En resilient person er en der:

Relaterede dokumenter
Forudsigelig Resiliens. Faezeh Zand

Første bølge i 1960 erne og 1970 erne startede med en tilfældig opdagelse i et skizofreni-studie af, at nogle børn havde det psykisk bedre end

Arbejdsmiljøkonference AAU maj Pia Køhler Ryom Ledende psykolog Arbejdsmedicinsk Klinik

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Unges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark

Resiliens Vejledning: Hvad betyder resiliens?

Undervisningsbeskrivelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Flygtningebørns traumer hvordan støtter vi trivsel?

Flygtninge, familier og traumer

Læring, metakognition & metamotivation

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl. - Lektor i Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme - Ph.d. i menneskelige forandringsprocesser.

Udviklingssamtale førskolebarnet

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.


Temadag SSP - Silkeborg

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

Fra integration til inklusion

Derfor taler vi om robusthed

V/ Susanne Muusmann Lassen Tlf

Undervisningsbeskrivelse

Børns opvækstvilkår og trivsel. Karen Marie Nathansen, Psykolog & phd-studerende Nuuk

Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn

Kommunikation. Kommunikation

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Unge, udsathed og motivation

Hjernens plasticitet og inklusion

Evidensbaseret viden om individuel og social resiliens

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Familieplejen. Kurser efterår 2019

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015

Anerkendende. 26. Oktober 2009 v. Helle Schimmell. Lektor cand. teol ph.d. UCN

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

strukturel forebyggelse forebyggelse, der sker igennem lovgivning, organisering, styring og regulering

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

Med Marte Meo som grundlæggende pædagogisk metode har vi bl.a. fokus på matematik og dansk i Villa Villakulla

Robusthed og Sensitivitet. v/ Marianne Kirk Jepsen og Marianne Dalsgaard

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Motivation er nøglen hvordan låser vi børnene op? Thomas Bredahl

Fredericia Bibliotek Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Læringsmiljø i klasseværelset

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Undersøgelsen: viden i dialog

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Den ideelle talentudvikler - en refleksiv praktiker? Præsenteret af: Carsten Hvid Larsen

DLO September Ole Henrik Hansen Adjunkt ph.d. Aarhus Universitet

Jeg vil gerne tale om min sorg

Åbent KRAP kursus 8 dage i Middelfart med start i december 2015

Traumatisere børn - sårene kan heles

Grundlæggende undervisningsmateriale

Indholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Dette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.

0.0 INDLEDNING METODE: INTERVIEWGUIDE OG INFORMANTGRUPPER.

Åbne KRAP kurser 8 dage i Ålborg og Middelfart, efteråret 2012

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

Undervisningsbeskrivelse

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Transkript:

Resilience: Elasticity, Expansibility, Flexibility Overført til psykologisk terminologi: Adaptation Invulnerability Stress-resistance Hardiness Mastery Tilpasning Usårlighed Modstandsdygtighed Ukuelighed/Robusthed Mestring En resilient person er en der: Har vist positiv reaktion i form af vellykket tilpasning til risikofaktorer Er forblevet kompetent under modgang (stressafvisende) Restitueres efter en traumatisk oplevelse Resiliente evner Personlige egenskaber: Ressourcer Sårbarhed Belastning: Akut og ekstrem belastende Vedvarende/gentagne Beskyttelse: Individrelaterede Miljørelaterede Tlf.: 51 20 53 59 1

Belastning og beskyttelse er Relative forhold Individ relateret Temperament Intelligens Køn Fysiske egenskaber Miljørelateret Materielle forhold Familiekultur Samfundsmæssige forhold Udvælgelseskriterier & informantgruppen Afghansk Flygtning (1. gen.) Kvinder Højtuddannet Boende i DK / IR Hvorfor den bestemte informantgruppe? 1) At sikre: Belastnings kriterium i fortid En vis grad af stabiliseringsmuligheder i nuet Aktuelle miljørelaterede forhold 2) At begrænse unyttige influerende elementer: Nationalitet (kulturelle forhold) Køn Kognitive færdigheder Aktuel social status Tlf.: 51 20 53 59 2

Informanternes etniske baggrund Iran 1 Sadat 3 Pashtun 10 Tajik 2 Hazara Danmark 1 Barak-zai 3 Sadat 1 Ghezeh-bash 4 Pashtun 6 Tajik 1 Bani-hashem Informanternes uddannelses baggrund Iran 2 Gymnasierektor 3 BA Litteratur 2 BA Jura 1 BA Statskundskab 1 Jordemor 1 Socialrådgiver 6 Folkeskolelærer Danmark 1 Økonom, ph.d. 1 Specialistlæge 1 MA Filosofi 1 MA Statskundskab 1 MA Journalistik 1 MA Bio-kemi 1 BA Litteratur 1 BA Journalistik 1 BA Matematik 1 BA Kemi 1 Revisor 5 Folkeskolelærer Fem adfærdsområder Beslutningskompetence Problemhåndtering Perserverans Livssyn Personlige karakteristika Tlf.: 51 20 53 59 3

Beslutningskompetence Tager beslutninger: Vilje og mod til at gribe aktivt ind i centrale livssituationer Opmærksom på egne livsholdninger, interesseområder, stærke og svage sider og selvansvar Problemhåndtering Konstruktiv og kreativ problemhåndtering Søger efter alternative og kreative handlemuligheder Ændring af målsituation, hvis det oprindelige mål synes uopnåeligt eller for omkostningsfuld Refleksionsevne og situations attribuering Går i hi, men ikke i stå Perserverans Opiver ikke ved modgang Er klart bevidst om egne styrker, såvel positive som negative Taber ikke sit mål af syne under affektive påvirkninger Argumenterer for at fremme opnåelse af egne mål Har nogen/noget at kæmpe for og føle ansvar overfor Tlf.: 51 20 53 59 4

Livssyn Fokuserer på de positive sider, selv i vanskelige situationer Finder mening selv i dystre og vanskelige situationer Inderliggørelse af succesoplevelser som bekræftelse på selvværd Kan temporært abstrahere fra uløselige situationer Fremtidsorienteret Personlige adfærdskarakteristika Sund egoisme Evne til at rumme frustration Tør bede om hjælp Refleksionsevne Altruisme Teorien om sammenhængsforståelse af Resiliente Færdigheder Er bygget på individet samspil med sin omverden Er dynamisk og udviklingsorienteret Understreger resiliensens subtile beskaffenhed, der gør at den ikke er direkte observerbar og kun kan konstateres indirekte og ud fra individets adfærd Hviler på den påstand at resiliens er hverken noget man har eller man er, men den er noget man gør Tlf.: 51 20 53 59 5

En resilient person er en er viser færdigheder til at komme igennem belastninger på en sådan måde, at personen efterfølgende oplever velbefindende og aktiv vækst. Dette indebærer, at personen med kendskab til sig selv og egne færdigheder fungerer adækvat i sin aktuelle omverden (aktiv vækst som resultat af individets konstruktive indsats og handling ud fra dets kendskab til sig selv, sit handlerum og håndteringsfærdigheder i den aktuelle omverden). Resiliens er ikke statisk, men må forstås som en løbende lærings- og udviklingsproces, der er kontekstbetinget og i overensstemmelse med personens motivation og interesseområder (Zand, F. 2011). Psykologileksikon, GADs Forlag. Processuelt Kontekstuelt Resiliens Tidslighed Udvikling af resiliente færdigheder: En livslang proces Tlf.: 51 20 53 59 6