Y Kommune Brev fra Y Kommune vedrørende annoncer i Månedsmagasinet W. 19. marts 2007 På foranledning af en artikel i Nordjyske Stiftstidende, samt en kopi af henvendelse til erhvervsdrivende fra Y Kommune anmodede statsforvaltningen ved brev af 23. januar 2007 Y Kommune om en redegørelse for en henvendelse som kommunen havde rettet til de erhvervsdrivende. Y Kommune har indsendt bemærkninger til sagen ved brev af 29. januar 2007, samt indsendt eksemplarer af Månedsmagasinet W ved brev af 2. februar 2007. Kortfattet gengivelse af beslutningen. Som der nærmere er redegjort for under afsnit 3 er statsforvaltningen mest tilbøjelig til at mene, at Y Kommunes aktiviteter i forbindelse med magasinets fremstød ligger inden for det lovlige område, og der foretages derfor ikke videre i sagen. STATSFORVALTNINGEN NORDJYLLAND AALBORGHUS SLOT SLOTSPLADSEN 1 9000 AALBORG JOURNAL NR.: 2007-613/69 SAGSBEHANDLER: JLINO DIREKTE TELEFON: 7256 8703 TELEFON: 7256 8700 TELEFAX: 9631 0020 GIRO: 3001 5557410 EAN-NR. 5798000362345 SE-NR. 29 37 62 98 nordjylland@statsforvaltning.dk www.statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: 10-14 Sagsfremstilling og beslutning: 1) Indledningsvist bemærkes, at det tilsyn, som udøves af statsforvaltningen i henhold til den kommunale styrelseslovs 47, stk. 1, er et retligt tilsyn. Statsforvaltningen fører således tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. lov om kommunernes styrelse 48, stk. 1. Statsforvaltningen kan således ikke tage stilling til, om kommunernes sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så
længe skønnet udøves indenfor de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Statsforvaltningen kan heller ikke tage stilling til, om kommunernes sagsbehandling er i overensstemmelse med god forvaltningsskik. 2) Statsforvaltningen modtog i forlængelse af en henvendelse fra en journalist fra Nordjyske Stiftstidende en kopi af et brev dateret den 12. januar 2007 og underskrevet af borgmesteren i Y Kommune. I brevet var bl.a. anført følgende: Power på vores nye, samlede erhvervsliv Startskuddet har lydt, og den nye Y Kommune er kommet godt fra start. Med kommunesammenlægningen har vi fået et nyt samlet erhvervsliv med masser af visioner. Vær med til at sætte ekstra power på Ys erhvervsliv med Månedsmagasinet Ws store februar-portræt. Og vis din virksomhed til 198.000 beslutningstagere i Danmark. Erhvervslivet er umådeligt varieret i den nye Y Kommune, og det rummer uanede muligheder for synergi og vækst på kryds og tværs. Vi prioriterer erhvervslivet højt i Y, og derfor er det med stor fornøjelse, at vi udkommer med et erhvervsportræt i Månedsmagasinet Ws februar-udgave. Målet er dels at skitsere fremtiden for en fremtidig erhvervsudvikling i Y en fremtid der planlægges i en tæt dialog med Y Kommunes nye erhvervsråd og dels at sætte fokus på aktuelle virksomheder og udviklingstendenser. Profilering, der når ind over målstregen Son introduktion til portrættet bringer magasinet aktuelle interviews med nøglepersoner fra vores nye storkommune, efterfulgt af en række artikler om lokale virksomheder. Februarudgaven af Månedsmagasinet W er således en oplagt mulighed for målrettet profilering af din virksomhed. samtidig kan du være med til at vise resten af det danske erhvervsliv, at også du nu er en del af et større og stærkere erhvervsmæssigt kraftcenter. Profilering i small, medium eller large Månedsmagasinet W tilbyder jer en annonce eller en profil i portrættet af den nye Y Kommune. En profil er en selvstændig artikel om din virksomheds produkter eller serviceydelser. Profilen har den fordel, at den bliver læst af en bred målgruppe, fordi den fortæller en levende historie om det, der foregår hos jer netop nu. Månedsmagasinet W stiller en erhvervsjournalist og fotograf til rådighed, som producerer profilen i samarbejde med jeres medarbejdere. I kan også vælge en mere traditionel annoncering, hvor I kan slå logo, navn og arbejdsfelt fast i mere kortfattet form. Naturligvis er det også mulighed for en kombination af profil og annonce. Tal direkte til 198.000 beslutningstagere SIDE 2
Portrættet får en central placering i Månedsmagasinet W, som hver måned udkommer i 54.000 eksemplarer og bliver læst af 198.000 beslutningstagere i erhvervslivet i Jylland og på Fyn. Profileringen bliver i øvrigt gengivet på www.www.dk i et år efter udgivelsen. Områdechef, kontakter jer snarest for at orientere om, hvordan I kan medvirke. I er også meget velkomne til straks at ringe selv og reservere en god placering. Y Kommune har i brev af 29. januar 2007 til statsforvaltningen bl.a. anført følgende: Borgmester XX har med baggrund i en telefonisk kontakt afholdt et møde med repræsentanter for Månedsmagasinet Erhverv/Vest den 10. januar 2007. Repræsentanterne oplyste på mødet, at magasinet har eksisteret i 22-23 år og i hele dens levetid har været i dialog med kommuner om profilmagasiner for disse og dets erhvervsliv. Der blev fremlagt et antal eksemplarer på magasiner bl.a. fra V, K, O og E kommuner. endvidere blev fremlagt breve underskrevet af disse kommuners borgmestre, der er udsendt til erhvervsvirksomhederne i kommunen breve med nogenlunde samme indhold, som det fra Y Kommune. Erhvervsmagasinet W er en virksomhed, som vi i øvrigt ikke har nogen relation til og derfor ikke nogen interesse i at markedsføre. Y Kommune har derimod en grundlæggende interesse i, at kommunen som helhed markedsføres herunder, at kommunens erhvervsvirksomheder markedsføres med henblik på udvikling af virksomhederne og heraf følgende etablering af nye arbejdspladser. Y Kommune råder ikke over egen trykkerivirksomhed og ej heller journalistiske medarbejdere i tilstrækkeligt omfang til at løse en sådan opgave. Med dette som udgangspunkt har borgmesteren set Månedsmagasinet W som en god mulighed og accepteret, at den private aktør på området iværksætter et markedsføringstiltag, der giver kommunen gratis PR samtidig med, at private virksomheder får mulighed for efter eget valg at markedsføre sig gennem annoncering og omtale af virksomheden i magasinet. Det udsendte brev er efter vores opfattelse ikke illegitim støtte til en privat virksomhed men en opfordring til et samlet PR-fremstød for virksomheder generelt i Y Kommune. Det kommunale mål er dels at få skitseret og formidlet en fremtidig erhvervsudvikling i Y Kommune og dels at give virk- SIDE 3
somhederne mulighed for at få sat fokus på sig selv, hvis de ønsker det. Endelig har det været et ønske om at få formidlet udviklingstendenser i og muligheder for erhvervslivet i Y Kommune. Det er vores opfattelse, at der i Kommunalfuldmagten og Lov om erhvervsfremme er hjemmel til at medvirke til generel markedsføring af kommunen og dens erhvervsliv. 3) Lov om erhvervsfremme 12 og 13 har følgende ordlyd, jf. lov nr. 602 af 24. juni 2005: 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for 1) innovation, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny teknologi, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder, 4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, 5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og 6) udviklingsaktiviteter i yderområderne. Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder. Efter Statsforvaltningens opfattelse er der næppe hjemmel i lov om erhvervsfremme til at kommunen kan opfordre de erhvervsdrivende i kommunen til at annoncere m.v. i et bestemt (erhvervsmæssigt drevet) magasin. Efter statsforvaltningens opfattelse må en hjemmel derfor i givet fald findes i de uskrevne kommunale retsgrundsætninger (kommunalfuldmagten). I betænkning nr. 1153 af 1988 om Kommunerne og erhvervspolitikken er der side 82 bl.a. anført følgende: Der eksisterer dog herudover en mere ubestemt adgang for kommunerne til generelt at skabe bedre vilkår for den er- SIDE 4
hvervsmæssige udvikling i kommunen. I denne kategori falder f.eks. kommunernes deltagelse i erhvervsrådgivning samt mere generelt betonede reklamefremstød for det lokale næringsliv Mere direkte støtte kan ske gennem bl.a. rådgivning til iværksættere eller virksomheder, der ønsker at etablere sig i kommunen, om kommunens erhvervsstruktur, markedsforhold, myndighedskrav mv., generel information og reklame for kommunen, formidling af kontakt til finansieringsinstitutter og rådgivere, afholdelse af kurser for iværksættere eller kurser specielt tilpasset det lokale arbejdskraftbehov, og i begrænset omfang reklamefremstød i udlandet, evt. via venskabsbyer I Kommunens opgaver af Karsten Revsbech, 1. udgave, 2005 er der side 168 ff. bl.a. anført: En kommune kan inden for rammerne af den ulovbestemte kommunalfuldmagt påtage sig en række informationsopgaver af betydning for det lokale erhvervsliv. Mange kommuner har således, i nogle tilfælde i samarbejde med andre kommuner, oprettet et erhvervskontor og eventuelt ansat en erhvervschef, som giver de lokale erhvervsvirksomheder og iværksættere samt virksomheder udefra med interesse i lokalisering i kommunen information om en række forhold af erhvervsmæssig betydning. Denne information kan bl.a. dreje sig om kommunens erhvervsstruktur, markedsføringsforhold og myndighedskrav (f.eks. om praksis i dispensationssager og i sager om miljøhold og myndighedskrav (f.eks. om praksis i dispensationssager og i sager om miljøgodkendelse). Kommunen og dennes erhvervschef kan også påtage sig at formidle kontakt til myndigheder, andre virksomheder, finansieringsinstitutter og rådgivere. Endelig kan der afholdes kurser for iværksættere eller kurser specielt tilpasset det lokale arbejdskraftbehov. Der er endvidere adgang til at anvende kommunale midler til reklame for kommunen indenlands og i et begrænset omfang også i udlandet med henblik på at tiltrække nye erhvervsvirksomheder. Det antages i praksis, at kommuner har adgang til at varetage eller støtte en generel markedsføring af området og gøre opmærksom på kommunens eksistens, bl.a. med henblik på at tiltrække virksomheder, arbejdskraft og beboere til kommunen. En sådan markedsføring kan f.eks. ske ved, at kommunen indgår en aftale med en professionel fodboldklub om, at kommunen mod betaling får kommunens navn trykt på spillertrøjerne. Kommuner kan i et vist begrænset omfang deltage i markedsføring af betydning for erhvervsvirksomheder i SIDE 5
kommunen. Hvis kommunen har købt og anvendt en lokal virksomheds produkt, vil den således på forespørgsel kunne berette om sine erfaringer med dette produkt. Derimod vil det som udgangspunkt ikke være lovligt, at en kommune støtter målrettede markedsføringsbestræbelser for bestemte lokale produkter f.eks. i udlandet. Mere generel støtte til markedsføring af interesse for erhvervsvirksomhederne er imidlertid lovlig. Ankommer en udenlandsk delegation inviteret af alle eller nogle af kommunens erhvervsvirksomheder, vil kommunen således kunne invitere den på besøg på rådhuset (og vil også kunne bespise den her) for på den måde at tilkendegive, at erhvervsvirksomhederne har de lokale myndigheders og lokalsamfundets opbakning. Ønsker en eller flere af kommunens erhvervsvirksomheder eller en delegation herfra at besøge udlandet med henblik på et reklamefremstød for det lokale erhvervsliv, vil kommunen kunne deltage i et sådant besøg. Kommunen kan formentlig kræve rejseudgifter og lign. i anledning af besøget betalt af de pågældende virksomheder m.v. Kommunen har også mulighed for at deltage i kontaktformidling m.v. med henblik på de lokale virksomheders ersportmulighed. I en udtalelse af 17. februar 1988 (2, k., j.nr. 1987/112/1626-4) anførte Indenrigsministeriet: Det menes for en lovlig kommunal opgave at yde generel rådgivnings- og servicevirksomhed over for erhvervslivet. I naturlig forlængelse heraf finder Indenrigsministeriet, at det må anses for en lovlig kommunal opgave, at en kommune benytter sin status som kommune og sine udenlandske kontrakter opnået herved, først og fremmest gennem kommunens venskabsbyer i udlandet, til at være kommunens erhvervsliv behjælpelig med at etablere kontakter til udenlandske samhandelspartnere. Indenrigsministeriet lægger i denne forbindelse vægt på, at der ikke opstår konkurrenceforvridning i forhold til det private erhvervsliv ved kommunens medvirken. Det er en betingelse for kommunens bistand ved kontraktformidling, at bistanden til virksomheder skal stå åben for alle de virksomheder i kommunen, som naturligt vil kunne komme i betragtning. Det er endvidere ikke lovligt, at kommunen deltager aktivt i egentlige kontraktsforhandlinger. En sådan bistand er forbeholdt det private erhvervsliv, f.eks. virksomheder beskæftiget med eksportforretninger, private handelsfirmaer m.v. Som det allerede vil være fremgået, er der grænser for, hvor langt en kommune kan gå med hensyn til støtte til det lokale SIDE 6
erhvervsliv i form af information og kontakt. Grænserne kan i hovedpunkter angives således: Støtten skal afspejle lokale fællesbehov og ikke enkelte virksomheders individuelle behov. Kommunen må ikke påtage sig egentlige rådgivningopgaver eller andre opgaver, som er forbeholdt private erhvervsvirksomheder (f.eks. konsulentfirmaer og revisionsvirksomheder). Kommunen må heller ikke overtage virksomheders naturlige produktionsomkostninger, herunder omkostninger til markedsføring i forbindelse med de varer og tjenesteydelser, de sælger (se afsnit 12.2.3 nedenfor). Den service og støtte, som kommunen yder, skal stå åben for alle virksomheder, som naturligt kan have en interesse i den. Den generelle kommunale erhvervsstøtte i form af information og til en vis grad også kontaktformidling varetages ofte gennem et erhvervsråd, erhvervsudvalg eller erhvervsfond, som er sammensat af repræsentanter for kommunen og erhvervslivet samt arbejdsmarkedets organisationer. Se herom afsnit 12.2.2. (om 68a). I den foreliggende sag er der efter statsforvaltningens opfattelse tale om, at Y Kommune vælger at deltage i en portrætkampagne for kommunens erhvervsliv, som Månedsmagasinet W har planlagt i sin februar-udgave. Kommunens egen deltagelse i kampagnen er efter statsforvaltningens opfattelse kommunalretligt helt uden problemer. Kommunen deltager i den sammenhæng blot i et reklamefremstød for hele kommunens erhvervsliv, og det ligger klart inden for det lovlige område. Mere tvivlsomt er lovligheden af kommunens opfordring til de erhvervsdrivende om (ligeledes) at deltage i den konkrete kampagne via portrætter eller annoncer. Man kunne anlægge det synspunkt, at kommunen derved ikke alene forsøger at profilere kommunens samlede erhvervsliv men også samtidig støtter et bestemt firmas erhvervsmæssige salg af annoncer. Efter statsforvaltningens opfattelse er kommunens engagement i sagen tilsyneladende dog båret af ønsket om at støtte en kampagne, der skal gavne hele erhvervslivet i kommunen. I den sammenhæng må det efter statsforvaltningens opfattelse være lovligt, at kommunen medvirker til at gøre kampagnen så omfattende og effektiv som mulig via en kontaktformidling mellem de erhvervsdrivende og Månedsmagasinet W. Kommunen må i den sammenhæng naturligvis ikke fremstå som annoncesælger, og statsforvaltningen har derfor været i tvivl om, hvorvidt kommunens oplysning om, at SIDE 7
der også er mulighed for at tegne annoncer i magasinet, ligger inden for det lovlige område. Efter en samlet vurdering herunder at kommunens brev som led i en større kampagne mere må anses for et kontaktskabende islæt og ikke en opfordring til tegning af annoncer i magasinet er statsforvaltningen mest tilbøjelig til at mene, at kommunens henvendelse til de erhvervsdrivende ikke er ulovlig. Statsforvaltningen foretager derfor ikke yderligere i anledning af sagen. Med venlig hilsen C. Rosholm Jette S. Linnemann SIDE 8