Graviditeter og fødsler blandt stofmisbrugere i Danmark 1990 - Udarbejdet af Embedslægeinstitutionen for København og Frederiksberg Kommune 2004
Tak til: Isabella Høgne Midjord. Cand. Ocon, Ph.D - for bearbejdelse af statistisk materiale Embedslæge Henrik Sælan, Ph.D. for faglig sparring og god vejledning Sundhedsstyrelsens 4. kontor for godt samarbejde og levering af data Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen for økonomisk støtte 2
Indholdsfortegnelse RESUME... 4 BAGGRUND OG FORMÅL... 5 METODE... 5 TIDLIGERE STUDIER... 6 POPULATIONER... 6 Provokerede aborter... 7 Spontane aborter... 9 Andre aborter... 9 Dødfødsler... 10 Fødsler... 11 ABSTINENSBØRN... 13 DØDELIGHED BLANDT BØRN AF MØDRE KENDT I BEHANDLINGSSYSTEMET... 13 FORDELING PÅ AMTER... 13 KØBENHAVNS KOMMUNE... 14 FREDERIKSBERG KOMMUNE... 14 KØBENHAVNS AMT...15 FREDERIKSBORG AMT... 15 ROSKILDE AMT... 15 VESTSJÆLLANDS AMT... 16 STORSTRØMS AMT... 16 BORNHOLMS AMT... 17 FYNS AMT... 18 SØNDERJYLLANDS AMT... 18 RIBE AMT... 18 VEJLE AMT... 19 RINGKØBING AMT... 19 ÅRHUS AMT... 20 VIBORG AMT... 20 NORDJYLLANDS AMT... 21 OPSUMMERING FOR AMTERNE... 21 INDSATSOMRÅDER... 22 KONKLUSION... 23 3
Resume Der er jævnligt både politisk diskussion og mediemæssig interesse omkring udsatte børns vilkår i Danmark. En del af disse børn kommer fra familier med misbrugsproblemer. Undersøgelsen her er et forsøg på, at finde frem til, hvor mange graviditeter og ikke mindst levendefødte børn, kvindelige stofmisbrugere får. Kvinder i stofmisbrug er typisk karakteriseret ved en kort skoleuddannelse, dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og opvækstforhold præget af misbrug, vold, kriminalitet og incest. Mange har et yderst aktivt sexliv med mange partnere. Kvindernes forhold til prævention er ofte præget af usikkerhed og ambivalens, hvor nogle af kvinderne har urealistiske romantiske drømme om graviditet og moderskab, som en del af vejen mod større social tryghed. Andre har en laden-stå-til holdning, som på et tidspunkt resulterer i en eller flere uønskede graviditeter. Rapporten bygger på en registerundersøgelse, der afdækker antallet af graviditeter blandt stofmisbrugere i behandling i Danmark fra 1990. Data er efterfølgende sammenlignet med en 10 gange større population udtrukket fra baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen viser overordnet, at disse udsatte kvinder stort set får samme antal børn som den øvrige befolkning dvs. 1,6 1,7 barn pr. kvinde men ca. 2½ gang flere provokerede aborter. Resultatet skal ses i lyset af, at denne gruppe af kvinder må beskrives som nogle af de hårdest belastede kvinder, med dårlige forudsætninger for at tage vare på egne børn. Blandt de levendefødte børn er der en tre gange større dødelighedsrate blandt misbrugernes børn særligt i de første 2 leveår i forhold til baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen finder også, at omkring 6% af de levende fødte børn fødes med abstinenssymptomer, heraf bliver ca. halvdelen født af mødre, der hverken før eller efter fødslen kommer i stofmisbrugsbehandling. Der ses en forskel mellem Øst- og Vestdanmark i antallet af graviditeter og fødsler. For Sjælland er der samlet set tale om et lavere antal både fødsler og provokerede aborter end i resten af landet særligt for aldersgruppen 14 24 årige. Dette skal ses i sammenhæng med at 54% af alle stofmisbrugere i behandling er indskrevet på Sjælland (). Det højere antal af både aborter men særligt fødsler blandt de 14 24 årige i Fyn og Jylland, er særligt udtalt i de tyndest befolkede amter. Det betyder med andre ord, at der fødes relativt flere børn i Fyn og Jylland sammenlignet med andelen af stofmisbrugere i behandling. Rapporten peger på forskellige indsatsområder og diskuterer løsningsmodeller for, hvor der kan sættes ind, hvis antallet af graviditeter og fødsler blandt kvindelige stofmisbrugere skal reduceres. Cand. Scient. Soc. Mette Harbo Embedslægeinstitutionen København og Frederiksberg Kommuner 4
Baggrund og formål I det forebyggende arbejde med udsatte grupper har Embedslægeinstitutionen for Københavns & Frederiksberg Kommuner blandt andet sat initiativer i gang over for kvindelige stofmisbrugere i samarbejdsprojekter med Reden i København og Familieambulatoriet på Hvidovre Hospital. Antikonception, graviditet og seksuelt overførbare sygdomme har været fokusområderne. Hidtil har det ikke været systematisk undersøgt, hvor mange undfangelser herunder også børn stofmisbrugere får, samt hvilken vej tendensen går. I sommeren 2003 tog Embedslægeinstitutionen initiativ til at gennemføre en registerundersøgelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsens statistiske kontor. Ønsket var, at fremkomme med bedst mulige skøn over antallet af undfangelser fordelt på hhv. aborter og børn. Undersøgelsens resultater skal bruges til at kvalificere de forebyggende tiltag og dermed mindske både menneskelige og samfundsøkonomiske belastninger. Undersøgelsen arbejder ud fra en hypotese som lyder: Stofmisbrugere i Danmark har samme antal graviditeter som normalbefolkningen, men med et højere antal provokerede aborter og et lavere antal levende fødte børn. Undersøgelsen bygger endvidere på en antagelse om, at: Kvinder der på noget tidspunkt bliver kendt i Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling har livsvilkår, der udgør en betydelig risiko for deres børn. Det betyder, at undersøgelsen ikke engagere sig i om undfangelserne er sket før, under eller efter et behandlingsforløb. Undersøgelsens formål er, at vise et billede af omfanget og udviklingen i graviditeter inden for denne gruppe. Endelig er der ikke taget højde for de spontane aborter, som ikke er blevet registreret i sundhedsvæsnet. I første del af artiklen præsenteres tallene for hele landet for både stofmisbrugere og for kontrolgruppen. I det efterfølgende bliver graviditetsmønstrene for stofmisbrugerne opdelt på amtsniveau. Metode Undersøgelsen bygger på registeroplysninger, hvor der er udtrukket data fra nedenstående registre: Stofmisbrugere i behandling 1996 Fødselsregistret 1990 Abortregistret 1990 Landspatientregistret 1996 CPR. registret Undersøgelsens population består af alle kvinder, der på noget tidspunkt mellem 01.01.96-31.12.01 har været kendt i Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling eller kvinder, der har født børn med stofabstinenssymptomer. De kvinder, hvis børn var fundet via Landspatientregistret på grund af børn med stofrelaterede abstinenssymptomer opdeles i to kategorier, henholdsvis kvinder kendt eller ikke kendt i behandlingsregistret. De kvinder, som ikke var kendt i behandlingsregistret blev lagt sammen med dem, der blev fundet i behandlingsregistret i tidsperioden. Sammenlagt udgjorde gruppen den såkaldte indeksgruppe på i alt 4.698 kvinder. 5
Hele indeksgruppen blev herefter sammenkørt med fødsels- og abortregistret, hvor både antal af begivenheder og årstal for begivenheden blev udtrukket fra 1990 -. Alle kvinder og børn fik fastlagt deres vitalstatus, dvs. om de var døde eller levende pr. 31.12.01. For hver indekskvinde blev der herefter udtrukket 10 tilfældige kontroller fra CPR. registret. Dette udgjorde den samlede kontrolgruppe på i alt 46.819 personer. Kontrolgruppen blev ligeledes sammenkørt med fødsels- og abortregistret på samme måde som indeksgruppen. Der er således tale om en deskriptiv registerundersøgelse med en 10 gange større kontrolgruppe. Det betyder, at det endelige output viser os, hvor mange børn, aborter (provokerede og spontane) samt dødfødsler kvinder i stofmisbrugsbehandling mellem 96 01 har fået siden 1990. Vi ved, hvor mange kvinder, der føder børn som diagnosticeres med abstinenssymptomer i og uden for behandlingssystemet, og vi kender deres vitalstatus og kan sammenligne tallene med et 10 gange større udsnit af baggrundsbefolkningen. Undersøgelsen er anmeldt til datatilsynet og godkendt med journalnummer 2003-53-0844 Tidligere studier Der har ikke tidligere været foretaget en lignende landsdækkende undersøgelse omkring stofmisbrugere og deres graviditetsmønster. I 1986 kunne man dog i Månedsskriftet for Praktisk Lægegerning læse en artikel af Iwan Mark, der i forbindelse med indførelse af depotmedroksyprogesteron acetat (P-sprøjte) blandt stofmisbrugere i Århus Kommune rapportere om graviditeter og fødsler. Undersøgelsen dækker 69 undersøgte kvinder, hvor i alt 32 af dem har været gravide 47 gange. Heraf gennemførte 12 kvinder til fødsel 20 gange. Kvinderne var meget unge, og graviditeterne uplanlagte og uønskede. Derudover fandt undersøgelsen en øget hyppighed af kønssygdomme og underlivsbetændelser. Populationer Undersøgelsen finder 4.698 kvinder der enten har været i behandling mellem 1996 eller født børn med stofabstinenssymptomer. Denne gruppe sammenlignes med 46.819 kontrolpersoner i alderen 14 60 år pr. 31.12.01 De 4.698 kvinder bliver i alt gravide 5.494 gange mellem 1990. Graviditeterne fordeler sig på 2.424 levende fødte børn (44%), resten bliver til hhv. aborter og dødfødsler, hvoraf langt de fleste er provokerede aborter (46%). 6
Provokerede aborter Figur 1 Provokered aborter pr. 1000 1990 - Indeks- og kontrolgruppe Total provo. abortsrate 2,00 1,80 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 Indeks Kontrol 0,20 0,00 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År Figur 1 viser provokerede aborter pr. 1000 fordelt på indeks- og kontrolgruppe fra 1990. Det fremgår, at indeksgruppen får mellem 2 2,5 gange flere provokerede aborter end kontrolgruppen. Samtidig viser tendensen at indeksgruppen i senere år får stadig flere provokerede aborter, mens tendensen er modsat for kontrolgruppen. At tendensen er stigende for indeks gruppen kan betyde to ting. Enten ender flere graviditeter i en provokeret abort eller, der er et øget antal undfangelser i indeksgruppen. Det vil tal nedenfor belyse. 7
Figur 2. 2,50 2,00 Andel af kvinder med provokeret abort opgjort efter alder 1990 - Indeks- og kontrolgruppe i procent % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent 1,50 1,00 0,50 0,00 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 Aldersgruppe Figur 2 viser ved hvilken alder en provokeret abort foretages og er dermed en nøglefigur i forhold til forebyggelse af uønskede graviditeter. I alderen mellem 17 29 år sker langt størstedelen af de provokerede aborter, hvorefter kurven følger resten af befolkningen. Dog er det værd at bemærke, at der kan være en forbyggende gevinst helt op til slutningen af 30 erne. 8
Spontane aborter Figur 3 2,00 1,50 Andel af kvinder med registreret spontan abort opgjort efter aldersgruppe 1990 - Indeks- og kontrolgrupper i procent % af alle i indeksgruppe Procent 1,00 9 % af alle i kontrolgruppe 0,50 0,00 14 1519 2024 2529 3034 3539 4044 4549 5054 5560 Aldersgruppe Af figur 3 kan vi se at de spontane aborter (der bliver registreret) sker tidligere i livet hos indeksgruppen end hos kontrolgruppen. I gruppen 20 24 årige er hyppigheden 3 gange større. Andre aborter Figur 4 0,50 0,45 0,40 0,35 Andel af kvinder med andre aborter opgjort efter alder 1990 - Indeks- og kontrolgrupper i procent % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0,00 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Aldersgruppe 9
Figur 4 dækker over andre typer af aborter end provokerede eller spontane. Det er tale om et meget lille antal for både indeks- og kontrolgruppen. Tallene omfatter bl.a. døde fostre før 28. uge, ekstrauterine graviditeter og mola. De to grupper følger stort set hinanden, dog med en mindre overhyppighed for indeksgruppen blandt de 17 24 årige. Overhyppigheden af døde fostre i denne aldersgruppe kunne evt. skyldes moderens livsomstændigheder. Det ser ud til, at stofmisbrug og dårlige livsbetingelser ikke øger risikoen for ekstrauterine graviditeter eller andre uregelmæssige graviditeter. Dødfødsler Figur 5 Andel af kvinder med dødfødt barn opgjort efter aldersgruppe 1990 - Indeks- og kontrolgrupper i procent 0,40 % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent 0,20 0,00 14 1519 2024 2529 3034 3539 4044 4549 5054 5560 Aldersgruppe Figur 5 viser andelen af dødfødsler for indeks- og kontrolgruppen fordelt efter alder. Der er tale om meget lave absolutte tal, og der ses kun en svag overhyppighed i indeksgruppen. Dødfødsler er fostre der dør efter 28. svangerskabsuge. 10
Fødsler Figur 6 Andel af kvinder med mindst et barn opgjort efter aldersgruppe 1990 - Indeks- og kontrolgruppe i procent 12 10 8 % af alle i indeksgruppe % af alle i kontrolgruppe Procent 6 4 2 0 14 1519 2024 2529 3034 3539 4044 4549 5054 5560 Aldersgruppe Figur 6 viser andelen af kvinder i indeks- og kontrolgruppen, der har mindst 1 barn fordelt efter alder. Det fremgår at indeksgruppen tidligere får børn og i aldersgruppen 20 29 årige har flere mindst 1 barn sammenlignet med kontrolgruppen. Billedet skifter dog efter de er fyldt 30 år, så har en lidt større andel af kontrolgruppen mindst 1 barn. Nedenfor vises fertilitetsraten pr. 1000 fra 1990. Figur 7 2,00 1,80 Fertilitetsrate pr. 1.000 1990 - Indeks- og kontrolgruppe Indeks Kontrol 1,60 Total fertilitetsrate 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0,00 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 År 11
Figuren viser, at kontrolgruppen får ca. 1,7 barn pr. kvinde og at dette tal har ligget forholdsvist stabilt siden begyndelsen af 1990 erne. Vi kan også se, at indeksgruppen får lidt færre børn. Dog er tendensen stigende i de senere år og forskellen mellem indeks- og kontrolgruppen snævres ind. var således et rekord år både for antallet af fødsler og provokerede aborter i indeksgruppen. Endnu en ting, der er vigtig at bemærke, er at tallene viser at både for provokerede aborter og for fødsler finder begivenheden sted 10-15 år før den gennemsnitlige indskrivningsalder til stofmisbrugsbehandling 1. Dette er med til at komplicere en forebyggende indsats. Det betyder nemlig, at langt størstedelen af undfangelserne sker inden indskrivning i stofmisbrugsbehandlingsinstitutioner og, vi ved ikke om kvinderne på dette tidspunkt havde kontakt til én instans eller flere, som kunne diskutere antikonception med dem. Det er derfor vanskeligt med en målrettet indsats. Dog er der store amtslige forskelle, særligt for alder ved fødsel, som vi vil se i det senere. I figur 8 er alle data sammenstillet, hvilket gør det muligt at svare på hypotesen, der lød: Figur 8 Stofmisbrugere i Danmark har samme antal graviditeter som normalbefolkningen, men med et højere antal provokerede aborter og et lavere antal levende fødte børn. Andel af kvinder efter type af begivenhed i procent 70,00 60,00 50,00 Note - summen bliver mere end 100, da nogle kvinder forekommer flere gange i samme kategori % af alle kvinder i indeksgruppe Alle kvinder i Indexgruppe n = 4698 % af alle kvinder i kontrolgruppe Alle kvinder i Kontrolgruppe n= 46819 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Spontan Provokeret Andre Dødfødte Fødsler Ingen begivenhed Af figur 8 kan vi se, at indeksgruppen fortrinsvis har væsentligt flere provokerede aborter men kun lidt færre fødsler end kontrolgruppen. Kategorierne af spontane, andre og dødfødsler er der ingen nævneværdig forskel og i disse kategorier er det absolutte antal lavt. Med hensyn til det samlede antal af graviditeter er der i figuren opstillet en ekstra kategori, der viser andelen af de kvinder både indeks og kontrol der ikke har haft en begivenhed. Man ser, at flere kvinder i kontrolgruppen ikke har haft graviditeter, eller sagt omvendt indeksgruppen bliver mere gravid end kontrolgruppen, og disse 1 Gennemsnitsalderen for nyindskrevne (første gang de modtager behandling for deres misbrug) personer i stofmisbrugsbehandling er 27,9 år, 4. kontor i Sundhedsstyrelsen 2004. 12
graviditeter ender primært i fødsler, dernæst i provokerede aborter. En mindre restgruppe fordeler sig på andre typer af aborter. Ud af undersøgelsen kom der flere andre interessante oplysninger, som ikke var nødvendige for at besvare hypotesen. De bliver gennemgået nedenfor. Abstinensbørn Denne undersøgelse fandt via Landspatientregistret de børn, der havde stofabstinenser ved fødslen. Alle børn der siden 1996 fik tildelt stofabstinensdiagnosekoder blev udtrukket og koblet med moderens CPR. nr. Efterfølgende blev der foretaget en sammenkørsel, der viste om moderen til disse børn på noget tidspunkt var indskrevet i behandlingsregistret. Registerudtrækkene viser, at 518 børn mellem 1996 er født med erkendte stofabstinenser. Det svarer til 86 børn pr. år. Af de 518 børn blev de 243 født af en mor, der ikke er kendt i behandlingssystemet. 275 børn blev født af en mor, der er kendt i behandlingssystemet - 20 af disse børn er født som 2. barn. Tabel 1. Antal af børn født med abstinenssymptomer mellem 1996 Mor kendt i behandlingssystemet Mor ej kendt i behandlingssystemet Total 275 243 518 Dødelighed blandt børn af mødre kendt i behandlingssystemet I det det absolutte tal er lavt for antallet af børn, der dør, giver få ekstra dødsfald store udslag for et enkelt år. Det giver derfor ingen mening, at undersøge dødelighed fordelt på alderstrin. Det vi dog kan se af registerudtrækkene er, at børn af kendte stofmisbrugere har en 3 gange (17 pr. 1000) højere dødelighedsrate i forhold til børn af baggrundsbefolkningen (6 pr. 1000) blandt de børn født mellem 1990 i hver gruppe. Fordeling på amter Ovenfor er undersøgelsens resultater gennemgået for hele landet og sammenlignet med baggrundsbefolkningen. I det følgende er resultaterne yderligere opgjort på amter samt for København og Frederiksberg Kommuner. For overskuelighedens skyld er data fra kontrolgruppen udeladt, det er udelukkende data over stofmisbrugspopulationen, der er vist. Er man særligt interesseret i at sammenligne et eller flere amter udfra fertilitetsdata kan disse findes hos Danmarks Statistik. Fra landstallene blev det klart at fødsler og provokerede aborter udgjorde langt den største andel af alle graviditeter blandt både stofmisbrugere og baggrundsbefolkningen. Det er også i disse to kategorier, fødsler og aborter, at en forebyggende indsats giver mening, derfor vil der udelukkende blive vist og diskuteret amtslige tal og forskelle, når det gælder fødsler og provokerede aborter. Tallene er vist ved to forskellige fremstillinger. Den ene figur viser andelen af fødsler og aborter fordelt på aldersgrupper for det enkelte amt i forhold til landsgennemsnittet blandt stofmisbrugskvinderne og den anden figur viser udviklingen i de samlede fødsels- og abortrater fra 1990 for det enkelte amt. For amter med et 13
lille befolkningsgrundlag giver rate opgørelserne (pr. 1000) ikke altid mening, da få begivenheder kan give store udslag, men de absolutte tal vil fremgå for hvert amt. Alle amts figurer er vist sidst i artiklen fordelt på aldersgrupper i procent samt udviklingen over tid pr. 1000. Københavns Kommune For de 14 24 årige i Københavns Kommune ligger andelen af særligt fødsler, men også aborter lavere end landsgennemsnittet. For de 25 35 årige ligger niveauet svagt over landsgennemsnittet. Tendensen i udviklingen fra 1990 er, at Københavns Kommune har haft forholdsvis højt antal af aborter indtil 1999 herefter er tallene faldet til under landsgennemsnittet. Også antallet af fødsler har ligget under landstallene indtil 1996, hvorefter tendensen for antallet af fødsler har været stigende. Københavns Kommune n = 1105 n = 253 n = 225 Levende fødte børn i alt 454 - Provokerede aborter - 650 Frederiksberg Kommune Andelen af fødsler og aborter for i aldersgrupperne 14 24 årige er under landstal særligt antallet af fødsler. Fra 25 års alderen følger aborttallene de danske tal, mens der er flere fødsler for de 24 34 årige. Tendensen for både fødsler og aborter ser ud til at have været faldende fra 1990 1995, fra 1996 er tendensen svagt stigende. Frederiksberg Kommune n = 86 n = 17 n = 18 Levende fødte børn i alt 35 - Provokerede aborter - 41 14
Københavns amt Antallet af fødsler og aborter fordelt på aldersgrupper i Københavns amt følger tæt den generelle tendens i Danmark, dog med en anelse færre fødsler for de 25 29 årige. For hele perioden har Københavns amt foretaget flere aborter end landsgennemsnittet med en svagt stigende tendens og der har som en stabil tendens været lidt færre fødsler. Københavns amt n = 473 n = 107 n = 103 Levende fødte børn i alt 217 - Provokerede aborter - 312 Frederiksborg amt Antallet af fødsler og aborter fordelt på aldersgrupper i Frederiksborg amt følger tæt den generelle tendens i Danmark, dog er antallet lavere for begge kategorier for de 20 24 årige. Tendensen peger på, at der er et svagt fald i antallet af fødsler, der siden 1996 har ligget under landsgennemsnittet, hvorimod der er en stigning i antallet af aborter. Frederiksborg amt n = 229 n = 58 n = 42 Levende fødte børn i alt 107 - Provokerede aborter - 119 Roskilde amt For de 20 24 årige ligger antallet af fødsler og aborter klart under landsniveau særligt lavt er fødselsantallet for denne aldersgruppe. For de 25 29 årige er antallet af fødsler lidt over landsniveau ellers følger antallet for både fødsler og aborter tæt landstallene. Tendensen er svagt faldende for 15
antallet af fødsler og ligger under landsniveau, det samme gør sig gældende for antallet af aborter særligt siden 1996. Roskilde amt n = 142 n = 27 n = 27 Levende fødte børn i alt 51 - Provokerede aborter - 56 Vestsjællands amt For de 20 24 årige er antallet af både fødsler og aborter lidt under niveauet for Danmark generelt. Herefter følger antallet for aborter landstallene, hvorimod antallet af fødsler ligger over niveau for de 25 34 årige. Den generelle tendens fra 1990 for både fødsler og aborter følger i store træk landstallene. Vestsjællands amt n = 214 n = 61 n = 41 Levende fødte børn i alt 141 - Provokerede aborter - 100 Storstrøms amt Antallet af fødsler fordelt på aldersgrupper ligger for alle aldre over landsgennemsnittet. Som eneste amt på sjælland gælder det også for de 20 24 årige. Provokerede aborter følger landsgennemsnittet, dog lidt lavere for de 14-19 årige. Tendensen for Storstrøms amt er, at antallet af fødsler er stigende særligt siden 1997, men antallet af provokerede aborter har ligget under landsgennemsnit men siden 1997 er øget lidt og nu ligger på niveau med landstallene. 16
n = 189 Storstrøms amt n = 56 n = 36 Levende fødte børn i alt 133 - Provokerede aborter - 102 Bornholms amt Tallene er så små, at en landssammenligning ikke giver meget mening, derfor er kun de absolutte tal vist. Bornholms amt n = 17 n = 4 n = 3 Levende fødte børn i alt 8 - Provokerede aborter - 7 17
Fyns amt For de 20 24 årige ligger antallet af fødsler lidt over landstallene, mens antallet er lavere i Fyns amt for de 30 34 årige. Antallet af provokerede aborter følger i store træk landsgennemsnittet, dog med et mærkbart knæk i kategorien 30 34 årige. En nærmere analyse af sammenhænge mellem antikonception og behandling kunne eventuelt vise noget interessant. Tendensen siden 1990 har i store træk fuldt landsudviklingen dog ses særligt for provokerede aborter en svag stigning siden1996. Fyns amt n = 416 n = 96 n = 99 Levende fødte børn i alt 191 - Provokerede aborter - 201 Sønderjyllands amt Tallene for Sønderjyllands amt følger stort set landstallene dog med flere aborter i aldersgruppen 14 24 årige og færre fødsler for de 25 29 årige. Både antallet af aborter og fødsler følger i store træk landets udvikling generelt dog med en svag stigende tendens for begge siden hhv. 1995 og 1997. Sønderjyllands amt n = 217 n = 51 n = 56 Levende fødte børn i alt 108 - Provokerede aborter - 95 Ribe amt Ribe amt har landets højeste andel af 14 24 årige stofmisbrugere, der får børn. Kun Nordjyllands amt kommer tæt på. For samme aldersgruppe ligger andelen af provokerede aborter svagt over 18
landsgennemsnittet. For de 25 44 årige følger tallene landsgennemsnittet. Niveauet af fødsler ser ud til at være svagt faldene og har siden 1998 ligget under landsniveauet, dog ses der også en faldende tendens i antallet af provokerede aborter, der de fleste år ligger under landsgennemsnittet. Ribe amt n = 142 n = 51 n = 36 Levende fødte børn i alt 81 - Provokerede aborter - 67 Vejle amt Tallene for Vejle amt fordelt på aldersgrupper følger landstallene dog med 3% flere fødsler blandt de 20 24 årige. Siden 1990 har udviklingen fulgt den generelle udvikling, dog ses en tendens til et fald i antallet af provokerede aborter og en stigning i antallet af fødsler. Vejle amt n = 370 n = 111 n = 78 Levende fødte børn i alt 241 - Provokerede aborter - 194 Ringkøbing amt Tallene for Ringkøbing amt fordelt på aldersgrupper følger landstallene dog med lidt flere fødsler og aborter blandt de 20 24 årige og lidt færre blandt de 25 29 årige. Fra 1990 til 1994 var der en generel faldende tendens for både fødsler og aborter. Fra 1995 1997 skete en markant stigning i antallet af aborter, der dog er faldet tilbage på et lavt niveau som i begyndelsen af 1990 erne. Antallet af fødsler steg ligeledes i 95 96 for derefter at falde lidt igen men var i stedet til 1996 niveau. 19
n = 159 Ringkøbing amt n = 41 n = 38 Levende fødte børn i alt 76 - Provokerede aborter - 67 Århus amt Andelen af 20-24 årige der får foretaget provokeret abort og får børn er ca. 1 % højere i Århus amt end for landet generelt, derudover følger forekomsten af begge dele de generelle landstal. Fra 1990 1996 ses en generel faldende tendens for antallet af både fødsler og aborter. Fra 1996 har tendensen været stigende for begge. Århus amt n = 485 n = 132 n = 124 Levende fødte børn i alt 296 - Provokerede aborter - 286 Viborg amt 4% flere af de 20 24 årige i Viborg amt føder børn end i Danmark generelt også andelen af provokerede aborter er forhøjet for denne aldersgruppe. Tallene udligner sig lidt for de 25 29 årige, men fødsler er stadig højere end landstallene. For de 30 34 årige falder både fødsler og aborter til et meget lavt niveau. Siden 1990 har der været en stigning, der dog er faldet lidt igen i udviklingen for fødsler. Antallet af aborter er ligeledes steget, men ligger stadig langt under niveau med landsgennemsnittet. 20
n = 160 Viborg amt n = 44 n = 35 Levende fødte børn i alt 74 - Provokerede aborter - 64 Nordjyllands amt Kun Ribe amt overgår andelen af fødsler for unge mellem 20 24 årige. Der er tale om 5% flere fødsler for denne aldersgruppe i Nordjyllands amt. For de 25 44 årige følger udviklingen landet som helhed. Andelen af provokerede aborter ligger generelt lidt over landsgennemsnittet for alle aldersgrupper. Siden 1990 har der været en stigende tendens for både antallet af fødsler og aborter. I lå antallet tæt på landsgennemsnittet. Nordjyllands amt n = 294 n = 98 n = 76 Levende fødte børn i alt 211 - Provokerede aborter - 172 Opsummering for amterne Overordnet set tegner der sig et billede med to forskellig rettede tendenser. For amterne på Sjælland dog med undtagelse af Storstrøms amt viser tendensen sammenlignet med landsgennemsnittet en lav andel af graviditeter blandt de helt unge mellem 14 24 år, men med en lidt højere forekomst af både fødsler og provokerede aborter for de 25 44 årige. De øvrige amter på Fyn og Jylland viser den lige modsatte tendens med en høj andel af særligt fødsler blandt de helt unge 14 24 årige. Dette er særligt udtalt i de tyndere befolkede amter som Ribe, Viborg og Nordjyllands amt. Udsvingene er mindre i de større byområder, det vil hovedsageligt sige Fyn og Århus amt. 21
Nedenstående er en figur, der viser fordelingen af antal børn født af stofmisbrugere fordelt geografisk samt en tabel, der sammenholder den relative fordeling af antal fødsler i forhold til fordelingen af behandlingspladser for stofmisbrug i Danmark. Geografisk fordeling af antal fødte børn af stofmisbrugere 1990-1400 1200 1000 Antal 800 600 Fyn og Jylland Sjælland (inkl. Kbh. Kommune) Københavns Kommune 400 200 0 14-24 25-44 Total (14-44) Alder Antallet af fødsler mellem 1990 - i procent sammenholdt med andelen af stofmisbrugere i behandling i fordelt på regioner* Københavns Sjælland (inkl. Absolutte tal for Fyn og Jylland Kommune Kbh. Kommune) hele landet* Procentvis fordeling af 24 % 54 % 46 % 10.426 behandlingspladser Procentvis fordeling af fødsler mellem 1990-19 % 47 % 53 % 2.416 *Bornholm er ikke medtaget i beregningen. Der er født 8 børn af stofmisbrugere på Bornholm mellem 1990. Indsatsområder Undersøgelsen resultater understreger, at der kan og bør ske en forbedring af præventionsindsatsen for denne gruppe. Forbedringen kan deles op i to primære fokusområder. Den første er, at se på systematikken for antikonceptionel vejledning i både sundheds- og socialsektoren, den anden er at øge omfanget og kvaliteten af konkrete interventionsindsatser. Undersøgelsen viser, at det typisk er meget unge kvinder, der bliver gravide og at det sker flere år førend de indgår i stofmisbrugsbehandling. Det betyder, at det sociale system, socialcentre, ungdomspensioner etc. kan have afgørende indflydelse i en præventiv henseende. Sundhedssektoren kan ligeledes spille en større rolle. En øget opmærksomhed på en forbedret antikonceptionel vejledning efter 22
første provokerede abort, vil typisk ramme den yngre del af målgruppen. Endelig er det oplagt at sikre, at en antikonceptionsplan indgår som en fast del af en stofmisbrugsbehandlingsplan, og at dette iværksættes hurtigst muligt efter indskrivningen i behandlingsforløbet. Med hensyn til karakteren af interventionen bør både social- og sundhedsvæsnet arbejde for en lettere adgang til langtidsvirkende antikonception. Der er tale om en gruppe kvinder, hvor krav til præcis og daglig selvadministration af typisk p-piller ikke giver god mening. Man bør også overveje om kondomer og p-piller skal have samme vægt til denne gruppe. I København og flere andre steder i landet ligger kondomer gratis fremme i behandlingsinstitutionerne. De kvinder, der ernærer sig ved prostitution benytter de sig af kondomer, som antikonception til og for at beskytte sig mod hiv og andre kønssygdomme, når de er sammen med kunder, men ikke sammen med kæresten. Det ville være mere hensigtsmæssigt med en tostrenget antikonceptionsstrategi. En der beskytter mod graviditeter (spiral eller p-stav) og en der beskytter mod hiv og andre seksuelt overførbare sygdomme (kondom). Eksempelvis kunne man sikre at hvert amt kan tilbyde gratis oplægning af antikonception samt øget rådgivning til udsatte grupper. For de dårligst fungerende kvinder kunne man endvidere overveje, at der skulle åbnes op for at social- eller sundhedsfagligt personale (ex. gadeplansarbejdere) kunne lave aftaler, hvor man kunne møde op samme dag med en kvinde og få iværksat en præventiv indsats, samme dag som man har kontakt, og motivationen er tilstede hos kvinden. Konklusion Hovedkonklusionerne for denne registerundersøgelse er, at: stofmisbrugssystemet mellem 1990 får flere provokerede aborter end baggrundsbefolkningen. stofmisbrugssystemet mellem 1990 får næsten lige så mange børn som baggrundsbefolkningen. Stofmisbrugskvinderne er yngre, når de bliver gravide sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Der er væsentlige amtslige forskelle i graviditetsmønstret. Fyn og Jylland har en overhyppighed af graviditeter og fødsler blandt de 14 24 årige i forhold til landsgennemsnittet. Det er mest udtalt i de tyndest befolkede amter. På Sjælland ses en mindre overhyppighed i forhold til landsgennemsnittet af graviditeter og fødsler blandt de 25 44 årige. Der fødes relativt flere børn af stofmisbrugere i Fyn og Jylland sammenlignet med andelen af kvindelige stofmisbrugere i behandling fordelt mellem Sjælland og Fyn/Jylland. Der bør ske en øget fokusering i det ungdomssociale system på antikonceptionsvejledning. Der bør ske en øget fokusering i sundhedsvæsnet på udarbejdelse af antikonceptionsvejledning efter abortindgreb blandt unge og socialt dårligt stillede. Der bør sikres, at stofmisbrugssystemet indarbejder antikonceptionsplaner for kvinder indskrevet i behandling. Antikonceptionsvejledning bør i højere grad omfatte langtidsvirkende antikonception så som spiral og p-stav. Kondomer skal anbefales til beskyttelse mod kønssygdomme til denne særlige gruppe. 23