Gruppe nr. 1 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Mathias Referent: Hanne Fremlægger: Bodil Anike Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til by, der lykkes. 1. Når 8. klasserne starter, skal der holdes møder mellem forældre, skolernes leder, leder af byens kollegium samt møde med lærere telefonisk; der skal ikke kun være 1 møde Der skal være mulighed for ekskursion til det nye sted, før eleverne rejser. Gamle skolehjemsbeboere skal fortælle om det, at bo på skolehjem. Når et barn kommer frem til skolen, skal forældrene informeres vedr. videreuddannelsesmuligheder, så de kan være med til at planlægge. 2. På skolehjemmene skal hver enkelt medarbejder være kontaktperson for bestemte elever og deres forældre, for at sikre bedre kommunikation. 3. Hvis forældre ønsker, at børnene kommer på kollegium i 8.klasse, skal man være åben overfor det, i stedet for at bestemme fra starten af, at eleven skal bo på kollegium for at gå i 8.klasse. Trintest/løbende evaluering 4 5. Da fremlæggeren blev stoppet før vedkommende var færdig, har vi svært ved at svare på spørgsmålet.
Gruppe nr. 2 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: 1 Ordstyrer: Otto Referent: Hans Fremlægger: Hansigne, Søren, Susanne, Hans Otto Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem; overgang fra bygd til by, der lykkes: 1. Hvordan kan bygdeelevens flytning til en by forberedes? a) Lære at tage ansvar. b) Skal kunne fungere i hverdagen og tilpasse sig omgivelserne. c) Skal have kendskab til forholdene, hvor vedkommende kommer til. d) Skal have nået bogmæssig acceptabelt resultat. 2. Der skal være et godt samarbejde mellem forældrene og skolehjemmet, hvordan kan vi sikre dette? a) Der skal være tættere kontakt mellem forældre, tilsynsførende og klasselærere, der skal være et mindstekrav til, hvor ofte der skal være samtaler.
3. Skoleledere tag stilling til: Hvornår er det forsvarligt at sende børn til byen, for at gå i skole? a) Med skyldig hensyntagen til lærer og økonomiske ressourcer, kan der sendes elever i 8. klasse til byen; hvis der er lærere til det, kan der være 9. klasse i en bygd. b) For at blive klar til prøver, skal der minimum være 10. klasse i byen. 4. Hvad synes du som skoleleder, hvilke områder skal evalueres ud fra testresultaterne og trintestene. a) Vi vil gerne vide, hvorfor nogen af resultaterne ligger under 50%. (af..?) 5. Hvordan kan resultaterne fra trintestene bruges til løbende evaluering, når man tænker på planlægning af den daglige undervisning? a. På baggrund af de informationer man har fået omkring de svage sider, kan der laves planer for videre tiltag.
Gruppe nr. 3 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Karoline Larsen Referent: Naja Didriksen, Inger Jeremiassen, Karoline Kristiansen, Mathias Terkelsen 1 Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Bygdeelever kan følge med i kollegielivet i en uges tid i byen. Kollegieelever på efterårsferie kan inviteres til skolen for at fortælle om kollegietilværelsen. Dette vil være godt for kommende kollegieelever. 2 Kollegiets tilsynsførende kan komme til bygden for at informere forældre og kommende kollegieelever. Der burde komme lærere i fysik eller grønlandsk på besøg i bygden. 3 Ansvar bør man tage op mens børnene er små sammen med forældrene så kan børnene lære noget om det. Vi synes det er fint, hvis børnene rejser til kollegiet efter konfirmationen. hvis der er uddannede lærere. Hvor der ikke er uddannede lærere, kan man få god støtte af rejsende lærere. (Gæstelærere).
Vi synes også, der skal være rejsende lærere, især i engelsk, dansk, matematik og fysik. Når eleverne starter på kollegiet og går i 8.klasse, er det kun forældrene der orienteres, vi ledere i bygderne hører ikke noget. Vi foreslår, at vi også orienteres løbende om elevens resultater. Vi synes også, at der burde rettes op på, at forældrene ikke orienteres om elevens svage/stærke sider. 4 Vær opmærksom på de svage sider.
Qaasuitsup Kommunea Nunaqarfiit atuarfii/bygdeskoler Gruppe nr. 4 Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Babara Strøm Baris Referent: Harald la Cour Fremlægger: Resume af gruppedrøftelsen / Konklusion: 1. Prøve så vidt det er muligt at give dem så gode faglige kundskaber, som det er muligt under de givne forudsætninger. Herunder lade børnene deltage i de praktiske gøremål, som har med skolen at gøre, vask og oprydning mm. Således at børnene lærer at påtage sig et medansvar. Yderligere er det vigtigt, at børnene også får mulighed for at tilegne sig sociale kompetencer, som er vigtig i forhold at kende og stole på egne værdier og normer. Det er vigtigt, at børnene lærer at tale for sig selv. At de har en stolthed af at komme fra netop deres bygd, men samtidig være parat til at skulle forsvare/forklare sig verbalt. Mobning er et problem, som vi sammen med forældrene må forberede børnene på, når de kommer til byskolerne. Børnene går fra at være i trygge rammer, hvor voksne er omkring børnene og tæt på til at være i mere komplekse omgivelser i byen uden voksne til at passe på dem.
Qaasuitsup Kommunea Nunaqarfiit atuarfii/bygdeskoler Forældrene opdrager traditionelt og har derfor ikke de redskaber, der skal til for at udvikle børnenes kognitive kompetencer til et moderne samfund. Timelærerne skal have mulighed for at udvikle sig fagligt som undervisere. 2. Når der var kontakt fra byskolen til forældrene, kunne den samme orientering tilgå fødeskolen, idet vi tror, at forældrene er mere trygge ved den lokale lærer/skole. Samtidig med at den lokale lærer kan følge op. Skolehjemspersonerne skal være overkvalificerede idet de har omsorgen og ansvaret for det enkelte barns tryghed udenfor hjemmet. 3. Ud fra en pædagogisk vurdering af hvornår det er bedst for den enkelte elev. 4. Organisationsudvikling, skal foregå løbende og have lokalt udspring, som medarbejderne er forpligtede på.
Gruppe nr. 5 Lea, Helga, Jonas, Marianne, Birthe Dato: Onsdag den 2. november 2011 Gruppearbejde / nr.: Ordstyrer: Marianne P. Dalager Referent: Birthe Jeremiassen Fremlægger: Jonas Jensen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: Skolehjem, overgang fra bygd til by, der lykkes: 1. Vi foreslår, at elever, forældre og skolen sammen, forbereder skolehjemsopholdet fra 7. klasse. Forberedelsen skal gå ud fra skolehjemmets krav til eleven for at bo der. Qaasuitsup Kommunias bygdeskoler bør køre mere ensartet undervisning, før de anbringer deres elever på skolehjem. 2. Vi foreslår velordnet kontakt med forældre for at orientere dem. F.eks. kunne forældre på bestemte uger blive kontaktet, hvor der gives orientering. 3. Vi har fundet ud af, at der bruges forskellige fremgangsmåder, når man sender børn på skolehjem, alt efter hvor man stammer fra. Derfor foreslår vi, at skolen og hjemmet på en velordnet måde, sender 9. klasse på skolehjem. Dette skal være obligatorisk.
Trintest / løbende evaluering: 4. Lærerforsamlingen bør sammen være opmærksom på, og evaluere løbende, om læreplanerne er nået, for at få klarhed over, om børnene udvikler deres kundskaber. Skolerne bør diskutere og dele viden om, hvordan kompetencerne styrkes. Det er også nødvendigt, at lærerne løbende tager kurser. 5. Det er vigtigt, at lærerkollegiet vurderer ud fra, hvad eleverne har præsteret. Vi opfordrer til, at der planlægges indsatsområder, ud fra det børnene er svage til, for at kunne højne elevernes standpunkt. Vi foreslår, at man fast fremlægger og forklarer grundigt overfor forældre og elever, hvad eleverne har opnået ved trintestene.
Gruppe nr. 6 Dato: onsdag den 2. november 2011 Ordstyrer: Regine Olsvig Referent: Mathias Jensen Fremlægger: Jørn Møller Larsen Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: 1) På den sidste tid har der været forberedelser i gang. Forældrene er blevet indkaldt 2 gange. Hvilke værdier er der, f.eks.: Passe tiden. Hvad er opgaverne. Nogen er forkælede, og kan derfor ikke klare hverdagsagtige opgaver. Der er en anden måde at leve på, maden er anderledes, man skal have et fællesskab med andre mennesker. Ved samtalen berøres, hvad der skal ske i fremtiden mv. Elever, der skal på skolehjem, bør besøge byen Være på en orienteringsrejse. De skal præsenteres for kollegiets regler. De synes ofte, det er hårdt at følge regler, når de forlader deres forældre. Når der er nogen, der søger kollegieplads, er det vigtigt, at de præsenteres for håndfaste regler.
Forældre præsenteres for, ved samtalen, hvad kravene er for at blive elever i byen. Eleverne kan, mens de går i skole, forberedes på, hvad der kræves for at bo på kollegium. Det er vigtigt, at Qaasuitsup Kommunia laver regler for, hvornår der skal udfyldes formularer, og disse skal laves, så alle kan benytte dem. Et antal børn får en erstatningsmor, som de kan snakke med, så de har mulighed for at snakke med en voksen. 2) Hvis forholdet mellem forældre og skolehjem skal lykkes, skal der være løbende kontakt ved samtaler og informationer pr. brev. 3) I dag sendes elever i 9. klasse og sommetider i 8. klasse af sted. Hvis opholdet kun varer et år, bruges mange kræfter på nye måder at gøre tingene på, og nyt miljø. Derfor er det tilrådeligt, at opholdet varer 2 år. Hvis der ikke er lærerressourcer, vil det være godt at sende eleverne tidligt. På den anden side, kan man sætte spørgsmålstegn ved tidspunktet, da det er på det tidspunkt, eleverne har mest brug for deres forældre. Så længe der ikke er lærermangel, er det tilrådeligt, at de bliver hjemme så længe som muligt. I mange tilfælde skal de sendes væk, fordi der i bygden mangler lærere i fysik/kemi.
8. klasse er fint. Det er for børnenes skyld, at de først rejser i 9. klasse, hvis der er lærerressourcer. Trintest / løbende evaluering: 4) Det er lærernes ansvar at teste eleverne, så man kan se, hvortil eleven er nået. På den måde får man redskaber til at komme videre. På den måde kan man se svage/stærke sider, samtidig kan man sætte ind, hvor eleven har behov for det, dette er en god måde at se, hvor man skal gøre noget. 5) Læreren kan bruge trintestene, når vedkommende skal lave planer for sin undervisning, ud fra hvad hver enkelt er nået til i hvert fag. Elevens forældre kan få oplysningerne, så de ved, hvilke muligheder eleven har, ved at hjemmet og skolen snakker om, hvad der kan gøres bedre. Det er vigtigt løbende at evaluere, hvilke fremskridt eleven gør. Der bør være mulighed for i større omfang at teste forskellige klasser. Dette kan gøres i hver enkelt skole med selvlavet materiale.