Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020 vil andelen fordobles. Derfor er det vigtigt, at pensionen fra PensionDanmark holder trit med prisudviklingen, som den har gjort det gennem en længere årrække på trods af, at medlemmernes levetid i den samme periode er vokset markant. Høje afkast er en del af forklaringen på, at det hidtil er lykkedes at sikre medlemmerne fastholdt købekraft samtidig med, at opsparingen skal række til flere år. PensionDanmarks særlige udjævningsmekanisme giver stor sikkerhed for, at det også fremadrettet er muligt at bevare pensionernes købekraft. Pensionen fra PensionDanmark har haft stigende betydning i den samlede pensionsindkomst Når medlemmerne går på pension, erstattes deres lønindkomst med indtægter fra folkepensionen, ATP og pension fra Pension- Danmark. Personer, som påbegyndte udbetaling af alderspensionen fra PensionDanmark i 2012, fik i gennemsnit 25.700 kr. i årlig pension 1. For hver ny årgang af pensionister fylder pensionen fra PensionDanmark stadigt mere i den samlede indkomst end i årgangen før, jf. figur 1. For nypensionerede personer i par udgjorde pensionen fra PensionDanmark i gennemsnit godt 17 pct. af den samlede indkomst i 2012 i 2004 var det kun godt 12 pct. 1 Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. PensionDanmark A/S Langelinie Allé 41 2100 København Ø 3374 8000 pension.dk

Figur 1. Udbetaling fra PensionDanmark og ATP som andel af samlet indkomst, 2004-2012 Pct. Person i par Pct. Enlig 18 18 Pension fra PensionDanmark 16 16 ATP 14 14 12 12 10 10 Pension fra PensionDanmark 8 ATP 8 6 2004 2006 2008 2010 2012 6 2004 2006 2008 2010 2012 Note: Udbetalingen fra PensionDanmark omfatter både livrente og ratepension. Figuren viser gennemsnittet for PensionDanmark medlemmer, der påbegynder udbetaling af alderspension i det pågældende år. Der er en betydelig spredning omkring gennemsnittet, jf. bilagstabel B2. ATP-ydelsen svarer til gennemsnittet for 70-årige ATP-modtagere. PensionDanmark pensionen og ATP er opgjort som andel af den samlede indkomst før skat, hvor der er taget højde for aftrapning af folkepensionen som følge af supplerende indkomster. Kun personer med løbende pensionsudbetalinger fra PensionDanmark er medtaget i figuren. Kilde: PensionDanmark samt beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. fra 2004 til 2012 vokser PensionDanmark-andelen af indkomsten med ca. 5 procentpoint. Ligeledes for enlige: I 2012 udgjorde pensionen fra PensionDanmark ca. 14 pct. af den samlede indkomst i 2004 var det kun godt 9 pct 2. ATP-pensionen har, set over hele perioden, udgjort en stort set uforandret andel af den samlede indkomst ca. 10 pct. for personer i par og ca. 8 pct. for enlige 3. Fælleserklæringen: Arbejdsmarkedspensionsordninger for hovedparten af de beskæftigede på overenskomstområderne påbegyndtes i 1993 Pensionen fra PensionDanmark - og mange andre arbejdsmarkedspensioner udgør en stigende andel af pensionisternes indkomster, fordi arbejdsmarkedspensionsordningerne fortsat er under opbygning. Som led i Fælleserklæringen resultatet af trepartsforhandlinger i 1987 blev der fra begyndelsen af 1990erne taget hul på opbygningen af pensionsformuer for de store dele af de beskæftigede på LO-området, der ikke tidligere havde været omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger. Fra 1993 til 2003 forøgedes pensionsbidragene gradvist fra 0 til henholdsvis ca. 9 og ca. 12 pct. afhængig af overenskomstområde, og fra 2008 er hovedparten af overenskomsterne omfattet af 12 procents ordninger, jf. bilagsfigur B1 4. 2 3 4 Den store vækst i betydningen er særligt bemærkelsesværdig, fordi folkepensionen i samme periode som led i diverse skatteaftaler og andre forlig er forøget med omtrent 6 pct. ud over den automatiske satsregulering. I bilagstabel B1 kan størrelserne af de forskellige pensionsindtægter ses. Folkepensionen til enlige er højere end til hver af personerne i et par, og det er derfor, arbejdsmarkedspensionsindkomsterne helt generelt udgør en lavere andel af indkomsten for enlige. På det offentlige område fandtes i nogle brancher allerede i 1993 6 pcts. ordninger, som forøgedes til 12 pct. fra 2006-07. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 2

men først i 2010 var opsparingerne så store, at flere fik løbende alderspension end sumudbetaling Det betyder også, jf. bilagsfigur B2, at en voksende andel af de ny pensionister har sparet nok op til at få løbende pensionsydelser 5 2010 var første år, hvor færre personer fik en sumudbetaling end antallet af nypensionerede med løbende ydelser. I faste 2012-kroner fordobles pensionen fra PensionDanmark frem til 2020 De årgange, der allerede er gået på pension eller bliver pensionerede i de kommende år, har alle været på arbejdsmarkedet siden 1993. Derfor betyder ét års senere pension også ét års længere pensionsindbetaling, og først omkring 2040-2050 kommer der pensionistårgange, som har indbetalt 12 pct. af lønnen til pension igennem hele arbejdslivet. Fremtidige pensionister har altså udsigt til et markant løft i deres pensionsindtægter, fordi arbejdsmarkedspensionen fra PensionDanmark vil fylde mere end i dag. Allerede i 2020 betyder pensionen fra PensionDanmark i mere end én forstand dobbelt så meget, jf. figur 2. I faste 2012-kroner er pensionen fra PensionDanmark fordoblet, og den udgør samtidig en dobbelt så stor andel af den samlede indkomst som i 2012. Fra 2020 til 2045 fordobles PensionDanmark-pensionen igen. Figur 2. Årlig pension i 2012 og 2020: Endnu større betydning af pensionen fra PensionDanmark Person i par 2020 2012 ATP Folkepension Pension fra PensionDanmark Enlig 2020 2012 2012-kr. 0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 Note: Pensionen fra PensionDanmark i 2012 svarer til gennemsnittet for nye pensionister med løbende pension. 2020-pensionen er et skøn baseret på en prognoseberegning med løn- og depotforudsætninger svarende til et 57-årigt kernemedlem. Folkepension omfatter grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse, og er opgjort efter aftrapning som følge af supplerende indkomst. Der er set bort fra andre supplerende indkomster (såsom boligydelse, renteindtægter mv.). Folkepensionsalderen er 66 år i 2020. (Indfasningen af Tilbagetrækningsreformen indebærer, at ingen når folkepensionsalderen i 1. halvår 2020, mens de, der først bliver 66 år efter 1. januar 2021, har en folkepensionsalder på 66 ½ år.) For at opnå sammenlignelighed er der imidlertid her regnet, som om det ville kunne lade sig gøre at få folkepension som 65-årig i 2020. Alle 2020-beløb er vist i 2012-kroner før skat. 5 Jf. Lov pensionsbeskatning 29 stk. 3 konverteres løbende udbetalinger til en sumudbetaling, hvis den årlige udbetaling ville udgøre mindre end henholdsvis 8.600 kr. i 2004 og 9.700 kr. i 2012. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 3

Figur 3. Årlig pension: Effekten af flere indbetalinger og længere forrentning, 2012-2020 Kr. 60.000 Forrentning 2012-2020 Indbetalinger 2012-2020 Opsparingen i 2012 40.000 20.000 0 65 år i 2012 65 år i 2020 Note: Figuren er baseret på en prognoseberegning med løn- og depotforudsætninger svarende til et 57-årigt, henholdsvis et 65-årigt kernemedlem, jf. beskrivelsen i Sådan har vi regnet. Alle beløb er opgjort i 2012- kroner. Indbetalinger er den del af medlemmets pensionsbidrag, der går ind i depotet, dvs. den rene opsparing ekskl. forsikringspræmier og administrationsgebyr. Det er blandt andet fordi opsparingsandelen af pensionsbidraget er forøget Der er tre årsager hertil. I takt med, at indbetalingsprocenten er vokset til ca. 12 pct. på stort set alle områder, udgør den andel af det årlige pensionsbidrag, der går direkte til opsparingen, en større andel. I 2004 var det således knap 80 pct. af bidraget, der gik direkte til opsparingen, mens de resterende knap 20 pct. anvendtes til forsikringspræmier og administrationsomkostninger. I 2012 er det omkring 90 pct., der går direkte til opsparingen 6. men først og fremmest fordi opsparingen forøges via flere år med pensionsbidrag og længere forrentning De to andre faktorer er illustreret i figur 3, der viser eksempler på pensionsudbetaling til et medlem, som er 65 år i henholdsvis 2012 og 2020. I 2012 er størrelsen af deres depoter stort set ens, fordi begge årgange har haft stort set samme opsparingsprofil de var jo begge på arbejdsmarkedet fra ordningernes start i 1993. Men for det i 2012 57-årige medlem sker der fra 2012 til 2020 dels en yderligere forrentning af hele 2012-depotet, og dels forøges depotet med yderligere 8 års pensionsbidrag inkl. forrentning. Samlet betyder det, at PensionDanmark-pensionen, i 2012-kroner, kan forventes at være ca. dobbelt så stor for et medlem, der pensioneres 8 år senere. Pensionerne fra Pension- Danmark har holdt trit med prisudviklingen Pensionerne fra PensionDanmark har holdt trit med priserne. Fra 2004 til 2013 har reguleringen af de pensioner, der er under udbetaling, således svaret til prisudviklingen, jf. figur 4. Men der har været variationer fra år til år. 6 Jf. henholdsvis HTSPension: Årsrapport 2004 og PensionDanmark: Årsrapport 2012. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 4

Figur 4. Udviklingen i forbrugerpris og i forskellige pensioner, 2004-2013 Indeks 125 120 Pension fra PensionDanmark Priser 115 110 105 100 95 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Note: Indeks 2004=100. Årets priser. For pensionen fra PensionDanmark er det regulering for medianpersonen, der er vist. Det svarer til den midterste person i en rangordning efter størrelsen af reguleringen. ATP-pension, som er optjent efter 2001 opreguleredes med 2 pct. i hvert af årene 2004-2006, mens pension optjent forud for 2002 ikke reguleredes. For personer, som fik udbetalt pension i årene 2004-2006, var kun en begrænset andel optjent efter 2001, og dermed omfattet af opreguleringen. Prisudviklingen er det samlede forbrugerprisindeks. Kilde: PensionDanmark samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel. Den årlige regulering har kunnet sikre pensionernes købekraft I starten af perioden var det på grund af en længere periode med høje investeringsafkast muligt at regulere pensionerne med noget mere end priserne steg. Fra 2008 har reguleringen gennemsnitligt været lidt lavere, og det er der flere årsager til. I 2009 blev det nødvendigt at nedregulere de fleste pensioner med 0,1-0,5 pct. som følge af de ekstraordinært lave investeringsafkast i finanskriseåret 2008. på trods af, at levetidsforlængelser betyder, at pengene skal række længere Fra 2010 har PensionDanmark indført en mere præcis metode til at tage højde for den stigende levetid. Det har betydet, at den årlige reguleringstakt efter 2009 er sænket lidt, så der tages højde for, at pengene skal række længere. Det er bemærkelsesværdigt, at levetidstilpasningen har kunnet finde sted samtidig med en regulering, som har sikret PensionDanmarks pensionister uændret købekraft set over hele perioden. Udjævningsmekanismen stor sikkerhed for, at det ikke vil være nødvendigt at nedregulere pensionerne PensionDanmark indførte i 2011 en ny mekanisme til fastsættelse af den årlige regulering den såkaldte udjævningsmekanisme. Formålet er at sikre stor stabilitet i de udbetalte pensioner og begrænset risiko for, at det bliver nødvendigt at nedjustere pensionerne samtidig med, at den årlige regulering så vidt muligt skal sikre pensionens købekraft. Mekanismen transformerer udsving i afkastet og spring i levetidsforventningen, som indtræffer i tilfældige år, til beherskede ændringer i den årlige regulering af pensionen, jf. boksen Sådan fastsættes den årlige pension. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 5

De store udsving udjævnes for at sikre at pensionerne udvikler sig ligesom priserne jævnt hen ad vejen Et eller flere år med ekstraordinært høje eller lave afkast på medlemmernes depoter giver altså ikke anledning til tilsvarende ekstraordinært store reguleringer af pensionsydelsen i det efterfølgende år. Først og fremmest fordi det store afkast skal fordeles over en længere årrækkes udbetalinger i takt med at udjævningsmekanismen sikrer, at de tilfældige udsving får mindre indflydelse på udviklingen i pensionsudbetalingen end det ellers ville være tilfældet. Det sikrer, at pensionen udvikler sig ligesom priserne gør jævnt hen ad vejen. Sådan fastsættes den årlige pension Størrelsen af den årlige pension fra PensionDanmark afhænger først og fremmest af, hvor meget pensionisten har nået at spare op inden pensionsalderen. Men en række andre faktorer har også betydning. Ud fra depotets størrelse, forventningen til det fremtidige afkast og den aldersspecifikke levetidsforventning afgøres det, hvor meget pension der i alt bliver råd til over den forventede levetid. Derefter fastlægges profilen i den årlige pensionsudbetaling. I nogle pensionsordninger er der en flad profil med tilnærmelsesvist samme kronebeløb i pension år for år i udbetalingsperioden dette er fx tilfældet i de fleste ratepensionsordninger. I PensionDanmark markedsrenteproduktet sikrer udjævningsmekanismen i udbetalingsfasen, at profilen i de årlige pensioner med meget stor sikkerhed kan fastholde pensionens købekraft fra år til år*. De faktiske afkast i pensionsårene vil, i det omfang afkastet afviger fra det forventede, påvirke den årlige regulering opad eller nedad i forhold til trenden. Et meget stort afkast i ét år resulterer derfor ikke i en ekstraordinært høj regulering det efterfølgende år, men i at profilen i reguleringen tilpasses, således at den årlige regulering bliver lidt højere end forventet året før. Ét år med negativt afkast, som man fx så det i finanskriseåret 2008, vil med meget stor sandsynlighed kun føre til, at den fremtidige årlige regulering bliver lidt lavere end det forventedes året før. På samme måde vil opjusteringer i årgangens forventede restlevetid med meget stor sikkerhed ikke gøre det nødvendigt at nedregulere pensionerne for at få pengene til at strække hele vejen, men opjusteringen vil via udjævningsmekanismen føre til en lidt lavere årlig regulering end den tidligere forventede. PensionDanmark udjævningsmekanismen kan altså betragtes som en buffer, der tjener samme formål som bonuspotentialet i en garanteret ordning, men som fungerer på markedsrenteproduktets præmisser, hvor hele afkastet altid tilskrives medlemmets depot. * Læs mere i Stampe, C. og Mielke, S. PensionDanmarks markedsrenteprodukt, FinansInvest 2/12. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 6

Bilag 1 Tabel B1. Pensionssatser og gennemsnitlige pensioner for nye alderspensionister i PensionDanmark Kr. pr. år Gennemsnitlig udbetaling fra PensionDanmark 1 Folkepension, enlig Folkepension, par Gennemsnitlig ATP-udbetaling 2 2004 12.860 117.020 87.080 11.260 2005 13.460 120.370 89.830 11.890 2006 15.070 122.750 91.610 12.730 2007 16.790 126.840 94.960 13.270 2008 17.270 130.510 97.700 14.521 2009 19.060 136.820 102.990 14.550 2010 21.740 143.970 108.900 14.580 2011 23.410 146.720 110.970 14.610 2012 25.710 150.950 114.170 14.640 Note: 1 Gennemsnitlig løbende pensionsydelse for PensionDanmark medlemmer, der påbegynder udbetaling af alderspension i det pågældende år. Beløbet er summen af livrente og ratepension. 2 Gennemsnitlig ATPudbetaling for 70-årige pensionister. Som led i diverse skatteaftaler mv. i perioden er Folkepensionen blevet opreguleret med mere end satsreguleringen isoleret set ville have medført. Den samlede mer-forøgelse som følge af diskretionære løft i den supplerende pensionsydelse (i 2005, 2007 og 2009) samt pensionstillægget (i 2010) udgør i 2012 ca. 7.000 kr. svarende til henholdsvis ca. 5 pct. (for enlige) og 6,5 pct. (for personer i par) af pensionsydelsen. Kilde: PensionDanmark samt Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel (søjle 2, 3 og 4). Tabel B2. Spredningen i løbende udbetaling fra PensionDanmark til nye pensionister, 2004 og 2012 Kr. pr. år 1 2 3 4 5 6 7 8 9 2004 9.000 9.600 10.100 10.600 11.200 12.000 12.900 14.400 17.100 2012 12.900 15.600 18.100 20.900 23.700 26.700 30.100 34.300 40.900 Note: Nye alderspensionisterne med løbende pension fra PensionDanmark i året er rangordnet efter størrelsen af den årlige pension og derpå inddelt i grupper på hver én tiendedel af personerne (deciler). Tallet angiver den højeste udbetaling i den pågældende tiendedelsgruppe. Gennemsnitsudbetalingerne udgør henholdsvis 12.855 kr. i 2004 og 25.708 kr. i 2012. PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 7

Figur B1. Indbetalingsprocenter på PensionDanmark hovedområder, 1993-2013 Pct. 14 12 10 8 6 4 2 Byggeri Handel, Transport & Industri Privat Service Det Grønne Område Offentlig Sektor 0 1993 1998 2003 2008 2013 Note: Figuren viser typiske indbetalingsprocenter indenfor de 5 beskæftigelsesområder. Figur B2. Udbetalingsform for alderspension, 2004-2012 Personer 35.000 30.000 25.000 Start på løbende pension i året Bestand med løbende pension fra tidligere år Sumudbetaling 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 8

Anvendte begreber Markedsrente Pensionsordningerne i PensionDanmark blev med få undtagelser med virkning fra maj 2009 omlagt fra garanterede ordninger til markedsrenteordninger. I et markedsrenteprodukt tilskrives hele investeringsafkastet løbende det enkelte medlems depot. Det giver medlemmerne et mere enkelt og gennemskueligt produkt og sikrer samtidig imod utilsigtet omfordeling mellem forskellige årgange og blandt personer i samme alder, der er medlem i kortere og længere tid. Levetidsforventninger Med virkning fra 2010 begyndte PensionDanmark at anvende såkaldte kohortedødelighedsforventninger. Det betyder, at der til hver årgang af medlemmer knyttes en årgangsafhængig overlevelsessandsynlighed. Det sikrer større præcision i forventningerne til medlemmernes pensioner (pensionsprognosen) og bedre mulighed for at sikre et jævnt udbetalingsforløb. Ændringen indebar en lille opjustering af restlevetidsforventningerne fra 2009 til 2010. Udjævningsmekanismen Folkepension PensionDanmark indførte med virkning fra 2011 den såkaldte udjævningsmekanisme i markedsrenteprodukternes udbetalingsfase. Udjævningsmekanismen sikrer stor stabilitet i de udbetalte pensioner og meget lille risiko for, at udsving i investeringsafkast, renteniveau og længere levetider vil nødvendiggøre en nedsættelse af den årlige pension. Samtidig indebærer mekanismen et forløb af de årlige udbetalinger, der med stor sandsynlighed år for år fastholder pensionens købekraft. Dette er særligt vigtigt fordi den forventede restlevetid ved pensionering som 65 årig er tæt på 20 år, og set over så lang en årrække ville en flad ydelse miste en stor del af sin købekraft. Folkepension betegner her summen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillægget (som har forskellige satser for henholdsvis enlige og personer i par) og den supplerende pensionsydelse. Sådan har vi regnet Medlemmer af PensionDanmark har typisk en række fællestræk, men alligevel vil det næppe være muligt at finde to medlemmer i samme alder, som har nøjagtig samme pensionsdepot, og som har truffet identiske valg mht. forsikringsdækninger mv. Derfor er de i Analysen anvendte tal dels gennemsnit vedrørende en nærmere afgrænset gruppe af PensionDanmark pensionister, dels eksempler vedrørende typiske Pension- Danmark kernemedlemmer i en given alder. Metodevalgene fremgår af noterne til de enkelte figurer. PensionDanmark medlemmer indbetaler typisk halvdelen af pensionsbidraget til en livsvarig ydelse (livrente) og halvdelen til ratepension. De i analysen anvendte årlige udbetalinger er summen af livrenten og rateudbetalingen. Ratepensionen har typisk en varighed på 10 år. Eksemplerne baseret på prognoseberegninger vedrørende PensionDanmark kernemedlemmer anvender følgende forudsætninger: 2012-kr. Bruttoløn Livrentedepot Ratepensionsdepot Årlig pension 57-årigt medlem 315.000 249.000 175.000 51.700 65-årigt medlem - 270.000 151.000 31.000 Den viste årlige pension er den forventede udbetaling i første pensionsår. For den 65-årige udgør livrente og ratepension hver ca. halvdelen af den samlede udbetaling i året. For den 57-årige udgør ratepensionen ca. 60 pct. af den samlede udbetaling i året. Det er forudsat, at ratepensionen ophører efter 10 år. Beregningerne af folkepension efter aftrapning er foretaget ved hjælp af Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. I 2020-beregningen er der ikke taget højde for, at sociale pensionsydelser som følge af satsreguleringsordningen reguleres med 0,3 pct. mindre end den underliggende lønstigning. Dermed er folkepensionens andel af den samlede indtægt i 2020 overvurderet en smule. Kontakt Chefkonsulent Tove Birgitte Foxman tbf@pension.dk 3374 8052 PensionDanmark Analysen Nr. 10 Juli 2013 9