NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

Relaterede dokumenter
NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Optimal fodring af soen før og efter faring

GOD FARING OG GODT I GANG

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

Soens produktion af råmælk og mælk

Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Spar på krudtet i dit sofoder

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

DLG's fodersortiment til søer

SENESTE NYT OM SOFODRING

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

Antal blandinger til fremtidens sohold

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

Aktuelt nyt om foder

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Valinnorm til diegivende søer

EKSTRA FODER, FIBRE OG PROTEIN ØGER IKKE FØDSELSVÆGTEN ELLER PATTEGRISEOVERLEVELSEN

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

FODRING AF SUPERSOEN. Thomas Sønderby Bruun, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart

Fodringsstrategier for diegivende søer

Foderkurver til diegivende søer

FODER - DECEMBER 2018

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

SEGES P/S seges.dk 1

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Du passer soen og soen passer grisene

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Lysinnorm til diegivende søer

Fibre til søer og smågrise - hvorfor og hvordan? SvineVet Årsmøde Jacob Dall, Fagl. Ansv., Svin, Vitfoss/VILOFOSS

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

Grisenes behov for vitaminer

Søer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

DM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Svinekongres 2017

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Optimering af farestalden

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

Hvornår og hvorfor skal jeg

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Det lugter lidt af gris - KHL, 3. marts 2016

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Årsmøde 2017 Michael Agerley og Luc Willekens

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Viden, værdi og samspil

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Stil skarpt på poltene

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Transkript:

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1

Dagsorden Fibre til søer Fibre som rode- & redebygningsmateriale Fibres effekt på fysisk aktivitet Fibres effekt på forstoppelse Fibres effekt på optag af energi fra foder Fibres effekt på dødelighed Faringsforløb/andel dødfødte Råmælksproduktion Fibres effekt på foderindtag og fordøjelighed Fibres effekt på mælkeydelse 2

Fiberkilder Standard drægtigheds og diefoder indeholder 15-17% fibre (% af tørstof). Lavt indhold Medium indhold Højt indhold (< 13% af tørstof) (13-21% af tørstof) (> 21% af tørstof) Korn-del: Majs (11%) Hvede hel (14%) Byg hel (22%) Rug hel (17%) Havre hel (30%) Protein-kilder: Fiberrige råvarer/biprodukter Sojaskrå (23%) Solsikkeskrå (41%) Hvedeklid (45%) Sojaskaller (75%) Roepiller (81%) 3

Fiberkilder: Rode- og redebygningsmateriale Halm (og spåner) har højt indhold af fibre Halm og spåner er gode rodematerialer Halm godt redebygningsmateriale Halm bidrager IKKE med energi 4

Fibre: Fysisk aktivitet Sukkerroe-fibre gør søer mere rolige (Rijnen et al., 2003) 0 10 % fibre fra roepiller: Søer står op i 3 timer og 6 min dagligt 20-30% fibre fra roepiller: Søer står op i 2 timer og 18 min dagligt Søers varmeproduktion fordobles, når de står op (Theil, 2003) Fibre der giver mere rolige søer vil derfor reducere energibehovet (mest relevant for drægtige søer?) 5 Varmeprod, kj/min HE 40 30 20 10 0-10 0 100 200 300 400 Int.nr. St. Act 10 Stående akt, min 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

Fibre: Effekt på pattegrisedødelighed Fibre kan reducere pattegrisedødeligheden men hvordan? 1. Færre dødfødte Mindre forstoppelse Ingen blokering af fødselsvejen Hurtigere faring 2. Levendefødte Mere råmælk Mere vitale grise 6

Fibre: Mindre forstoppelse % søer med forstoppelse ved faring 80 60 40 20 0 Lav fiber Høj fiber (Oliviero et al., 2009) 7

Fibre færre dødfødte via hurtigere faringer? En faring kræver meget energi! Faringslængde (min) Antal dødfødte Mere energi = hurtigere faring? 8

Fibre og energioptag (fra tarmen) Stivelse optages fra mave og tyndtarm 0-5 timer efter fodring 9

Fibre og energioptag (fra tarmen) Fibre optages fra Blind- og tyktarm 4-24 timer efter fodring 10

Fibre færre dødfødte via hurtigere faringer? Fiberindtaget før faring Fiberindtag, g/dag 1500 Faring 1000 500 0 Hvordan holdes fibermængden konstant? Konstant foderstyrke? Overgangsblanding? Topdressing til sendrægtige søer? -7 0 7 14 21 28 1 8 15 22 29 36 Dag relativt til faring 11

Fibre og dødelighed Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES,, DLG) Fodret fra dag 105 i drægtighed Standard diefoder (15 % fibre af tørstof) 17 %Lucerne (20 % fibre af tørstof) 12% Roepiller (20 % fibre af tørstof) 22 43 35 Hvede Byg Soja 34 12 16 38 Hvede Byg Soja Lucerne 40 14 23 23 Hvede Byg Soja Roepiller 12

Fibre og dødelighed Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES,, DLG) Dødfødte Døde d1-5 Standard diefoder (15%) d105 -> faring 8.3% 7.1% 17% lucernepiller d105 -> faring 8.3% 3.9% 12% roepiller d105 -> faring 4.9% 4.1% Obs: kun 12 søer per behandling (Krogh et al., 2015) 13

Fibre og dødelighed Nyt dansk GUDP-projekt (SEGES,, DLG) Brug af fodertilskud blev testet i praksis i stor-skala (> 600 søer) Tilskud med ca. 50% fiberrige råvarer (roepiller/sojaskaller/solsikkeskrå) erstattede delvist almindeligt so-foder Tildeling dag 102-108 (350 g/dag) Tildeling frem til faring (700 g/dag) 14

Fibre og dødelighed Ideen: at sikre høj og konstant ( 500 g) fiberforsyning til tyktarmen Fiber tilskud (50% fibre) Standard foder (18 % fibre) 7 7 6 6 350 g/d 700 g/d 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 100101 103 106 109 108112 1152 5 7 100101 103 106 109 108112 115 115 2 5 7 Energi, FE/dag Dage i fohold til faring Kontrol Fiber-rig tilskud Dage i forhold til faring Fibre (Bruun et al., 2015) 15

Fibre og dødelighed s Kontrol Fibre Antal søer i alt 298 322 Totalfødte grise 18,4 18,1 Dødfødte, % af totalfødte 8,6 6,6 Døde i diegivning, % 14,6 13,7 Totaldødeligehed, % 22,3 19,9 (Bruun et al., 2015) 16

Fibre: Effekt på pattegrisedødelighed Fibre kan reducere pattegrisedødeligheden men hvordan? 1. Færre dødfødte Mindre forstoppelse => Ingen blokering af fødselsvejen Hurtigere faring 2. Levendefødte Mere råmælk Mere vitale grise 17

Fibre og råmælksydelse højt fiberindhold? Fra løbning -> d 108 (Theil et al., 2014) Behandling Tidspunkt Tilvækst, g/gris 33 % roepiller (37 % fibre) Løbning til dag 108 135 21 % pektinfoder (32 % fibre) Løbning til dag 108 131 46 % kartoffelpulp (40 % fibre) Løbning til dag 108 71 Standard foder (17 % fibre) Løbning til dag 108 96 18

Fibre og råmælksydelse højt fiberindhold? Sidste 10 dage før faring (Krogh et al., 2015) Tilvækst (g/gris) 12% roepiller d 105 -> faring 101 17% lucernepiller d 105 -> faring 90 Standard diefoder (15%) d 105 -> faring 85 Sidste 9 dage før faring (Loisel et al., 2013) Roe, sol- & sojaskrå (23%DF) d 106 -> faring 76 Lav fiber (13% DF) d 106 -> faring 85 19

Fibre og pattegrises vitalitet Høj fibre fra roepiller, sojaskaller & solsikke gav følgende positive effekter: (Loisel et al., 2013) Lav fibre Høj fibre Råmælksoptag (grise < 900 g): 137 g 216 g Minutter fra fødsel til råmælk 29 min 25 min Dødelighed fødsel -> fravænning 14.7 % 6.2 % 20

Fibre: Effekt på fordøjelighed og foderindtag Fordøjelighed af energi falder (standard diefoder) Dag 3 i diegivning: 86% Dag 17 i diegivning: 81% Det fald er sandsynligvis højere for fiberrigt foder Fiberkilden påvirker foderoptagelsen (Krogh et al., upubl.) Lav fiber kontrol (15% DF): 5.9 kg/d Lucerne (20% DF): 6.2 kg/d Sukkerroe-fibre (20% DF): 5.6 kg/d 21

Fibre: Effekt på soens mælkeydelse 36 søer blev fodret med 3 forskellige fiber-blandinger Kontrol: Lucerne: Sukkerroe-fibre: Lavt fiber-indhold (15% DF) Højt fiber-indhold (20% DF) Højt fiber-indhold (20% DF) Mælkens sammensætning: Protein: Lavt indhold for lucerne-gruppen (men bedst tilvækst!) Fedt, laktose og tørstof: Ingen ændringer 22

Fibre: Effekt på kuldets tilvækst Kuldtilvækst, kg/dag 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 2-7 7-14 14-21 21-28 Dage i diegivning Kontrol (15 % fibre) Lucerne (20 % fibre) Roepiller (20 % fibre) 23

Fibre: Foderindtag Foderindtag kg/dag 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 Kontrol (15 % fibre) Lucerne (20 % fibre) Roepiller(20 % fibre) Uge i diegivning 24

Hvad arbejder vi på lige nu? Vi opererede 10 søer (4-8 april), 5 katetre i hver Vi undersøger: 1) Hvornår laves råmælken (ugentlige blodprøver sidste måned) 2) Hvor meget arbejder livmoderen under faringen (ve-arbejde) 3) Hvad betyder fibre (energi) og mineraler for a) Råmælksproduktionen b) Livmoderens sammentrækninger under faringen 25

Konklusion Fibre til drægtige og diegivende søer: Fiberkilden er vigtig!! Roepiller, pektinfoder, lucerne Fibre i drægtighed og sendrægtighed: Dødfødte, forstoppelse, evt. faringslængde eller behov for faringshjælp Soens råmælksydelse Mælkeydelsen falder IKKE når der bruges foder med højt fiber Foderoptagelsen KAN falde (store andele roepiller) Fordøjeligheden af foderet falder på top-laktation, og det fald formodes at være større ved højt fiberindhold. 26

Forslag! Undgå markant skifte i fiberkilde ved overgang fra drægtighedsfoder til diefoder (7-14 dages tilvænning) Overvej om fiberkilde/indhold omkring faring bør ændres for at reducere dødfødte/dødelighed Lavere foderstyrke end 3,5 FEso/dag før faring kan være et problem Sæt først foderstyrken ned, når der er mælk i patterne Hurtig stigning i foderoptag efter faring (til søer med store grise) 27