligge på forskelligt kvalifikationsniveau. Udflytningen omhandler især jobfunktioner, som ikke umiddelbart skønnes at bringe merværdi til virksomhedernes kerneforretning. Da det kræver en hvis finansiel kapital at outsource, kan man forvente, det især bliver en strategi for mellemstore og store virksomheder. Den kostdrevne offshoring omfatter funktioner som on-line support, call centre (bruger service, reklamation), finansiel administration, programmering, standard web design opgaver, digital animation. Disse funktioner rammer bredt ind i de nuværende IT erhvervsuddannelser, men kan især forventes at påvirke efterspørgslen i negativ retning i forhold til IT support, standardiserede programmeringsopgaver og systemvedligehold, som kan varetages på distance - samt standard opgaver omkring web design og digital animation (multimediedesign og web design). Mere komplekse opgaver omkring design, prototype softwareudvikling, integration og i det hele taget IT løsninger som spiller tæt sammen med virksomhedernes forretningssystemer, vil være mindre udsatte i forhold til kostdreven off-shoring. Dette kan igen pege på, at det vil blive vigtigt at få integreret kvalifikationer hvad angår forretningsproces analyse (hvad enten det er til privat eller offentlig sektor grundet udviklingen i digital forvaltning), brugerspecifikation, teknisk dokumentation, øget indsigt i generiske programmeringsplatforme - herunder til mobile løsninger, projektstyring, bruger tests (usability), integration af platforme, IT understøttede værdikædesamarbejder, som nogle mulige eksempler samt engelsk - skriftligt og mundtligt. De samme typer af kvalifikationer vil også i et stort omfang være centrale i forbindelse med udflytning, som er drevet af ønsket om adgang til nye markeder. Med henblik på at skærpe attraktiviteten for nyuddannede kan man også overveje muligheden for at indbygge internationale certificeringer på specifikke tekniske områder, som for eksempel IT sikkerhed, netværksadministration mm., som speciale eller påbygningsmulighed. Hvad angår den anden drivkraft ambient intelligence, eller intelligens i alting, kan udviklingen i såkaldte intelligente apparater og i det hele taget en øget IT intensitet også i en række traditionelle sektorer som for eksempel byggeriet - i første omgang i det industrielle byggemarked - kunne øge niveauet for kravet til IT kompetencer, også hvad angår kendskabet til mobil og trådløs IT teknologi for eksempel med henblik på at øge serviceniveau og i forhold til værdikædeoptime- 15
ring 5. Samtidig betyder udviklingen i chipteknologi og integrationen af chip teknologi i en række sektorer, at øgede kreative kompetencer relateret til brugerorienteret produktudvikling og serviceudvikling vil kunne forvente at blive efterspurgt. Usikkerhederne, hvad angår dynamikker for efterspørgsel, peger også på, at der er behov for en anden form for monitorering af udviklings- og efterspørgselsmønstre, end der pt. er tradition for inden for det danske partssystem. Udbud og fornyelse af IT- uddannelserne Med væksten i IT efterspørgslen er der igennem de senere år udviklet en række nye IT uddannelser både på EVU og KVU niveau. Det løbende udbud af nye uddannelser kan på den ene side ses som et udtryk for en systemrespons i forhold til ændrede behov i arbejdsmarkedet. Risikoen er imidlertid manglende transparens for aftagerne på arbejdsmarkedet, og grundet den forsinkelse, der altid vil være i udviklingen af nye uddannelser, at der udvikles udbud, som svarer til nogle midlertidige behov, men som relativt hurtigt løses igennem efteruddannelsesudbud på forskellige kvalifikationsniveauer, eller igennem forskellige former for speciale-påbygning. Begge udviklingstendenser har man set både inden for e-handel og inden for multimedie området. Dette kan pege på, at man i stedet bør begrænse antallet af IT / IT intensive uddannelser. At der skal lægges større vægt på at få defineret og beskrevet de pågældende fags kernefaglighed i forhold til et aftagermarked, og med henblik på at få fastlagt hvilke elementer af uddannelserne, der med fordel kan indgå som variable elementer - som valgfag, specialefag, påbygning mm. I fastlæggelsen af fagenes kernefaglighed vil det være væsentligt at holde fast i erhvervsuddannelsernes dobbeltfunktion også set ud fra et livslangt læringsperspektiv, med henblik på at sikre både kontinuitet og dynamik i fagenes udvikling. Dette kunne have som konsekvens, at man ikke fastholder et KVU niveau som et selvstændigt niveau, men at det bliver et overbygningsmodul til en erhvervsuddannelse, som igen kan føre videre til et bachelor niveau. Med henblik på at skærpe attraktiviteten for nyuddannede kan man også overveje muligheden for at indbygge internationale certificeringer på specifikke tekniske områder, som for eksempel IT sikkerhed, netværksadministration mm, som speciale eller påbygningsmulighed - det gælder specielt de ikke-leverandør specifikke certificeringer. 6 Partssystemet rolle og funktion Med nogle af de mulige udviklingstendenser som scenarieanalysen peger på, rejser der sig flere spørgsmål med hensyn til partsystemets organisering og funktion. For det første er en af de centrale dynamikker en stigende branche/sektor konvergens - IT som generisk teknologi kan udvikle sig til at blive en teknologi, som i større og større udstrækning bliver en komponent i en række brancher. Er de faglige udvalg pt. for smalle i deres konstituering til at kunne rumme de udviklingstendenser, som måtte gå på tværs af de eksisterende faglige udvalg, og som kunne få uddannelsesmæssige konsekvenser. Er der derfor behov for bredere branchefællesskaber og i så fald hvor brede? Kan en supplerende løsning være, at de faglige udvalg i langt højere udstrækning vælger at konstituere ad-hoc udvalg med repræsentanter fra forfronts virksomheder med direkte lønmodtager- og arbejdsgiverrepræsentation på tværs af eksisterende udvalgsstrukturer? Det sidste kunne også muligvis være med til at fremme dialogen med de brancher/virksomheder, som ikke er vokset ud af erhvervsskolesystemet, og hvor 5. Industrial Change in the European building and Construction Sector. Technological Institute 2005. EMCC- under udarbejdelse 6. Introduktion til certificeringer, Teknologisk Institut, 2004) 16
erhvervsskolesystemet ikke per automatik betragtes som en samarbejdspartner i forhold til virksomhedernes efterspørgsel på kvalifikationer. Hvilke metoder og instrumenter kan partssystemet fremover tage i brug for mere kvalificeret at medvirke til en dimensionering af de enkelte erhvervsuddannelser. Skal man operere med et frit indtag, eller er der behov for en anden form for dimensionering, som et element i en uddannelsesgaranti og i så fald på hvilket grundlag? Praksisdimensionen i erhvervsuddannelserne Praksisdimensionen spiller en central rolle i forhold til attraktiviteten af nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Alligevel er der meget, der tyder på, at oplæringsvilligheden / kapaciteten vil være faldende i forhold til IT/IT intensive uddannelser. Begrundelser er kompleksiteten i arbejdsopgaver, som gør, at lærlinge først relativt sent vil kunne forventes at indgå meningsfuldt i en arbejdsproces, endsige bibringe værdi til oplæringsvirksomheden. Derfor kræves der større ressourceinvestering i oplæringsindsatsen, en investering, som opleves at gå fra de værdiskabende aktiviteter i virksomheden - markedet og kunderne! Samtidig er der næppe længere den samme frygt for mangel på kvalificeret IT arbejdskraft, undtagen på meget specialiserede IT funktioner, som typisk ikke ligger på et EVU niveau. Offshoring mulighederne har været en væsentlig drivkraft i denne udvikling. Endeligt konkurrerer IT erhvervsuddannelserne med diverse trainee - ordninger, studenterjobs og studenterpraktik, ikke mindst i storbyområderne, hvor hovedparten af IT virksomhederne og de IT intensive virksomheder ligger, en udvikling som kan forventes at fortsætte og forstærkes. Dette kunne argumentere for, at den egentlige praktik lægges senere i et givet uddannelsesforløb, til overvejelser om en fordeling af den givne praktikpladsmængde, en mulig dimensionering af uddannelserne evt. i forhold til, hvor mange elever skolerne over tid får i praktik. At IT uddannelserne samles på et mindre antal uddannelsesinstitutioner, med henblik på at sikre større faglig volumen og dybde i udbuddet på de enkelte institutioner på tværs af grund- og efteruddannelse for at løfte kvalitetsniveau og uddannelsernes image i branchen/ de IT intensive virksomheder, og for at styrke kendskabsgraden til IT erhvervsudannelserne/ de IT intensive erhvervsuddannelserne gennem en mere fokuseret løbende dialog mellem færre aktører. Færre og mere specialiserede fagskoler kan også medvirke til, at skolerne bliver mere attraktive partnere i forhold til lån og donation af udstyr. En anden væsentlig dimension i større grad af praksisorientering er udvikling i projektpædagogik, hvor elever i større udstrækning kommer til at arbejde med egentlige virksomhedsprojekter - defineret af branchen/ brancherne selv og i typer af forløb, som emulerer branchernes arbejdsvilkår, jo længere eleverne er kommet i deres uddannelse. Lærerrekruttering og lærerkvalificering er endeligt et fremtidigt indsatsområde, f.eks. igennem et tættere samarbejde med IT højskolen (Øst og Vest) samt en større grad af brug af deltidsansatte lærere og timelærere fra branchen selv. Overenskomst og aflønningsmuligheder kan her være en barriere. 17