Virksomhedsplan for den samlede institution Bryghuset/Hobbitten Frederiksberg C. Virksomhedsplanen beskriver hvilke værdier og principper, der skal være gældende i det pædagogiske arbejde, for at institutionen kan opfylde sin opgave med ikke alene at være et pasningssted, men primært også et udviklingssted, hvor børnene lærer om og får kendskab til starten på et helt og godt liv. Virksomhedsplanen henvender sig til forældre og personale, og fastlægger principper for alle organisatoriske forhold i Bryghuset/Hobbitten, som beskrevet i Vedtægter for styrelsen af de kommunale daginstitutioner i Frederiksberg Kommune, herunder oplysninger om forældrebestyrelsen og lederens opgaver og kompetencer. Generelle oplysninger om institutionen, herunder åbningstider findes i forældremappen, som udleveres til alle forældre, når deres barn starter i Bryghuset eller Hobbitten I løbet af året udsendes Nyhedsbrev fra Hobbitten, om dagligdagen i vuggestuen Nyt fra Bryghuset med oplysninger om ændringer i personale- og bestyrelsessammensætningen samt om bestyrelsens arbejde. Som tillæg til virksomhedsplanen udfærdiges hvert år en årsplan, som beskriver årets specifikke opgaver, der følger af sektorplaner, udviklingsplaner, læreplaner og mærkedage. Grundlæggende værdier i vores virksomhed I institutionen Bryghuset/Hobbitten har vi en grundlæggende opfattelse af, at anerkendelse først og fremmest handler om, at det enkelte barn skal ses, høres og forstås. For at blive et helt menneske, er det vigtigt, at alle de følelser vi rummer, bliver anerkendt af os selv og af andre. Følelser som jalousi, misundelse, vrede og lignende har det med at sætte sig i kroppen, hvis de ikke bliver delt og bearbejdet. Vores opgave som voksne er at anerkende disse følelser hos barnet som en naturlig del af et menneskes følelsesliv og støtte dem i at sætte ord på disse svære følelser. I vores institution stræber vi efter, at alle er ligeværdige, og at alle har krav på en værdig behandling. Vi voksne har grundlæggende tillid til, at børn har positive intentioner med deres handlinger. Alle handlinger er meningsfulde, for den der udfører dem. Det kan være, at vi som voksne har svært ved at se meningen bag selve handlingen, men vi stræber efter at acceptere barnets handlinger under hensyntagen til omgivelserne. Det er vores pligt som voksne at korrigere handlinger, som er til gene for andre, ved at foreslå alternativer. For at forstå barnets handlinger, må vi forstå baggrund for denne handling, blandt andet derfor vægter vi forældresamarbejdet højt. Vi mener, at barnet har ret til selvbestemmelse i overensstemmelse med barnets alder og udvikling. Selvbestemmelse bidrager til at give barnet en følelse af at være et selvstændigt individ, som har medindflydelse på sit liv. Dog har vi som voksne altid det overordnede ansvar for barnet. 1. Det pædagogiske arbejde. Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i de efterfølgende principper og værdier. Alle børn og voksne skal ses / høres / hilses hver dag Fordi: det er vigtigt at blive anerkendt, som det individ man er Det sker bl.a. ved at: - vi siger godmorgen - samlinger i børnehaven - de voksne er nærværende 1
Børnene skal inddrages i institutionens daglige gøremål. Fordi: det medvirker til at skabe fællesskab og medansvar for det, der sker Det sker bl.a., ved at: - børnene hjælper med at tørre borde - børnene rydder op efter sig - børnene har medindflydelse på stuens aktiviteter Børnene skal blive så selvhjulpne som muligt Fordi: det femmer barnets selvværd og selvtillid Det sker bl.a. ved at: - kunne øse op og spise selv - kunne mestre af- og påklædning - kunne tackle konflikter - kunne møde udfordringer og handle på dem Børn og voksne skal opleve glæde ved at komme / være i institutionen. Fordi: glæde smitter og skaber forudsætninger for det gode børneliv Det sker bl.a. : - ved at vi begejstres sammen - når vi fjoller og griner sammen - når vi leger og udvikler humoren i fællesskab Vi skal give plads til forskellighed i fællesskabet gennem gensidig respekt. Fordi: For at skabe ens muligheder (i institutionen) skal det enkelte barn mødes forskelligt. Det sker bl.a. ved: - at børns individuelle behov respekteres / anerkendes - at det enkelte barns trivsel drøftes af personalet og med forældrene - at vi italesætter, at alle er forskellige og kan noget forskelligt - at et barn fx i en periode har større behov for en tættere voksenkontakt og mindre grupper Børn skal udfordres og styrkes i deres nysgerrighed. Fordi: Det er vigtigt at børn stiller spørgsmål til og undrer sig over det, de ser og oplever Det sker bl.a. ved: - at vi får øje på ting, som vi normalt ikke ser - at vi fanger barnets interesse for nuet - at vi inspirerer hinanden 2. Udviklingen af det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske arbejde er en dynamisk størrelse, der er under konstant forandring. I vurdering af udviklingen af det pædagogiske arbejde skal indgå: - børnesammensætningen og den dialog personalet har herom - de principper bestyrelsen fastsætter - de fokusmål Frederiksberg kommune har besluttet - de mål institutionen selv har sat - beskrivelse af analyse- og udviklingsmodeller 2.1 Børnenes behov. - børnenes alderssammensætning og køn. Vi tilstræber at få en ligelig fordeling mellem piger og drenge - hvad barnet giver udtryk for gennem egen aktivitet - det er vigtigt at vi tager børnenes udsagn alvorligt og fremmer deres medbestemmelse omkring forhold, de selv kan overskue - det enkelte barns behov, kompetencer og udviklingstrin 2 2.2 Personalets ressourcer. Den enkelt ansattes ressourcer og kompetencer skal udvikles til gavn for
hele institutionen. Udviklingsværktøjer hertil er: - medarbejderudviklingssamtaler - kompetenceplan for den enkelte - kursusvirksomhed - planlagte udviklingsmøder - personale lørdage - vidensdeling personalet imellem 2.3 Læreplaner. Er beskrevet i selvstændigt dokument godkendt af bestyrelsen. 3. Samarbejde mellem hjem og institution Samarbejdet skal tage udgangspunkt i: - kontakten om barnet - forældrenes inddragelse i institutionens liv - kommunikationen til og med forældre - retningslinjer for, når noget ikke fungerer 3.1 Det enkelte barn. Vi holder tæt kontakt om det enkelte barn gennem; - tilbud om en samtale 3-6 måneder efter et barn er startet, - forældresamtaler. I vuggestuen er der en indledende samtale før start og i begge afdelinger i forbindelse med overgang til børnehave og skole. Såfremt forældre eller vi finder det nødvendigt med konsultationer ud over dette, aftales en tid med stuen. - en fælles gensidig information og konstant dialog om det enkelte barn fx. den korridorsnak, der foregår, når barnet afleveres eller hentes, - diverse opslag ved den enkelte stue og andre opslagstavler. Børnene skal have en tryg start i institutionen. Det er vigtigt, at de voksne er nærværende specielt over for et nystartet barn. Når et barn starter i institutionen, orienteres forældrene om dagligdagen af personalet. Vi skal sikre, at det i den første tid er den samme voksne (eller de få samme voksne), der har kontakten til barnet og dets forældre. Vi finder det vigtigt, at børnene kan tilbringe så megen tid sammen med forældrene, som de måtte ønske det. Der er derfor ikke noget fast tidspunkt børnene skal være her på. Men forældrene må selv være opmærksomme på de mødetidspunkter, som den enkelte stue har meddelt, såfremt barnet skal deltage i en aktivitet på et bestemt tidspunkt. 3 3.2 Forældre inddrages Forældrene søges inddraget aktivt i institutionens liv gennem; - forældremøder, som bestyrelsen fastlægger indholdet af, - eftermiddagsarrangementer. Til eftermiddagsarrangementerne forventes der en aktiv indsats fra forældrenes side, - understøtning af forældreinitiativer til gavn for hele institutionen eller den enkelte stue. Vi synes, det er dejligt, at forældrene tager initiativ til at arrangere forskellige aktiviteter. Fx. fællesspisning på en stue eller flere stuer sammen, et forældrebord om sommeren ude på legepladsen, arrangerer morgenkaffe eller deltager i festudvalg, - deltagelse i hverdagen. Det kunne være, at vi besøger forældrenes arbejdsplads eller at forældrene deltager i en planlagt aktivitet efter aftale med den enkelte stue, - deltagelse i fx. foredrag o.l. - inddragelse i læreplaner - deltagelse i vedligeholdelse af legepladsen
- deltagelse i debatter på vores hjemmeside Det tilstræbes, at forældrebestyrelsen så tidligt som muligt inddrages i planlægning af aktiviteter af overordnet / principiel betydning for institutionen herunder fx. virksomhedsplanen. 3.3 Kommunikation til og med forældre. Kommunikationen mellem forældre og personale skal foregå med udgangspunkt i anerkendelse af hinandens synspunkter. Institutionen kan benytte sig af forskellige former for kommunikation: - samtaler om det enkelte barn se 3.1 - opslagstavler/dagsedler/ugeplaner - Bryghusets/Hobbittens hjemmeside - Nyt fra Bryghuset og Hobbitnyt - garderobesnak - sedler med hjem 3.4 Retningslinjer for, når noget ikke fungerer. I alle relationer mellem mennesker kan der opstå situationer, hvor relationerne kan udvikle sig skævt og uhensigtsmæssigt. Institutionen forventer af forældrene, at de kontakter stuen, hvis de oplever at tingene på barnets stue ikke fungerer godt, Lykkes det ikke at få kontakt eller kan man ikke komme frem til en fælles forståelse, skal forældrene henvende sig til ledelsen (leder og/eller souschef). Føler forældrene sig stadig ikke behandlet godt, skal de henvende sig til en af kommunens pædagogiske konsulenter eller til forældrebestyrelsen. De pædagogiske konsulenter i kommunen behandler spørgsmål af pædagogisk og personalemæssig art. Forældrebestyrelsen godkender principper for alle forhold af betydning for institutionens virksomhed. Når forældre klager til bestyrelsen, vil formanden vurdere, hvor klagen skal behandles. Hvis klagen hører under bestyrelsens opgaver, vil dens indhold normalt blive taget op på det næste bestyrelsesmøde. Her vil det blive aftalt, hvilke handlinger, der kan føre til afklaring af problemstillingen. Sådanne aftaler vil løbende blive fulgt op af bestyrelsen. 4. Samarbejde med andre tilbud. Et samarbejde skal tage udgangspunkt i, at alle parter får et gensidigt udbytte. Eksempler på samarbejde med andre: - deltager sammen med andre institutioner i årligt fodboldstævne - vi skal besøge Skolen ved Søerne med børnehavebørn før skolestart - vi modtager besøg fra de institutioner, hvor børnene kommer fra - Vi samarbejder med uddannelsesinstitutioner omkring studerende, idet vi modtager studerende i såvel lønnet som øvelsespraktik - kommunikationscenteret: PPR og talepædagog - deltagelse i netværk for ledere og souschefer - jobcentre - folkeskoleelever i praktik 5. Personalets sammensætning. 4
Institutionen tilstræber at ansætte det bedst kvalificerede personale med en ligelig kønsfordeling inden for den lønsum, der er til rådighed. Frederiksberg Kommune har fastsat en sammensætning af pædagogtimer med 55% og medhjælpertimer med 45%. Denne kan fraviges med op til 10% til hver side. Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelse af fast personale og kan deltage i ansættelsesudvalget. 6. Anvendelse af vikarer. 7. Årsplan for indeværende år. 8. Godkendelse. Vikarbudgettet er en del af det samlede lønbudget. Der prioriteres, at dække ind med vikarer, når institutionen finder det nødvendigt. Ved tildeling af vikar anlægges et skøn over belastningen på den enkelte stue. Der er dog ikke fuld vikardækning ved fravær. Vi tilstræber at have faste vikarer, der kender børnene og som primært er på den samme stue hele dagen. Det enkelt års aktiviteter bliver planlagt og beskrevet ud fra: - sektorplaner/fokusaftaler - læreplaner - udviklingsplaner - mærkedage/traditioner - bestemmelser fastsat i MED-aftalen Planen ligger som selvstændig dokument til virksomhedsplanen. Denne virksomhedsplans principper er fastsat af bestyrelsen den 16-09 2013 5