Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 22. juli 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Strategiske kerneopgaver (i prioriteret rækkefølge) Arbejdsmiljøorganisation (HAMiU og AMO) Sekretariat for HAMiU. Afholder årsmøde for hele AAU's AMO og andre netværksmøder for AAU's AMO. Administrativt overblik over arbejdsmiljøorganisationen. Kontakt til arbejdsmiljøansvarlige på alle institutter, hovedområder og afdelinger. Vejledning og bistand til AMO mht. arbejdsmiljøarbejde. Holder AAU's AMO ajourført med ændringer i lovgivning og følgebestemmelser på arbejdsmiljøområdet. Bistand til universitets øverste ledelse (bestyrelse, rektorat og direktion) vedr. arbejdsmiljø Holder universitetets øverste ledelse orienteret om arbejdsmiljøet på AAU Sagsforberedelse og opfølgning Sagsforberedelse for rektor mht. eksternt samarbejde på arbejdsmiljøområdet. Uddannelse af virksomhedsledere, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter Forestå uddannelsesprogrammet for virksomhedsledere, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter (se bilag 1); den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse plus arbejdsmiljøorganisationen, psykisk arbejdsmiljø, førstehjælp, brand, kemibrug, arbejdsmiljø for ledere mv. APV Formulering af universitetets overordnede APV-plan og vedligeholdelse af samme. Overordnet projektstyring. Vejledning og bistand i det lokale APV-arbejde. Workshops og informationsmøder. Institut- og afdelingsaudits Best-practice (heldagssammenkomst mellem parrede institutter og afdelinger (DTU-modellen) Audit/sparring institut- og afdelingsledere. Vejledninger Udarbejdelse af vejledninger i relation til AAU-relevante arbejdsmiljøaspekter (i samarbejde med det implementerende arbejdsmiljøarbejde); skrivning, formidling, vedligeholdelse og opbevaring. Målsætninger og strategier Planlægning af AAU's arbejdsmiljøarbejde og initiativtager på samme. Arbejdsmiljøregnskab. Repræsentant for AAU i eksterne samarbejder om arbejdsmiljø Danske Universiteter Internationalt samarbejde Bemanding i den strategiske gruppe: 1 arbejdsmiljøkoordinator
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 22. juli 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Operationelle kerneopgaver (ikke i prioriteret rækkefølge) Fysisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøorganisation (AMO) Deltager ved myndighedsbesøg mht. det fysiske arbejdsmiljø. Deltager i planlægning og gennemførelse af årsmøde og netværksmøder for AAU's AMO. Bistår den strategiske AMS-gruppe med at holde AAU's AMO orienteret om ændringer i lovgivning og følgebestemmelser mht. det fysiske arbejdsmiljø. Uddannelse af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter APV Deltager i AAU's uddannelsesprogram for AMR og AL mht. det fysiske arbejdsmiljø. Deltager i AAU's APV-arbejde mht. det fysiske arbejdsmiljø. Vejledninger Bistår den strategiske gruppe i udarbejdelsen af vejledninger mht. det fysiske arbejdsmiljø; nedslidning, støj, vibrationer, lys, indeklima, indretning mv. Bistår AAU's enheder med arbejdet med det fysiske arbejdsmiljø. Bistår AAU's enheder med udarbejdelsen af vejledninger og retningslinjer for benyttelse af værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Bistår AAU's enheder med beskrivelse af videredelegering af pligter og ansvar i værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Byggesager Udfører forebyggende granskning af byggesager og udarbejder risikovurderinger mht. det fysiske arbejdsmiljø. Deltager i byggemøder. Bistår AAU's byggepladser mht. det fysiske arbejdsmiljø i nybygninger (kontorer, undervisningsfaciliteter, værksteder og laboratorier). Ulykker og beredskab Arbejdsulykker o.l. Løbende anmeldelse og opfølgning på indkomne sager. Udarbejdelse af årsrapport inkl. statistik. Beredskabsindsatsen på AAU herunder drift af AAU's beredskabsplan, det centrale beredskabsteam og kontakt til eksterne beredskabsparter. Deltager i uddannelsesprogrammet for AMR og AL i relation til ulykker og beredskab. Beredskabsplaner og beredskabsvagtstyring Arbejdstilsynet, brandmyndigheder, PET m.fl. Arbejdsulykker, Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen m.fl. Bemanding af det fysiske arbejdsmiljø: 1 arbejdsmiljøspecialist
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 22. juli 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Operationelle kerneopgaver (ikke i prioriteret rækkefølge) Kemisk-biologisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljøorganisation (AMO) Deltager ved myndighedsbesøg mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Deltager i planlægning og gennemførelse af årsmøde og netværksmøder for AAU's AMO. Bistår den strategiske AMS-gruppe med at holde AAU's AMO orienteret om ændringer i lovgivning og følgebestemmelser mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. ATEX-direktivet Ansvarlig for driften af www.sikkerkemi.aau.dk Er AAU's styregruppemedlem i kemibrug-samarbejdet. Myndighedskontakt mht. kemisk-biologiske forhold. Uddannelse af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter APV Deltager i AAU's uddannelsesprogram for AMR og AL mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Deltager i AAU's APV-arbejde mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Vejledninger Bistår den strategiske AMS-gruppe i udarbejdelsen af vejledninger mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø; værnemidler, affald, opbevaring, affald, ventilation mv. Bistår AAU's enheder med arbejdet med det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Bistår AAU's enheder med arbejdet med det kemisk-biologiske arbejdsmiljø inkl. udarbejdelsen af vejledninger og retningslinjer for benyttelse af værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Bistår AAU's enheder med beskrivelse af videredelegering af pligter og ansvar i værksteder og laboratorier (jf. PAVL). Byggesager Udfører forebyggende granskning af byggesager og udarbejder risikovurderinger mht. det kemiskbiologiske arbejdsmiljø. Deltager i byggemøder hvor det er relevant i forhold til det kemisk-biologiske arbejdsmiljø. Bistår AAU's byggepladser mht. det kemisk-biologiske arbejdsmiljø i nybygninger (værksteder og laboratorier). Ulykker og beredskab Arbejdsulykker o.l. Løbende anmeldelse og opfølgning på indkomne sager. Udarbejdelse af årsrapport inkl. statistik. Beredskabsindsatsen på AAU herunder drift af AAU's beredskabsplan, det centrale beredskabsteam og kontakt til eksterne beredskabsparter. Deltager i uddannelsesprogrammet for AMR og AL i relation til ulykker og beredskab. Kontakt til Center for Biosikring, Beredskabsstyrelsen, Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen, Politiet og PET. Bemanding af det kemisk-biologiske arbejdsmiljø: 1 arbejdsmiljøspecialist plus 1 arbejdsmiljøspecialist midlertidigt i 3 år
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 26. august 2015 Opgaveportefølje AAU's arbejdsmiljøsektion (AMS) Operationelle kerneopgaver (ikke i prioriteret rækkefølge) Psykisk arbejdsmiljø Formål, mål og midler Formålet med AAU's AMO's arbejde med det psykiske arbejdsmiljø er bl.a. at sikre afbalancering af krav og resurser for at imødegå problemer som stress, udbrændthed, konflikter mv. og at sikre, at der er den nødvendige kollegiale støtte og sparring. En væsentlig målsætning er, at indsatsen skal bidrage til implementering og udvikling af AAU's arbejdsmiljøpolitik mht. det psykiske arbejdsmiljø for bl.a. at opnå øget motivation og trivsel og reduceret sygefravær blandt AAU's medarbejdere. Skal bistå og vejlede den lokale leder, arbejdsmiljøorganisation (AMO) og samarbejdsudvalg (SU) i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø. Skal arbejde mere forebyggende end reaktivt. Skal skabe løsninger mere end være problemundersøgende. Skal mest muligt ud og arbejde lokalt i hele AAU's AMO og SU-organisation (og minimere tiden bag eget skrivebord på kontoret i arbejdsmiljøsektionen). Forenkler og dagliggør begrebet "psykisk arbejdsmiljø", gør det løsningsorienteret fx med opmærksomhed på robusthed, tillid, retfærdighed, anti-chikane, indflydelse på eget arbejde, mening i arbejdet, belønning, samarbejde og social støtte, forudsigelighed, kravene i arbejdet, organisationsudvikling, forandringsledelse Primære AAU-interessenter: arbejdslederen, arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten, SU-medlemmet og virksomhedslederen (ledere som har til opgave at varetage eller deltager i den almindelige, overordnede ledelse af AAU, typisk direktører, institutleder o.l.). Deltager i arbejdsmiljøkonferencer og besøger andre arbejdspladser for at samle inspiration. Arbejdsmiljøorganisation og SU-organisation Bistår det strategiske arbejdsmiljøarbejde med udarbejdelse af politikker, retningslinjer mv. Bistår det strategiske arbejdsmiljøarbejde med at holde AAU's AMO og SU-organisation orienteret om ændringer i lovgivning og følgebestemmelser mht. det psykiske arbejdsmiljø. Bistår HSU og HR's konsulentgruppe med udarbejdelse og ajourføring af relevante personalepolitikker. Bistår institutter og afdelinger i forbindelse med myndighedsbesøg i relation til det psykiske arbejdsmiljø. Holder netværksmøder med hele AAU's AMO og SU-organisation om psykisk arbejdsmiljø for at styrke arbejdet det psykiske arbejdsmiljø. Formidler tilbud fra eksterne resurser vedr. arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Uddannelse af virksomhedsledere, arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og SU-medlemmer APV Bidrager til udvikling og gennemførelse af uddannelse af ledere og AMR mht. psykisk arbejdsmiljø. Udvikler runderingsvejledninger og -værktøjer mht. det psykiske arbejdsmiljø. Støtter og deltager i APV-arbejdet i hele AAU's AMO, hvor der er behov. Deltager i generel udvikling af APV-processer på AAU.
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 26. august 2015 Vejledninger Udvikler og vedligeholder metoder til lokalt at arbejde med psykisk arbejdsmiljø med fokus på helheden i arbejdet (social kapital (tillid-retfærdighed-samarbejde), fysisk arbejdsmiljø, adfærd, rammebetingelser mv.). Bistår HR-afdelingens konsulentgruppe med udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledning mhp. rekruttering af medarbejdere. Bistår HR-afdelingens sygefraværsgruppe med udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledning vedr. returnering fra længevarende sygefravær betinget i psykiske arbejdsmiljøproblemer. Sygefravær, ulykker og beredskab Bistår med anmeldelse af "arbejdsulykker" og "arbejdsskader" i det psykiske arbejdsmiljø og udarbejder årsrapport inkl. statistik til det strategiske arbejdsmiljøarbejde og HAMiU. Analyserer "nærved-ulykker" og "ulykker" på det psykiske område og i samarbejde med HR's konsulentgruppe uddrager generelle aspekter fra det psykologiske beredskab og formidler generelle erfaringer herfra til AMS og HAMiU og til relevante dele af AAU's AMO og SU-organisation. Formidler information og forslag til passende foranstaltninger til relevant ledelse, SU og AMO om institutter, afdelinger eller andre typer grupperinger, der måtte vise tegn på at have alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø, som kommer udtryk ved mere end almindelig fluktuation. Byggeri Bistå de fysisk og kemisk-biologiske arbejdsmiljøspecialister i byggesager med, hvordan fysiske rammer har konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø, og for at kompensere for uhensigtsmæssigheder i den fysiske udformning eller høste muligheder i nye fysiske rammer, idet der ved forebyggende granskning af byggesager udarbejdes risikovurderinger mht. det psykiske arbejdsmiljø og forslag til forbedringer. Samarbejdsgrænseflader Arbejdsmiljøsektionens (AMS) øvrige fire medarbejdere; strategisk, fysisk og kemisk-biologisk. Sygefraværskonsulenter i HR Konsulentgruppen i HR bl.a. i relation til det psykologiske beredskab, generelle tendenser fra konflikthåndtering mv. Ledelsesreferencen er til HR-chefen Bemanding af det psykiske arbejdsmiljø: 2 arbejdsmiljøspecialister
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 16. februar 2015 ARBEJDSMILJØANSVAR PÅ AALBORG UNIVERSITET Nedenstående er baseret på arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdsmiljøansvar mv. Arbejdsgiveren (rektor) Arbejdsgiveren har det objektive ansvar for arbejdsmiljøet, og det vil vedkommende have til evig tid og kan aldrig slippe for det. Virksomhedslederen (dekan, institutleder, afdelingschef o.l.) Hvis en leder har til opgave at varetage eller deltage i den almindelige, overordnede ledelse af en virksomhed, er vedkommende virksomhedsleder i arbejdsmiljølovens forstand. Virksomhedslederens ansvar ifølge arbejdsmiljøloven Virksomhedslederen har de samme pligter som arbejdsgiveren. De har således bl.a. ansvar for: at der foretages en vurdering af arbejdsforholdene (en arbejdspladsvurdering) at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres fuldt forsvarligt at arbejdsmiljøforholdene er fuldt forsvarlige at de ansatte er gjort bekendt med risikoen ved arbejdet at de ansatte oplæres og instrueres at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt Virksomhedslederen er dog ikke pålagt et objektivt ansvar, sådan som arbejdsgiveren er. Virksomhedsledere kan derfor kun straffes for overtrædelse af lovgivningen, når man konkret kan bebrejde dem bestemte handlinger eller undladelser, som de i uagtsomhed eller med forsæt har bidraget til overtrædelsen med. Arbejdsmiljølovens tekst om virksomhedslederens ansvar ( 23): Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden. Arbejdslederen Definition på en arbejdsleder Arbejdslederbegrebet svarer til Funktionærlovens 1, stk. 1c og Hovedaftalens 5 og omfatter ledere, der udelukkende eller i det væsentlige leder eller fører tilsyn med arbejdet på arbejdsgiverens vegne. Arbejdslederbegrebet dækker over en stor og forskelligartet gruppe ledere, fra tekniske direktører over værkførere og forvaltere til formænd. Det skal bemærkes, at sjakbajser, mestersvende og lignende ikke er ledere i hverken Hovedaftalens eller Arbejdsmiljølovens forstand. En arbejdsleder er en ansat, der bruger mindst halvdelen af sin arbejdstid på at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller dele heraf på arbejdsgiverens vegne. Arbejdslederen kan således godt deltage i det praktiske arbejde i virksomheden, når den væsentlige del af tiden går med at lede eller føre tilsyn. Arbejdslederens pligter ifølge arbejdsmiljøloven: Arbejdsmiljøloven fastslår, at arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsmiljøet er fuldt forsvarligt. Arbejdslederne skal herunder påse, dvs. holde øje med og sørge for, at sikkerhedsforanstaltningerne virker efter deres hensigt.
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 16. februar 2015 Bestemmelsen fastslår således, at arbejdslederen skal varetage arbejdsmiljøspørgsmålene som en del af de almindelige ledelsesopgaver. Dette gælder også de arbejdsmiljøspørgsmål, arbejdslederen ikke selv har kompetence til at løse. Sådanne spørgsmål skal arbejdslederen videreføre i ledelsen og selv følge op på. Hvis man er arbejdsleder, er man altså ansvarlig for arbejdsmiljøet i ens ansvarsområde indenfor ens kompetence og ansvarlig for at formidle problemerne videre opad i systemet, hvis deres løsning ligger udenfor ens kompetence. Arbejdsmiljøloven forpligter desuden arbejdslederen til at afværge risici, som skyldes fejl eller mangler, som arbejdslederen er eller burde være bekendt med. Det betyder faktisk, at arbejdslederen også har ret til at gribe ind i sådanne situationer, uanset hvilken formel kompetence arbejdslederen har. --------------------------- Principielt og ideelt er anbefalingen vedr. arbejdsmiljøansvar på AAU, at man ikke forsøger at videredelegere virksomhedslederansvaret, fordi det er uafklaret, om man overhovedet kan det og om sektionsledere, viceinstitut-ledere eller andre overhovedet vil kunne betragtes som virksomhedsledere, og fordi virksomhedslederen (institutlederen) måske derfor i god tro mener at overlade noget til en anden, som virksomhedslederen (institutlederen) alligevel i sidste instans straffes for, fordi ansvaret faktisk ikke kunne videredelegeres. Og en tilsvarende anbefaling til medarbejdere, der påtænker at træde ind i en sektionslederstilling/viceinstitut-lederstilling, nemlig at man ikke forsøger at påtage sig virksomhedslederens ansvar, fordi det er usikkert, om det overhovedet kan lade sig gøre at videredelegere virksomhedslederens ansvar, hvorfor medarbejderen, sektionslederen eller andre kan komme til at lave rav i den for medarbejdere og virksomheden. Og fordi det er meget enklere for os alle, om vi holder os til arbejdsmiljølovens ord.
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 16. februar 2015 Om begreberne arbejdsmiljø, sikkerhed og beredskab Begrebet arbejdsmiljø knytter sig til arbejdsmiljøloven med følgebestemmelser. Arbejdsmiljø er et samlebegreb for alt det, som påvirker ansatte i hverdagen på en arbejdsplads, normalt beskrevet ved det tre hovedarbejdsmiljøområder: psykisk arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø samt kemisk- og biologisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø benyttes i vældig mange sammensatte navneord, som alle har deres rod i arbejdsmiljøloven: arbejdsmiljøorganisation, arbejdsmiljøgruppe, arbejdsmiljøudvalg, arbejdsmiljøuddannelse osv. Sikkerhed eksisterer stadig som ord i arbejdsmiljøloven, fx i 1 "Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet ( )". Men brugen af ordet sikkerhed relaterer sig nu næsten udelukkende til arbejdsulykker. Ordet sikkerhed optræder aldrig alene i arbejdsmiljøloven men altid sammen med sundhed, som ovenikøbet blev defineret som "det udvidede sundhedsbegreb" ved lovens vedtagelse i 1977. Ud over 1 står der i 15 Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige og i 17 Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde". På dette grundlag bliver det klart, at ordet sikkerhed i arbejdsmiljøloven alene refererer til ulykker. I forhold til det antal arbejdsulykker, vi har årligt på AAU, må sikkerhed vist siges at relatere sig til et sted mellem 10% og 20% af hele arbejdsmiljøarbejdet på AAU. Et væsentligt mål for begrebsforandringerne har været at flytte fokus fra den enkelte medarbejder til fællesskabet, altså fra sikkerheden omkring den enkelte medarbejder primært i enkeltstående tilfælde til helhedsorienteret arbejdsmiljø i virksomheden med øget fokus på forbyggende indsats. Med den nyeste udgave af arbejdsmiljøloven fra 2010 har man ikke længere begrebet sikkerhedsorganisation og logisk set kan man altså heller ikke have en sikkerhedschef. At der stadig findes en sikkerhedschef i Københavns Universitets beredskabsgruppe må nok tilskrives et ansættelsesforhold, som rækker tilbage til før 2010. Sammenlignelige arbejdspladser og de øvrige danske universiteter har (for længst) afskaffet begrebet sikkerhedsorganisation og hvad deraf følger. Begrebet beredskab knytter sig til beredskabsloven. Beredskab defineres på Århus Universitet som "håndtering af akutte, fysiske trusler", hvor trusler skal forstås i bredeste forstand (og ikke kun verbale ytringer af truende karakter). Beredskabet omfatter: alarmering, telefonkæde, krisestab og kriseindsatsgruppe, instrukser og støttefunktioner. Beredskabsarbejde støder op til arbejdsmiljøarbejdet på alle tre hovedarbejdsmiljøområder, men overlapper vist tilsyneladende næsten ikke. ------------------ Arbejdsmiljøloven med kommentarer, Juristforbundet 1979: "Med begrebet»sikkert og sundt arbejdsmiljø«tilsigtes en væsentlig udvidelse i forhold til det traditionelle arbejderbeskyttelsesbegreb. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø indebærer herefter: A) Beskyttelse mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i traditionel forstand, d. v. s. dels påvirkninger fra pludselige begivenheder, dels påvirkninger på kortere eller længere sigt, der medfører fysiske eller psykiske helbredsskader. Herunder må også regnes psykisk betingede lidelser. B) Beskyttelse mod andre påvirkninger, der kan forringe sundheden. Herunder er tilsigtet henregnet bl.a. påvirkninger, der forbigående eller varigt forringer den fysiske eller psykiske sundhedstilstand, uden at frembringe karakteristiske sygdomssymptomer." -----------------
Lars Brodersen - HR/AMS opgaveportefølje for AAU's arbejdsmiljøsektion 16. februar 2015 Bemærkningerne til den oprindelige lov (1977) indeholder en række formuleringer, som ofte betegnes "Det udvidede sundhedsbegreb". Det hedder i bemærkningerne til det oprindelige lovforslag: "... at der hermed tilsigtes en væsentlig udvidelse i forhold til det traditionelle arbejderbeskyttelsesbegreb, og at et sikkert og sundt arbejdsmiljø herefter indebærer: 1. Beskyttelse mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i traditionel forstand, dvs. påvirkninger fra pludselige begivenheder, dels påvirkninger på kortere eller længere sigt, der medfører fysiske eller psykiske helbredsskader, herunder også psykisk betingede lidelser. 2. Beskyttelse mod andre påvirkninger, der kan forringe sundheden, herunder bl.a. påvirkninger, der forbigående eller varigt forringer den fysiske eller psykiske sundhedstilstand uden at frembringe karakteristiske symptomer, f.eks. svag, men langvarig påvirkning med giftige stoffer, eller fysiske forhold, der ikke umiddelbart giver karakteristiske symptomer, herunder uhensigtsmæssige eller ubehagelige arbejdsstillinger og - belastninger. 3. Anvendelse af ergonomiske foranstaltninger i videre omfang end hidtil, dvs. tilpasning af arbejdsprocessen, arbejdsstedet, de tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer til den ansatte, idet der skal tages særligt hensyn til handicappede." Det udvidede sundhedsbegreb lægger op til en højere prioritering af forebyggelse, ud fra den foreliggende viden, men der er i høj grad også tale om et skøn, når Arbejdstilsynet vurderer om et arbejde er sundhedsmæssigt forsvarligt. Arbejdstilsynets afgørelser kan ankes til Arbejdsmiljøklagenævnet.