Kommentarer til Alternativets programudkast

Kommentarer til Alternativets programudkast Først en varm tak til en redaktionskomite som helt tydeligt har gjort et kæmpe arbejde for at lave et meget gennemarbejdet og letlæst udkast. Danmark har fået et Alternativ som er velskrevet og visionært og indeholdende en lang række helt nye idéer som vil udfordre den politiske status quo på mange punkter. Der er således mange roser til udkastet og nedenstående kommentarer og ændringsforslag skal ses på denne baggrund. Nedenstående er et oplæg til debat internt, for at fornemme hvor medlemmerne står i forhold til en række problemstillinger rejst i programmet. Indledning God. Ingen kommentarer. 1. Principprogram Godt. Savner dog noget om den store problemstilling med overvågning og beskyttelse af borgernes rettigheder (NSA/wistleblowers etc) samt noget mere om behovet for samfundseksperimenter. 2. En ny politisk kultur Jeg er usikker på om referencen til DONG er gavnlig, for så vidt at dette program formentlig skal stå i mange år. En omformulering som er lidt mere tidløs vil muligvis være en fordel. Vedr. sætningen: Alternativet tror, at dette skyldes en politisk og mediemæssig kultur, hvor mudderkastning, taktik og mediespin fylder alt for meget. : Det er korrekt. Samtidig er det en anklage vi har hørt til hudløshed uden at det har ændret ret meget. Der er en dybereliggende årsag bag dette som handler om psykologisk modstand imod at tage livgreb med svære problemstillinger, fordi vi ubevidst ved at det vil kræve ændringer vi ikke har lyst til. Samtidig er vi oppe imod institutionelle barrierer, i form af mediekoncerner som har en interesse i at aflede opmærksomheden fra behovet for reelle forandringer, fordi det vil true ejerkredsens økonomiske interesser. Medierne ejes generelt af personer med stor kapital og de er overordnet set ikke interesserede i de forandringer som Alternativet står for. Konklusion: Hvis kritikken af mediekulturen skal være meningsfuld skal den gå et spadestik dybere. 2.1.4: Politisk ombudsmandsråd Forslaget er spændende og visionært men lidt utydeligt. Hvem skal vælge disse eksterne debattører f.eks? I forbindelse med workshops om en ny politisk kultur kom idéen om et sådant råd op, dog formuleret som et visdomsråd, og det var primært tænkt som en intern institution som skulle tjene til at højne debatten ved i den interne kommunikation at sikre plads til de mere principielle diskussioner og idealer. Et politisk ombudsmandsråd bør nok enten være : en offentlig institution, nedsat af folketinget, eller en intern institution i Alternativet, hvor sammensætningen af rådet besluttes af årsmødet, evt. med at gruppen får mandat til at supplere sig selv med eksterne kræfter som menes at kunne bidrage til arbejdet. 1

På denne side af et folketingsvalg er kun det sidste en mulighed og det bør præciseres i partiprogrammet. Det vil nok være en fordel at udvide rådet til 7 9 personer og f.eks. give rådet en form for klumme på partiets hjemmeside som kan tjene til at kvalificere den interne debat. Forslag: Præciser hvem der vælger rådet og hvilken funktion det skal have. 2.2: Videreudvikling af demokratiet Gode visionære forslag. Ingen kommentarer. 3: Bæredygtig omstilling Generelt godt og visionært med konkret ideer. Nogle få forslag virker dog ikke helt gennemtænkte. Der er f.eks. flere referencer til reduktion af kødspisning som fylder uforholdsmæssigt meget i forhold til andre ting. Tre gange er det nævnt. En enkelt gang ville nok række. Mens der klart er gavnlige effekter af dette risikerer vi at støde meget store dele af befolkningen fra hos her, med en følelse af at de ikke har lyst til at politikerne skal bestemme hvad de spiser. F.eks. virker sætningen Gyllen skal udelukkende benyttes i en overgangsfase i takt med omlægningen væk fra kødproduktion. som en helt overflødig detalje. Som kødspiser bliver jeg desuden lidt irriteret over den opstilling. Jeg lever i øvrigt sammen med en vegetar, så vi spiser ikke ret meget kød til at begynde med. Men jeg reagerer negativt på tonen her. Under 3.4.1: Spis grønt, kunne man desuden overveje at nævne noget om fisk, som jo heller ikke optager plads i det danske landskab som kødproduktion gør. Forslag: Nedton kødspørgsmålet og fjern specifikke referencer til f. eks. 100g kød om dagen da det er noget pressen vil bruge imod os, og delvist med rette da det virker formynderisk. 3.2.3: Biobrændsel i godstransport Virker som et meget detaljeret forslag og omstændeligt og bureaukratisk. Man tænker at der må være mere elegante løsninger. Forslag: Formuler en mere overordnet tilgang til ressourceproblemet kunne være formuleringer i retning af Alternativet vil arbejde for at beskatte ressourcer, og særdeleshed brændstof, så det bliver økonomisk rentabelt at erstatte diesel med bæredygtige alternativer som f.eks. biogas. 3.2.2: Miljøring Personligt er jeg skeptisk omkring roadpricing og går ikke ind for en miljøring. Det er efter min mening et dyrt og omstændeligt forslag som griber ind på det forkerte sted. Dette var en mærkesag for socialdemokraterne ved sidste valg og de måtte opgive dem pga. massiv modstand fra omegnskommunerne og en regning i omegnen af 25 mia. hvis jeg husker ret. Endelig kan jeg ikke se at det bringer os afgørende tættere på bæredygtige transportløsninger. Det er mere som at smide grus i maskineriet på noget man ikke kan lide, end at udvikle en ny effektiv løsning. Alternativ: Et letbanesystem til el køretøjer Problemet med offentlig trafik er at det er besværligt. Folk vil gerne bæredygtighed, men også personlig frihed. Den oplagte løsning efter min mening er at staten investerer i en helt ny form for bæredygtig 2

transport infrastruktur, hvor man smidigt kan kombinere små eldrevne køretøjer (til nærtransport) med smarte skinnesystemer (til fjerntransport). Man laver nogle letbaner, hvor man med sit individuelle køretøj kan gøre på et skinnesystem når man skal gøre langt. Mens man kører på skinnerne oplades ens køretøj. Problemet med roadpricing er især hvis det kræver store investeringer i den eksisterende bilpark. Dertil kommer utrygheden ved at Big Brother holder øje med hvor man kører, hvilket i disse overvågningstider ikke er særligt betryggende. Men hvis man lavede et helt nyt system, som faktisk løser problemet med bæredygtig persontrafik og gjorde det attraktivt at skifte benzinbilerne ud med små lette el køretøjer så er det noget andet. Man kunne endvidere koble transport systemet med solcelle energiproduktion, således at der var en ekstra gevinst at hente for bilejere som også ejer et solcelle system, og dermed reelt er energineutrale i relation til transport. Ud over den økonomiske fordel tror jeg at følelsen af uafhængighed vil være en stor psykologisk gevinst for mange. Hvis staten gik ind og udviklede et sådant system ville vi desuden stå med en eksport mulighed som minder om vindmølleeventyret. Men det kræver en massiv investering som kun en stat kan håndtere. Forslag: Revider dette afsnit og erstat miljøring med forslag om forskning/udvikling af en visionær elbil/letbane løsning, som virkelig vil rykke og kan skabe arbejdspladser på sigt. 4: Social bæredygtighed Dette afsnit virker svagt og ukonkret og fremstår i sin helhed lidt som nogle floskler. Bag hele bæredygtighedskrisen ligger en stor psykologisk problemstilling, som handler om hvorfor vi handler i modstrid med det vi ved vi burde gøre og hvorfor det er så svært at gøre det rigtige. Det naturlige sted at tage dette op er i dette afsnit. Jeg er måske en smule forudindfattet på netop dette område, idet jeg var med i gruppen omkring social bæredygtighed og oplevede hvordan redaktionen i påsken kortsluttede den planlagte proces og valgte selv at skrive dette afsnit, i stedet for at bruge de oplæg som vi i gruppen havde arbejdet med. I modsætning til miljø og økonomigruppen har vi ikke fået noget udkast til gennemsyn/diskussion forud for offentliggørelsen, så dette er det første forslag vi ser på det vigtige socialområde. Det ville ikke have gjort så meget hvis resultatet var godt. Men jeg synes objektivt set at dette afsnit er det svageste i hele partiprogrammet. Blandt de forslag som redaktionen har fjernet er bl.a.: Et opgør med kontanthjælpens bestemmelser om gensidig forsørgelsespligt for samboende (ikkegifte), som i øjeblikket presser anslået 12.000 familier og som socialrådgivere har været meget kritiske overfor. Forslag om oprettelse af eksperimentelle zoner, hvor borgerne kunne få frihed til at afprøve nye bæredygtighedsstrategier, gennem også at eksperimentere med nye økonomiske strukturer, pengesystemer, produktionsformer og interne socialordninger på en sådan måde at det var udgiftsneutralt for omverdenen. 3

Forslag om en forenkling af socialsystemet, så de mange forskellige ordninger blev samlet i nogle få, eller blot en enkelt basisordning, og samtidig sikrede folk imod at blive udsat for påtvungen passivitet. (Forslaget om kontanthjælp uden modydelse kan dog forstås lidt i denne retning, men knap så tydeligt). Opfordring til brug af landvindinger inden for psykologi/psykoterapi/mindfullness således at de underliggende psykologiske årsager til social dysfunktion (arbejdsløshed/misbrug/kriminalitet etc.) blev adresseret og folk støttet i at ændre på dårlige psykologiske og sociale vaner. At økosamfund blev nævnt som en specifik institution som kan bidrage til nye bo og leveformer gennem praktiske eksperimenter og vidensindsamling. Jeg vil ikke i denne indledende kommentar gå ind i en detaljeret diskussion af forslagene under social bæredygtighed, idet jeg mener at hele rammen for dette kapitel bør tages op til revision. I relation til hele dette afsnit er det vigtigt at have øje for at menneskehedens kollektive adfærd i disse år psykologisk set meget om det problem folk med misbrugsvaner har når de forsøger at deale med et erkendt misbrug. Det er ikke nemt at ændre adfærd og erfaringer viser at det er vigtigt at sætte ind over en bred kam og også se på de psykologiske årsager til den dysfunktionelle adfærd. Det er næppe en problemstilling vi bør gå ind i, i programmet, men programmet kunne godt afspejle nogle konkrete initiativer til at adressere denne problemstilling. Forslag: Revider hele afsnittet og giv det mere kant. 5: Økonomisk bæredygtighed Dette afsnit er programmets stærkeste og mest konkrete. Tillykke med det. 5.1.1: Reform af finans og bank sektor Formuleringen Alternativet begår gerne medlidenhedsdrab på spekulationskapitalen, fordi den er hindring for sund produktion ved at give valutauro og finanskriser er ret uheldig og helt ude af trit med resten af programmet. Bør slettes. 5.2.1: Bæredygtige beslutninger i det offentlige Sætningen Mange store private succeser såsom internettet, Google og andre var i sin tid kun mulige, fordi staten investerede i den nødvendige forskning og teknologi rummer fejl og bør rettes for at afspejler den hensigt jeg tror der ligger bag (at det skaber værdi nå staten laver store investeringer). Blandt fejlene er at: 1. Internettet blev udviklet af US Department of Defense og er derfor ikke en privat succes, om end den har født mange private succeser efterfølgende. 2. Google er en privat succes som primært skyldes en genial algoritme. Og de er desuden delagtige i at give NSA adgang til brugeres data, så måske vi ikke lige skal rose dem i vores partiprogram. Bortset fra disse fejlagtige formuleringer er forslaget fornuftigt. 5.3.1: Skattereform Alternativet vil omlægge skatten, så arbejde beskattes mindre, mens kapital såsom formue, boliger og arv beskattes højere og mere progressivt. 4

Det er lidt tvetydigt hvad der menes her. Hvis man med kapital såsom bolig mener friværdien i boligen (som er kapital) så bør dette præciseres. Hvis ikke det er dette der menes er sætningen uklar. Hvis det er formuen der skal beskattes kan boliger erstattes med friværdi i ovenstående hvilket egentlig er det samme som formue og boliger kan derfor ret beset slettes så det blot står formue og arv. En sådan model kræver selvfølgelig en finansiel gennemsigtighed således at folks formue kan beskattes i praksis. I dag beskattes man af boligværdi uanset om man er gældsat til op over begge ører og reelt intet ejer (ingen netto friværdi eller anden formue). Forslaget vil blive mere balanceret hvis man tilføjer noget i retning af: Og denne skat vil erstatte den nuværende ejendomsskat. I forbindelse med beskatning af kapital bør man desuden overveje at præcisere at der bør tages hensyn til formuende personers evne til at betale skat (det kan f.eks. være svært hvis man kører med underskud) og at formueskat i disse tilfælde kan tage form af et gældsbrev til det offentlige. 5.4.1: Vækstbegreb der måler på trivsel etc Ideen om nye indikatorer er vigtig. Men jeg synes afsnittet kan forbedres. For det første undlader vi at nævne noget meget oplagt, nemlig at en reel økonomisk indikator bør medtage forbruget/nedslidningen af vores naturkapital i det økonomiske regnskab. Hvis man i en økonomisk indikator opgjorde ressourcer til deres faktiske værdi (et kapitalregnskab) og trak forbruget af kapital (f.eks. olie) fra BNP ville det give et mere retvisende billede af den ØKONOMISKE værdiskabelse der reelt finder sted. Dertil kommer alle trivselsbetragtningerne. NB: Hvis det er en nobrainer at forbrug af naturkapital (brug af uerstattelige ressourcer) indregnes i forskellige bæredygtighedsindikatorer (et økologisk BNP) synes jeg at man bør nævne det, for det er ikke indlysende for almindelige læsere. 5.5.1: Internationale bæredygtighedsreformer Afsnittet er overordnet godt, og peger i den rigtige retning, men kan gøres tydeligere. Thomas Pikettys internationale bestseller Capital in the 21st Century opstiller én hovedbetingelse for at kunne gennemføre meningsfulde økonomiske reformer: Finansiel gennemsigtighed. Det er helt afgørende at vi ved hvem som ejer hvad for at kunne skabe en retfærdig beskatning af kapital og sikre at de store virksomheder bidrager meningsfuldt til samfundsøkonomien. Uden denne retfærdighed vil alle andre også forsøge at undslå sig. Første skridt i denne proces er at gribe effektivt ind for at borgere i EU og Danmark kan gemme deres formuer i skattely. Staten, politiet og retsvæsnet beskytter de formuendes ejendomsret og det ville være meget rimeligt at indføre en lille skat på formuer til gengæld for denne beskyttelse. Men gennemsigtighed og krav om at banker i skattely rapporterer til EU/DK skattemyndigheder om borgernes faktiske aktiver er en forudsætning for meningsfulde ændringer. Der bør stå noget om dette i programmet. 5

Næste skridt kunne være: Stoppe skattely. Sikre at virksomheder betaler skat i de lande hvor de tjener penge, f.eks. i forhold til omsætning. Skabe en global progressiv skat på kapital (som Piketty foreslår). Kort sagt: Ideen om en skat på kapital er nævnt. Men forudsætningen finansiel gennemsigtighed er ikke nævnt. 6.5: Sårbare unge Den store forskel mellem sårbare unge og unge fra mere ressourcestærke baggrunde er typisk den menneskelige spejling de har modtaget og den psykosociale ballast de har fået hjemmefra. Afsnittet og hensigten er god, men det ville få mere kant hvis man tilføjede noget om at lave støtteforanstaltninger der gennem brug af viden og erfaring fra psykologi, psykoterapi og familieterapi støttede de unge mennesker i deres indre udvikling og hjalp dem til at få en bedre forståelse for den psykosociale dynamik, som ligger bag de sociale og uddannelsesmæssige udfordringer. 7: Kunst og kultur Generelt godt. En ting som springer i øjnene er fraværet af ordet åndelig i teksten. Den krise vi står overfor er i sin kerne en eksistentiel, psykologisk, teknologisk, økologisk og åndelig krise. Det åndelige aspekt vedrører selve vores definition af hvem vi er som mennesker. Det kan synes som en bagatel, men i forskellen på personlig, intellektuel og emotionel udvikling, og så åndelig udvikling ligger en lille, men vigtig skelnen. Er der plads til det åndelige verdensbillede i alternativet? Centralt i det som bredt kaldes den alternative verden er der en åbenhed overfor det som er ordløst, men magtfuld i os alle: Fornemmelsen af en mening med livet som går hinsides det som vi nemt kan artikulere. Denne ordløse visdom, eller det levende mysterium er vigtigt for mange mennesker, ikke mindst fordi dette aspekt er stort set elimineret i den samfundsmæssige diskurs. Det har rødder tilbage i oplysningstiden, og opgøret mellem stat og kirke. Men tiden må være inde til at skelne mellem religion, som en institution, og åndelighed som en eksistentiel orientering. Jeg vil derfor mene at det ville være på sin plads i det kunstneriske afsnit at give en stemme til dette aspekt, som minimum ved at inkludere det i rækken af andre former for vækst: f.eks. at Alternativet lægger vægt på personlig udvikling, herunder emotionel, intellektuel og åndelig vækst eller noget lignende Afsluttende kommentarer Det var så en første gennemgang af oplægget med henblik på at skabe intern debat. Jeg har forsøgt at være relativt specifik og vil se frem til kommentarer til de rejste kritikpunkter. Vi har mindre end en uge til at formulere nogle konkrete ændringsforslag og det vil være godt med en idé om hvilke ændringsforslag der nyder bred opbakning og hvilke der ikke gør det. Alle kommentarer er derfor værdsat. Med venlige hilsner, Rolf Jackson (12.05.14) 6