LATTER I. Studiemateriale. 3. 17. maj 2014 Spilledage og tider: tir-fre kl. 20, lør kl. 17 Spillested: Republique lille Scene Sprog:



Relaterede dokumenter
Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

IDÉKATALOG 4 EVER I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

IDÉKATALOG TO I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE)

Min historie. Fra 12 år

IDÉKATALOG HABIBI I UNDERVISNINGEN KLASSETRIN.

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice april 2005

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Undervisningsplan for faget drama

Læseplan for valgfaget drama

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand

Performativitetens rum Samtale mellem Henrik B. Andersen og Kirsten Dehlholm Tirsdag d. 29/9 2015

- en interaktiv danse- og musikforestilling for skoleklasser fra klasse

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

Produktivitetens rum Samtale mellem Henrik B. Andersen og Kirsten Dehlholm Tirsdag d. 29/9 2015

Naturen, byen og kunsten

Visuel Identitet til Teater MAKværk

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

Vardes Kulturelle Rygsæk

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

hundervisningsbeskrivelse

Viewpoints og Composition: Hvad betyder de begreber?

Undervisningsbeskrivelse

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

Undervisningsmateriale for kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på.

Undervisningsmateriale

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

SKOLEMATERIALE ABC KNUD ROMERS - ET MUSIKALSK DANSEALFABET

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

Vardes Kulturelle Rygsæk

Nej sagde Kaj. Forløb

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale klasse. Introduktion

Fag: Dansk Niveau: klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

1:1 Teater. - Byg en historie, og se den få liv

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

DET SOM INGEN VED UNDERVISNINGS- MATERIALE: FRA KLASSE. undervisningsmateriale ZeRUM v. Maria Holst Andersen.

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag klasse

Forberedelse - Husk inden:

dans for børn LaboratoriebeskrivelSE Sand Forvirring af Minsk Danseteater

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

LINJEFAG. International orientering. Kunst & litteratur. Science & innovation. Drama & musik. Kommunikation & medier

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Skolemateriale Sne, blomster, fjer & fisk - Fri os fra det vi selv har skabt.

At slå op med en 7-årig - Eksemplarisk læsning

INSPIRATIONSMATERIALE

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

DET DRAMATISKE MÅSKE:

Hvad kan jeg blive? - nu med rewind knap

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Vardes Kulturelle Rygsæk

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Inspirationsmateriale til

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria

Tomas Lagermand Lundme RINDAL. - 8 billeder

TEST - VAK læringsstil

Pædagogisk vejledning til

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

UNDERVISNINGSMATERIALE klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

INSPIRATIONSMATERIALE

Portfolio kapitel 1 Introforløb

Forumspil om konflikter O M

Forestillinger Værk i kontekst

UDSKOLINGEN / DIT OG MIT DANMARK

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Inspirationsmateriale til

Det andet hold af Line Knutzon

et undervisningsforløb

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

D a n s M u s i k k e n k l a s s e. Dans. Musikken. det store dansekendskab, men som gerne vil undervise i dans.

At skabe sin egen helt ud af ler, lego, pinde, perler, skyer, fjer, trylledej, mudder eller hvad-som-helst kan være et spændende og lærerigt projekt.

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE I NYCIRKUS

Teaterworkshops 2012/2013

Musik i Tide skolekoncerter

Transkript:

Studiemateriale 3. 17. maj 2014 Spilledage og tider: tir-fre kl. 20, lør kl. 17 Spillested: Republique lille Scene Sprog: Dansk Pris: 50 kr. 325 kr. LATTER I MØRKET Produceret af: HOTEL PRO FORMA i co-produktion med REPUBLIQUE instruktion, koncept og scenografi: KIRSTEN DEHLHOLM medvirkende: THOMAS MØRK, CLARA FASTING PREBENSEN & JOHANNES LILLEØRE manuskript: MOGENS RUKOV (efter roman af Vladimir Nabokov) musik (live): NILS FRAHM koreografi: METTE INGVARTSEN lysdesign: JESPER KONGSHAUG lyddesign: KRISTIAN HVERRING kostumedesign: HENRIK VIBSKOV Hotel Pro Forma er huskompagni hos Republique Hotel Pro Forma støttes af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg

Om studiematerialet Med Hotel Pro Formas LATTER I MØRKET kommer alle sanser i spil. Glæd jer! Hovedpersonen Albinus er en velhavende mand med kone og datter, der indleder et forhold til en yngre kvinde (Margot), som flytter ind hos ham og bedrager ham med en tidligere elsker (Rex). Historien skildrer Albinus dobbeltliv som kærlig familiefader med hemmelige telefonsamtaler med elskerinden, og hans endeligt som hjælpeløs, blindet patient - samt hans død. Nu og da gik Rex, som elskede at løbe en risiko, helt hen til Albinus på sine bare tæer og rørte ved ham med den mest udsøgte forsigtighed. Albinus udstødte en kærlig, kurrende lyd og prøvede at omfavne den formodede Margot, medens Rex lydløst trådte til side og gik tilbage til vindueskarmen hans sædvanlige plads. Skat kom dog hen til mig, jamrede Albinus og tumlede op fra stolen og vaklede hen mod hende. Rex i vindueskarmen trak benene op under sig, og Margot skreg til Albinus og erklærede, at hun omgående ville overlade ham til en sygeplejerske, hvis han ikke gjorde, som hun sagde. Så sjokkede han tilbage til sin plads med et skyldbevidst smil. Ja, ja, sukkede han. Læs lidt højt for mig. Avisen. Endnu engang vendte hun øjnene mod loftet. Rex anbragte sig forsigtigt i sofaen og tog Margot på skødet. Uddrag fra: Latter i mørket, s.156. Studiematerialet inviterer til et indblik i Hotel Pro Formas arbejdsmetoder og byder op til, at I skaber egne parallel-produktioner af: Latter i mørket, med afsæt i teori og praksis om performanceteater, konceptteater, devising og site-specific teater. De fag, der er oplagte at bringe i spil er: Fag: dramatik, billedkunst, design, musik, dansk, kulturfag, psykologi, engelsk og fagligt samspil i AT God fornøjelse! latter i mørket studiemateriale 2

Indholdsfortegnelse: s. 1 Forside s. 2 Om studiematerialet s. 3 Indholdsfortegnelse s. 4 Om forestillingen: Latter i mørket s. 5 Hotel Pro Forma, Kirsten Dehlholm og holdet bag Latter i mørket s. 7 Portræt af forfatteren: Vladimir Nabokov s. 9 kort præsentation af teori om; Performance, Konceptteater, devising og site-specific teater s. 11 Performance, Devising og Site-specific Idékatolog til at skabe en site-specific og devised performance-forestilling latter i mørket studiemateriale 3

LATTER I MØRKET HOTEL PRO FORMA: SINDET BEDRAGER Danmarks internationale performanceikon: Hotel Pro Forma, iscenesætter Vladimir Nabokovs store fortælling om dræbende begær. Reumert-vinder Kirsten Dehlholm skaber en iscenesættelse, hvor sanserne skærpes, når du som gæst sidder i lys og mørke med høretelefoner på. Dogmefilmens gudfar Mogens Rukov skriver manuskriptet over den evigtgyldige historie om kropsligt begær og sindsbedrageri tilsat live musik af Nils Frahm. Der er linet et stærkt hold op, som har til hensigt at rokke ved vores forestillinger om, hvad scenekunst kan gøre ved sanserne. Pirrende sindstortur Albinus (Thomas Mørk) forlader sin familie til fordel for den unge, smukke Margot (Clara Fasting). I en bilulykke mister Albinus synet, hvorefter han udsættes for pirrende sindstortur af Margot og hendes hemmelige elsker Rex (Johannes Lilleøre). Once upon a time there lived in Berlin, Germany, a man called Albinus. He was rich, respectable, happy; one day he abandoned his wife for the sake of a youthful mistress; he loved; was not loved; and his life ended in disaster. Således begynder Vladimir Nabokovs roman Laughter in the Dark: en grusom, men brillant historie om Albinus. En mand, der lader sig forføre af sit begær og bedrager sin kone for en yngre elskerinde. I fortællingen mister Albinus sit syn ved en bilulykke, og han bliver derefter ført bag lyset af sin elskerinde og sin bedste ven. Historien handler om menneskets natur; om had, begær, ondskab og afmagt. En natur, der kan stå i skærende kontrast til de idealbilleder, vi opstiller for vores liv. I mørket, i lyset og i musikken Den klassiske historie bliver fortalt igennem en række visuelle og auditive virkemidler. Publikum oplever, hvordan deres egne sanser påvirkes og udfordres i samspil og modspil med hovedpersonernes. Historien fortælles i tre akter på tre forskellige måder: i mørket, i lyset og i musikken. Den er delt op i tre forskellige versioner af den samme historie, hvor sanserne bruges anderledes hver gang: 1. akt Mørket Lyddesign af Kristian Hverring - bedrager i mørket Rummet er mørklagt, og publikum er iført hovedtelefoner. Vi oplever verden som Albinus: uden syn, fortvivlet, desperat og magtesløs. Mørket og 3D lyd via hovedtelefonerne forstærker de andre sanser og ordets betydning. Historien fortælles baglæns, hvor den tragiske og voldsomme slutning åbner forestillingen. 2. akt Lyset Koreografi af Mette Ingvartsen - forfører i lyset Rummet ses for første gang: en uafvendelig maskine i konstant bevægelse. Rummet multipliceres af spejle og skyggespil, der skaber synsbedrag. De koreograferede skuespillere forstærker sanseligheden i teksten og skaber utryghed. Baggrunden for historiens slutning fortælles via lyden i hovedtelefonerne, og skuespillerne kommer ekstremt tæt på tilskueren. En kropslig, sanselig og illusorisk fremførelse. 3. akt Musikken fremføres live af komponisten Nils Frahm - fryder og besætter En live piano koncert afslutter værket, og der genfortælles igennem musikken. Kompositionerne afspejler værkets fatale fortælling med smukke melodier, og hele kroppen tænker sig om en sidste gang latter i mørket studiemateriale 4

Hotel Pro Forma Hotellet, som det hedder blandt venner, er et internationalt laboratorium for performance og installations-kunst. Alle muligheder er åbne, når man overværer et værk af Hotel Pro Forma. Man kan nyde, hvordan Kirsten Dehlholm skaber billeder ved hjælp af lys og farver, eller man kan gå mere analytisk og fortolkende til værks. Formen er indholdet, og indholdet er formen. Forandringerne opstår under alle omstændigheder i een selv værkerne er, som de er. Hotel Pro Forma er del af en kunstform i det tyvende århundredes kunst, som man med en samlet formulering kan kalde performance. Det åbne værk Hver ny forestilling har et selvstændigt koncept, som udvikles af Hotel Pro Form. Hotellet inviterer forskellige partnere: tekstforfatter, lysdesigner, musikere, komponister, performere, koreograf mv. til at indgå i et tæt samarbejde omkring det konkrete projekt, designet til en bestemt type rum. Kirsten Dehlholm - kunstnerisk leder for Hotel Pro Forma Holdet bag latter i mørket Koncept, instruktion Kirsten Dehlholm (1945 -). Med baggrund i billedkunsten, har Kirsten Dehlholm arbejdet med performance kunst i over 30 år. Hun begyndte med Billedstofteater (1977-1985), og grundlagde derefter Hotel Pro Forma i 1985. Hun har skabt over 100 værker, som spænder vidt i deres udtryk: fra site specific performances på museer, rådhuse og andre arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger til værker for berømte institutioner rundt om i verden. Manuskript: Mogens Rukov (1943 ) Dansk manuskriptforfatter, grundlægger og lærer på maniskriptforfatter-linjen på Den Danske Filmskole. Respekteret og anerkendt for sit arbejde med at udvikle kommende generationer af manuskriptforfattere. Koreografi: Mette Ingvartsen (1980 ) Dansk koreograf og danser. Uddannet fra teaterskolen P.A.R.T.S i Bruxelles i 2004. Skriver PhD i koreografi ved Universitet for Dans & Cirkus i Stockholm. Har siden 2002 udviklet utallige og kunstnerisk anerkendte tværæstetiske research-projekter og performances, som er blevet vist i en lang række europæiske lande. Modtog i 2004 SNS Real Prize på Aero-dance festival i Amsterdam. Musik: Nils Frahm (1982 ) Tysk pianist, komponist og producer bosiddende i Berlin. Frahm er oplært af Nahum Brodski en tidligere elev af Peter Tchaikovsky. Har arbejdet sammen med navne som Peter Broderick, Efterklang og Dustin O Halloran. Har udgivet fem plader, bl.a. det anmelderroste Felt fra 2011. Lyddesign: Kristian Hverrring (1974 ) Dansk komponist og lyddesigner, der ved flere lejligheder har arbejdet med Hotel Hotel Pro Forma on seveal. For tiden studerer han Electronic Music på DIEM (Danish Institute of Electroacoustic Music). Han har udviklet kompositioner og konceptuelle lyddesigns til forestillinger, installationer og udstillinger på tværs af en bred vifte af kunstformer. latter i mørket studiemateriale 5

Lysdesign: Jesper Kongshaug (1956 ) Jesper Kongshaug er uddannet lysdesigner i USA, Japan og England og har arbejdet med lys for teater, ballet, kunst, arkitektur, TV og film. Han arbejder radikalt og opfindsomt og med stor sans for billeder, former og natur belyser han sine landskaber med en stil, der bevæger sig fra det traditionelle til det eksperimenterende. Kostumedesign: Henrik Vibskov (1972 ) Henrik Vibskov er en af de mest anerkendte modedesignere i Skandinavien i dag. Han tog afgang fra Central St. Martin s i London i 2001 og er er p.t. den eneste skandinaviske designer, hvis show bliver vist på Paris Men s Fashion Week. Umiddelbart er Henrik Vibskov først og fremmest navnet på et fashion label men udover dette skaber han til hver eneste kollektion lokkende og twistede universer. Henrik Vibskov deltager i festivaler, koncerter, udstillinger og foredrag over hele verden og samtidig turnerer han som trommeslager for den danske elektromusiker Trentemøller. Sansekunst om livets store spørgsmål Hotel Pro Forma har beriget den danske kunstscene med værker i grænselandet mellem billedkunst, arkitektur og teater. Værkerne er fundamentalt forskellige, men alle har et meget rent stramt komponeret æstetisk udtryk. De er en form for rumlige billeder, som påvirker sanserne samtidig med, at de rejser livets store eksistentielle spørgsmål. Mine forestillinger er en personlig rejse gennem verden, de er mine undersøgelser af verden. Det vigtige er, at værket er åbent og indbyder til fortolkninger, Kirsten Dehlholm Læs mere om Hotel Pro Forma her: http://www.hotelproforma.dk/ Henrik Vibskov latter i mørket studiemateriale 6

Vladimir Nabokov Født: 22. april 1899 i St. Petersborg, Rusland. Død: 2. juli 1977 i Montreaux, Schweiz Uddannelse: Studier i slavisk og romansk sprog, Cambridge, England. Senere professor i russisk og europæisk litteratur på Cornell Universitet, USA. Den russisk fødte emigrantforfatter Vladimir Nabokov blev berømt og berygtet for romanen: Lolita, der udkom i 1955. Det var svært at finde et forlag i USA, der ville udgive den kontroversielle historie om et kærlighedsforhold mellem en ældre mand og en meget ung pige. Siden er bogen dog blevet anerkendt som en vigtig og god roman. Nabokov skrev alle sine bøger i landflygtighed, og denne skæbne smittede stærkt af på hans forfatterskab, der oftest har en emigrant i hovedrollen. Han har et meget stort forfatterskab bag sig, der tæller lyrik, drama, noveller, faglitteratur plus diverse oversættelser, men det er romanerne, han er mest kendt for. Blændet af kærlighed Nabokovs sjette roman: Kamera Obskure, (1932) oversatte han selv til engelsk i 1936 med titlen: Laughter in the Dark (Latter i mørket). Her møder vi den velhavende kunstkritiker Albinus, der forelsker sig hovedkuls i den unge pige Margot, der er ude efter hans penge. Albinus opgiver sin kone til fordel for Margot, og hun flytter ind i hans store lejlighed, mens konen må flytte ud. Men alt er ikke lutter romantik for Albinus. Margots tidligere elsker, den kyniske kunstner Rex, dukker uventet op og bliver en ven af huset. Albinus er for naiv og forelsket til at se, at de to har noget kørende. Hen mod slutningen af romanen, hvor Albinus endelig opdager de tos dobbelt- latter i mørket studiemateriale 7

spil, udfolder historien sig som en klassisk tragedie, da Albinus efter en bilulykke bliver blind på begge øjne ligesom Ødipus. Herefter trækker han sig tilbage til en hytte i bjergene med Margot, som han har tilgivet, for at slippe for Rex. Hvad han ikke er klar over er, at Rex også flytter med. Margot og Rex begynder nu et ydmygende spil overfor den intetanende blinde Albinus. Rex finder en grusom fornøjelse i at sidde helt stille lige over for Albinus, der ikke ved, han er der. Rex går endda så langt som til at kilde ham med et græsstrå. Mørkeleg med læseren En pointe i Latter i mørket er, at det ikke kun er Albinus, der bliver hånet, det er også læseren, som hånes over sin uvidenhed. Hånet af forfatterens universale magt til at fortælle lige præcis, hvad han vil. Vi ved ikke helt, hvorfor denne historie fortælles. Er det for læserens fornøjelse? For fortællerens? Kommentaren stiller spørgsmål til læseren som voyeur, der opnår en nydelse i andres lidelse. Romanens titel sigter også mod denne ubestemmelighed. Er det forfatteren, der griner i mørket af sin læsers uvidenhed? Eller skal det kun forstås på historieplanet, fordi den unge pige mod slutningen af romanen griner af den stakkels blinde Albinus? Men ud over denne mere eller mindre ubestemmelige leg med mediet er Latter i mørket også en roman om destruktive lidenskaber. Dette er en helt central linje i forfatterskabet, som også genfindes i romanen: Lolita, 1957 Læs mere om V. Nabokov her: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/znabokov00/ Se portræt af V. Nabokov her: http://www.youtube.com/watch?v=tnvvbl6set4 latter i mørket studiemateriale 8

Kort præsentation af teori om; Performance, Konceptteater, devising og site-specific teater Den konceptuelle proces og det postmoderne teatersyn I den konceptuelle procestype foreligger et koncept, enten ved arbejdsprocessens begyndelse eller det formes undervej. Konceptet kan være udarbejdet af instruktøren eller af forskellige kunstnere i fællesskab. Undervejs i processen har spillerne til opgave at følge konceptets retningslinjer og spilleregler. Spillerne skal tænke sig selv som en brik i et billede, eller som teaterkunstneren, der leder Hotel Pro Forma, Kirsten Dehlholm, forklarede en spiller, der spurgte hende til råds om, hvordan hun skal forholde sig til en rolle: Rolle? Du er et tegn. Med det udsagn refererer hun til en forståelse af rollebegrebet, som et visuelt element med særlige fysiske karakteristika. Skuespillerens opgave bliver at sende meget præcise signaler med krop og stemme, og spilleren går til opgaven ved f.eks. at spørge: Hvilke spilleregler skal jeg følge her? Og: hvordan kan jeg skærpe mine bevægelser og min stemme, så jeg signalerer mere præcist? Spilleren skal være i stand til at tænke abstrakt og skal føle sig tryg i visheden om, at hans løsrevne handlinger giver mening, når det sættes i relation til konceptet. Koncept: af lat. concipere; forstå, tage noget ind. Et udkast, en abstrakt idé. Koncept anvendes i scenekunst både som det, der styrer kunstneriske valg i processen, og som en tematik, et indhold eller en fortolkning forestillingen udtrykker gennem dens bestemte sammenstilling af materialer. Konceptkunst: Drivkraften og målet er at gøre en idé, et begreb eller et statement, synlig som kunstværk. Værket/idéen udtrykkes ved at sammenstille elementer eller ved at udstille konkrete former og materialer fra hverdagslivet som kunstværk. Konceptkunt indregner publikums evne til at læse og tage stilling til, hvad de ser. Konceptkunst kan være minimalistisk og forholder sig legende til såvel valg af materialer som til kunstinstitutionen. Performance: Performancekunst er kunst der udføres af kunstneren selv evt. foran et publikum, men ikke nødvendigvis, i så fald kan værket dokumenteres på anden måde, f.eks. som video. Betegnelsen kan bruges som paraplybetegnelse for alle former for kunst, der involverer et element af optræden, synonymt med betegnelsen scenekunst. Men oftest refererer termen til en form for avantgarde eller konceptuel kunst, som er vokset ud af de visuelle kunstarter. Site-specific teater: Er teater, der foregår andre steder end i de traditionelle teaterbygninger (et trapperum, en foyer, et landskab f.eks.). Selve stedet er udgangspunktet for forestillingen og har afgørende indflydelse på både formen og indholdet. Stedet fungerer som forestillingens inspiration og hovedreference. Forestillingen kan skabes ud fra stedets historiske eller nutidige betydning eller ud fra de fysiske aspekter ved stedet. Ofte bliver disse nye steder/rum brugt til at skabe anderledes måder at interagere med publikum på. Devising eller devised: Er en betegnelse for forskellige teknikker til at skabe teaterforestillinger. Devising er ikke en iscenesættelse af færdige teatermanuskripter, men opstiller fra produktion til produktion en række regler for, hvilke materialer, der kan indgå, og hvorledes det kan bearbejdes til komplicerede montager af krop, stemme, lys, lyd, medier og objekter Kilde: Lene Kobbernagel: Med skuepilleren på arbejde, Frydenlund (2009) og Jette Mortensen & Lotte Thusltrup: Teater i det nye årtusinde, Frydenlund (2012) latter i mørket studiemateriale 9

Praktiske øvelser og optakt til performance 1. Find din partner to og to lyd Halvdelen af gruppen stiller sig på rad og række langs med den ene væg og resten op langs den modsatte væg. Deltagerne på den ene langside laver forskellige lyde, ved f.eks. at smaske, knipse med fingrene eller fløjte. Deltagerne langs den modsatte side har lukkede øjne og forsøger at genkende den lyd, som deres partner overfor fremstiller. Lydene præsenteres en ad gangen, så man tydeligt kan høre den lyd, man selv skal følge. De, der frembringer lyde, begynder samtidig at bevæge sig rundt i rummet. Resten af gruppen forsøger med lukkede øjne at finde deres partnere ved hjælp af lyden. Det kan være svært i begyndelsen, når alle forskellige lyde næsten drukner i hverandre. Men snart lærer man at genkende sin partners lyd fra de andres. 2. Blindeøvelse to og to sanser i spil En skal nu være blind. Giv den blinde et tørklæde eller lignende rundt om øjnene. Den seende skal nu føre den blinde rundt på skolen i ca. 10 minutter. Herefter byttes der rundt, så begge får prøvet at være blinde. Tal efterfølgende om oplevelsen som blind og hvilke sanser, der blev bragt i spil. 3. kort videointroduktion til performance og site-specific teater Se denne video som inspiration: 4. kort performance i mindre grupper eller med hele holdet/klassen Forbered en performance på skolen, hvor I fryser på et bestemt tidspunkt og i en bestemt situation. I skal tænke på at formidle en sansemæssig oplevelse til jeres publikum. I kan afvikle jeres performance i et frikvarter f.eks. på gangen, i kantinen, på trappen mv. 5. Opsamling Diskuter reaktionerne fra de andre elever. Hvad opnåede I ved at performe? Hvilke sanser blev bragt i spil? latter i mørket studiemateriale10

Performance, Devising og Site-specific Idékatolog til at skabe en site-specific og devised performance-forestilling med afsæt i inspiration fra Hotel Pro Formas arbejdsmetode. Arbejdsmetode Se videoen med Kirsten Dehlholm s. 5 og lad jer inspirere af Hotel Pro Formas arbejdsmetoder. Form og proces Overordnet princip: regler, der tager udgangspunkt i form anvendes til at skabe materiale og inspiration til en færdig forestilling. Form og produktet: Performances (med forskellige udtryk). Fokus på lydbilleder, rytme og visuelle billeder. Faser i arbejdet med at devise Opgave 1) Skuespillernes første øvelse Læs om: Latter i mørket, i afsnittet om forestillingen s. 4 og om Vladimir Nabokov s. 7 8. Hvordan omsætter man lige Vladimir Nabokovs roman til teater? Hvordan bliver litteratur til krop og stemme samt sceniske situationer? Brug 10 minutter på at besvare fem spørgsmål til romanen. Der er ikke rigtige eller forkerte svar. Kom med bud på og forslag til konkrete handlinger, så I har noget at improvisere ud fra sammen. Spørgsmål: Hvad er essensen af romanen? Formuler det i en sætning med et aktivt verbum. Den skal begynde med: Denne roman handler om en person som Hvem taler vi til? Hvad ønsker vi at opnå? Hvad hindrer os i at få det? Hvad sker der, hvis det ikke lykkes? Opgave 2) Skriv et koncept - brug en lille time på dette I skal formulere et koncept for jeres arbejdsproces og forestilling. I formulerer konceptet ved at besvare nedenstående: Hvilken type forestilling har materialet inspireret jer til at skabe? Hvad vil I sige/vise med forestillingen? Spillestil Rum og scenografi site-specific vælg et sted, hvor I vil opføre jeres forestilling. Kostume Øvrige elementer Hvad tror I, publikum får ud af forestillingen? Hvordan vil I arbejde videre med projektet? Regler? Æstetiske idéer? Koncept. Husk at afsætte tid til indøvning og instruktion. Æstetisk princip: Montage Hvad er montage: En montage er en sammenstilling af dele, som ikke umiddelbart hører sammen. Konceptuel devising: Begrebet konceptuel devising dækker måder at skabe teater på. Det har overordnet set at gøre med iscenesættelse af materiale, som skuespillerne selv udvikler. Materialet udvikles ud fra spilleregler, der styrer processen. Skuespillerne og instruktøren arbejder ud fra et koncept, en grundlæggende idé. Konceptet reformuleres i løbet af processen. Teatersyn bag konceptuel devising: Man søger ofte under arbejdet at se på teater som en kunstform, der primært vedrører relationer mellem materialer (materialer kan f.eks. være lyd, bevægelser, farver, rum eller andet). Fokus er altså ikke i første omgang menneskelige konflikter. Dette betyder ikke, at den færdige forestilling ikke kan vække associationer over menneskelige konflikter, men det indebærer, at udtrykket ofte er abstrakt og appellerer til noget sanseligt. Der er måske tale om et stemningsbillede eller en tilstand. Genre: Hverken montagebegrebet eller begrebet konceptuel devising er genrebegreber. Performance er dog en genre, der ofte er præget af montageprincippet. Desuden er konceptuel devising en arbejdsform, der ofte fører til et performancelignende udtryk. Lene Kobbernagel: En skuespiller på arbejde, 2009, s. 250-273. latter i mørket studiemateriale11

Opgave 3) Materialegenerering og improvisation Tegn et firkantet rum med kridt på gulvet. I skal være i dette rum. Improviser ud fra jeres koncept og tag afsæt i nedenstående spilleregler for viewpoint. Opgave 4) Komponering af forestilling - koreografi Fortsæt arbejdet med at komponere en færdig forestilling. Tænk på, hvordan I med kroppen kan skabe aktion/reaktion i forhold til hinanden som dansere. Brug fokuspunkter som: nærhed/distance, store/ små (rum eller bevægelser), 2D/3D, berøring, lethed/tyngde, flydende/abrupt og temposkift f.eks. Indøv den fælles koreografi. I skal være præcise med bevægelserne og rytmen. Flet jeres koreografier sammen, så de på én gang bliver et rytmisk mønster og et visuelt billede. Fortsæt arbejdet med at komponere en færdig forestilling. Viewpoint - Spilleregler En spilleregel sætter rammerne for, hvad man må og ikke må, når man improviserer sammen. De følgende ni view-point er alle spilleregler: 1. Kinæstetisk response (opfattelsen af kroppens bevægelser, position, vægt og kraft gennem sansning fra muskler, sener og led.) At sammenkæde bevægelser mellem hinanden, så når én klapper, får det den anden til at vende hovedet f.eks. 2. Tempo At sørge for, at tempoet veksler. 3. Varighed At lege med, hvor længe en sekvens skal vare. 4. Repetition At gentage andres eller egne bevægelser. 5. Form At bruge sin krop skulpturelt og dermed tænke i at skabe formler med sine ben, arme og torso. 6. Gestus At skabe små handlinger som f.eks. at klø sig. 7. Arkitektur At anvende de former, som ens fysiske omgivelser udgør, f.eks. linjer mellem gulvbrædder. 8. Spatiale relationer (placering i rummet) At veksle i afstande mellem hinanden. 9. Topografi (stedsbeskrivelse) At opfinde sit eget scenelandskab med egne spilleregler f.eks. at dele rummet op i lange baner, man skal bevæge sig indenfor. Kilde: Lene Kobbernagel: En skuespiller på arbejde, 2009, s. 250-273 latter i mørket studiemateriale12

Opgave 5) Det verbale og det nonverbale Øv en fremsigelse, hvor alle stemmer indgår. Lad en person have en ekstraordinær stemmekvalitet (dyb/høj/hvislende) og leg med at skru op og ned for stemmerne. Lav en vokal lyd, der ikke er egentlig tale. Sæt stemmer og koreografi sammen. Opgave 6) Musik Find musik, som passer til stemningen. Monter musik/lydbilledet med det verbale/ kropslige/visuelle billede. Opgave 7) Fase: komposition Film gerne jeres arbejde, så I kan se på det sammen. Diskuter i gruppen, hvor der er magic moments, og hvorfor disse steder er interessante. Vurder, hvad der er værd at arbejde videre på. F.eks. kan I overveje: Hvad undrer man sig over? Hvad reflekterer man over? Hvad skaber en god rytme og et godt billede? Tema? Associationer? Skab gerne musik/lyde med jeres kroppe! Opgave 8) Øvning Øv, øv og øv og arbejd frem mod den endelige performance, som I skal vise. Opgave 9) Refleksion efter forestillingen Diskuter hvad der lykkedes og hvad der ikke lykkedes, med afsæt i perfomance som teatergenre og devising som metode, i jeres site-specific performance. Links til praktiske øvelser med devising og performanceteater: http://www.emu.dk/sites/default/files/performanceforløb_1.pdf http://www.emu.dk/sites/default/files/brugen%20af%20bogen%20 teater%20i%20det%20nye%20%c3%a5rtusinde.pdf republique.dk latter i mørket studiemateriale13