Informationsmøde vedr. innovationspartnerskaber Torsdag den 30. juni 2016 hos Erhvervsstyrelsen, Langelinie allé 17, 2100 København Ø Referat Velkomst og introduktion til dagsorden ved Pernille Munk Nielsen, Erhvervsstyrelsen. - Partnerskabet er etableret i samarbejde med Markedsmodningsfonden og 3 kommuner; Albertslund Kommune, Esbjerg Kommune og Frederiksund Kommune. - Pernille gør opmærksom på at mødet ikke handler om at gennemgå udbudsmaterialet i detaljer, men at give potentielle tilbudsgivere et overordnet billede af, hvilke udfordringer, der sættes fokus på. Man vil også komme ind på hvad et innovationspartnerskabsudbud er, og hvilke krav og forventninger, der er til de tilbud, som man håber på at modtage. - Kammeradvokaten v/ Annemette Thorgaard vil gennemgå udbudsprocessen og udfyldelse af ESPD et. - Projektleder fra Albertslund Kommune Jakob Sidenuis præsenterer kommunernes perspektiv herunder den kompleksitet der opleves ved Dehydratio. Dagens program: Velkommen og intro til projektet Kommunernes udgangspunkt Overblik over processen i innovationspartnerskabet Overblik over udbudsmaterialet Hvordan bliver man prækvalificeret (hvordan udfylder man ESPD et)? Spørgsmål/Eventuelt Historik: Pernille Munk Nielsen fortæller: Projektet er i gangsat i samarbejde med Konkurrence og Forbrugerstyrelsen i forbindelse med den nye udbudslov. Baggrunden herfor er at Markedsmodningsfonden har gode erfaringer med at teste nye innovative udbudsformer. Markedsmodningsfonden har bl.a. til formål at fremme brugen af innovative udbudsformer. Ved at efterspørge på nye måder, kan den offentlige sektor være med til at målrette virksomhedernes innovation, så de udvikler bedre og måske også udvikler billigere løsninger. På den måde vil der være et større incitament for virksomhederne til at udvikle, når udviklingen er målrettet konkrete behov, og der er udsigt til et marked.
Motivationen for at arbejde med innovationspartnerskaber er at bruge den offentlige efterspørgsel efter nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer, som markedet ikke aktuelt har en løsning på, til at understøtte teknologiudvikling og dermed fremme vækst og beskæftigelse. Innovationspartnerskabet giver offentlige parter mulighed for at skabe innovation og løse problemstillinger på en ny og mere effektiv måde i samarbejde med private leverandører samtidig med, at man har en option på at købe løsningen bagefter. Innovationspartnerskabet giver private leverandører unik mulighed for at få indsigt i og kendskab til de problemstillinger offentlig part står overfor, samt mulighed for at sælge løsningen bagefter. Der blev afholdt 2 dages workshop med virksomheder, forskere og eksperter i januar og februar 2016. Fokus var på: Afsøge hvilket løsningsrum, der er tilgængeligt i markedet i samarbejde med eksperter og potentielle leverandører. Idé-udvikle på tværs af offentlige og private aktører omkring udfordringens delelementer samt mulige løsninger - og derved at øge innovationshøjden på, hvad der efterspørges i innovationspartnerskabet. Resultat: Præcis beskrivelse af den problemstilling innovationspartnerskabet skal løse. Skærpede og kvalificerede løsningsretninger. Inspiration til markedet i forhold til det kommende udbud. Dag 1: Denne dag handlede om at videndele om eksisterende løsninger; teknologi i markedet; fælles afsøgning af innovationsrum CO-Creation og idé-udvikling omkring løsningsretninger. Dag 2: Handlede om at kvalificere løsningsretninger; dialog omkring det optimale projektdesign; diskussion af forudsætninger for succesfulde løsninger samt præcisering af den samlede problemstilling. Udfordringen er at finde løsninger, der - uanset kompleksiteten af årsager og virkninger - samlet set kan afhjælpe eller forhindre dehydrering og eventuelt tillige følger af dehydrering. Det vil ikke kun handle om at opdage og spore dehydrering, men kan også handle om at motivere den ældre til at drikke, når problemet med dehydrering er identificeret, forbedre den fælles indsats mellem forskellige støttepersoner omkring den ældre, skabe større bevidsthed hos ældre og deres pårørende omkring vigtigheden af at undgå dehydrering, osv. Jakob Sidenuis fra Albertlund Kommune tager over og fortæller kort hvad kommunernes behov er ved fremstilling af 4 cases: Dehydratio kan forklares som en cirkulær bevægelse, der både er årsag og symptom på en dysfunktion. Det er lidt ligesom hønen og ægget. Det er kun ganske få personer, som indlægges udelukkende pga. dehydratio. Ofte er der flere diagnoser indover, såsom UVI, forstoppelse, fald og lign. Tidligere blev borgeren indlagte under diagnosen Causa
Socialis, når der var flere årsagsforklaringer til indlæggelsen, som fandtes i den psykiske eller sociale del hos det enkelte menneske. Men sandheden er, at dehydratio ofte dækker over en stor kompleksitet, hvor borgeren har flere dysfunktioner, ofte med primær årsagsforklaring i den psykiske og/eller sociale del. 4 cases blev præsenteret. Disse fortæller en historie om kompleksiteten ved dehydrering. Case 1 Svend: Svend er 98 år, dement og har en hund. Svend får besøg af hjemmeplejen tre gange ugentligt. Hjemmepleje sætter vand frem til Svend og fører væskeskema over Svends væskeindtag. Svend hælder nogle gange det af hjemmeplejen fremsatte vand ud i potteplanterne eller giver det til hunden. Andre gange er Svend ude og lufte hunden, når hjemmeplejen kommer, og hjemmeplejen går derfor forgæves. Dette betyder, at det er vanskeligt at føre væskeskema, for vi ved faktisk ikke, hvad Svend selv drikker, og hvad der ryger ud. Det ender med, at han dehydrerer, og det viser sig ved, at han bliver svimmel og falder. Dertil er han desværre så uheldig, at han brækker hoften. Case 2 Hans: Hans er 84 år og bor sammen med sin hustru Gerda, der er dement. De har 4 børn sammen. Hans lider af hjertesvigt, er plaget af væske i benene. Hans får besøg 3 gange om ugen til hjælp med kompression på begge ben, og parret får praktisk hjemmehjælp en gang om ugen. Hans har svært ved at håndtere at blive gammel, og at fysikken ikke længere dur, til det han har brug for. Samtidig har Hans meget svært at se på, hvordan hans hustru Gerda forsvinder mere og mere grundet demensen. Det er hende, som har sørget for madlavningen i alle årene, men det kan hun ikke længere klare. Familie kommer forbi og stiller vand frem til parret, men det er ofte kun Gerda, der får drukket vandet. Hans får vanddrivende medicin, hvilket gør at han skal tisse mere. Samtidig med at han logisk tænker, at vand i benene øges ved væskeindtag. Hans bliver konfus, da han er dehydreret, og Hans ender med at komme til at tage Gerda s medicin i stedet for sin egen. Hans får medicinforgiftning som følge heraf. Case 3 Rita: Rita er 69 år og tidligere hjemmehjælper. Rita kan kun gå ganske korte distancer max. 10 meter ad gangen, grundet KOL. Hun er svært underernæret og vejer kun 38kg, og har ikke kræfter til at drikke og spise store portioner. Det kræver derfor, at hun spiser og drikker mange gange om dagen. Hun har levet et hårdt liv, som alenemor for sine børn, da manden var alkoholiker. Hjemmet har været socialt belastet og det betyder, at Rita stort set ikke har kontakt til sine børn i dag. Rita er ensom og social isoleret. Hjemmehjælpen yder personlig pleje, stiller mad og væske frem, hjælper med toiletbesøg og rydder op, samt rengøring. Lufthunger og dårlig ernæring går i ring og forstærker hinanden. Rita mister kræfterne mere og mere, da hun ikke får mad og drikke nok. Væskeskemaet kan ikke sørge for at Rita drikker nok. Rita får en frivillig spiseven. Hun har stadig svært ved at få luft under måltider, og når hun drikker væske, men psykisk ændrer
det hendes tilgang til livet, da hun fjerner fokus fra det fysiske, fordi hun får det bedre socialt og dermed også psykisk. Men da den frivillige stopper, så vender Rita tilbage til sit udgangspunkt og taber sig til 35 kg. Rita får som følge heraf sondeernæring. Rita får besøg af sygeplejen 5 gange dagligt for at få hjælp til at få sondeernæring. Case 4 Kristian: Kristian er 78 år. Kristian er en stædig herre, der har været vant til at klare tingene selv. Kristian er udredt for demens, men fejler ikke noget. Kristians hustru er død for 12 år siden. Kristian har ingen børn og ingen venner og ønsker ikke at benytte dagcenter, hvor der sidder en masse gamle mennesker og snakker om deres sygdom. Kristian er derfor socialt isoleret. Kristian har dårlig hofte og mange smerter og har tillige gigt i hænder og knæ. Kristian vil ikke have folk rendende i sit hjem, han er meget selvstændig og ønsker at klare sig selv. Kun få personer fra hjemmehjælpen og sygeplejen må komme ind. Han afviser nye hjemmehjælpere. Han har et kateter pga. forstørret prostata, som han selv tømmer nogle gange gør hjemmehjælpen det. Væskeskemaet fungerer ikke da indgift og udgift ikke stemmer overens, dels fordi Kristian selv tømmer posen, dels fordi hjemmehjælpen er usikker på, hvad der skal tælle med som væske eks: kaffe, yoghurt, samt hvor meget er 1 ml? Dertil har Kristian svært ved at åbne kartonner og lignede pga. sin gigt, så de gange, hvor han afviser hjælpen, øges risikoen for dehydrering tillige. Kristian indlægges og udskrives efter 3 dage. Han får dog med sig hjem virussen Clostridia, som medfører diarré og øger behovet for væske. Dette betyder, at Kristian bliver yderligere svækket og får lungebetændelse. Kristians behov for sygepleje øges som følge heraf. I sidste ende fører det til, at Kristian dør. Sammenfatning Løsningen skal kunne imødekomme de forskellige problematikker, som ligger under de 3 årsagsforklaringer: fysisk, psykisk og sociale årsager. Kammeradvokaten, v/annemette Thorgaard, fortæller mere om de juridiske forhold: Udbudsprocessen består af 3 dele: Del 1: udbudsfasen, ligner udbud med forhandling, falder i to dele: Prækvalifikation (udvælgelse af egnede deltagere). Forhandling med de udvalgte virksomheder. Efter forhandlingerne afgiver tilbudsgiverne endelige tilbud, som Markedsmodningsfonden og de tre kommuner vurderer som anført i udbudsbetingelserne. Herefter vil man indgå kontrakter med de op til 3 vindende tilbudsgivere.
Del 2: Innovationsforløbet, hvor partnerne udvikler de nye løsninger, der kan dække ordregivers behov. Del 3: Det efterfølgende køb af de nye løsninger. Der er kun to dokumenter, der er relevante for ansøgningen om prækvalifikation: Udbudsbekendtgørelsen og Bilag 7: nøglemedarbejdere. Det øvrige udbudsmateriale er på nuværende tidspunkt derfor kun til brug for ansøgernes egen vurdering af, om det vil være interessant for virksomheden at byde på, også med henblik på, at virksomhederne eventuelt kan danne konsortier på et oplyst grundlag. Step by step forløb for udfyldelsen af ESPD et: se slides med udførlig beskrivelse af udfyldelsen af ESPD et. Det blev understreget, at alle deltagere i et evt. konsortium skal udfylde et særskilt ESPD. Det er muligt at støtte sig på andre enheders formåen (f.eks. datterselskab, underleverandør el) enten angående økonomisk og finansiel kapacitet eller angående teknisk og faglig kapacitet. De støttende enheder skal også hver udfylde en særskilt ESPD. Herudover skal ansøgerne fremlægge støtteerklæringer for disse andre enheder eller anden dokumentation, der godtgør, at ansøgerne faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Støtteerklæringen eller dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren. Skabelon til støtteerklæringen er tilgængelig i Mercell. Spørgsmål fra salen: 1. Er det muligt at have to støttende enheder? Og hvis man ikke inden prækvalifikationsfristen kan nå at få afklaret om begge enheder vil støtte, hvad skal man så gøre? Svar: Det er som ansøger muligt at basere sig på en eller flere støttende enheder, og således også på to støttende enheder. Eventuelle støttende enheder skal hver udfylde en særskilt ESPD, og ansøgere skal fremlægge støtteerklæringer for de støttende enheder eller anden dokumentation, der godtgør, at ansøgerne faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Støtteerklæringen eller dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren. Skabelon hertil er tilgængelig i Mercell. Udgangspunktet er, at det er den juridiske person med eventuelle støttende enheder som bliver prækvalificeret, der også skal afgive tilbud, og som der skal indgås kontrakt med. Der er snævre udbudsretlige grænser for i hvilket omfang, der efterfølgende kan foretages ændringer i den juridiske person med eventuelle støttende enheder, når der er sket prækvalifikation. Det bør derfor være på plads ved afgivelse af prækvalifikationsanmodningen, hvem de støttende enheder er.
2. Hvor mange nøglemedarbejdere må der være? Svar: Der er ikke i udbudsmaterialet sat tal på antal nøglemedarbejdere, så der er ingen begrænsninger. Tilbudsgiverne skal dog huske, at man binder sig med de nøglemedarbejdere man angiver i ansøgningen om prækvalifikation. Det vil sige, at de nøglemedarbejdere, hvis CV er indgår i ansøgningen om prækvalifikation, skal være til rådighed i selve innovationsforløbet (dvs. i partnerskabskontraktens løbetid), da tilbudsgiver er blevet vurderet egnet på baggrund af netop disse nøglemedarbejderes kvalifikationer, jf. partnerskabskontraktens pkt. 4 og bilag 7. 3. Er det muligt at anvende medarbejdere i Innovationsforløbet, som man ikke har oplyst i forbindelse med prækvalifikationen. Svar: Inden kontraktindgåelse udfylder ordregiver bilag 7 med de nøglemedarbejdere, hvis CV er indgår i ansøgningen om prækvalifikationen. Det er således ikke muligt for tilbudsgiver at vælge andre nøglemedarbejdere til Innovationsforløbet end de angivne i forbindelse med prækvalifikationen. De i bilag 7 angivne nøglemedarbejdere kan alene udskiftes med samtykke fra Offentlig Part, medmindre udskiftningen skyldes medarbejderens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold eller lignende omstændigheder. I så fald skal Privat Part stille en ny medarbejder til rådighed inden for 14 dage, jf. partnerskabskontraktens punkt 4.5. Det er muligt at tilknytte yderligere medarbejdere til Innovationsforløbet, men Offentlig Part skal inden dette sker orienteres om navn, uddannelse og erfaring for de pågældende medarbejdere, jf. kontraktens punkt 4.6. 4. Kan det ikke være svært at vurdere, hvem der har den bedste kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger, når man ikke ved hvilket produkt virksomheden/konsortiet ønsker at udvikle? Svar: Udvælgelsen af ansøgere sker på baggrund af en vurdering af hvilke ansøgere, der har dokumenteret den bedste kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger baseret på de tilbudte nøglemedarbejderes uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer (CV er), jf. udbudsbekendtgørelsens pkt. II.2.9. Vurderingen angår således kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger. Udbudsretligt gælder det generelt, at man ved gennemførelse af prækvalifikation vurderer ansøgernes forhold (forstået som virksomhedens/virksomhedernes forhold) og ikke den konkret tilbudte løsning. Det blev i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsbekendtgørelsen overvejet, om vurderingen alene skulle angå kapaciteten inden for udvikling og gennemførelse af innovative løsninger inden for sundhedssektoren. Dette ville dog ikke nødvendigvis være retvisende, idet erfaringer fra andre områder, f.eks. sportsverden kan være relevant.
5. Hvis man angiver flere nøglemedarbejdere i forbindelse med ansøgningen om prækvalifikation, vil man så have en større sikkerhed for at blive prækvalificeret? Svar: Som nævnt ovenfor i spm./svar 4 sker udvælgelsen på baggrund af en vurdering af, hvilke ansøgere, der har dokumenteret den bedste kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger baseret på de tilbudte nøglemedarbejderes uddannelsesmæssige- og faglige kvalifikationer (CV er). Det er således den samlede kapacitet, der vurderes. Det er dog ikke nødvendigvis antallet af nøglemedarbejdere, som betyder, at man har den bedste kapacitet som anført i udbudsbekendtgørelsens punkt II.2.9. En ansøger kan således indgive en ansøgning med oplysninger om uddannelsesmæssige- og faglige kvalifikationer for få medarbejdere. Disse få medarbejderes kvalifikationer kan efter omstændighederne godt udgøre en bedre kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger end en større gruppe medarbejdere. Det er vigtigt, at ansøgerne er skarpe og præcise i deres beskrivelser af kvalifikationer/kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger. 6. Kan man uploade sit CV? Svar: Nej, alle oplysninger skal skrives inde i ESPD et. Uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer/cv et skal skrives ind i ESPD et. For yderligere vejledning henvises til www.bedreudbud.dk. 7. Men i ESPD formularen står der under CV Er disse tilgængelig i elektronisk form? Svar: Dette står der under alle punkterne i ESPD et, men feltet er ikke relevant for oplysninger om CV. Feltet er relevant ved regnskabsoplysninger, hvor ansøger kan linke til sine regnskaber, hvis disse er tilgængelige elektronisk, f.eks. i CVR. 8. Må man fremsende forslag til innovationsprojekt samtidig med ansøgning til prækvalifikationen? Svar: Udvælgelsen af ansøgere sker alene på baggrund af en vurdering af hvilke ansøgere, der har dokumenteret den bedste kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger baseret på de tilbudte nøglemedarbejderes uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer, jf. udbudsbekendtgørelsen punkt II.2.9. Det er derfor alene relevant at indtaste CV er /oplyse nøglemedarbejderes uddannelsesmæssige- og faglige kvalifikationer i ESPD et vedrørende teknisk og faglig kapacitet. Det er vigtigt, at ansøgerne er skarpe og præcise i deres beskrivelse af kompetencer/kapacitet på området udvikling og gennemførelse af innovative løsninger. Der vil ikke blive lagt vægt på andre oplysninger end dem nævnt i udbudsbekendtgørelsens punkt II.2.9, III.1.2 og III.1.3, jf. spm./svar 4 ovenfor om, at det udbudsretligt generelt gælder, at man ved gennemførelse af prækvalifikation vurderer ansøgernes forhold (forstået som virksomhedens/virksomhedernes forhold) og ikke den konkret tilbudte løsning.
9. Hvordan kan et nyt selskab deltage, når dette ingen kapital har? Svar: En nystartet virksomhed kan opfylde kravene til økonomisk og finansiel kapacitet ved at støtte sig på andre enheders økonomiske formåen. Den eller de støttende enhed(er) skal hver udfylde et særskilt ESPD, og ansøgere skal fremlægge støtteerklæringer for den eller de støttende enhed(er) eller anden dokumentation, der godtgør, at ansøgerne faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Støtteerklæringen eller dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren. Skabelon hertil er tilgængelig i Mercell. Et nystartet selskab har ligeledes mulighed for at deltage i et konsortium og sammen med de øvrige konsortiedeltagere derved opfylde kravene til økonomisk og finansiel kapacitet, jf. udbudsbekendtgørelsen punkt III.1.2. 10. Hvordan er en støttende enhed forpligtet? Svar: En støttende enhed er juridisk forpligtet overfor den ansøger/virksomhed, som den støtter. Et eksempel, hvor en støttende enheds økonomiske støtte kan blive relevant, er f.eks. hvor ansøger har kalkuleret forkert i sit tilbud og får for lidt i betaling til at kunne opfylde kontrakten. Den støttende enhed er her forpligtet til at hjælpe ansøgeren/virksomheden økonomisk. Ordregiver stiller ikke krav om, at den støttende enhed hæfter solidarisk med ansøgeren/virksomheden for opfyldelsen af kontrakten. 11. Kan man både indgå i et konsortium og samtidige basere sig på støttende enheder? Svar: Ja, det kan man godt. To eller flere juridiske personer kan godt danne et konsortium og samtidig basere sig på en eller flere støttende enheder. Vejledning i konsortiedannelse kan findes på www.kfst.dk. Alle deltagere i et konsortium skal hver især udfylde et ESPD. Støttende enheder skal ligeledes hver især udfylde et ESPD ligesom ansøgerne skal fremlægge støtteerklæringer for disse eller anden dokumentation, der godtgør, at ansøgerne faktisk råder over den nødvendige økonomiske og finansielle formåen eller tekniske og faglige formåen. Støtteerklæringen eller dokumentationen skal godtgøre, at den pågældende enhed er juridisk forpligtet over for ansøgeren. Skabelon hertil er tilgængelig i Mercell. 12. Hvor meget skal nøglemedarbejdere være til rådighed for projektet? Svar: Det fremgår af partnerskabskontraktens pkt. 4.5, at Til at udføre Innovationsforløbet stiller Privat Part de i Bilag 7 anførte nøglemedarbejdere til rådighed. Nøglemedarbejderne skal således indgå i relevant omfang til at udføre Innovationsforløbet. Disse nøglemedarbejdere kan alene udskiftes med samtykke fra Offentlig Part, medmindre udskiftningen skyldes medarbejderens personlige forhold, herunder ophør af ansættelsesforhold eller lignende omstændigheder. Udskiftning af øvrige medarbejdere skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i Innovationsforløbet i videst muligt omfang undgås. Privat Part kan tilknytte yderligere
medarbejdere til Innovationsforløbet, men skal forinden orientere Offentlig Part om navn, uddannelse og erfaring for de pågældende medarbejdere. Hvis man prækvalificeres på baggrund af en given nøglemedarbejder, skal denne nøglemedarbejder derfor som udgangspunkt stå til rådighed for projektet ligesom arbejdet i Innovationsprojektet skal udføres af denne i relevant omfang. 13. Kan man teste løsningen i udlandet? Svar: Der er som udgangspunkt tale om et samarbejde mellem Privat og Offentlig Part. Hele grundtesen ved innovationspartnerskaber er, at man udvikler og tester en innovativ løsning i tæt samarbejde med de tre kommuner. Den udviklede løsning skal testes under innovationsforløbet. Teststederne vil være beliggende i en eller flere af de tre kommuner(albertslund, Esbjerg og Frederikssund). Krav til teststeder er beskrevet i bilag 3 til partnerskabskontrakten. Har man behov for at lave indledende tests, er der intet krav om hvor dette skal foregå. Det er tilladt at lave yderligere test end det angivne i bilag 3 og 4. 14. Er der krav om, at der skal være tale om et nyt produkt? Svar: Udbuddet afholdes efter reglerne om innovationspartnerskaber i Udbudslovens 73-79. En ordregiver kan anvende innovationspartnerskaber, når ordregiver vil udvikle en innovativ vare, en tjenesteydelse eller et bygge- og anlægsarbejde, som ikke allerede er tilgængelig på markedet, jf. udbudsbetingelsernes punkt 5. Det er et mindstekrav, at den tilbudte løsning skal være innovativ. Ved innovativ forstås en ny eller betydeligt forbedret vare, tjenesteydelse eller proces, herunder produktions-, bygge- eller anlægsaktiviteter mv., jf. Udbudslovens 24, nr. 17), jf. udbudsbetingelsernes punkt 6.2. Innovationsforløbet er opdelt i fire faser, 1)Udvikling af løsningsdesign, 2) Udvikling af prototype, 3) Test og Analyser og 4) Produktion og test af prøveserie/endelig prototype, jf. udbudsbetingelsernes punkt 4. Man må gerne allerede nu have gjort sig overvejelser omkring/arbejdet på et muligt løsningsdesign. 15. Der blev ligeledes stillet et spørgsmål om muligheden for at deltage i flere konsortier. Der blev opfordret til at stille spørgsmålet skriftligt, men ordregiver har dog valgt at svare på spørgsmålet, som det blev stillet under mødet. Svar: Hver ansøger kan alene indgive 1 ansøgning om prækvalifikation. Såfremt samme juridiske enhed er del af eller på anden måde deltager i flere ansøgninger, (f.eks. selv indgiver egen ansøgning, men samtidig indgår som deltager i et konsortium, der ansøger, eller deltager i to konsortier, der begge indgiver ansøgninger) skal ansøgerne sikre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud.
Ordregiver forbeholder sig ret til at anmode ansøgere om at godtgøre, at samme juridiske enheds deltagelse ikke medfører mulighed for gensidigt at påvirke indholdet af de forskellige tilbudsgiveres tilbud, herunder at der ikke følges en praksis, som kan true gennemsigtigheden og fordreje konkurrencen mellem de bydende.