Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Relaterede dokumenter
Er du sygemeldt på grund af stress?

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Epilepsi, angst og depression

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Hjernetumorer & motion

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

KONTROL. Afhængig af den operation du har fået foretaget, kan der være behov for ambulant opfølgning. Den omfat- Efter udskrivelse fra Sengeafsnit A1

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Diabetes og psyken. Kort fortalt

Definition på kvalme:

Søvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser

Forebyggelse og håndtering af sygefravær. Information om udbygning af WEBUDGAVE HR-AFDELINGEN

AARHUS UNIVERSITET 2015 STYR PÅ STRESSEN? CAROLINE AHLGREN TØTTRUP LEDERUDVIKLINGSKONSULENT CAND. PSYCH. MOBIL:

Information om træthed efter hjerneskade

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Velkommen til kræftrehabilitering. Information om fysisk aktivitet under og efter behandling

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Information om træthed

Hund - Kend dine evner.

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Arbejdsrelateret stress

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Funktionelle Lidelser


Første del af aftenens oplæg

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Veje til at mestre langvarige smerter

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Ydelser og patientens vurdering

Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Socialt sårbar er ikke nødvendigvis noget man er, før man møder systemet som patient

Kommunikation. 19. januar Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony.

Resume af forløbsprogram for depression

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

At tale om det svære

Hvor mange af jer har haft berøring med stress?

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Velkommen til Lægedage

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Smerte og træthed. Limb Girdle Kursus d. 3. november Lone Knudsen, psykolog Ulla Werlauff, fysioterapeut RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

Helbredsangst. Patientinformation

depression Viden og gode råd

FAMILIE PÅRØRENDE SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Opfølgningsspørgeskema

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S

Pårørende - reaktioner og gode råd

FAMILIE PATIENTEN SYGDOM DIAGNOSE HOSPITAL PATIENT FØLELSER PÅRØRENDE LÆGE KRÆFT SAMLIV FREMTID ØKONOMI HVERDAG DØD RELATION VENNER TESTAMENTE

Søvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Stress er en tilstand

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Kræftrehabilitering.

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Transkript:

Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende, subjektiv følelse af fysisk, psykisk og/eller kognitiv træthed eller udmattelse, der er relateret til kræft eller kræftbehandling, som ikke er proportional med nylig aktivitet og påvirker patientens vanlige funktionsniveau. (Egen oversættelse)

Forskellige energiniveauer Tilpasning T Træthed F Fatigue U Udmattelse (Olson, Karin 2007) Ingen tilpasning

Nøgleområder i relation til Træthed, Fatigue og Udmattelse Tilstand Søvn kvalitet Kognitiv tilstand Udholdenhed Følelsesmæssig reaktion Kontrol over kropslige processer Social interaktion Træthed Normalt søvnmønster. Føler sig udhvilet Glemsom Gradvis tab af energi, proportionalt til den forbrugte energi Utålmodig Krop og forstand arbejder sammen Deltager i normale sociale aktiviteter Fatigue Kronisk afbrudt søvnmønster. Føler sig ikke udhvilet Manglende evne til at koncentrere sig Gradvis tab af energi, ude af proportioner til den forbrugte energi Ængstelig Forstanden over kroppen Gemmer energi til deltagelse i fornøjelige aktiviteter Udmattelse Uregelmæssigt søvnmønster der indeholder perioder af søvnløshed og perioder med ekstrem søvnighed Konfus Pludselig tab af energi, ude af proportioner til den forbrugte energi Følelsesmæssig tomhed Kroppen over forstanden Tilbagetrækning fra alle sociale aktiviteter (Olson, Karin 2007)

Omhyggelig dataindsamling 3 korte spørgsmål: Oplever du træthed? Hvis ja, hvor udtalt har trætheden været i gennemsnit været i den sidste uge på en skala fra 1-10? Hvilken indflydelse har trætheden på din dagligdag? (NCNN, 2013)

Subjektiv oplevelse af træthed Spørgsmål til patienten Intensitet Hvor udtalt er din træthed? Hvis du skulle beskrive din træthed på en skala fra 1-10, hvordan er den så? Hvordan viser trætheden sig? Hvad betyder trætheden for dig i hverdagen?

Subjektiv oplevelse af træthed Spørgsmål til patienten Konstant periodisk Hvordan oplever du trætheden i hverdagen? Variation? På hvilke tidspunkter er du mindst træt? På hvilke tidspunkter er du mest træt og hvad gør du så? Hvordan er din træthed relateret til behandlingen?

Subjektiv oplevelse af træthed Spørgsmål til patienten Faktorer der øger / nedsætter Er der noget du gør eller oplever der øger din træthed? Er der noget der kan afhjælpe / nedsætte din træthed? Hvilke af de opgaver / aktiviteter du har, holder du mest af / giver dig mest energi? Hvad ville du gerne have at andre skulle gøre for dig?

Subjektiv oplevelse af træthed Spørgsmål til patienten Indflydelse på daglige aktiviteter Beskriv hvordan din dag forløber Hvordan adskiller denne dag sig fra før du blev syg? Hvilke aktiviteter er vigtige for dig? Hvilke opgaver er DU nødt til at udføre? Hvordan påvirker trætheden dig psykisk? Hvilke forventninger har du til dig selv?

Fokusområder i samtalen Borgerens værdigrundlag og hvordan værdierne kan findes i andre relationer, sammenhænge eller situationer Skabe klarhed over hvilke aktiviteter, der giver energi, og hvilke, der øger fatigue Accept af, at der ikke er det samme overskud som før, og det derfor er nødvendigt med realistiske, kortsigtede mål Om der er brug for hjælp fra fx familie, venner eller hjemmepleje Om andre tværfaglige samarbejdspartnere kan inddrages Hvordan fatigue påvirker samliv Sorg som følge af ændret rolle og identitetstab

Behandling Behandling af cancerrelateret fatique Behandling af reversible årsager Symptom behandling Anæmi Depression Smerter Infektion Dehydrering, hyperkalcæmi Cachexia Etc. Nonfarmakologisk Farmakologisk

Interventionsvalg Ingen eller mild ( 0-3) fatigue Information og undervisning om: Forskel på oplevelse af træthed og fatigue Årsager til fatigue med udgangspunkt i patientens fatigue Sædvanlige strategier for at håndtere fatigue: Motion eller fysisk aktivitet Fortsættelse af patientens sædvanlige strategier Vigtigheden af at udviklingen af fatigue følges, evt. gennem dagbogsnotater og fortælle om ændringer NCCN Clinical Practice Guideline in Oncology, CRF 2014

Interventionsvalg Moderat til svær ( 4-10) fatigue Foretage en mere intens vurdering af patientens fatigue Årsagsfaktorer som anæmi, smerter, anden sygdom, medicinering, angst og depression samt søvn og ernæringsproblemer følges op tværfagligt Afklaring af mønstre, opståen, varighed, ændringer over tid, forstærkende og nedsættende faktorer, indflydelse på daglige funktioner og hvorledes patienten håndterer dette. NCCN Clinical Practice Guideline in Oncology, CRF 2014