Hvorfor er kost og ernæring vigtig?



Relaterede dokumenter
... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Velkommen i Session 2

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Behandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Syg og sulten en kedelig cocktail

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Skaberen nøder Mennesket til at spise for derigennem at opretholde Livet, indbyder ham dertil gennem Appetitten, og lønner ham derfor gennem Nydelsen.

Patienten som kunde. Hvad siger forskningen om hospitalspatientens behov og ønsker til måltidet? Christian Coff, docent og ph.d. Absalon 12.

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Ernæringsdagbog VÆR OPMÆRKSOM PÅ KONTAKT OG MERE VIDEN. en sygeplejerske fra sengeafsnittet på Hjerte-Lungekirurgisk

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ernæring ved genoptræning

Udredning af årsagen til dårlig ernæringstilstand

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Ernæringsscreening af hjemmeboende +75 årige som får forebyggende hjemmebesøg

sygehuse Temadag Århus Sygehus 29. November 2010 Mette Holst Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, PhD Universitetshospital & Aalborg Sygehus, Århus

Mette Merlin Husted, RD, stud.scient Kirsten Færgeman, RD, cand.scient.

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab. Et udviklingsprojekt med støtte fra SST

NutriDia. Et beslutningsstøtteredskab mellem patient og professionel hos cancerpatienter med vægttab

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

ERNÆ- RINGS- VURDE- RING

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Is MORE enough? DSKE 2012

Gruppe A Diabetesmidler

DSKE - Temadag Sonderernæring den

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

Mellemmåltider et projekt med Kræsevogn

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

Energibalance og kostsammensætning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling

Region Hovedstaden. Projekt VIRKER HVERDAGEN

Konsekvenser: Hvorfor genindlæggelser? Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand?

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Lungebetændelse/ Pneumoni

Ernæringsplan Valg af produkter og beregninger. Annette Thurøe Klinisk diætist Geriatrisk afdeling G, OUH

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Det handler derfor om en hurtig indsats med den rigtige kosttype, eller endnu bedre en generel forebyggende indsats.

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Livskvalitet & funktionsevne

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Højt blodsukker hyperglykæmi

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

Type 1 diabetes patientinformation

KLASSISK, KVALITET & GODE RÅVARER

Hvad siger forskningen om mad til ældre?

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Hvorfor er det så vigtigt med nok næring og hvilke konsekvenser får det, når vi ikke lykkes?

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Den palliative KOL-patients behov

Kostformer - til borgere med særlige behov. Madservice Viborg

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S11Vy Dato: kl

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

Forum for Underernæring

Kost hånd bog. for hjemmeboende

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

Transkript:

Hvorfor er kost og ernæring vigtig? Rehabilitering, forebyggelse af sygdom og (gen)indlæggelse God Mad- Godt Liv. Knudshoved 17.08.11 Mette Holst. Klinisk Sygeplejespecialist, MKS, Phd. Center for Ernæring og Tarmsygdomme, Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Universitetssygehus

Hvad er underernæring Underernæring er en tilstand hvor indtaget af næring er nedsat, med følger for kroppens sammensætning og funktion. Ernæringsrisiko er: Faktorer relateret til ernæringstilstand, der øger patienters risiko for komplikationer og for tidlig død. Ernæringsintervention vil bedre det kliniske forløb. Jensen et al.. JPEN 2010;34:156-9 & Clin Nutr 2010;29:151-3. Stratton et al 2003

Case: Leif 74 årig mand, indlagt med opblussen i KOL 174 cm, 68 kg; BMI 22 Hjemme ilt bruger. Får ingen hjælp Rask hustru, som dog har diabetes. Spiser efter eget udsagn som en fugl. Vægttab? Under indlæggelses har pt. spist lidt mere og fået ernæringsdrik

Patienter i ernæringsrisiko på danske hospitaler Number of patients % 70 60 50 40 30 20 10 0 Gastrosurgery Ortopedic Internal medicine All Risk score < 3 Risk score >=3 Rasmussen 2004

MORE Studiet Aalborg Sygehus 2010 22 afdelinger alle specialer Journal audit (%) Risiko iflg journal 34 Patienter med vægttab < 3 mdr 26 Energiindtag > 75%* 68 Proteinindtag > 75%* 52 Fået serveret mellem måltider og 55 protein/tilskudsdrikke* *Patienter i ernæringsrisiko ved screening

Ernæringsrisiko blandt ældre i primærsektoren. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 47% 25% 10% Plejehjem Plejebolig Hjemme A.M.Beck 2001. Kostindtag hos ældre danske borgere.

Unge, raske mænd, fik ca 2/3 af deres energibehov dækket i 24 uger, herefter almindelig kost i 24 uger Effect of semi-starvation Keys et al. 1950 120 1500 Kcal/day Percent of initial value 100 80 60 40 20 Body weight Grip strength Fitness score Albumin 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Week Keys et al. 1950. Minnesota semi-starvation study 1944-45

Psykiske konsekvenser Effect of semi-starvation Keys et al. 1950 160 140 1500 Kcal/day Percent of initial value 120 100 80 60 40 Depression score Easy exhaustion Forgetfulness 20 0 0 4 8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 Week Keys et al. 1950. Minnesota semi-starvation study 1944-45

Forskellen på rask og syg

Metaboliske konsekvenser af utilstrækkeligt kostindtag under sygdom Energiomsætning Proteinnedbrydning op mod 750-1000 g muskelmasse pr. døgn (10% af muskelmassen på 1 uge med feber). Insulinresistens Glucogenese Lipolyse Ekstracellulær vand og natriumretention Insulinsekretion falder, glukagon øges. Glykogenolyse i lever frigiver glukoselagret. Glukoneogenese, der i leveren omsætter aminosyrer, lactat og glycerol til glukose. Lipolyse i fedtvæv, hvor triglycerider omdannes til frie fede syrer + glycerol. Fedtsyrerne omdannes til ketonstoffer.

Energireserver Hvilke? Hvor længe? Fedt 15 kg / 135.000 kcal Ca. 60 dage - når man ikke er syg Protein 6 kg / 24.000 kcal? - afhænger af graden af sygdom Glykogen - muskler 0,150 kg / 615 kcal Glykogen - lever 0,075 kg / 308 kcal Bruges ved træning, nedbrydes ved sygdom Ca. 24 timer

Underernæret patient

Konsekvenserne af underernæring Apati, træthed Hårtab Muskeltab Knogleskørhed Inkontinens Depressionslign sympt Anoreksi, appetitløshed Infektioner Immunforsvaret Lungefunktion Hjertefunktion Forlænget rekonvalescens Hudproblemer Mobilitet Ødemer Sårheling Keller HH, 2003; De Luis DA 2006; Correia MI 2003; Holst M 2009 Mortalite t

Mortalitet relateret til alder og BMI Potter 1988

Hvorfor er underernæring hos ældre problematisk? Større risiko for sygdom og komplikationer til sygdom flere og længere indlæggelser Nedsat sårheling Dårligere hukommelse og koncentration Nedsat muskelmasse, - mobilitet, - lunge- og hjertefunktion Øget faldtendens Øget behov for hjælp i hjemmet Længere genoptræningsforløb

Fysiske forhold og sygdom der påvirker ernæringstilstanden, specielt hos ældre Akut sygdom / hospitalsindlæggelser Kronisk sygdom. KOL / Gigt / diabetes Stort medicinforbrug Nedsat fysisk funktionsevne Nedsat kostindtag pga. Manglende sultfornemmelse Nedsat appetit Hurtig mæthedsfornemmelse Nedsat smagssans Spise / synkeproblemer Dårlig tandstatus Forkerte diæter

Ernæring og medicin

Evidensen for ernæringsterapi 1. Forebyg vægttab 2. Bevar muskelmasse

Effekten af ernæringsterapi Komplikationer Dødelighed Stratton RJ 2003

Association mellem indtag og død Patienter som indtog < 50% af energi = 4 X øget dødelighed < 6 måneder(p=0,002) Patienter som indtog < 50% af protein = 3 X øget dødelighed < 6 måneder(p=0,002

Hjælper ernæringsterapi til ældre?

Effekt af tidlig postoperativ ernæring 30 25 20 15 10 Infektion - Infektion 5 0 Ernæring -Ernæring R. Beier-Holgersen and S. Boesby. Influence of postoperative enteral nutrition on postsurgical infections. Gut 39 (96):833-835, 1996.

Hvis bare det var så let

Hvorfor spiser patienterne ikke Tab af appetit pga. cytokiner Tidlig mæthedsfølelse Madens smag og lugt Kvalme og opkast Mavesmerter Andre smerter Madlede Manglende forståelse Manglende overskud / ligegyldighed / depressiv tilstand Fasteregimer Bivirkninger af medicin eller utilstrækkelig medicinering Dårlig lejring og manglende hjælp Mundhygiejne/tandstatus Andre årsager f.eks sociale og psykiske Orreval 2004; Meyenfeldt 2005; Holst 2009

Mellemmåltider til småt spisende patienter Småt-spisende patienter har brug 5-8 energi- og proteinrige måltider daglig. Mellemmåltider serveres ikke for- eller indtages af patienterne. Lassen 2005; Hickson 2007; Xia 2006

Til sygeplejen om ernæring Patienter vil gerne tale om vægttab og manglende kostindtag, men tager ikke initiativet selv. Patienter ved ikke hvad der er godt for dem at spise når de er syge. Patienter tror de er alvorligt syge når de taber sig. Ingen har appetit når man har ondt eller kvalme. Manglende appetit er ikke grund til ikke at spise. Maden hjælper først når den er spist og medicinen først når den er taget Dårlig ernæringstilstand klares ikke på en uges indlæggelse.

Case: Patient med KOL 74 årig mand, indlagt med opblussen i KOL 174 cm, 68 kg; BMI 22 Hjemme ilt bruger. Får ingen hjælp Rask hustru, som dog har diabetes. Spiser efter eget udsagn som en fugl. Vægttab? Under indlæggelses har pt. spist lidt mere og fået ernæringsdrik

Case Pt`s risikofaktorer nu og i de kommende 3 mdr. Patienten skal udskrives midt på denne uge. Hvad kan du/ I gøre ernæringsmæssigt for pt.

Tak for opmærksomheden