Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser

INDHOLD Forord 3 ESG 1.1. Politikker og procedure for kvalitetssikring 4 1.1.a Indikatorer for uddannelseskvalitet 4 1.1.b Organisation og ledelsesansvar 4 1.1.c. Indhold af fakultetets procedurer 4 1.1.d. Udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken 4 ESG 1.2. Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 5 1.2.a. Kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser 5 1.2.b. Undervisningsevaluering 6 1.2.c. Årlige uddannelsesredegørelser 6 1.2.d. Uddannelsesevaluering 7 1.2.e. Udvikling af nye uddannelser 7 1.2.f. Lukning af eksisterende uddannelser 7 1.2.g. Dialog med dimittender 7 1.2.h. Dialog med aftagerpanel 7 1.2.i. Inddragelse af censorformandskaber 8 1.2.j. Erasmusaftaler og udvekslingsbalance 8 ESG 1.3. Bedømmelse af studerende 9 1.3.a. Offentliggørelse af studieordninger og eksamensregler 9 1.3.b. Eksamenssnyd og plagiering 9 1.3.c. Eksamensklager og anker 9 ESG 1.4. Kvalitetssikring af underviseres kompetencer 11 1.4.a. Stillingsopslag 11 1.4.b. Pædagogiske retningslinjer 11 1.4.c. Pædagogisk kompetenceudvikling (nye og deltidsansatte undervisere) 11 1.4.d. Pædagogisk kompetenceudvikling (fastansatte undervisere) 11 1.4.e. Udvikling af faglige kvalifikationer 12 1.4.f. Forskningsbaseret undervisning 12 ESG 1.5. Læringsressourcer og støtte til de studerende 13 1.5.a. Studiestart 13 1.5.b. Studie- og karrierevejledning 13 1.5.c. Understøttelse af læring, studieliv og fysiske rammer 13 1.5.d. Indflydelse på studiemiljø og læringsressourcer 13 1.5.e. Studerendes forskningskontakt 13 1.5.f. Det internationale miljø 14 ESG 1.6 Informationssystemer 15 1.6.a. Monitorering af ledelsesinformation 15 ESG 1.7. Offentlig information 16 1

BILAG Bilag 1: Ansvarsbeskrivelse for Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring 18 Bilag 2: Procedure for udarbejdelse og ændringer af studieordningerne 19 Bilag 3: Procedure for kvalitetssikring af kursusudbud og undervisning 20 Bilag 4: Procedure for kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser 22 Bilag 5: Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser 23 Bilag 6: Procedure for udvikling af nye uddannelser 25 Bilag 7: Procedure for lukning af eksisterende uddannelser 26 Bilag 8: Procedure for dialog med dimittender 27 Bilag 9: Procedure for dialog med aftagerpanel 28 Bilag 10: Procedure for inddragelse af censorformandskaberne 29 Bilag 11: Procedure for monitorering af indgåelse af udvekslingsaftaler og balance i udvekslingsaftaler 30 Bilag 12: Retningslinjer for kvalitetssikring af eksamen 31 Bilag 13: Procedure ved mistanke om eksamenssnyd 33 Bilag 14: Procedure ved eksamensklager og anker 34 Bilag 15: Undervisningsportfolio ved ansøgninger 36 Bilag 16: Procedure for inddragelse af undervisningsportfolio ved bedømmelser til videnskabelige stillinger 38 Bilag 17: Beskrivelse af pædagogiske retningslinjer samt nye og nuværende undervisers pædagogiske kompetenceudvikling 39 Bilag 18: Beskrivelse af forskningsbaseret uddannelse og undervisernes faglige udvikling 41 Bilag 19: Procedure for studiestart 43 Bilag 20: Procedure for studie- og karrierevejledning 45 Bilag 21: Beskrivelse af arbejdet med lærings- og studiemiljø 47 Bilag 22: Beskrivelse af de studerendes inddragelse i arbejdet med studiemiljøet og læringsressourcer 48 Bilag 23: Beskrivelse af studerendes kontakt til forskningsmiljøerne 49 Bilag 24: Beskrivelse af sikring af internationalisering i uddannelserne 50 Bilag 25: Beskrivelse af monitorering af uddannelserne 52 Skema A E 53 2

Det Teologiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser Forord Kvalitet, kvalitetskultur og kvalitetssikring på Det Teologiske Fakultet Det Teologiske Fakultet udbyder uddannelser inden for sine fagområder på højeste internationale niveau. Uddannelserne står i tæt og direkte forbindelse med fakultetets forskningsmiljøer. Underviserne er fagligt og pædagogisk højt kvalificerede og udvikler fortsat deres kompetencer. Studenterne bliver fagligt udfordret som fuldtidsstuderende i undervisning og gennem selvstudier. Studierne foregår i et konstruktivt studie- og læringsmiljø, hvor der er nær kontakt mellem forskere og studenter. Uddannelserne tilrettelægges under inddragelse af aftagere og eksterne samarbejdspartnere, så dimittenderne til stadighed imødekommer behov på arbejdsmarkedet. Uddannelserne ved Det Teologiske Fakultet lever således op til Københavns Universitets definition af uddannelseskvalitet og er kvalitetssikrede i henhold til de fælles overordnede standarder og retningslinjer. De er veltilrettelagte, krævende, forskningsbaserede, relevante og kvalitetssikrede. Fakultetet efterprøver jævnligt og systematisk, i hvor høj grad kravene til uddannelserne er opfyldte. I fakultetets udviklingsplan fastlægges de overordnede strategiske mål for uddannelsesområdet. Disse mål er retningsgivende for udviklingen af uddannelserne, herunder udvikling af nye uddannelsestiltag, pædagogiske indsatser, studieordningsændringer etc. Kvalitetssikringspolitikkens formål er at vurdere, hvorvidt kravene til uddannelseskvaliteten er opfyldt, og angive metoderne til hurtigt og effektivt at lokalisere opståede problemer. Det er afgørende for uddannelsernes fortsatte udvikling og akademiske standard, at kvaliteten af enkeltdelene til stadighed er udsat for systematisk efterprøvning og selvkritik. Således er der regelmæssige evalueringer af eksempelvis hele uddannelsesforløb, undervisning og vejledning. Til grund for vurderingen ligger de fælles europæiske standarder og retningslinjer (ESG) med målbare kriterier fastlagt af fakultetet. På hjemmesiden fremlægger fakultetet resultatet af målinger og evalueringer i rapporter og redegørelser fra kvalitetssikringsarbejdet. Her er det muligt at få aktuelt overblik over uddannelsessituationen på fakultetet. Kvalitetssystemet kan imidlertid ikke erstatte det væsentligste element i uddannelseskvaliteten: Fakultetet har tradition for meget nær kontakt mellem studerende, undervisere, teknisk-administrativt personale og ledelse. Det vigtigste og mest pålidelige instrument til sikringen af kvaliteten i uddannelserne er derfor de studerendes umiddelbare tilkendegivelser om situationen på uddannelserne. Denne kontakt er formaliseret dels i de studerendes deltagelse i råd og nævn, dels i regelmæssige møder mellem ledelse og studenterorganisationer, men endnu væsentligere finder den løbende sted i det uformelle, velfungerende møde mellem forskere og studerende, som er et af fakultetets vigtigste kvalitetstegn. Godkendt af dekanen som grundlag for det videre arbejde med fakultetets kvalitetssikringspolitik den 15. december 2014. 3

ESG 1.1. Politikker og procedure for kvalitetssikring Det Teologiske Fakultets mål er at udbyde forskningsbaserede uddannelser på højeste internationale niveau. For at sikre uddannelsernes kvalitet og garantere deres fortsatte udvikling er der fastlagt en række interne procedurer, som udfylder de generelle rammer sat i generelle retningslinjer og standarder i Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser. I politikkens enkelte elementer beskrives de relevante procedurer og ansvarsfordeling for de enkelte områder. 1.1.a. Indikatorer for uddannelseskvalitet Indikatorer for sikring af uddannelseskvaliteten findes i retningslinjer og procedurer. Det er med målbare standarder fastsat, hvornår der skal reageres på uønskede udviklinger, og det er med ansvarsfordelingen fastlagt, hvem der skal gøre det. Med disse mekanismer sikres det, at der altid er overblik over uddannelsernes status, og at de ansvarlige har mulighed for at reagere konsekvent på opståede udfordringer. En oversigt over de enkelte kvalitetssikringsprocedurer med ansvarsfordeling og målbare standarder er beskrevet i Beskrivelse af monitorering af uddannelserne (bilag 25). 1.1.b. Organisation og ledelsesansvar Studielederen har på dekanens vegne ansvaret for fakultetets interne kvalitetssikring, herunder udarbejdelse af politikker og procedurer. Kvalitetssikringsarbejdet er forankret i studienævnene. Hvor det skønnes formålstjenligt, inddrages afdelinger, Fagrådet og aftagerpanel. Uddannelsesadministrationen understøtter kvalitetssikringen med udarbejdelse af rapporter og ledelsesinformation. Fakultetets organisation og ansvarsfordeling for kvalitetssikring findes beskrevet i Ansvarsbeskrivelse for Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring (bilag 1). 1.1.c. Indhold af fakultetets procedurer Fakultetet har udarbejdet en skematisk visning af ansvarsplacering og hyppighed af gennemførelse af kvalitetssikringsprocedurerne. Af de enkelte procedurer fremgår samtlige aktører. En oversigt over kvalitetssikringsprocedurer og ansvarsfordeling findes i Beskrivelse af monitorering af uddannelserne (bilag 25). 1.1.d. Udfoldelse af kvalitetssikringspolitikken Kvalitetssikringspolitikken offentliggøres samlet på fakultetets hjemmeside under Om fakultetet. Her linkes tillige til Københavns Universitets hjemmeside for Kvalitet i uddannelserne, der indeholder KU s kvalitetssikringspolitik, fælles procedure og retningslinjer samt studiestatistik og ledelsesinformation. 4

ESG 1.2. Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.2.a. Kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser Studieordninger Et centralt kvalitetssikringselement på Det Teologiske Fakultet er udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Dekanen for Det Teologiske Fakultet har det overordnede ansvar for uddannelserne udbudt under fakultetet og sikrer således kvaliteten af uddannelserne, undervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling. Dette sker bl.a. ved nedsættelse af studienævn, udpegning af studieleder samt godkendelse af studieordninger. Der er p.t. nedsat to studienævn ved fakultetet: Studienævnet for Teologi samt Studienævnet for Afrikastudier. Studienævnenes opgave er bl.a. at forestå udarbejdelse af forslag til studieordninger, beslutte udbuddet af undervisning samt overvåge kvalitetssikring af uddannelserne, herunder løbende at foretage eftersyn og opdatering af studieordningerne samt gennemføre og behandle undervisningsevalueringer efter fakultetets retningslinjer og evalueringsstrategi (bilag 3). Studienævnenes forslag til studieordninger og studieordningsændringer godkendes af dekanen. Studienævnet for Teologi varetager udarbejdelse og monitorering af: Studieordningen for den teologiske bacheloruddannelse Studieordningen for den teologiske kandidatuddannelse Studieordningen for kandidatuddannelsen i Religious Roots of Europe Retningslinjer for den fleksible masteruddannelse i teologi, herunder den fleksible masteruddannelse i Søren Kierkegaardstudier Studienævnet for Afrikastudier varetager udarbejdelse og monitorering af: Studieordningen for kandidatuddannelsen i Afrikastudier (engelsksproget uddannelse) Retningslinjer for den fleksible masteruddannelse i Afrikastudier Studieordningerne beskriver uddannelsernes opbygning og fagenes rækkefølge. De indeholder tillige oplysninger (i skematisk form) om fagenes typiske placering i uddannelsen, indbyrdes sammenhæng, ugentlige undervisningstimetal samt ECTSvægt. Studielederen er ansvarlig for den overordnede tilrettelæggelse af undervisning og eksamen. Endvidere skal studielederen på baggrund af studienævnenes drøftelse af undervisningsevalueringerne træffe de foranstaltninger, der skønnes nødvendige for at sikre undervisningens kvalitet. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for udarbejdelse og ændringer af studieordninger (bilag 2). Studienævnet har ansvar for studieordningens sammenhæng med kvalifikationsrammen, som lægges til grund for udarbejdelse af nye studieordninger og ændringer af eksisterende. I studieordningen indgår kompetenceprofil, faglige læringsmål og 5

kompetencemål. Studieordningen indeholder tillige bedømmelseskriterier og beskrivelse af udprøvningsformer. En nærmere beskrivelse findes i Procedure for kvalitetssikring af studieordninger (bilag 4). Kursusbeskrivelser Studienævnet for Teologi resp. Studienævnet for Afrikastudier har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og udbuddet af undervisningen i henhold til studieordningernes bestemmelser og de af dekanen budgetmæssigt givne rammer. Studienævnet for Teologi rekvirerer undervisning fra de teologiske afdelinger. Studienævnet for Afrikastudier rekvirerer undervisningen fra Center for Afrikastudier. Studienævnet har ansvar for, at udbuddet og kursusbeskrivelserne lever op til studieordningens krav med hensyn til omfang og indhold. Afdelingerne er opdelt i faggrupper med ansatte forskere inden for det pågældende forskningsområde, som har ansvaret for den konkrete udformning af de enkelte fagelementer. Det er således faggruppens forskere, der udarbejder kursustilbud og kursusbeskrivelser og fastlægger undervisningens indhold inden for studieordningens rammer, ligesom det i altovervejende grad er de samme forskere, der underviser i fagene. Afdelingslederne har det faglige ansvar for afdelingernes kursusudbud. Yderligere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for kvalitetssikring af kursusudbud og undervisning (bilag 3). 1.2.b. Undervisningsevaluering Det Teologiske Fakultet følger Københavns Universitets fælles retningslinjer for undervisningsevaluering og har på denne baggrund tillige udarbejdet yderligere retningslinjer. I overensstemmelse med retningslinjer, procedurer, Universitetsloven, Lov om behandling af personoplysninger og Lov om gennemsigtighed i uddannelserne offentliggøres evalueringsrapporterne på fakultetets hjemmeside. Når det skønnes nødvendigt, afholdes tillige fokusgruppeinterviews med studerende, undervisere, censorer o.a. om konkrete faglige og administrative spørgsmål. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for kvalitetssikring af kursusudbud og undervisning (bilag 3). 1.2.c. Årlige uddannelsesredegørelser Fakultetets uddannelser evalueres årligt af studielederen i samarbejde med studienævn og uddannelsesadministration. Hvert tredie år angiver fakultetet udvidede uddannelsesredegørelser. Studielederen har det overordnede ansvar for den årlige uddannelsesredegørelse og afrapporterer til dekanen. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure, der er udarbejdet i overenstemmelse med Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet, er beskrevet i Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser (bilag 5). 6

1.2.d. Uddannelsesevaluering Alle fakultetets uddannelser evalueres hvert sjette år af studielederen i samarbejde med studienævn og uddannelsesadministration. Studielederen har det overordnede ansvar for evaluering af hele uddannelser og afrapporterer til dekanen. Evaluering af hele uddannelser foretages med inddragelse af relevant kvantitativt og kvalitativt materiale. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området, der er udarbejdet i overensstemmelse med Retningslinjer for uddannelsesevaluering på Københavns Universitet, er beskrevet i Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser (bilag 5). 1.2.e. Udvikling af nye uddannelser Fakultetets udvikling af nye uddannelser sker gennem inddragelse af studienævnene, de faglige udvalg, Akademisk Råd, aftagerpaneler samt uddannelsesadministrationen. Dekanen godkender nye uddannelser. Det Teologiske Fakultet følger KU s fælles regler om Procedurer for universitetets godkendelse af oprettelse af nye uddannelser. Procedurer for udvikling af nye uddannelser (bilag 6). 1.2.f. Lukning af eksisterende uddannelser Fakultetets årlige uddannelsesredegørelse indeholder overvejelser om lukning af uddannelser. Studielederen har ansvar for at monitere og afdække, om en uddannelse afviger negativt i forhold til de kriterier, som fakultetet har fastsat for, hvornår en uddannelse skal lukkes. Fakultetet følger KU s fælles Procedurer for universitetets godkendelse af lukning af eksisterende uddannelser og har i overensstemmelse med denne udarbejdet en procedure, jf. Procedure for lukning af eksisterende uddannelser (bilag 7). 1.2.g. Dialog med dimittender Fakultetet foretager hvert tredje år en dimittendundersøgelse blandt fakultetets dimittender. Studienævnsformændene foranlediger, at nye dimittendundersøgelser fremlægges både for aftagerpanelerne og Efter- og videreuddannelsesudvalget til udtalelse hvert tredje år. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området er beskrevet i Procedure for dialog med dimittender (bilag 8). 1.2.h. Dialog med aftagerpaneler Fakultetets aftagerpaneler er tilknyttet fakultetets uddannelser. Studienævnsformænd og studienævn sikrer, at aftagerpanelerne inddrages i sikring af uddannelsernes relevans og kvalitet. Den løbende dialog med aftagerpanelerne sikres ved, at studienævnsformænd deltager i møder med aftagerpanelerne og informerer om drøftelser af aktuelle studiemæssige forhold og fremtidige tiltag. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for dialog med Eksternt Råd/Aftagerpanel (bilag 9). 7

1.2.i. Inddragelse af censorformandskaber Fakultetet opererer med to censorkorps: Censorkorpset med tilknytning til de teologiske uddannelser samt censorkorpset med tilknytning til Afrikastudiet. I censorkorpsene indgår i vidt omfang censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer; jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelse). Alle censorer er endvidere dimitteret fra et af de danske universiteter. En nærmere beskrivelse af fakultetets inddragelse af censorformandskabet fremgår af Procedure for inddragelse af censorformandskaberne (bilag 10). 1.2.j. Erasmusaftaler og udvekslingsbalance Fakultetet monitorerer indgåelse af nye og oprettelse af balance i eksisterende udvekslingsaftaler. Fakultetets internationale koordinator har ansvar for, at indgåelse og forlængelse af udvekslingsaftaler sker i henhold til KU s gældende retningslinjer og tjeklister Indgåelse og nedlæggelse af Erasmusaftaler inkl. tjekliste, og at alle udvekslingsaftaler årligt monitoreres i forhold til balance. Udvekslingsaftaler indgås, forlænges og nedlægges i samarbejde med studienævnsformænd og studieleder og med reference til dekanen som beskrevet i Procedure for monitorering af indgåelse af udvekslingsaftaler og balance i udvekslingsaftaler (bilag 11). 8

ESG 1.3. Bedømmelse af studerende 1.3.a. Offentliggørelse af studieordninger og eksamensregler Uddannelsesadministrationen offentliggør fakultetets studieordninger umiddelbart efter dekanens godkendelse af disse. Studieordningerne indeholder information om de enkelte fagelementers eksaminer, f.eks. prøveform, bedømmelses- og censurform samt de faglige mål, hvoraf det fremgår, hvad de studerende skal præstere for at opnå karakteren 12 eller Bestået. Studielederen har i samarbejde med Uddannelsesadministrationen og studienævnsformænd ansvar for eksamensplanlægningen, herunder at eksaminerne afholdes i overensstemmelse med gældende regler og studieordninger. Studieordningen beskriver indgående de faglige mål, bedømmelseskriterier samt eksamensformer og kompetencemål. Studerende og undervisere gøres opmærksomme på eksamensregler og information om eksamensklage og eksamenssnyd via fakultetets hjemmeside og uddannelsessiderne på KUnet. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Retningslinjer for kvalitetssikring af eksamen (bilag 12). 1.3.b. Eksamenssnyd og plagiering Hvad angår orientering til de studerende om universitetets regler vedr. eksamenssnyd og plagiering, følger fakultetet Københavns Universitets fælles retningslinjer vedr. eksamenssnyd og plagiering: Regler om disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet. Fakultetet har på denne baggrund udarbejdet Procedure ved mistanke om eksamenssnyd (bilag 13). På intranettet KUnet og på hjemmesiden (under Studenterservice) er der til studerende yderligere information om eksamenssnyd. Her orienteres de studerende om kravene om videnskabelig redelig og god akademisk skik. Tillige orienteres om de generelle procedurer, som finder anvendelse ved mistanke om snyd. På intranettet KUnet og på fakultetets hjemmeside (under Studenterservice) er tillige link til oplysningssiden Stopplagiat.nu (jf. http://www.stopplagiat.nu/). 1.3.c. Eksamensklager og anker Studerendes adgang til at klage over forhold ved eksamen, herunder over forhold i forbindelse med bedømmelsen af skriftlige arbejder (f.eks. bachelorprojekter, emneopgaver og specialer), er med til at sikre uddannelsernes kvalitet. Mens eksamen direkte sikrer uddannelsens faglige niveau, udgør retten til at klage en mere indirekte kvalitetssikring. Klageretten beskytter desuden de studerendes retssikkerhed ved eksamen. Det juridiske grundlag for at klage og anke i forbindelse med eksamen ved universitetsuddannelserne fremgår af Eksamensbekendtgørelsen. Bedømmelseskriterierne fremgår af studieordningerne, der tillige indeholder information om de generelle bestemmelser vedr. eksamen. Det Teologiske Fakultet har på klage- og ankeområdet udarbejdet en supplerende vejledning til studerende og undervisere: Klage over eksamen. Vejledningen er tilgængelig på fakultetets hjemmeside og intranettet KUnet. Fakultetets lærere gør i samtaler med studerende i forbindelse med mundtlig eksamen og efter bedømmelsen af skriftlige arbejder de studerende bekendt med be- 9

stemmelserne om klage. En nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure ved eksamensklager og anker (bilag 14). Fakultetets vejledningsskrivelse Procedure ved eksamensklager og anker (bilag 14) indeholder nærmere beskrivelse for procedurerne ved ankesager. 10

ESG 1.4. Kvalitetssikring af underviseres kompetencer 1.4.a. Stillingsopslag Sekretariatschefen har ansvar for, at Det Teologiske Fakultet offentliggør alle relevante krav til ansøgere til videnskabelige stillinger i overensstemmelse med det nationale regelgrundlag og regler fælles for Københavns Universitet på HR-området. I henhold til KU s Fælles retningslinjer for undervisningsportfolio er der udarbejdet en beskrivelse af Undervisningsportfolio ved ansøgning (bilag 15) samt af Inddragelse af undervisningsportfolio ved bedømmelser til videnskabelige stillinger (bilag 16). 1.4.b. Pædagogiske retningslinjer Det Teologiske Fakultets pædagogiske udviklingsarbejder har udgangspunkt i Københavns Universitets rammer for forskningsbaseret uddannelse. Det Teologiske Fakultet sikrer den kvalificerede pædagogiske afvikling af undervisningen ved hjælp af jævnlige evalueringer og løbende drøftelser i de faglige miljøer. Undervisningsevalueringen skal med sit fremadrettede sigte sikre identificeringen af særlige indsatsområder. Det Teologiske Fakultets instrumenter til sikring af det pædagogiske niveau er nærmere beskrevet i Beskrivelse af pædagogiske retningslinjer samt nye og nuværende underviseres pædagogiske kompetenceudvikling (bilag 17). 1.4.c. Pædagogisk kompetenceudvikling (nye og deltidsansatte undervisere) Dekanen ved Det Teologiske Fakultet har delegeret det overordnede ansvar for introduktion af nye undervisere til undervisningsopgaven til studielederen resp. center- og afdelingslederne. Målet er sikring af den kvalificerede og pædagogiske afvikling af undervisningen. Forud for hvert semester indkaldes nye undervisere uanset ansættelsesform til et kort seminar med studielederen om pædagogiske og praktiske spørgsmål i forbindelse med undervisningen ved fakultetet. Adjunkter ved Det Teologiske Fakultet gennemfører adjunktpædagogikum efter Københavns Universitets Fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum. Postdocer tilbydes evt. adjunktpædagogikum. Timelønnede undervisere tilbydes så vidt muligt et kort universitetspædagogisk kursus i forbindelse med ansættelsen. 1.4.d. Pædagogisk kompetenceudvikling (fastansatte undervisere) Det Teologiske Fakultet sikrer mulighed for løbende pædagogisk kompetenceudvikling af alle undervisere. Fakultetets pædagogiske konsulent arrangerer med jævne mellemrum kurser og temadage om pædagogiske emner, eksempelvis om den nye karakterskala, specialevejledning og specialekontrakt etc. Undervisere på lektor- og professorniveau gennemfører efter ønske og behov og efter aftale med studieleder og afdelingsleder efteruddannelseskurser på det universitetspædagogiske område. Ph.d.-studerende og adjunkter tilbydes uddannelse i universitetspædagogik. Ph.d.-vejledere kompetenceudvikles i henhold til KU s Fælles Retningslinjer for kompetenceudvikling af ph.d.-vejledere. Medlemmer af studienævnet deltager i arrangementer i forbindelse med Københavns Universitets projekt om pædagogik 11

og didaktik. Desuden deltager repræsentanter for fakultetets VIP i diverse pædagogiske aktiviteter. Fakultetet følger Københavns Universitets fællesretningslinjer for undervisningsevaluering. Når det skønnes nødvendigt, kan studielederen i samarbejde med den relevante afdelingsleder følge op på evalueringer ved at tilbyde undervisere uddannelse eller anden form for bistand til at udvikle undervisningskompetencer. Se nærmere i Procedure for kvalitetssikring af kursusudbud og undervisning (bilag 3). 1.4.e. Udvikling af faglige kvalifikationer De enkelte fagelementer udvikles i de respektive faggrupper, som udgøres af fagets fastansatte videnskabelige personale og har studenterrepræsentation. Herved sikres det, at grundlaget for undervisningen er på niveau med den fremmeste forskning. Det videnskabelige personales fortsatte faglige udvikling indgår i afdelingslederens forpligtelser og er bl.a. temaet for MUS-samtaler, hvor også omfanget og kvaliteten af medarbejderens forskningsaktiviteter indgår jf. Beskrivelse af forskningsbaseret uddannelse og undervisernes faglige udvikling (bilag 18). 1.4.f. Forskningsbaseret undervisning Det Teologiske Fakultet definerer forskningsbasering som forskningens indflydelse på uddannelserne. Alle fagelementer udvikles og varetages af aktive forskere med den fremmeste viden inden for deres faglige felt. Indholdet i uddannelserne er baseret på den nyeste forskning i området. Det er aktive forskere, der underviser og forestår vejledning, og uddannelsernes forskningsbasering viser sig konkret i den måde, de tilrettelægges og varetages på. Se Beskrivelse af forskningsbaseret uddannelse og undervisernes faglige udvikling (bilag 18). 12

ESG 1.5. Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.5.a. Studiestart Fakultetets studiestartsprogrammer tilrettelægges af AC-vejlederen og studie- og karrierevejlederne i samarbejde med studienævnsformændene. Studienævnene opdateres løbende om planlægningen af studiestart. Der er udarbejdet manualer til studiestartsarbejdet, som følges af studie- og karrierevejledere. Studienævnsformænd og AC-vejleder har det overordnede ansvar for studiestarten. Fakultetet følger KU s Retningslinjer for studieintroduktionsforløb, se Procedure for studiestart (bilag 19). 1.5.b. Studie- og karrierevejledning Fakultetets procedure i forbindelse med studie- og karrierevejledning sikrer, at der systematisk indsamles og videreformidles relevant information og viden om studerende, uddannelser og karriere fra studie- og karrierevejledere til studienævn og uddannelsesledelse. Proceduren beskriver også, hvorledes fakultetet inddrager erfaring og viden fra aftagerpanelerne i studie- og karrierevejledningen. Fakultetet følger KU s retningslinjer for kvalitetssikring af studie- og karrierevejledning og en nærmere beskrivelse af fakultetets procedure på området findes i Procedure for studie- og karrierevejledning (bilag 20). 1.5.c. Understøttelse af læring, studieliv og fysiske rammer Målene for de studerendes uddannelse fremgår af studieordningernes beskrivelse af fagelementernes faglige mål og uddannelsens kompetencemål. Det æstetiske, psykiske og fysiske studie- og undervisningsmiljø undersøges med tre års mellemrum på hele Københavns Universitet i forbindelse med en undervisningsmiljøvurdering (UVM) samt i en årlig trivsels- og tilfredshedsundersøgelse. Resultaterne udmøntes i en fakultetshandlingsplan for forbedring af studie- og undervisningsmiljøet. En nærmere beskrivelse findes i Beskrivelse af arbejdet med lærings- og studiemiljø (bilag 21). 1.5.d. Indflydelse på studiemiljø og læringsressourcer Inddragelse af fakultetets studerende i arbejdet med lærings- og studiemiljøet sikres dels gennem regelmæssige evalueringer af undervisningen samt studie- og undervisningsmiljøet, dels ved studenterrepræsentation i Studienævnene og Akademisk Råd. Derudover høres Fagrådene i alle sager og beslutninger, der vedrører undervisning og studier på fakultetet. AC-vejlederen sikrer via sin deltagelse i studienævnsmøderne, at spørgsmål vedrørende uddannelseskvalitet, undervisning, studiemiljø osv. bringes videre til studienævnene, hvor de drøftes. Se Beskrivelse af de studerendes inddragelse i arbejdet med studiemiljøet og læringsressourcer (bilag 22). 1.5.e. Studerendes forskningskontakt På Det Teologiske Fakultet er der på alle måder en nær og direkte kontakt mellem forskere og studerende. Fakultetets arkitektur fremmer det uformelle møde mellem forskere og studerende, bl.a. ved at undervisningslokaler og biblioteker ligger i umiddelbar sammenhæng med forskernes kontorer. 13

Særligt ved eksternt finansierede forskningscentre arbejder fakultetet målrettet på at koble studenterrettede aktiviteter til projekterne. Det sker bl.a. ved udbud af specialiserede undervisningsforløb og annoncering af vejledning for BA-projekter og specialer inden for forskningsprojektets område. En nærmere beskrivelse af studerendes forskningskontakt findes i Beskrivelsen af studerendes kontakt til forskningsmiljøer (bilag 23). 1.5.f. Det internationale miljø Fakultetet sikrer et internationalt studie- og forskningsmiljø ved at understøtte, at udenlandske studerende og undervisere tiltrækkes, at fakultetets ordinære studerende kan tage dele af deres uddannelse i udlandet, samt at fakultetet udbyder engelsksproget undervisning. Internationalisering i uddannelserne sikres gennem opfyldelse af mål på området, som de er fastsat i fakultetets udviklingsplan. Fakultetets internationale koordinator monitorerer internationalisering i uddannelserne med reference til studielederen og dekanen. En nærmere beskrivelse af internationaliseringen i uddannelserne findes i Beskrivelse af sikring af internationalisering i uddannelserne (bilag 24). 14

ESG 1.6 Informationssystemer 1.6.a. Monitorering via ledelsesinformation Fakultetets uddannelser monitoreres ved hjælp af ledelsesinformation (kvalitative evalueringer samt statistik), der tilvejebringes af Københavns Universitetets Uddannelsesservice og fakultetets Uddannelsesadministration. Ledelsesinformation kvalificerer studienævnenes og uddannelsesledelsens diskussioner og efterfølgende beslutninger i forbindelse med den løbende kvalitetssikring af undervisning og uddannelse. Studielederen har ansvar for udarbejdelse af handlings- og opfølgningsplaner, hvis der findes uacceptable afvigelser fra fakultetets standarder for kvalitet. En skematisk beskrivelse findes i Beskrivelse af monitorering af uddannelserne (25). 15

ESG 1.7. Offentlig information Det Teologiske Fakultet opfylder KU s krav om offentliggørelse af kvalitetssikringspolitikken ved oprettelse og vedligeholdelse af en hjemmeside under Om fakultetet til dette formål. Relevant information for tilrettelæggelse og udformning af uddannelserne af såvel kvantitativ som kvalitativ art tilgår studienævnene og anvendes i studieledelsens og studienævnenes fortløbende kvalitetssikring og udvikling af uddannelserne. I overensstemmelse med Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne, fakultetets evalueringsstrategi samt KU s krav om offentliggørelse af kvalitetssikringspolitikken offentliggøres følgende: Kvalitetssikringspolitikken Procedurer og retningslinjer for kvalitetssikring Kursus- og fagudbud Studieordningerne (indhold og mål) Undervisningsevalueringer Årlige uddannelsesredegørelser Uddannelsesevalueringer Dimittendundersøgelser Studiestatistik 16

BILAG 17

BILAG 1 Ansvarsbeskrivelse for Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring Fakultetet er organiseret som et såkaldt monoinstitutionelt fakultet, hvor den daglige ledelse består af dekan, prodekan, sekretariatschef og studieleder. Dekanen Dekanen for Det Teologiske Fakultet har det overordnede ansvar for fakultetets uddannelser, herunder kvalitetssikringen af disse. Studielederen Det er studielederens ansvar, at der findes relevante procedurer for kvalitetssikringen. Studielederen samordner og koordinerer kvalitetssikringen og den løbende opfølgning, således at der etableres en ledelsesmæssig forankring af en udviklings- og evalueringskultur. Studielederen er ansvarlig for, at fakultetet som helhed lever op til lovgivningsmæssige og ministerielle krav samt fakultetets kvalitetsmål. Ledelsesgruppe Studielederen orienterer ledelsesgruppen, bestående af den daglige ledelse, afdelings- og centerleder, studiechef og biblioteksleder, om kvalitetssikringstiltag, hvorved der skabes en sammenhæng mellem den daglige ledelse, de faglige ledere og det administrative system. Studiechefen Studiechefen er ansvarlig for den administrative forankring samt indsamling af kvantitativ og kvalitativ ledelsesinformation. Studienævn, aftagere og andre gremier En væsentlig del af kvalitetssikringsarbejdet, bl.a. evaluering og monitorering af studieordninger, er forankret i de to studienævn (Studienævnet for Teologi og Studienævnet for Afrikastudier). Undervisning rekvireres af studienævnene via afdelingslederne. I faggrupperne foregår det pædagogiske og didaktiske arbejde med de enkelte fag i samarbejde med den pædagogiske konsulent. Desuden inddrages fagrådene, ledelsesgruppen, Akademisk Råd, Eksternt Råd og aftagerpanelerne i fakultetets kvalitetssikring, når det skønnes formålstjenligt. Der er studenterrepræsentation i studienævnene og Akademisk Råd. Fagrådene er studenterpolitiske organisationer. 18

BILAG 2 Procedure for udarbejdelse og ændringer af studieordningerne Forslag til nye studieordninger samt studieordningsændringer udarbejdes af studienævnene og sendes i høring på de respektive afdelinger og i Fagrådet for Teologi/Afrikastudier samt i Eksternt Råd/Aftagerpanel, Akademisk Råd og hos det relevante censorkorps. Høringssvarene behandles af studienævnene, hvorefter de endelige forslag sendes til dekanens godkendelse. Ved behov for studieordningsændringer indkaldes skriftlige høringer fra fagmiljøerne (afdelingerne), Fagrådet samt oftest også fra Uddannelsesadministrationen. Tillige afholdes efter behov fokus(gruppe)interviews. De efterfølgende drøftelser i de resp. studienævn kan lede til en anbefaling til dekanen om, at studieordningen fastholdes, at der udføres revision, eller at der udarbejdes en ny studieordning. Til grund for drøftelserne ligger bl.a.: Kvalifikationsramme Dimittendundersøgelser Studiestartsundersøgelser Undervisningsevalueringer Årlige uddannelsesredegørelser Uddannelsesevalueringer. Statistik over frafald og gennemførelse Eksamensstatistik Censorformandskabernes årlige beretninger Drøftelser i aftagerpaneler Høringer i Fagråd, de faglige miljøer og administrationen Mentorrapporter 19

BILAG 3 Procedure for kvalitetssikring af kursusudbud og undervisning Evalueringsproceduren gælder for fakultetets bacheloruddannelser og kandidatuddannelser, som alle udbydes i henhold til Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne, samt for fakultetets masteruddannelser, der udbydes i henhold til Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne. Formål Undervisningsevaluering gennemføres med det formål at sikre kvaliteten af den undervisning og vejledning, der udbydes under hel- og deltidsuddannelserne ved Det Teologiske Fakultet. Kvaliteten af såvel undervisning som vejledning er efter fakultetets mening væsentlig for uddannelseskvaliteten. Fakultetet lægger derfor vægt på, at undervisningsevaluering gennemføres under et udviklingsorienteret perspektiv, dvs. med sigte på den løbende forbedring af undervisning og vejledning. Kursusudbud og kursusbeskrivelser Al undervisning på Det Teologiske Fakultet rekvireres af studienævnene fra de faglige afdelinger. Kursusbeskrivelser udarbejdes efter Studienævnets skabelon, som indeholder følgende kategorier: Titel; beskrivelse af kursets faglige indhold; de overordnede læringsmål ifølge studieordningen; redegørelse i punktform svarende til studieordningen for, hvorledes kurset tænker at indfri studieordningens læringsmål; beskrivelse af den forventede forberedelse i overensstemmelse med det angivne antal timer; foreløbig kursuslitteratur. Studienævnet gennemgår og godkender de indkomne beskrivelser. Angivelsen af forberedelse omsættes i ugeskemaer (jf. UKmål). Undervisningsevaluering Evaluering foregår elektronisk gennem Absalon eller skriftligt i skemaer. Evalueringen vurderer graden af opfyldelse af følgende 1. Kursets indfrielse af generelle læringsmål 2. Forholdet mellem forventet arbejdsindsats og -former og udbytte af undervisning 3. Forholdet mellem forventet arbejdsindsats og -former og bedømmelseskriterier 4. Andet Alle kurser evalueres skriftligt midtvejs og afsluttende. Projektorienteret forløb (praktik og feltstudier) evalueres som fakultetets øvrige undervisning. Resultatet af evalueringen (i aggregeret form) med eventuelle kommentarer tilgår Studienævnet. Studienævnet drøfter rapporterne med benchmarking i henhold til de angivne opfyldelser. Studielederen udfærdiger en offentlig rapport med A, B, C i overensstemmelse med KU s fælles koncept på baggrund af de angivne procenter. Studielederen foretager i samarbejde med afdelingsleder og den universitetspædagogiske konsulents eventuelle videre foranstaltninger over for individuelle undervisere, hvor det måtte være nødvendigt. Studienævnet indhenter yderligere oplysnin- 20

ger, indkalder forklaring og evt. forslag til revision af studieordningen fra faggrupperne, hvor i henhold til benchmarkingen må være nødvendigt. Kommunikation og offentliggørelse I overensstemmelse med retningslinjer, procedurer, Universitetsloven, Lov om behandling af personoplysninger og Lov om gennemsigtighed i uddannelserne offentliggøres evalueringsrapporterne på fakultetets hjemmeside tillige med evalueringsplanen for pågældende semester samt studielederens halvårlige rapport (jf. Studienævnets hjemmeside).. Årshjul for kursusudbud og undervisningsevaluering ved TEO: 1. Første behandling af rekvisition (i december med henblik på efterårssemestret + de følgende tre semestre/i maj med henblik på forårssemestret + de følgende tre semestre): Indkaldelse af kursusbeskrivelser for det forestående semester 2. Anden behandling af rekvisition (primo februar med henblik på efterårssemestret + de følgende tre semestre/primo september med henblik på forårssemestret + de følgende tre semestre): Godkendelse af de indkomne kursusbeskrivelser. Rekvisitionen er endelig for de kommende to semestre 3. Offentliggørelse af kursusbeskrivelserne i kursusdatabasen 4. Semesterstart 5. Midtvejsevaluering 6. Skriftlig (elektronisk) slutevaluering 7. Behandling af slutevaluering i Studienævnet samt drøftelse af forhold mellem læringsmål og undervisningsformer 8. Offentlig rapport med kategorisering 9. Evt. indkaldes skriftlig redegørelse fra relevante undervisere og faggrupper 10. Evt. opfølgning på evaluering med individuelle undervisere og faggrupper 21

BILAG 4 Procedure for kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser Kvalitetssikringsarbejdet er forankret i Studienævnet for Teologi samt Studienævnet for Afrikastudier, der inden for lovgivningens rammer og i overensstemmelse med retningslinjer for Københavns Universitet fastsætter kvalitetssikringsprocedurerne til dekanens endelige godkendelse. Uddannelsesadministration og studieledelsen varetager opfølgningen på kvalitetssikringsarbejdet på hhv. det praktiskadministrative og det pædagogisk-didaktiske område. Dette sker i tæt samarbejde med dekanen og fakultetets ledelsesgruppe. I dette arbejde er årlige uddannelsesredegørelser, undervisningsevalueringerne og censorrapporterne af særlig relevans, idet problemer af såvel praktisk som pædagogisk art identificeres gennem disse afrapporteringer. Hvert tredje år, når de udvidede uddannelsesredegørelser foreligger, iværksætter studielederen og studienævnene en gennemgang af studieordningerne og kursusbeskrivelserne efter følgende procedure: 1. Studienævnet drøfter det indkomne materiale samt andre relevante dokumenter (fx kvalifikationsrammen, love og bekendtgørelser) og iværksætter evt. en studieordningsrevision eller studieordningsændring. 2. Der indhentes forslag til ændringer fra de faglige afdelinger, fagrådene, Aftagerpanel/Eksternt Råd. 3. Studienævnet udarbejder forslag til ændringer og sikrer, at studieordningens beskrivelse af uddannelsesindhold og -struktur, målbeskrivelser og kriterier for vurdering af bedømmelse underbygger indfrielsen af kompetenceprofilen, herunder uddannelsens kompetenceprofil udprøves med passende prøveformer. 4. Ændringerne sendes i høring i de faglige afdelinger, Fagrådet, aftagerpaneler, Censorformandskaber. 5. På baggrund af høringssvarene udarbejder Studienævnet forslag til revideret studieordning eller ny studieordning. 6. Studielederen sikrer overensstemmelse med kvalifikationsrammen. 7. Dekanen godkender studieordningen. 8. Forslag til kompetenceprofil i overensstemmelse med læringsniveau fastsat i kvalifikationsrammen udarbejdes af studielederen. 9. Studienævnet godkender kompetenceprofilen. 10. Dekanen godkender kompetenceprofil. I studieordningen indgår faglige læringsmål, kompetencemål, beskrivelse af studieaktiviteternes udprøvningsformer og bedømmelseskriterier. Studielederen udarbejder til Uddannelsesevalueringen hvert sjette år en kompetencematrix, der viser sammenhæng mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil og de konstituerende studieaktiviteters målbeskrivelse. 22

BILAG 5 Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser Studielederen har det overordnede ansvar for evaluering af uddannelserne og afrapporterer årligt til dekanen. Fakultetet følger Københavns Universitets retningslinjer om, at fakulteterne afrapporterer med faste intervaller på sit arbejde med kvalitetssikring af uddannelser til dekanen på uddannelsesniveau og til universitetets ledelse på fakultetsniveau: Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse. KU s skabelon benyttes. Hvert år gennemfører fakultetet uddannelsesredegørelser for alle sine uddannelser og afrapporterer derom til dekanen. Uddannelsesredegørelserne indeholder overvejelser om lukning af uddannelser på baggrund af en samlet vurdering af de standarder, der er vedtaget for uddannelserne, jf. monitorering af uddannelser (bilag 25). Studielederen er ansvarlig for processen. Fakultetet benytter KU s skabelon til uddannelsesredegørelser, jf. Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns Universitet. Efter dekanens godkendelse af uddannelsesredegørelserne udarbejder fakultetet én samlet rapport (aggregeret form) for alle sine uddannelser, der fremhæver de væsentligste tendenser, resultater og indsatser på tværs af fakultetets uddannelser og afrapporterer denne til LT. Hvert tredje år gennemfører fakultetet udvidede uddannelsesredegørelser, heri indgår studiestart, studie- og karrierevejledning, internationalisering, pædagogisk og faglig kompetenceudvikling. Disse indgår også i afrapporteringen til dekanen og til LT. Når de udvidede uddannelsesredegørelser foreligger, iværksættes en gennemgang af studieordningerne og kursusbeskrivelserne. Hvert sjette år evaluerer fakultetet alle sine uddannelser og afrapporterer disse til dekanen. Fakultetet benytter KU s skabeloner til uddannelsesevaluering, kompetencematrix og forskningsmatrix, som findes i Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet. I henhold til KU s retningslinjer kan fakultetet vælge at uddannelsesevaluere alle sine uddannelser på en gang eller gøre det løbende. Det Teologiske Fakultet har besluttet at evaluere alle fakultetets uddannelser på en gang. Efter dekanens godkendelse af uddannelsesevalueringerne afrapporteres disse til LT, idet den/de aktuelle uddannelsesevalueringsrapporter inkl. et forklæde, der fremhæver de vigtigste resultater, vedlægges som bilag til den årlige afrapportering på kvalitetssikring af uddannelser til LT. Det fremgår af Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet, hvilke elementer der som minimum indgår i afrapporteringerne til LT og med hvilket interval. 23

Afrapportering, godkendelse og opfølgning Dekanen afrapporterer til LT. Fakultetet benytter KU s skabelon for afrapportering, som findes i Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse. Proces for LT s behandling og godkendelse fremgår af Procedure for universitetets godkendelse af og opfølgning på fakulteternes afrapportering på kvalitetssikringsarbejdet. Dekanen har ansvar for, at fakultetet følger op eventuelle anmærkninger fra LT. Skabelon og offentliggørelse Fakultetet benytter KU s skabelon for afrapportering, som findes i Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse. Ved afrapporteringer til dekanen og LT anvendes de af KU udarbejdede skabeloner. Afrapporteringen er et eksternt dokument, der skal understøtte vidensflow om kvalitetssikring af uddannelserne. Afrapporteringerne offentliggøres tillige på fakultetets hjemmeside. Målbare standarder for kvalitet Målbare standarder findes i Beskrivelse af monitorering af uddannelserne. 24

BILAG 6 Procedurer for udvikling af nye uddannelser Det Teologiske Fakultet følger KU s fælles regler om Procedurer for universitetets godkendelse af nye. Fakultetets interne udviklingsproces, der går forud for fremsendelsen til universitetet, følger KU fælles Tjekliste for udvikling af nye uddannelser på Københavns Universitet ved udformning af uddannelsesforslag. Forslag behandles i studienævnene, Akademisk Råd, aftagerpanel samt i Uddannelsesadministrationen, som alle inddrages i fakultetets udvikling af nye uddannelser: Procedure for dialog med Eksternt Råd/Aftagerpanel. Dekanen godkender forslag til nye uddannelser inden fremsendelse til US (Universitetets Uddannelsesservice) med henblik på godkendelse i universitetets bestyrelse. Frist for fremsendelse til universitetet fremgår af Københavns Universitets årshjul for udvikling af nye uddannelser. Udvælgelseskriterier og målbare standarder Behov: Dokumenteret (fremtids)behov for uddannelsen, fremkommet ved tilkendegivelser fra relevante aftagere/brancher. Forskningsgrundlag: Det skal dokumenteres, at der er forskningsmæssig dækning af uddannelsens fagområder, herunder at forventet VIP/DVIP-ratio ikke afviger væsentligt fra fakultetets øvrige uddannelser. Der skal tillige være underviserkapacitet til dækning af det forventede årlige studenteroptag, således at dette ikke afviger fra VIP/STUD-ratio for fakultetets øvrige uddannelser. Økonomiske konsekvenser: Dokumentation for uddannelsens økonomiske rentabilitet. 25

BILAG 7 Procedure for lukning af eksisterende uddannelser Fakultetets følger KU s fælles Procedurer for universitetets godkendelse af lukning af eksisterende uddannelser. Fakultetet har fastsat kriterier og målbare parametre for lukning af uddannelser. Fakultetets årlige uddannelsesredegørelser indeholder overvejelser om lukning af uddannelser. Hvis en uddannelse 3 år i træk har afveget negativt i forhold til de kriterier, som er fastsat i Procedure for årlig uddannelsesredegørelse samt evaluering af hele uddannelser, iværksætter studielederen en undersøgelse af uddannelsen. Studielederen indstiller til dekanen, at der enten udarbejdes en handleplan for genoprettelse og videreførelse af uddannelsen, eller at uddannelsen lukkes. 26

BILAG 8 Procedure for dialog med dimittender Universitetet har fælles Procedure for dimittendundersøgelser på Københavns Universitet, der fastsætter indholdet og omfanget af dimittendundersøgelser samt fordeling af arbejdsopgaver mellem universitetet og fakulteterne. Af proceduren fremgår det, at universitetet gennemfører dimittendundersøgelser hvert tredje år. Ud over deltagelse i dimittendundersøgelser inviteres dimittender til at deltage i karrierearrangementer for studerende på fakultetet samt i fakultetets lokale afdeling af alumneforeningen Kubulus. Den lokale alumneforening, Teologisk Forening, afholder hvert semester en række aftenforedrag på Det Teologiske Fakultet og sørger for rammer for netværksdannelse. Dimittendundersøgelsens resultater anvendes i karrierevejledningen til at hjælpe nuværende studerende og fremtidige kandidater med at definere deres kompetencer og målrette deres studieaktiviteter og søgning mod en plads på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater bruges endvidere i forbindelse med fakultetets planlægning af efter- og videreuddannelsesforløb for teologer samt i evalueringen af hele uddannelser. 27

BILAG 9 Procedure for dialog med aftagerpanel Dekanen påser, at der er løbende dialog med aftagerpanelerne, og at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelser. Denne monitorering sker på baggrund af årsrapport fra aftagerpanelerne. Fakultetets aftagerpaneler er tilknyttet fakultetets uddannelser. Panelerne sammensættes, så det på bedst mulig vis repræsenterer aftagere, der er relevante for dimittender fra fakultetets uddannelser. Sammensætningen skal således sikre, at panelerne har erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og ansættelsesområdet, som uddannelserne giver adgang til. Der afholdes to årlige møder, hvoraf det ene afholdes sammen med Akademisk Råd. Studienævnsformænd sikrer, at aftagerpanelerne inddrages i sikring af uddannelsernes relevans og kvalitet. Panelerne inddrages af studienævn i drøftelser i forbindelse med studieordningseftersyn hvert tredje år samt studieordningsrevisioner og udarbejdelse af nye studieordninger, som det fremgår af fakultetets Procedure for udarbejdelse og ændringer af studieordninger og Procedure for kvalitetssikring af studieordninger og kursusbeskrivelser. Aftagerpanelerne modtager hvert tredje år dimittendundersøgelser og studienævnenes sammenfatninger af uddannelsesevalueringerne, jf. Procedure for årlige uddannelsesredegørelser samt uddannelsesevaluering af hele uddannelser. Den løbende dialog med aftagerpanelerne sikres ved, at studienævnsformænd deltager i alle møder med panelerne og informerer om drøftelser af aktuelle studiemæssige forhold og fremtidige tiltag. Aftagerpanelerne udarbejder årligt en rapport om rådets/panelets aktiviteter i det foregående år, der bl.a. indeholder dato for møder, hovedemner på møder, opsummering af mødediskussioner og høringsudtalelser. Rapporten sendes til dekanen og studienævnene, der inddrager rapporten i den løbende diskussion og evaluering af uddannelserne. 28