Kommunikation. Videosupervision Repetition fra sidst. Anerkendende pædagogik. Kommunikation med særlige patienter

Relaterede dokumenter
1. december 2011 v. Britt Riber

(kun) 2 ting, så er der pause) Hyppige pauser

Fredag d. 26. oktober. v. Britt Riber

Vær opmærksom på andres og egne signaler Hyperaktivitet + impulsivitet. Vær opmærksom på overbeskyttelse Kombination

Dagens program. Opsamling fra sidst


Autisme. Socialt samspil og forståelse. Beskriv jeres elev ud fra følgende kernesymptomer: NB: I dette skema referer man til eleven

Undgår du også tandlægen?

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Råd og redskaber til skolen

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Kommunikationskursus

Introduktion og kommunikation

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Velkommen til Idræt for børn med særlige behov - Teorikursus. Fokus på børn med ADHD og autisme

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Dagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang

ADHD. ADHD går ikke væk af skæld ud Workshop ved Anne Dehn, Randers HF & VUC

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Epilepsi, angst og depression

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende

Fredericia Bibliotek Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen

Indholdet i den næste halve time

Eksamensangst Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant

N r Få det bedre med at gå til tandlæge

ANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre

Angst og angstbehandling

AT GENKENDE ADHD SYMPTOMER

Angst. Er en følelse

Coaching og beskrivende kommentarer

UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL DEL 2

BØRN MED SÆRLIGE BEHOV AQUA INSPIRATION 2017

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Selvkompetence-Guide

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

ADHD. Overordnet orientering Tina Gents 1

Systematik og overblik

Dagens program. Jeres indsats. Midtvejs-evaluering

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, barn

Identitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Identitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

Når autismen ikke er alene

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Når autismen ikke er alene

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Alder Hovedårsager til frygt Angstlidelser - typiske starttidspunkter. Separationsangst Selektiv mutisme. Specifik fobi (enkeltfobi)

Nytænkning af vagtbegrebet II 3. møde. Gentofte Hovedbibliotek Den 11. september 2013

Aspergers, ADHD & Pubertet - en sprængfyldt cocktail

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

ADHD NÅR HVERDAGEN ER KAOTISK

Personalevejledning. Det er vigtigt at være opmærksom på betydningen af patienternes fællesskab som et væsentligt forum for hjælp og støtte.

Psykologikonferencer i foråret. Videosupervision. Fredag d. 15. februar Opsamling på midtvejsevaluering

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Guide. Foto: Scanpix. December Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Metode-vejledning i schema terapi: Uddelingsmateriale fra bogen

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Fælles Pædagogisk Grundlag

Kursus for Afdelingsformænd K U R S U S

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse

HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?

Kognition betyder: tænkning / erkendelse

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Carol Grays formål. Socialkognitive udfordringer. Go between. Kan vi bruge bruge metoden social historier. til voksne med autisme?

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Første del af aftenens oplæg

Tips og Tricks til eksamen

Talerstolsoplæg. Sådan rocker du landsmødet og morgensamlingen!

Helbredsangst. Patientinformation

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

VEJLEDNING I DEESKALERING

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Transkript:

Repetition fra sidst Kommunikation Videosupervision V. Britt Riber Anerkendende pædagogik Kommunikation med særlige patienter Interaktion med ængstelige patienter Intro til videosupervision Tro på patientens gode hensigter Spejling Verbal Non-verbal Krydsmodal Buet Generalisering Validering Kontraktforhandling Udvide værktøjskassen fra sidst Forskelligt hvad der virker Forskelligt hvad der falder jer mest naturligt Flere teoretiske tilgange Humanismen Narrativ tilgang Anerkendelse er at Se, Høre og Forstå Hjælpe patienten til at: Fokusere på det der virker Synliggøre ressourcer Tage det bedste fra fortiden med ind i fremtiden Tage ansvar Tro på egne evner Bag et hvert problem ligger en frustreret drøm Peter Lang Det vi giver opmærksomhed vokser Fremtiden påvirkes af forestillinger og forventninger til den Bevægelse kræver forståelse 1

Udforsk nysgerrigt hvad der fungerer godt og få en forståelse deraf Spørg ind og tjek af Stil uddybende og præciserende spørgsmål til de situationer der virker Gør det konkret Fokuser på ressourcerne Udforsk de små fremskridt Fokuser på processen Patientens indsats Problemorienteret Identificering af problemet Analyse af årsager Udforske løsningsmodeller Udarbejde handlingsplan Anerkendende I talesæt det bedste af hvad der er Skabe billeder af en ønsket fremtid (drømmen) Skabe et fælles billede af den ønskede og mulige fremtid De første skridt til at virkeliggøre den ønskede fremtid (målet) Den ultimativt bedste metode findes ikke Kontekstafhængigt Undersøgelsesmetoderne udelukker ikke hinanden Ofte hensigtsmæssigt at inddrage anerkendende teknikker Vanens og kulturens magt Generelt Tandlægeskolen Hvad er jeres egen praksis? Definer hvilken kompetence eller færdighed som ønskes udviklet, eller hvad patienten gerne vil opnå. Gør fokus så klart som muligt: At få som rutine at børste tænder 2 gange om dagen At få en bedre tandhygiejne At få mindre plakprocent At få mindre plak ét bestemt sted i munden Anvend de kommunikative redskaber, eks: nysgerrigt udspørge, spejling, fokus på patienten, metakommunikation og opsummeringer til at tune dig ind på patientens ønske 2

Udforsk nysgerrigt, hvad der fungerer godt og få en forståelse deraf. Spørg ind og tjek af Hvornår har patienten sidst fået børstet tænder 2 gange om dagen? Stil uddybende og præciserende spørgsmål til de situationer, hvor det fungerer hvad gøres der konkret Hvordan forløb den dag? Hvad var det, der hjalp patienten til at få børstet tænderne Fokusér på ressourcerne Vær opmærksom på selv små fremskridt i patienternes tandhygiejne og udforsk dem. Fokuser ikke kun på resultater men også på processen og patientens anstrengelser for at opnå resultatet. Eks: Patienten har bakteriebelægninger på tænderne i overmunden, men undermunden ser noget bedre ud T: Hvad har du gjort for at få så flotte tænder i undermunden? Hvordan kan du komme til at børste dine tænder i overmunden lige så grundigt? Skab en kreativ forestilling om fremtiden. Stil drømmespørgsmål til patientens ønsker om fremtiden Find frem til et fælles billede af, hvor patienten ideelt set befinder sig i en overskuelig fremtid, som han/hun vil være motiveret til at skabe Eks: Hvis du kunne få det lige, som du gerne ville, hvordan ville dine tænder så se ud? Hvad skal der til for, at de kommer til at sådan ud? Forestil dig en verden, hvor alt er muligt, hvordan ville et godt og behageligt tandlægebesøg være i den verden? Med udgangspunkt i de gode erfaringer og de positive ønsker om fremtiden udvælges de ønsker og forestillinger, som vækker mest motivation og energi. Herefter justeres disse til den konkrete kontekst de gøres handlingsorienteret Der laves konkrete handlingsplaner for realiseringen af målsætningen. Ansvaret tydeliggøres og fordeles mellem behandler og patient der laves altså en kontrakt, som der kan vendes tilbage til og som kan genforhandles i det videre forløb Husk at tydeliggøre og aftale tidspunkt for første skridt? Kommunikation med særlige patienter Interaktion med ængstelige patienter 3

Opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet ADHD mindst 6/9 symptomer Type 1 Opmærksomhedsforstyrret 3 ADHD typer Type 2 Hyperaktivitet Impulsivitet Type 3 Kombination Har svært ved at fastholde opmærksomheden Virker ikke til at høre efter Distraheres let Er glemsom Laver tankeløse fejl/sjusker Færdiggør ikke opgaver Har svært ved at organisere opgaver og aktiviteter Undgår opgaver som kræver mental vedholdenhed Mister ting Har uro i hænder/fødder sidder/ligger uroligt Har svært ved at blive siddende Snakker meget Svarer ofte før spørgsmålet er afsluttet Afbryder og overskrider andres grænser Har svært ved at vente på tur Løber/klatrer hvor det er upassende Har støjende adfærd Er i gang hele tiden Forudsigelighed Hvad skal der ske i dag plan for hele behandling Løbende informere om næste skridt Løbende forberede på skift og uforudsete hændelser Klare og faste rammer Klarhed omkring regler og rammer for samvær og ophold på FK. Kontraktforhandling om hvad man må og ikke må Ros og anerkendelse for hensigtsmæssig adfærd for overholdelse af aftalte rammer Kort guidning ved overtrædelse af rammer. Minimum af (negativ) opmærksomhed Hyppige pauser Når behandlingen kræver længere perioder uden pause er det vigtigt at forberede patienten Lav klare aftaler om, hvornår pausen indtræffer Resumér op (evt. tæl ned: Nu mangler jeg (kun) 2 ting, så er der pause) Afskærmning Reducer forstyrrende elementer (visuelle og auditive) Faste mødetidspunkter Først på dagen (færre forsinkelser + færre vanskeligheder)? 4

Kontinuums forståelse af angst Angstens natur Angstens komponenter Angstens symptomer Vedligeholdende faktorer Beskyttende faktorer Adaptiv angst: En adaptiv angstreaktion advarer os om, at der er (realistisk) fare på færde og gør kroppen klar til at handle - kæmpe eller flygte. Patologisk angst: Ikke realistiske og overdrevne angstreaktioner, som hæmmer og indskrænker menneskers hverdag Adaptiv angst Patologisk angst Angstens intensitet Forventet angstforløb Tanker Adfærd Følelser Egentligt angstforløb Tid i en angstprovokerende situation Kropslige reaktioner Fysiologiske ændringer Puls og blodtryk stiger Hurtig, overfladisk vejrtrækning Øget kulde/varme fornemmelse Stemme og kropsdele ryster Kvalme og diarre De normale kognitive funktioner ændres Nedsat koncentrationsevne Manglende overblik Påvirkning fra nære omgivelser øges Indlæring og hukommelse hæmmes Reduceret evne til problemløsning 5

Observation Utilsigtede signaler om at verden/den pågældende situation er farlig og at patienten derfor har brug for hjælp fra omgivelserne for at klare sig Overbeskyttelse Omgivelser beskytter patienten mod hændelser som vedkommende er bange for Omgivelser Patientens forældre, venner eller partner udviser signaler om en angst for smerte eller en angst for tandlægebesøg generelt Observer ledsagerens reaktioner samt dialogen ml. patient og ledsager Vær nysgerrig på patientens egne oplevelser Overvej om ledsager skal være tilstede Hos tandlægen Tandlægen el. andre patienter udviser nervøsitet, usikkerhed eller angst Sprogvalg der bekræfter el. forstærker forventninger om smerte Vær opmærksom på egne og andres signaler Udvikle teknikker til at tackle egen nervøsitet og usikkerhed Omgivelser Ledsager blander sig i behandling foreslår alternativer stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af behandling Overvej ledsagers tilstedeværelse Brug jeres faglighed Hos tandlægen Giver bedøvelse, hvor det ikke er nødvendigt Undgår behandlinger, som patienten er bange for Vær opmærksom på jeres egne reaktioner og følelser Anerkend patientens virkelighed og suppler med jeres erfaring Små skridt afstem løbende med patienten Være rollemodel: Signaler at den pågældende situation ikke er farlig Rolig og afslappet forholdemåde Vis forståelse: Generaliser og normaliser patientens følelser Jeg oplever tit at patienter kan være nervøse Ofte er forventninger værre end virkeligheden Mange patienter bliver overrasket over hvor meget de kan når de giver sig selv chancen Krydsmodal spejling Jeg lægger mærke til at du knytter dine hænder. Er du nervøs? Du virker lidt urolig. Er der noget af det jeg har sagt der bekymrer dig? Buet spejling Jeg forestiller mig at det er svært at være dig lige nu Jeg tror det må være hårdt at have det som du har det Fremme patientens mestringsfølelse Anerkend at patienten er her stadig er her Anerkend at patienten ser sin frygt i øjnene Anerkend hvor langt patienten kom også ved meget små fremskridt Benyt skalaspørgsmål Find de små succeser. Gør forskelle tydelige Synliggør fremskridt. Før og efter Støtte til gradvis eksponering: at patienten gradvist udsætter sig for det, vedkommende er bange for. Patienten får dermed oplevelsen af, at angsten topper og aftager over tid (jf. angstens natur) samt får afkræftet katastrofetanker om den pågældende situation. OBS: vigtigt at tilpasse eksponeringen til patientens niveau, så patienten kan forblive længe nok i situationen og dermed få ovenstående gode erfaring 6

Støtte til uafhængighed: hjælpe patienten til at lære strategier til selv at cope med sin angst Vejrtrækningsøvelser, afspændingsøvelser, afledning, mindfulness, realistisk tænkning (øvelse om alternative tanker) Undgå overdreven beroligelse. Kan give patienten en oplevelse af, at situationen kun er sikker, fordi tandlægen siger det - medmindre de beroligende udtalelser har fokus på patientens egen mestring Giv tydelig, konkret ros og opmærksomhed til modig adfærd. Minimer opmærksomhed på ængstelig adfærd P: Nej, hvor var jeg bange, da du skulle til at bore det gjorde også lidt ondt B: Hvor var det flot, at du klarede det, og vi fik lavet det hul, selvom du var bange og det gjorde lidt ondt nu er det slut med at have ondt i den tand? Praktiske oplysninger Analyse af udvalgte klip Supervisions rammen Valg af patient Power points + patient tilladelse + videokamera manual er uploaded på: Psykologi paa odontologi (Google) Videoerne skal optages, klippes og analyseres inden videosupervision i feb-marts. Vær opmærksom på at videoen med fordel kan optages inden jul Skriftlig godkendelse til anvendelse af video Patientens tilsagn til anvendelse af videooptagelsen i undervisningsøjemed Jeres tilladelse til brug af videooptagelsen i psykologiundervisningen Kamera kan lånes hos Rie Holst Jensen (Pæd klinik; 2. sal) Book tid til anvendelse af et videokamera 2 kameraer til rådighed Manual er oploaded på: Psykologi paa odontologi Alternativt kan eget kamera anvendes SD kort lånes hos Rod Kvitteres på udlånsliste fra d.d. 7

Afprøv udstyret inden patienten ankommer Overvej placering af kamera klinik, billede og lyd; der er mikrofon og forlængerledning Vis virkeligheden som den er Vær så naturlig som muligt Væn evt. jer selv og patienten til kameraet Faglighed i centrum Der er læring uanset udfald Videoredigering Optagelsen overføres fra SD-kort til computer Udvalgte klip afleveres CD/DVD Medbring egen computer til videosupervision eller klip på USB-stik Min 15 min; Max 20 min. Analyse ca. 2 A4 sider Analysér kommunikationen og relationen på de udvalgte og relevante dele af videooptagelsen Analyser ud fra fagets undervisningsmateriale og pensum Anvendes anden teori oplyses kilde (litteraturliste) Angiv hvornår i optagelsen beskrivelserne hører til Aflevering Videooptagelse på CD/DVD samt skriftlig analyse OBS! Sidste frist 7 dage før videosupervision Relevant information om konteksten og sammenhæng videoklippene er udtaget af Historik - tidligere kommunikation og relations udvikling Særlige og relevante forhold i behandlingen Anamnese (patientens journal og baggrund) Hvad opleves som udfordrende i de pågældende klip, og hvorledes søges det løst af behandleren? Hvad er intentionen? Hvad gør behandleren sig umage med? Hvad ønsker behandleren nye perspektiver og ideer til? Hvad sker der i kommunikationen og relationen i løbet af behandlingen? Vær særlig opmærksom på skift i behandlerens og patientens udtryk. Hvad sker der før og efter skiftet? Undersøg hvilke psykologiske redskaber der anvendes. Hvordan virker de i kommunikationen? 8

Behandleren giver kort intro til video: Hvad er det for en situation vi skal se? Baggrundsviden, som vi bør kende til? Basisoplysninger om patienten, diagnose, behandlingshistorik etc. Det overordnede mål for behandlingen? Hvad er du mest nysgerrig overfor? Hvad gør du særligt umage med i dit arbejde med/relation til patienten? Hvad vil du gerne have feedback på? Video anerkendende team Hvad fungerer godt i relationen? Hvad gør behandleren der fremmer samarbejdet med patienten? Video kreative team Hvad kunne behandleren også have valgt at gøre? Hvilken effekt kunne dette have haft? Video alle anerkendende team Fokus på udfordrende patienter: Patienter hvormed kommunikationen og dermed vejledningen og behandlingen opleves som udfordrende Patienter som har særlige behov (angst, opmærksomheds - og koncentrationsvanskeligheder) og derfor kræver lidt ekstra af behandleren Fokus på udfordrende situationer : Behandlingssituationer som du er særligt optaget af eller særligt udfordret i Behandler-patientsituationer som du er særligt nysgerrig på 9