14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet



Relaterede dokumenter
Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d

Depression, Januar 2014

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Amning og farmakologi

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Behandling af adfærdsforstyrrelser og depression

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Projekt Bedre medicin til de ældre". Redegørelse for undersøgelsen af forbruget af psykofarmaka på plejehjemmene. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

BILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

overvej seponering/behandlingsvarighed

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

TRIVSEL SENT I LIVSLØBET

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Epilepsi, angst og depression

Sådan virker antidepressiv medicin

Særlige bivirkninger hos ældre. Maija Bruun Haastrup Afdelingslæge Klinisk farmakologi OUH & Psykiatriens Medicinrådgivning

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Hensigtsmæssig polyfarmaci

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Medicinsk behandling af depression hos demente

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

DEMENS, DEPRESSION OG

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

Marts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse

Velkommen til undervisning.

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Velkommen. Program Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Antidepressiva midler mod depression

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Model med flydende overgang

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej Hellerup Tlf.

INFORMATION TIL FAGFOLK

Alkohol og depression

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

Samtaleterapi ydelse 6101

INTERAKTIONER MELLEM MEDICIN OG ÆLDRE OG SPECIELLE HENSYN

Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Behandling DEPRESSION

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

Forebyg udfordrende adfærd - mennesker med demenssygdom

Identifikation af den ældre depressive patient

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

INFORMATION TIL FAGFOLK

Diagnostik og behandling af depression hos ældre

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

INFORMATION TIL FAGPERSONER

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Ringkøbing. Klinisk psykolog

Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Du anfører, at Sundhedsstyrelsen skulle have tilsidesat sin forvaltningsmæssige kompetence, ved

Transkript:

Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer hos ældre Signalstof-hypoteser om psykisk lidelse Hjernemedicin Passende og upassende medicinering Hvad kan vi gøre 1

Koponenet al., 2007 (psykologisk autopsi): 75 91 % af ældre selvmordsofre anslås at lide af en psykiatrisk lidelse på dødstidspunktet, primært depression 2

Halveringsreglen 900000 800000 700000 600000 500000 2008 400000 2030 300000 200000 100000 0 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70-79 år 80-89 år 90-99 år 100 år + Danmarks Statistik 2008 Serotonin Noradrenalin Dopamin GABA 3

Antidepressiva Anxiolytika Hypnotika Antipsykotika Antiepileptika Antidemens Gevinst-Risiko ratio. NNT og NNH. Indikation og diagnose Type Dosis Varighed Monitorering Løbende evaluering Polyfarmaci Terapeutisk Nihilisme Farmakologisk Præcision Ut aliquid fiat 4

Flere sygdomme generelt. Psykofarmaka er mere eller mindre fedtopløselige. I fedt er de beskyttede mod nedbrydning i lever og udskillelse fra nyrerne. Aldring medfører højere fedt/vand ratio, der medfører langsommere elimination. Længere halveringstid. Mere medicin, herunder mere psykofarmaka, medfører risiko for polyfarmaci og uhensigtsmæssige og uforudsete præparatinteraktioner. Typiske interaktioner med analgetika, antibiotika, antacider, antihypertensiva, antikoagulanter, antidysrytmetika. Aldring og reducerede niveauer af cirkulationsbindende proteiner medfører mere ubunden stof i blodet. Mindre effektiv lever, nyre og enzymfunktion Psykiatriske symptomer bør som udgangspunkt antages at være forårsaget af somatisk lidelse, indtil nærmere undersøgelse evt. afkræfter denne formodning. Nils Gulmann 5

Et eksempel på atypisk fremtrædelsesform hos ældre Yngre depressiv patient Tristhed Glædesløshed Koncentrationsbesvær Moderat hæmmet Nogen indsigt Selvmordsforsøg Ældre depressiv patient Angst Irritabilitet Somatiske klager Hypokondri Projicering Bebrejdelse Hjælpeløshed Pseudodemens Udtalt uhæmmet eller agiteret Manglende indsigt Selvmord Kilde: Gulmann, 2001, s.152. Typer: MAOI, RIMA, TCA, NRI, SSRI, SNRI, Tetra Indikation: Depression, angst og nedsat følelsesmæssig kontrol. Farmakodynamik: Fremmer noradrenalin and serotonin. Bivirkninger: Hypotension, Svimmelhed, fald (TCA). Midlertidigt tab af appetit, kvalme og søvnløshed (SSRI). Egnede præparater til ældre: SSRI preparations (fx. Cipramil) og Zoloft (hæmmede og apatiske patienter). Remeron and Mianserin (angste, agiterede og søvnløse patienter). Mindre egnede: TCA (fx. Saroten og Anafranil (pga. Antikolinerg effekt). 6

Indikation: Angst, stress og psykologisk ubehag. Søvnløshed. Farmakodynamik: Fremmer signalstoffet GABA i hjernebarken. Bivirkninger: Risiko for afhængighed og misbrug. Apati, nedsat muskelkoordination, balanceproblemer, faldrisiko, kognitive forstyrrelser, depression og paradokseffekter. Egnede: (Oxazepam). Benzodiazepinreceptoragonists ved søvnløshed. Uegnede: Diazepam (stærkt sederende). Formål: Kortlægge det aktuelle forbrug og formidle viden til plejepersonalet mhp. at medvirke til at sikre den mest præcise behandling. Metode: Længdesnitsundersøgelse af forbrug før og efter generel oplysning. 3 opgørelser med 8 mdrs. intervaller. Opgørelse vha. elektronisk journal og ATC-koder. Mellem 1. og 2. opgørelse: Skriftlig oplysning og 10 områder suppl. vejledning/undervisning. Efter 2. opgørelse udpegedes nøglepersoner på alle institutioner. Disse deltog i obligatorisk undervisning bl.a. ved gerontopsykiater. +65 årige i plejebolig i Århus Kommune. Oprindelig population: 1.371. 32 lokalcentre og plejehjem. Dødsfald ca. 46 % på 18 mdr. 782 beboere indgik i alle 3 opgørelser. Gennemsnitsalder: ca. 83 år Trefjerdedele var kvinder. Kvinderne var ca. 4 år ældre end mændene 7

14-11-2009 Psykofarmaka forbrug +65 årige (N=782) 1. Opg. 2. Opg. 3. Opg. Antal Procent Antal Procent Antal Procent 101 12,92 102 13,04 103 Antipsykotika, p.n. 10 1,28 12 1,53 10 1,28 Anxiolytika, fast 64 8,18 68 8,7 63 8,06 Anxiolytika, p.n. Hypnotika, fast 60 136 7,67 17,39 64 117 8,18 14,96 63 100 8,06 *12,79 Hypnotika, p.n. 38 4,86 42 5,37 44 5,63 Benz/kramper, p.n. 24 3,07 24 3,07 26 3,32 382 48,85 405 51,79 407 52,05 8 1,02 8 1,02 8 1,02 Antiepileptika 46 5,88 44 5,63 47 6,01 Antidemens 23 2,94 27 3,45 26 3,32 Antidepressiva Lithium 13,17 ca. 70 % fik psykofarmaka Antipsykotika, fast Oplysning og uddannelse (måske obligatorisk) til praktiserende læger og sundhedspersonale i både primær og sekundærsektoren om psykisk lidelse hos ældre og præcis psykofarmakologisk behandling Lettere adgang til gerontopsykopatologiske eksperter Ovennævnte eksperter bør i højere grad tilknyttes sekundærsektoren Flere non-farmakologiske tilbud, herunder psykologisk behandling ved mildere tilfælde af psykisk lidelse 8

9