Lægeforeningen Syddanmark Lægestafetten Syddanmark Forskningens vilkår i Syddanmark ikke så ringe endda! Stafetholder Kim Brixen Professor, Institutleder Klinisk Institut, SDU Se tidligere lægestafetter Stafetten er overrakt af Anders Meinert fordi Anders gerne vil vide mere om forskningens vilkår i Syddanmark. Anders vil bl.a. gerne vide, om Kim Brixen oplever, at der er politisk opbakning til at styrke forskningsaktiviteterne, og hvordan det udmøntes. Endvidere fortæller Kim om at forbedre Syddanmarks position i den internationale konkurrence, om kriterier for bedømmelse og godkendelse af forskningsprojekter og om Penkowa-sagen har betydning for forskningens image. Kim fortæller om sin karriere: Han er uddannet fra Aarhus Universitet 1984, hvorfra han også har en ph.d.-grad fra 1996. I 1999 blev han speciallæge i Medicinsk Endokrinologi. I 2000 kom han til Odense Universitetshospital, hvor han siden 2007 har haft delvist orlov fra overlægestillingen for at varetage jobbet som institutleder. Han har desuden været formand for Dansk Knoglemedicinsk Selskab og er aktuelt formand for Dansk Endokrinologis Selskab. Kim havde egentlig regnet med at skulle læse matematik og datalogi, men da ansøgningen skulle sendes af sted, var medicinstudiet og udsigten til at arbejde med mennesker mere attraktiv og han har aldrig fortrudt. Hvorfor lige endokrinologi? I forbindelse med turnustiden blev han sikker på at skulle være mediciner. Både det akutte og diagnostiske arbejde var spændende. Han blev kapret til det endokrinologiske speciale af en kollega, som manglede en forskningsassistent. Det var lidt af et tilfælde, at det lige blev det frem for et af de andre subspecialer. Kursusstillingen blev afviklet på nefrologisk-hæmatologisk og infektionsmedicinske afdelinger, og han var glad for alle tre specialer. En arbejdsdag på instituttet I de seneste år har min hovedarbejdsplads været universitetet, dels som leder af
Klinisk Institut, dels som professor og leder af Kalcium- og Knoglemetabolisk Forskningsgruppe på OUH. Jobbet som institutleder består bl.a. af strategisk ledelse. Fx har jeg medvirket til at udarbejde de overordnede mål for forskningen ved instituttet og OUH, designe de nødvendige virkemidler og dernæst sikre implementeringen af strategien. Det sker ved en lang række møder med kolleger og samarbejdspartnere. I 2007 vedtog vi således en plan om, at fordoble antallet af Ph.d.-studerende over en 5-års periode. Virkemidlerne til at nå dette mål var dels oprettelse af introduktionstipendier, ekspansion af 1/3-ordningen (hvor universitet og hospital hver betaler 1 års løn og det sidste års løn findes ved eksterne fonde) og introduktionsdage for nye Ph.d.-studerende. Det strategiske mål blev nået 1 år før tid, og vi har i dag ca. 200 Ph.d.-studerende på instituttet. Denne satsning har været vigtig, fordi Ph.d.-studerende er hovedmotoren i forskningen og således producerer de videnskabelige resultater, men også fordi vi har brug for mange forskningskyndige læger, sygeplejersker, jordemødre etc. i fremtidens sundhedsvæsen. Som institutleder er jeg med til at udarbejde stillingsbeskrivelser og deltager i ansættelsessamtaler med alle nye seniorforskere på instituttet. Det er selvsagt vigtigt at rekruttere de bedst kvalificerede til fx professorater og lektorater. Det er også en vigtig del af mit arbejde, at afholde medarbejderudviklingssamtaler med professorerne gruppe-medarbejderudviklingssamtaler i de enkelte forskningsenheder og på den måde have fingeren på pulsen i organisationen. Jobbet som professor og leder af en forskningsgruppe indebærer undervisnings- og vejledningsopgaver især i forhold til medicin- og Ph.d.-studerende. Dertil kommer administration hvilket kan oversættes til at skaffe penge ved at skrive ansøgninger til offentlige og private fonde. Selv om det kan lyde lidt kedeligt, så er det faktisk tit i forbindelse med arbejdet med at skrive ansøgninger om nye projekter, at man får de bedste ideer og knytter nye kontakter til forskningskolleger. Ser man sådan på det, så er opgaven pludselig mere inspirerende. Mit liv udenfor instituttet Jeg er 55 år og gift med Pernille Hermann, som er overlæge på Endokrinologisk Afdeling M, OUH. Jeg har tidligere sejlet en del mest som tursejler i weekender og på ferie med familien, men også lidt kapsejlads. For nogle år siden var vi allersidste båd i Fyn Cup. Det vidner om besætningens udholdenhed og stædighed og fortæller måske også, at det er vigtigere at have en god og sjov tur end at vinde. Det er rart, at bruge helt andre sider af sig selv, end dem, man bruger på arbejdet. Og man kan ikke være på vandet mange sekunder, før landjordens stress og jag er forduftet man er simpelthen nødt til at være til stede i nuet for at holde båden i gang. De sidste par år, er det dog ikke blevet til så meget sejlads det er lettere af få besøg af de voksne børn i sommerhuset. Side 2/5
Er der reelt politisk opbakning til at styrke forskningsaktiviteterne i Syddanmark, og hvordan udmøntes den? Der kan ikke herske tvivl om. Både Region Syddanmark, Odense Universitetshospital, regionshospitalerne og Syddansk Universitet har vist vilje og evne til at styrke sundhedsforskningen i de seneste år. Regionsrådet etablerede for ca. 5 år siden Region Syddanmarks Forskningspulje. Det har betydet et markant løft af aktiviteterne. Puljen udmønter aktuelt ca. 15 mio. kroner årligt til en række forskningsprojekter, 20 mio. Kroner årligt til Ph.d.-stipendier og 5 mio. Kroner til post-doc. stipendier. Psykiatrien i Region Syddanmark har også oprettet en forskningsfond. Puljerne har på afgørende vis bidraget til at øge antallet af Ph.d.-studerende, men også sikret, at langt flere færdige Ph.d. ere, kan fortsætte deres forskning efter Ph.d.-tiden sideløbende med deres kliniske karriere. Senest er en ny pulje til styrkelse af forskningssamarbejdet med Region Sjælland blevet oprettet. Regionsrådet har også tilført OUH midler øremærket til styrkelse af forskningen indenfor de højtspecialiserede funktioner. Det har betydet oprettelse af en række nye professorater og styrkelse af en række forskningsenheder på OUH. Placeringen af disse midler er sket efter en nøje analyse af de enkelte afdelingers performance, potentiale og betydning for universitetshospitalets samlede funktion. Planen er, at der til alle de mere end 100 højt specialiserede funktioner skal udpeges en forsker med ansvar for netop dette område. OUH brugte i 2006 ca. 1 % af budgettet på forskning. Denne andel var i 2011 øget til 2 %, men midlerne til forskning skal efter planen øges yderligere i de næste år. Den samlede investering har gjort det muligt, at øge antallet af professorer ved OUH fra 37 til 58 og antallet af peer-reviewede artikler er steget fra ca. 475 til ca. 750. Her skal det tilføjes, at der naturligvis går nogle år fra en ny professor ansættes og forskningsprojekter påbegyndes til at resultatet kan måles i publicerede resultater. Vi har således endnu ikke set den fulde effekt af investeringen. Også SDU s investering i klinisk forskning er øget i de seneste år bl.a. gennem tredjedelsordningen for Ph.d.-studerende. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet har desuden oprettet kandidatuddannelser i Psykologi og Fysioterapi og i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet kandidatuddannelsen som Farmaceut. De mange nye undervisere, som ansættes i denne forbindelse, er jo også forskere og vil bidrage til at løfte det samlede niveau i regionen. Hvordan får vi den syddanske forskning op i toppen af den danske superliga? Sundhedsvidenskab er en global disciplin, og patienterne forventer en behandling, som er i top set i et internationalt perspektiv. Måske er spørgsmålet derfor snarere, hvorledes vi forbedrer vores position i den internationale konkurrence. I den forbindelse er det en hovedudfordring, at kunne tiltrække de bedste forskere fra ind- og udland og man må erkende, at rekrutteringsgrundlaget i Danmark er for spinkelt indenfor en del forskningsfelter. Et af virkemidlerne i denne henseende er at oprette en række eliteforskningscentre. OUH har afsat betydelige midler til denne indsats, og de første tre centre er udpeget. Side 3/5
Hvilke områder, der er tale om, offentliggøres senere på ugen. Ambitionen er, at disse elitecentre skal være så stærke, at udenlandske topforskere finder det attraktivt at arbejde i Odense. Planlægningen af Nyt SUND dvs. flytningen af Det sundhedsvidenskabelige Fakultet fra Winsløwsvej til Campus og Nyt OUH som sammenbygges med SDU er også i fuld gang. Allerede nu har planen om sammensvejsning af SDU og OUH stor betydning for samarbejdet mellem forskere på de to institutioner, og jeg er sikker på, at den i fremtiden vil gøre det mere attraktivt for dygtige forskere og klinikere, at komme til Odense. Hvilke kriterier ligger til grund for bedømmelse og godkendelse af forskningsprojekter? Den strategiske bedømmelse af forskningsprojekter afhænger af sammenhængen. Region Syddanmarks Forskningspulje har fx i en årrække prioriteret at støtte projekter indenfor nogle få hovedområder (bl.a. børns sundhed, sygdomme i bevægeapparatet, fedme og hypertension) og projekter, der indebærer samarbejde mellem flere institutioner i regionen. OUH har naturligt bl.a. fokus på, at støtte højtspecialiserede områder. Blandt andre bevillingsgivere vil nogle være indstillet på at støtte basalforskning, hvor der er mulighed for store gennembrud, men hvor det ikke er sikkert, at resultaterne umiddelbart kan omsættes til klinisk praksis. Andre fonde støtter hellere anvendelsesorienteret forskning, hvor både positive og negative resultater hurtigt kan få betydning for patientbehandlingen, men de enkelte fremskridt ofte er mindre dramatiske. I alle tilfælde skal projekterne selvsagt bygge på den allerede tilgængelige viden, hypotesen eller forskningsspørgsmålet skal være klart formuleret og forskerne skal anvende de relevante metoder herunder statistiske metoder. Ved større projekter er det vigtigt, at forskergruppen kan sandsynliggøre, at den har tilstrækkelige kompetencer og erfaring til at gennemføre projektet uden at kuldsejle undervejs. De fleste store fonde anvender peer-review i en eller anden form. Det vil sige, at ansøgninger bedømmes af andre forskere. I forbindelse med vurderingen af ansøgninger til Elitecentre ved OUH anvendte man fx udenlandske bedømmere, der var specialister indenfor de enkelte områder. Det sundhedsvidenskabelige Fakultet og Region Syddanmark har oprettet Syddansk Forskerstøtte, hvor konsulenter og rådgivere gratis stiller hjælp til rådighed for forskerne i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger. Kontoret har til huse i Winsløwparken og kan findes på fakultetets hjemmeside. Har Penkowa-sagen betydning for forskningens image og hvordan? Positivt? negativt? Heldigvis oplever jeg ikke, at Penkowa-sagen har farvet befolkningens holdning til forskningen eller påvirket patienternes lyst til at indgå kliniske forsøg. Der er jo heldigvis meget langt mellem sådanne sager. Alle, jeg har mødt, har haft god forståelse for, at enkeltpersoners snyd med videnskabelige resultater og kriminelle handlinger ikke bør belaste andre forskere. Side 4/5
Men sagen har skærpet forskernes agtpågivenhed og gjort det klart, at forskningsinstitutionerne må have et mere effektivt beredskab, der kan træde i kraft i lignende sager. I dag publiceres næsten alle forskningsresultater, så de er tilgængelige i fuld tekst på internettet. Dermed er det langt lettere end tidligere, at afsløre plagiat og dobbeltpublikation og man kan håbe på, at det virker forebyggende. Næste stafetholder er modtager af Dronnings Ingrids Forskerpris 2012 - Professor Kim Hørslev-Petersen, Kong Christian X's Gigthospital. - fordi jeg gerne vil vide mere om, hvordan patienter kan involveres i selve forskningsprocessen som med-forskere eller rådgivere: - Hvad var anledningen til, at I begyndte, at involvere patienter i forskningsprocessen? - Ændrer patientinddragelse i forskningsprocessen prioriteringen af forskningsspørgsmålene? - Tilfører patientinddragelse forskningen reel merværdi? - Hvilke problemer har I oplevet i forbindelse med jeres initiative med patientinddragelse? Lægeforeningen Syddanmark Side 5/5