PROJEKTBESKRIVELSE MKR 2013

Relaterede dokumenter
NYHED! For klasse. inkl. DANS & TEATER MINI KULTUREL RYGSÆK

MINI KULTUREL RYGSÆK 2014

Børne- og ungekulturelt. netværk MINIKULTUREL RYGSÆK

Børne- og ungekulturelt netværk MINIKULTUREL RYGSÆK 2019

Børne- og ungekulturelt netværk MINI KULTUREL RYGSÆK 2017

Vardes Kulturelle Rygsæk

Evaluering af MINI KULTUREL RYGSÆK 2013 BØRNEKULTURELT NETVÆRK SVENDBORG KOMMUNE

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

Sprogværksted i børnehøjde

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Notat. Modtager(e): Kommunalbestyrelsen cc: Kulturtrappen Baggrundsmateriale

Vardes Kulturelle Rygsæk

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

KULTURENS BØRN. Kreative børn

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Fagbeskrivelse for Krea

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

Læreplaner. Vores mål :

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

boernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR

Vardes Kulturelle Rygsæk

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læseplan for valgfaget billedkunst

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Kulturens Laboratorium. æstetiske læreprocesser i partnerskaber

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Børnekulturens Netværk H.C. Andersens Boulevard København V

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Åben Skole - kunst, kultur og musik. Skoleafdelingen

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret

Hvad er kunst og kultur af høj kvalitet og hvornår ved vi, at kvaliteten er høj?

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

Udviklingsstrategi år 2009

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

LINJEdans, RUMlerier, FORM og ARKITEKTURfornemmelser

Solstrålen Læreplaner, 2013

Åben Skole 2018/19 - kunst, kultur og musik

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Profilfag Mellemtrin. valghæfte for 1. periode skoleåret 2016/2017

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ

Billedkunst - læseplan for Engskolen

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

SÆSON 2017 B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Læs mere om Kulturrygsækken på. Tak for samarbejde til. Tak for tilskud til 2013/14. Daginstitutioner

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Musik B stx, juni 2010

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Fagplan for billedkunst

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Digital handleplan for område Tønder

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Jagten på Sol og Måne

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Indhold. Indledning Vision Udfordringer Ambitioner Kulturgarantien Synlig Børnekultur Målsætninger

KulTUR for alle efterår 2016

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK INDHOLD PERIODE

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Definer jeres formål og ønsker (succeskriterier). Det er grundlaget for alt, hvad I herefter skal gøre:

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Vandringer på fortællingens hovedvej

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

GLOSTRUP MUSIKSKOLE MUSIKKENS KRAFTCENTER TRE STRATEGISKE PEJLEMÆRKER FOR FREMTIDENS LOKALE MUSIKSKOLE

Transkript:

PROJEKTBESKRIVELSE MKR 2013 BØRNEKULTURELT NETVÆRK SVENDBORG KOMMUNE 2013 BAGGRUND Minikulturel Rygsæk (MKR) i Svendborg Kommune er et projekt, der er udviklet siden 2011, nu med to succesfulde forløb (i 2011 og 2012) bag sig. Børnekulturelt Netværk Svendborg Kommune (BKN Svb.) er projektejer og har i nært samarbejde med centrale kulturinstitutioner og skolerne i Svendborg Kommune udviklet MKR til at være et efterhånden kendt og respekteret projekt. BKN Svb. ønsker til stadighed at udvikle og forny MKR og har for 2013 og nærværende projektbeskrivelse glæden ved at præsentere et projekt, der spænder over endnu flere kunstarter end før, og samarbejder med hele syv professionelle kunstnere, 5 kulturinstitutioner og 2 foreninger (SAK og sart Danseteater). Projektet har nu også et forløb til elever i 1. klasse, og sart Danseteater er ny samarbejdspartner. Herudover deltager Baggaardteatret, Svendborg Musikskole, Svendborg Bibliotek, Naturama og Forsorgsmuseet. Hver kulturinstitution (og forening) tilbyder forløb til ét klassetrin. Forløbene er udviklet i nært samarbejde mellem kulturinstitutioner, kulturformidlere og kunstnere, og den æstetiske læreproces er formidlingsgreb i de enkelte forløb. Vi forventer, at skolerne igen vil tage rigtig godt imod MKR, og at både børn, unge, lærere, formidlere og kunstnere får stort udbytte af projektet. FORMÅL Formålet med MKR 2013 er at give børn og unge en stærk oplevelse ved mødet med professionelle kunstnere og kunstarterne ude på kulturinstitutionerne. MÅL - for MKR 2013 er: - At give så mange børn som muligt chancen for at få en anderledes kulturoplevelse på en lokal kulturinstitution gennem mødet med en professionel kunstner - At skabe anderledes formidlingstilbud på centrale kulturinstitutioner i Svendborg kommune, der opfylder skolernes behov og kobler til fagenes trinmål - At udbrede skolernes kendskab til kommunens kulturinstitutioner - At give skolerne et attraktivt og relevant kulturformidlingstilbud - At udfordre kulturformidlingen på kulturinstitutionerne - At knytte stærke bånd mellem kulturinstitutionerne og kommunens skoler og lærerne - At bruge lokale kunstnere så vidt muligt 1

SUCCESKRITERIER - At sikre at mødet mellem kunstner og børn bliver en stærk og god oplevelse - At skolerne finder MKR relevant og attraktivt og derfor bestiller et forløb - At tilvejebringe gode rammer for samarbejdet mellem kulturinstitution og kunstner - At samarbejdet mellem kunstnere og formildere bærer frugt - At knytte bånd mellem kulturinstitutionerne og kommunens skoler og lærerne - At der bliver fuld belægning (min. 90%) dvs. deltagelse af op til 49 klasser (elever i 1. 7. klasse) fra Svendborg Kommunes folke-, fri- og privatskoler. I alt vil cirka 1200 børn & 49-98 lærere få glæde af tilbuddet. RAMMER FOR PROJEKTET MKR er blåstemplet af styregruppen for BKN Svb., hvilket indebærer at både kulturforvaltningen og børn- & unge-forvaltningen har godtaget projektet. MKR har fået megen positiv omtale og har senest været præsenteret på et stort møde for Børn& Unge udvalget og skolebestyrelserne i Svendborg Kommune. I dialog med skolerne har vi besluttet, at skolerne ikke skal bruge andet end lærertid til projektet; at BKN Svb. yder skolerne transportstøtte, sådan at skoler i kommunens lokalområder ikke er forhindret i at deltage; og at hvert delprojekt i MKR har overvejelser omkring Trinmål for udvalgte af folkeskolens fag med i projektbeskrivelserne, da dette kan være afgørende for, at lærerne på de enkelte skoler kan begrunde relevansen af at deltage i MKR. Kulturinstitutionerne bidrager med tid til administration og udvikling af forløbet med den valgte kunstner, og de stiller lokaler og materialer til rådighed. BKN Svb. sørger for markedsføring af projektet og for den overordnede koordinering, fundraising, afrapportering m.v. INTERESSENTER De primære interessenter for MKR er børn og unge i 1.-7. klasse, det er dem, som de enkelte forløb er målrettet, og dem som vi primært ønsker at berige og begejstre med projektet. Men også skolernes ledelse og lærere er centrale, og kulturinstitutionernes ledere og formidlere. Alle kan opleve at de bliver beriget og får nye perspektiver på både undervisning og formidling gennem MKR. Og endelig vil kunstnerne kunne have interesse i at udvikle relationer til både skoler og kulturinstitutioner ikke mindst da vi tilstræber at bruge lokale kunstnere. BÆREDYGTIGHEDSVURDERING MKR er et samarbejdsprojekt, der medvirker til opkvalificering af kulturformidlingen på hver enkelt af de deltagende kulturinstitutioner. Yderligere potentiale i projektet er etablering af nye tværgående samarbejder og altså en større og styrket synergi mellem kulturinstitutionerne, skolerne og brugen af professionelle kunstnere. 2

Endelig kan man forvente, at børnenes udvidede kendskab til de lokale kulturinstitutioner gennem de positive møder i MKR vil betyde, at flere af dem sammen med deres familier i fritiden vil besøge de lokale kulturinstitutioner i højere grad, end tilfældet ellers ville have været. Lærerne kan også få inspiration til at integrere det æstetiske endnu mere i undervisningen. Og endelig vil vi i arbejdsgruppen for BKN Svb. opleve et styrket fællesskab og et meningsfuldt og berigende samarbejde i kraft af udviklingen af MKR. ORGANISERING OG BEMANDING Arbejdsgruppen for Børnekulturelt Netværk Svendborg Kommune er koordinerende, og børnekulturkonsulenten er projektleder for Mini Kulturel Rygsæk overordnet. De projektansvarlige er de enkelte kulturinstitutioner i samarbejde med BKN Svb. Kulturinstitutionerne planlægger selv deres forløb i samarbejde med de engagerede kunstnere og sikrer vidensdeling mellem kunstner og egne formidlere. Skolerne er de centrale samarbejdspartnere og orienteres og involveres, så snart det vides, at der er finansiering af projektet. Den enkelte kulturinstitution udbyder et forløb svarende til sammenlagt 7 dages ansættelse af en huskunstner - for et specifikt klassetrin i efteråret 2013. Hertil får kunstnerne 3 dages honorar til forberedelse og evaluering af forløbet. I alt er hver huskunstner engageret i 10 dage til en løn på 2000 kr. pr. dag. Dvs. 20.000 kr. til hver kunstner. Projektejer: BKN Svb. (styregruppe og arbejdsgruppe) Målgruppe: Skoler i Svendborg Kommune: ledere, lærere og elever (i 1.-7. klasse) Samarbejdspartnere og ejere af delprojekter: Kulturinstitutioner: ledere og formidlere & Kunstnere (eksterne): BaggaardTeatret & Teaterinstruktør Marie Kilsgaard Møller Svendborg Musikskole & Sanger Sophus Simonsen SAK Kunstbygning (forening) & Billedkunster Mogens V. P. Palm Svendborg Bibliotek & Forfatter Preben Dahl Naturama zoologisk museum & Billedkunstner Hans Kjær sart Danseteater (forening) & Danser og koreograf Sofie Christiansen Forsorgsmuseet - Svendborg Museum & Video-, lyd- og performancekunstner Tine Louise Kortermand 3

AKTIVITETER (se beskrivelserne på s. 6-15 i nærværende projektbeskrivelse) BaggaardTeatret / Uge 45-46 2013 1. klasser: Demokrati-workshop med teaterinstruktør Marie Kilsgaard Møller Svendborg Musikskole / Uge 45-46 2013 2. klasser: At skabe lydkulisser og give koncert med sanger Sophus Simonsen SAK Kunstbygning / Uge 45-46 2013 3. klasser: Rum og rytme i billedkunsten med billedkunster Mogens V. P. Palm Svendborg Bibliotek / Uge 44+47, 2013 4. klasser: Skriv så drageblodet sprøjter med forfatter Preben Dahl Naturama / Uge 45-46 2013 5. klasser: Klima og fremtidsdyr med billedkunstner Hans Kjær sart Danseteater / Uge 45-46 2013 6. klasser: Dans dans dans - danser og koreograf Sofie Christiansen Forsorgsmuseet - Svendborg Museum / uge 45-46 2013 7. klasser: Hemmeligheder på museet med video-, lyd- og performancekunstner Tine Louise Kortermand TIDSPLAN Januar 2013: Projektbeskrivelse overordnet og kunstneraftaler på plads Februar-april 2013: Finansiering / Ansøgning Kunstrådets Huskunstnerordning April september 2013: Udvikling af projekter på de enkelte kulturinstitutioner. PR til skolerne. Løbende dialog og aftaler med skolerne. Temamøde for alle interesserede. Primo september 2013: Tilmeldingsfrist for skoler. Fordeling af klasser på kulturinstitutioner. September oktober 2013: Lærerkurser på de enkelte institutioner, forberedelse af besøg 24. Oktober 15. november 2013: Huskunstnerforløb afvikles (7 dage pr. kulturinstitution) December 2013: Evaluering af MKR med henblik på udvikling af projektet i 2014. ØKONOMI BKN Svb. (Svendborg kommune) betaler størstedelen af udgifterne til kunstnernes honorarer, lokaleleje, skoletransport og PR. De deltagende kulturinstitutioner dækker udgifter til materialer, lokaler samt tid til administration og formidling. Skolerne bidrager med lærernes tid. KOMMUNIKATION AF PROJEKTET Projektet sikres dækning i de lokale medier på Fyn (aviser, radio, internet, TV2 Fyn). Projektet formidles målrettet til den primære målgruppe: alle skoler i Svendborg Kommune der laves en flot brochure, der sendes som pdf-fil til udprintning. 4

EVALUERING Der afsættes tid til at evaluere MKR lokalt på de enkelte kulturinstitutioner; på skolerne og fælles på to møder ét med arbejdsgruppen for BKN Svb., de deltagende kulturinstitutioner og kunstnere og ét med deltagende lærere og arbejdsgruppen for BKN Svb. Dette materiale samles i en evalueringsrapport, der danner baggrund for yderligere kvalificering og udvikling af projektet. KONTAKTPERSON Koordinator for MKR: Børnekulturkonsulent Anne Bertram, Svendborg Bibliotek: anne.bertram@svendborg.dk / Tlf. 6223 5006 (dir.). Se i øvrigt www.kulturborn.dk 5

Baggaardteatret Svendborg Egnsteater 1. klasser: Demokrati-Workshop Kunstart: Teater Kunstner: Sceneinstruktør Marie Kilsgaard Møller Afsæt BaggårdTeatret skaber i foråret 2013 forestillingen STATSMINISTEREN en demokratiøvelse for de mindste og ønsker i forbindelse med kommunens spændende initiativ Mini Kulturel Rygsæk i uge 45 + 46, at fortsætte undersøgelsen. Denne gang sammen med byens 1. klasses børn, et spadestik dybere. Indhold & Program Med sceneinstruktør Marie Kilsgaard Møller som underviser, ønsker vi gennem lege og øvelser om ansvar, medbestemmelse og magt, at klarlægge og informere vort samfunds yngste borgere om demokratiets grundprincipper og privilegierne derved. Dagsprogram: kl. 8.30-8.45 Morgensang fra den danske sangskat kl. 8.45-9.45 Demokratisnak og Samfundslege // kl. 9.45-10.00 Pause kl. 10.00-11.30 Dramatiker- og storyboard skrive/tegnetimer // kl. 11.30-12.00 Spisepause kl. 12-13.30 Teaterprøver og forestilling Mål & Trinmål (danskfaglige) Efter endt forløb er desuden målet, at de medvirkende børn udover en bedre kultur- og samfundsforståelse, i høj grad har forbedret evnen til at forstå fiktionslag, har opnået større indsigt i vort sprogs mangfoldige udtryksmuligheder, kan bruge sproget til kontakt og som personligt udtryk, og at de får udforsket mulighederne for og afprøvet deres evner ud i, at udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og dramatisk form. Alt sammen i overensstemmelse med de danskfaglige trinmål for den danske folkeskole efter endt 2.klasse. Lærerintroduktion Dato meddeles ved bekræftelse på deltagelse i forløbet. Kontaktperson Jakob Bjerregaard Engmann, Teaterchef, Mail: jakob@baggaardteatret.dk 6

Svendborg Musikskole 2. klasser: At skabe lydkulisser og give koncert Kunstart: Musik Kunstner: Sanger Sophus Simonsen Indhold Projektets grundsten er musikudøvelse musikforståelse at skabe musik. Processen sker i nært samarbejde mellem folkeskolen, Svendborg Musikskole og den professionelle sanger Sophus Simonsen. I forarbejdet indstuderes rim, remser, rytmer, og eleverne bliver præsenteret for at skulle skabe lydkulisser ud fra forskellige emner. Der bliver tale om kendte såvel som ukendte musikalske udtryksformer. Spillestemmer tilpasses de aktuelle muligheder og indstuderes i timerne. Det er vigtigt, at huskunstneren Sophus Simonsen besøger klassen en enkelt gang, og derudover er i dialog med den implicerede klasselærer, til gensidig inspiration. På selve dagen sammensættes alle elementer til en musikalsk forestilling, hvor eleverne spiller sammen med Sophus Simonsen - eventuelt suppleret med musikere fra musikskolen. Dagen afsluttes med en koncert for forældre, lærere og elever på den pågældende skole, eller på scenen i Musikkens Hus. Koncerten kan eventuelt optages. Efterfølgende vil der være et besøg i klassen, hvor dele af musikken bliver spillet og evalueret. Forløb: Forberedelse: 6 timer i musik. Intro: 1 time med musiker, 4 timers workshop og koncert. Outro: 1 lektion med musiker Periode: Uge 45 og 46 Trinmål (faget musik), der kan opfyldes ved deltagelse i forløbet: - at eleverne skal deltage med opmærksomhed og bevidsthed om deres del i fælles musikalsk udøvelse. - at eleverne ved praktisk musiceren får integreret teori med praksis, og oplevelse med læring. - at eleverne gennem enkel flerstemmighed, sammenspil, bevægelse og talekor får indblik i musikkens mindste strukturer såvel som de overordnede former, og hvordan den enkelte elevs del, sammen med de andre, kan samle sig til en større helhed. - at opleve hvordan krop, stemme og instrumenter kan inddrages i den skabende proces. - at skabe illustrerende og fortællende musikalske forløb. - at opleve gennem praksis, hvordan en musikalsk komposition kan opstå og struktureres og de skabende tanker, der ligger bag. Kontaktperson: Kim B. Jensen, Leder af Svendborg Musikskole: musikskolen@svendborg.dk 7

SAK-Kunstbygning 3. klasser: Rum og rytme i billedkunsten Kunstart: Billedkunst Kunstner: Billedkunster Mogens Palm Formål Intentionen med forløbet er at åbne for en læreproces, der giver eleverne mulighed for at fordybe sig i billedsprogets mangfoldige udtryksformer. Gennem en dialogbaseret undervisning, får eleverne lejlighed til både at møde nutidskunsten og at arbejde individuelt med deres egne billeder. Trinmål (faget Billedkunst), der kan opfyldes ved deltagelse i forløbet: Forløbet er tilrettelagt med henblik på at: Udvikle elevernes billedsprog og kreativitet gennem praktiske opgaver, der stimulerer fantasien og lægger op til refleksion over virkeligheden. Give eleverne mulighed for at sætte ord på deres oplevelser og begrunde fortolkninger af egne og andres værker. Bevidstgøre eleverne om kunsthistoriens betydning for de udtryksformer, vi har i dag. Indhold Det konkrete forløb vil begynde i udstilling Sydfynske Kunstnere 2013, der er en gruppeudstilling, hvor både maleri, skulptur, grafik og collage vil være repræsenteret. Vi vil gennemgå en række værker for at undersøge inspirationskilderne og se på hvordan man kan bruge form, farve og materialer for at opnå et bestemt udtryk. Erfaringerne vil blive brugt i billedværkstedet, hvor der skal eksperimenteres med blyant, kridt og forskellige typer maling for at skabe billeder med rumlige egenskaber. Med fokus på linje, form og farve vil eleverne få opgaver, der skal bidrage til en udforskning af grundstenene i billedkunsten. Periode Hvornår: Uge 45-46, 2013 Tidspunkt: 7 dage à 4 timer fordelt over 2 uger Lærerintroduktion Dato meddeles ved bekræftelse på deltagelse i forløbet. Kontaktperson Helle Wisbech, Daglig leder SAK Kunstbygning: sak@sak.dk / Tlf. 6222 4470 8

Svendborg Bibliotek 4. klasser: Skriv så drageblodet sprøjter! Kunstart: Litteratur Kunstner: Forfatter Preben Dahl Formål At give børn i 4. klasse et tilbud om en udvidet og anderledes introduktion til biblioteket og litteraturen med vægt på oplevelse, inspiration og fantasiens kraft. Indhold & Forløb Det er forfatteren, der får superhelten til at flyve, ridderen til at redde prinsessen fra dragen og gåden til at gå op. Men falder forfattere i gryden med trylledrik, når de er små, eller hvordan gør de? Kom på forfatterværksted med Preben Dahl og lær at få de vildeste ideer. For når først ideen er der, så kan du ikke lade være med at skrive så drageblodet sprøjter! Workshoppen drejer sig ikke om at skrive, men om at få ideer til gode, vanvittige og helt utrolige historier. Børnebogsforfatteren lokker med leg og dril eleverne til at finde på og udvikle historier. På biblioteket møder børnene børnebibliotekarerne, som hjælper og inspirerer dem til at søge informationer i relation til Preben Dahls oplæg. Børnene øver sig i at researche på forskellige digitale platforme - og også i bibliotekets fysiske rum. Og hermed lærer de at kvalificere deres idéer med faktisk viden om det emne, de idéudvikler på. Preben Dahl integrerer den nyerhvervede viden i den fælles fortælling som afslutning på dagens forløb. Forberedelse: Der vil være obligatorisk møde for de deltagende lærere i september. Periode: Uge 43+44 2013, mandag til fredag kl. 9-14, en dag pr. klasse. 7 klasser i alt. Trinmål (i faget dansk), der kan opfyldes ved aktiv deltagelse: - give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden - lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons - udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt - søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier - have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk - samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende analytisk forståelse - kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg Kontaktperson: Anne Bertram, Børnekulturkonsulent, Svendborg Bibliotek: anne.bertram@svendborg.dk / tlf. 6223 5006 9

Naturama 5. klasser: Klima og Fremtidsdyr Kunstart: Billedkunst Kunstner: Billedkunstner Hans Kjær Formål At lære elever i 5. klasse om naturen og dyrenes tilpasninger til det klima de lever i. Dette via billedkunst og kreativ processer, hvor eleverne inspireres gennem kombination af faglighed og fantasi. Indhold og forløb Dyrene på vores klode har gennem millioner af år ændret og tilpasset sig i forhold til klimaet. Nogle dyr har helt specielle kendetegn og kan noget unikt. Den store hvalros suger kød ud af blåmuslinger. Verdens største dyr, blåhvalen, lever af bitte små krebsdyr. Ræven har supersanser og bruger jordens magnetfelt til at jage. Vi mennesker ved meget om naturen og dyrelivet, men slet ikke alt. Naturamas formidler og billedkunstner Hans Kjær vil tage jer med ind i en verden, hvor I hører de utrolige og fantastiske historier om dyrene på Naturama. Herefter skal I forme jeres eget fremtidsdyr ved hjælp af forskellige genbrugsmaterialer, og samtidigt lave en kort beskrivelse af dyret. Hvor lever det?? Hvad spiser det? Er det farligt? Har det nogen fjender? Periode Hvornår: Uge 45 og 46, dvs. d. 4.-15. november 2013 Tidspunkt: Tirsdage-fredage kl. 10-13 Lærerintroduktion: Torsdag d. 24. oktober kl. 13-14.30. Kontaktpersoner: Mads Nielsen, T 3017 4627 Gitte van Deurs, T 2488 6287 10

NATURAMA - Trinmål Tværfagligt: Billedkunst, dansk og natur/teknik Billedkunst Billedfremstilling vælge form, metode og materialer i forhold til indhold arbejde med aspekter af kunst, arkitektur og design eksperimentere med billeder og kunstneriske kreative metoder Visuel kommunikation kommunikere ideer og betydninger i visuelle udtryk bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen udvikle elevernes visuelle kompetencer i samarbejde med andre Dansk Det talte sprog udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form Det skrevne sprog - skrive strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer Natur/teknik Den nære omverden sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil Den fjerne omverden beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, dyr og planter beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse 11

sart Danseteater 6. klasser: Dans Dans Dans Kunstart: Dans som scenekunst Kunstner: Koreograf/Danser Sofie Christiansen Baggrund I efteråret kreeret jeg forestillingen Spis min Gris, hvor emnet var mad. Jeg har gjort mig en masse tanker om dette emne og kunne tænke mig at bruge samme emne her. Formål At give børn en øget opmærksomhed på deres krop og dens udtryksmuligheder. At lære børn en koreografi med afsæt i musikkens billeder og lyde - og give dem mulighed for at optræde med en fælles dans som afslutning på forløbet. Indhold & Forløb Jeg kunne tænke mig at vores prøvesal havde 8 lamper, 1 dæmper, så jeg kan kode 3 scener ind på forhånd. Så jeg på forhånd har sat scenen for vores 3 scener. Scene 1 middagsbordet. Scene 2 madpakker. Scene 3 ynglings ret. Opvarmning: Vi vil starte med at varme kroppen op, hvor de får lidt teknisk indblik i hvad det kræver at kunne styre sin krop. Vi vil også varme op ved at lave en masse kreative lege, hvor jeg automatisk vil få dem til at bevæge sig på nye måder end de er vant til. Børn bevæger sig i den alder meget firkantet. Den form for bevægelser de får i idrætstimerne er tit i form af hop, spring, kravle, kaste, løbe osv. Det vil sige der er en stort univers der hedder, rygsøjle, håndled, hofter, hals, skuldreblade osv. Som er mere 3-dimensionelle. Alle disse kropsdele kan også starte en bevægelse og denne verden vil jeg også i starten af dagen forsøge at åbne op for dem. Lære koreografi: Jeg vil lære dem en fælles dans, hvor jeg tager meget udgangs punkt i billeder og lyde i musikken. Denne tilgang til koreografi gør at langt flere børn lærer koreografien, end hvis jeg lavede materialet på tællinger. Visning af dagens proces: Til sidst vil jeg dele dem op i grupper, hvor de vil får deres scene, tema, musik, dogmer m.m. Jeg vil give dem en meget klar ramme så opgaven vil føles udfordrende men overkommelig. 12

Til sidst på dagen kl. 14.30 vil vi vise resultatet for børnenes gæster. Trinmål (for Dans som scenekunst): At børnene skal få et indblik i Dans som scenekunst, at de får et andet billede af hvad dans også kan være. At de får indblik i improvisationens verden og finder ud af at de sagtens selv kan kreere bevægelser. At de finder ud af at man godt kan udtrykke sig med kroppen uden at kunne de rigtig trin i forhold til deres omverden - større børn, tv, musik videoer, Disney shows osv. At udtrykke sig med kroppen handler lige så meget om at turde, at være til stede. At stå på en scene handler også i høj grad om at gøre publikum nysgerrige og ikke kun at kunne de rigtige trin. At de får mod til og at de tør begynde at udtrykke sig med deres kroppe. Som også gør at de får en anden samhørighed og forståelse for hinanden. At de tør fjolle, lade kreativiteten flyde og finder ud af at alt er ok i en kreativ proces. At de tør stille sig op foran deres familie, på en scene og at de får en rigtig god, sjov og anderledes oplevelse med på vejen. 13

Forsorgsmuseet - Svendborg Museum 7. Klasser: Hemmeligheder på museet Kunstart: Billedkunst (installationskunst - street art) Kunstner: Tine Louise Kortermand Formål Eleverne vil på deres besøg på Forsorgsmuseet stifte bekendtskab med museets tankevækkende arbejde med børnehjemshistorier, og de vil skabe installationskunst og dermed sætte deres helt eget præg og hemmelige spor på museet via forskellige former for street art. Eleverne vil med egne øjne se autentiske og ofte hemmelige spor og ting, som børn på børnehjem har efterladt sig, og de vil lytte til stærke erindringer, - fortalt for første gang til museet af tidligere børnehjemsbørn. Eleverne vil stifte bekendtskab med, at mange anbragte børn oplever ensomhed, eksklusion og svigt, men også at mange oplever stærke fællesskaber og venskaber, og at mange anbragte børn opdager nye steder at skabe samhørighed og dermed finder deres egen vej ud af ensomhed og eksklusion. Nøjagtig lige som andre børn, som ønsker at blive inkluderet i et fællesskab,da det jo er i fællesskabet at ensomheden bliver mindre. Indhold og forløb: Gennem billedkunsten som udtryksform vil eleverne selv skulle udtrykke sig på Forsorgsmuseet. Begreber som identitetsdannelse, ensomhed og fællesskab vil blive bragt i spil, når eleverne på et dagsbesøg på Forsorgsmuseet selv får lov til at sætte deres præg på museet via street art. Den eksperimenterende billedkunstner Tine Louise Kortermand arbejder i krydsfeltet mellem alternative stilsammensætninger, og hun vil i samspil med Forsorgsmuseets egen formidler facilitere en kreativ proces, hvor eleverne skal lave deres egne hemmelige spor og udtryk inspireret af et besøg i Forsorgsmuseets børnehjemsudstilling. Eleverne vil med være til at vælge deres kreative street art-udtryk, som f.eks. perleplader, stencils eller paste ups, og de forskellige former for street art vil være med til at skabe et fællesskab mellem eleverne i klassen og de andre besøgende klasser i forløbet. Alle de besøgende klassers produkter vil efterfølgende kunne opleves på Forsorgsmuseet. Målgruppe og periode: Syv 7. klasser i uge 45-46. Lærerintroduktion: Der afholdes et formøde for de deltagende lærere. Dato oplyses ved tilmelding. Kontaktperson: Sarah Smed Vestergaard, Museumsinspektør Svendborg Museum: 14

sarah@svendborgmuseum.dk / Tlf. 62210261 el. 62176826 Forsorgsmuseet - Trinmål: Projektet henvender sig til 7. klasser evt. i et tværfagligt forløb mellem historie, billedkunst og dansk. Følgende trinmål opfyldes bl.a. i faget dansk: Det læste sprog: Udtrykke forståelse af det læste, fx gennem illustration, fortælling og i forskellige skriftlige genrer. Det skrevne sprog: Layoute egne tekster og udtryk med relevante illustrationer og grafiske udtryk. 15