Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse
Hvorfor er skolen som arena så vigtig? En fælles arena for (næsten) alle danske børn Stedet hvor børn i skolealderen tilbringer en meget stor del af deres vågne timer Muligheden for at støtte op om og kompensere børn som mangler viden og ressourcer
1. i folkeskolens formålsparagraf Folkeskolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der. giver dem lyst til at lære mere. og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne.. får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter
Vigtige elementer i skolens målsætning Læring Understøttelse af barnets/den unges udvikling Skabe rammer for fordybelse og virkelyst
Fælles målsætning for skolen, forældre og sundhedsprofessionelle (I) At børnene trives handler om sammenhængen mellem barnets velbefindende, psykosociale sundhed & personlige ressourcer de omgivelser og vilkår, som er rammen om barnets liv
Fælles målsætning for skolen, forældre og sundhedsprofessionelle (II) At børnene udvikler sig optimalt, herunder udvikler sunde vaner handler bl.a. om at give viden og indsigt at skabe rammer, som er sunde og som gør det let for barnet at leve sundt
Skolens rolle Stærk sammenhæng mellem forhold i skolen og elevernes sundhed Eksempler: mobning svag tilknytning til skolen dårligt skole- og klasseklima Alle forhold har stærk sammenhæng med mental sundhed, symptomer, og sundhedsadfærd
Skolens rolle En vigtig observation: kæmpe store forskelle i sundhed, trivsel og sundhedsadfærd mellem skoler
Store forskelle i trivsel mellem skolerne Holstein et al. Sundhedsstyrelsen, 2011
Procent af eleverne i niende klasse, som ryger daglige eller ugentligt 0 5 10 15 20 25 30 35
Procent af 11-15 årige, som spiser frugt mindre end én gang om ugen 0 5 10 15 20 25 30 35
Procent af 11-15-årige, som spiser grøntsager mindre end én gang om ugen 0 5 10 15 20 25 30 35
Procent af 11-15-årige, som er energisk fysisk aktive 7+ timer om ugen 0 5 10 15 20 25 30 35
Skoleforskellene er ikke kun et dansk fænomen mobbeforekomst i 4 lande Danmark på skoler i forskellig Frankrig 11% 13% Litauen Sverige 34% 5%
Hvad betyder forskellene? At eleverne omgives af kammerater i meget forskellig trivsel og med meget forskellige sundhedsvaner At skolerne har meget forskellige udfordringer, når det gælder at opnå trivsel, sundhed og sund adfærd hos deres elever
Hvad kan forskellene skyldes? Årsager hos eleven: f.eks. i elevernes sociale baggrund, etniske og familiære forhold, ressourcer og sociale relationer Årsager på skolen: f.eks. i skolens ressourcer, bevidste politikker, miljø og fysiske rammer Årsager i lokalområdet: f.eks. kommunale sundhedspolitikker, ressourcer i lokalmiljøet, social kapital i området
Eksempler på redskaber i skoleindsatser: Politikker - som følges op (f.eks. rygningpolitik, mobbepolitik) Ændring af rammer (f.eks. sunde kantiner, bedre udeforhold) Indsatser via undervisning ntekstuel strategi)..
Skolens rolle i forhold til social ulighed i sundhed.. dårligt skoleklima som eksempel..
En risikofaktor, som virker uafhængigt af social baggrund? Dårligt skoleklima Ringe sundhed Lav socialgruppe
En risikofaktor som er en del af forklaringen på social ulighed i sundhed? Lav socialgruppe Dårligt skoleklima Ringe sundhed
Skolen kan være en buffer, dvs beskytte mod risikoen i lavere socialgrupper Godt skoleklima Lav socialgruppe Ringe sundhed
Sundhedsfremmende indsatser betydning for den sociale ulighed.... Et dogme: sundhedsfremmende indsatser øger den sociale ulighed
Sundhedsproblemer efter social status: en model 70 60 50 40 30 20 Høj Middel Lav 10 0 Før intervention: RR=1,4, RD=20% Efter intervention: RR=2,0, RD=15%
Et virkeligt eksempel: Procent 11-15-årige som spiser frugt mindre end en gang om ugen 12 10 8 6 4 Høj Middel Lav 2 0 2002 2010
Et virkeligt eksempel: Procent 11-15-årige som spiser frugt mindre end en gang om ugen 12 10 RR = 2,0 RD= 4% 8 6 4 RR = 1,2 RD= 2% Høj Middel Lav 2 0 2002 2010
Vigtigst at fokusere på om indsatserne bedrer niveauet af sundhedsproblemet også i lav social gruppe. Er det blevet bedre også i lav social gruppe?
Hvorfor er skolen som arena så vigtig?. Fordi. Vi igennem skolen kan nå (næsten) alle børn Skolen påvirker børnenes sundhed, trivsel og sundhedsvaner - og det er vigtigt, at det er i positiv retning Skolen kan støtte op om og kompensere børn som mangler viden og ressourcer Skolen har potentialet til at bedre sundheden for de svageste skabe positiv udvikling, hvor der er stor ulighed i sundhed