Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden 1
2
Forord Limfjordsamterne Ringkjøbing, Viborg, Århus og Nordjyllands Amt har siden kommunalreformen i 197 haft ansvaret for at overvåge Limfjordens vandkvalitet og for at planlægge, hvad der skal gøres for at forbedre fjordens tilstand. Det har vi gjort i fællesskab, for det var fra starten klart, at det var den eneste rigtige måde at løse opgaven på. Vores miljøovervågning har gjort os klogere på fjorden, og vi har fået nye værktøjer til at arbejde med resultaterne. Derfor er tiden inde til at se nærmere på de gamle rensningsmål og sammenhængen mellem miljøtilstanden og mængden af næringsstoffer. Det er en politisk beslutning, hvor ren en fjord vi vil have. I pjecen giver vi et overblik over problemstillinger og muligheder for, hvordan vi igen får skabt en ren fjord med et rigt dyre- og planteliv. Fjorden er et stort og kompliceret system, hvor mange faktorer spiller ind på tilstanden. De helt centrale spørgsmål, der behandles i pjecen, er: Hvor store tilførsler af næringsstoffer kan fjorden tåle Hvordan kan tilførslen af næringsstoffer begrænses, så målet nås Der er mange metoder til at begrænse tilførslen af næringsstoffer. Der kan vælges mellem eksempelvis vådområder, skovrejsning, bufferzoner omkring vandløb og ny teknologi i landbruget for at begrænse tilførslen af næringsstoffer til fjorden. Samtidig bør det overvejes at stille forskellige miljøkrav i forskellige dele af fjordens opland afhængig af, hvor sårbar fjorden er. Vandrammedirektivet og Habitatdirektivet er vigtige elementer i det fremtidige arbejde med miljøet i Limfjorden. Der vil blive stillet krav om god økologisk tilstand, men den præcise betydning heraf er fortsat uafklaret. Til og med 29 er det regionplanernes mål, der gælder. Kommunalreformen overfører den 1. januar 27 amternes opgaver med Limfjorden til staten, kommunerne og regionerne. De nye myndigheder kastes straks ud i arbejdet med Limfjorden. Vi opfordrer til, at de også vil etablere et tæt samarbejde med det fælles mål, at den positive udvikling i Limfjordens miljøtilstand skal fortsætte. Arbejdet med Limfjordens miljøtilstand har været en spændende og udfordrende opgave for amterne, og vi håber, at denne pjece vil opleves som en hjælp for de myndigheder, der tager over. Med venlig hilsen Niels Kristian Kirketerp Nordjyllands Amt Bjørn Westh Viborg Amt Harry Jensen Ringkjøbing Amt Erik Poulsen Århus Amt Formændene for de fire udvalg for Teknik og Miljø, december 26 3
Indhold Næringsstoffernes betydning for Limfjorden side 6-9 Limfjordens tålegrænser side 1-13 Næringsstofferne kommer fra oplandet til Limfjorden side 14-15 Vandmiljøplanernes betydning for Limfjorden side 16-17 Mulighederne for at reducere punktkilders tilførsel af næringsstoffer side 18-19 Landbrugets muligheder for at reducere tilførslen af kvælstof side 2-23 Landbrugets mulighed for at reducere tilførslen af fosfor side 24-25 Skaldyrs betydning for Limfjorden side 26-27 Det koster at få en ren Limfjord side 28-29 Limfjordens fremtid side 3 Forsidefoto: Limgrim, amternes miljøovervågningsskib. 4 Hvis du ønsker at få uddybet nogle af de emner, der er beskrevet i pjecen, kan du læse mere om det på www.limfjord.dk Her findes en række detaljerede rapporter, som udgør baggrundsmaterialet for pjecen. Desuden kan du også her finde de aktuelle oplysninger om vandmiljøet i fjorden.
Da Limfjorden fik sit navn En ung frue gjorde sig engang til af, at hun ville føde en søn, der var større end Kristus. Men da hun første gang lå i barselseng fødte hun et underligt væsen af skikkelse som en gris, som dog siden voksede sig så stor, at når grisen færdedes i skov eller krat, så man dens børster rage op over træernes toppe. Denne gris, der blev kaldt Limgrim, rodede så meget i jorden, at havet løb ind i landet, og denne fjord blev derfor kaldt Limgrimsfjord, hvilket senere blev til Limfjorden. J. M. Thiele (1795-1887) Forfatter og folkemindesamler det sku være ganske vist. Thyborøn Kanal med Vesterhavet i baggrunden 5
Næringsstoffernes betydning for Limfjorden Tilførslen af næringsstofferne fosfor og kvælstof har været kraftigt stigende i de sidste hundrede år og har vist sig at have stor betydning for Limfjordens miljøtilstand. Kvælstof og fosfor er plantegødning, og i takt med at tilførslen er steget, er mængden af planteplankton også steget. Limfjorden gødes i dag med den mængde kvælstof, som anbefales til en almindelig kornmark. Den øgede mængde planteplankton i fjorden har skygget for lysets nedtrængning i vandet og hindret bundvegetationen i at vokse på dybere vand. Tilløb med næringsstofferne kvælstof og fosfor Ilt Planteplankton Planteplankton vokser kraftigt ved tilførsel af næringsstoffer Ilt Den øgede mængde planteplankton har også medført, at store områder i Limfjorden nu hvert år rammes af iltsvind. Når planteplanktonet dør, synker det til bunden og omsættes og denne proces bruger ilten i bundvandet. Planteplankton hæmmer lysets nedtrængning i vandet. Det hindrer bundvegetation i at vokse på dybere vand Dødt planteplankton synker til bunds Ålegræs med algevegetation. Figuren viser næringsstoffernes påvirkning af økosystemet. Ilt forbruges til nedbrydning af dødt planteplankton 6 Den store tilførsel af næringssalte har også givet de hurtigt voksende enårige grønalger gode vækstbetingelser her ses søsalat i Halkær Bredning.
Iltsvind er blevet mere udbredt Iltsvind er ikke noget nyt fænomen. Der forekom også iltsvind i gamle dage. Forskellen mellem dengang og nu er, at arealet, hyppigheden og varigheden var mindre dengang end i vore dage. Iltsvindet er nu mere reglen end undtagelsen i Limfjorden. Den andel af fjorden, der rammes af iltsvind, er steget gennem de sidste godt 3 år. I de seneste årtier er ca. 1 til 3 % af Limfjorden blevet ramt af ilt-svind det svarer til, at et areal lidt større end Mors rammes af iltsvind de år, hvor iltsvindet rammer hårdest. Det har haft alvorlige konsekvenser for fjordens dyre- og planteliv. Bundens dyr og planter dør efter kort tids iltsvind, hvis de ikke kan flygte fra iltsvindsområderne. Områder, der jævnligt rammes af iltsvind, har derfor et meget ringe dyre- og planteliv. Iltsvind er derfor en alvorlig hindring for, at Limfjorden igen kan få et rigt og varieret dyre- og planteliv. Iltsvindet i de seneste årtier skyldes primært den menneskeskabte forurening. Det er et sørgeligt syn, der møder dykkeren, når der har været iltsvind i en længere periode. Fjordbunden ligger gold og øde hen, dækket af hvide svovlbakterier det såkaldte liglagen. Lemvig Thisted Struer Nykøbing Skive Løgstør Lemvig Thisted Kortet viser områder, hvor der er målt iltsvind indenfor de seneste 1 år. Ålegræsset er godt for fjorden, fordi: - ålegræsset er fjordens undervandsurskov og hjemsted for fiskeyngel, rejer, snegle, tanglopper, fiskeæg og naturligt skjulested for en række fisk - der er flere fisk i områder med ålegræs i forhold til bar sandbund - ålegræsset holder på næringsstofferne hele sommeren, så de ikke giver anledning til algeopblomstringer - det er fødegrundlag for en lang række fugle - rødderne holder på bunden, så sandet ikke hvirvler op, når det blæser, og dæmper bølgerne, så kysterne ikke nedbrydes Struer Nykøbing Skive Løgstør Iltsvind i 194 Det indsatte kort viser områder, hvor der i visse somre omkring 194 blev målt iltsvind. Ålegræsset er gået tilbage I 191 voksede ålegræsset ud til 5,5 meters dybde. I dag vokser det gennemsnitlig ud til 2,2 meter. Det har betydet, at store arealer med ålegræs er forsvundet, og det har påvirket Limfjorden negativt. Den væsentligste årsag til tilbagegangen er, at der er kommet mere planteplankton i fjorden og det skygger for ålegræsset. Dårlige iltforhold ved bunden og det intensive skrabende fiskeri efter blåmuslinger har også en negativ påvirkning på ålegræssets udbredelse. 7
Bunddyr (g/m 2 ) Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton) Bunddyrssamfundet i forandring Både mængden og sammensætningen af bunddyr i Limfjorden har ændret sig gennem de seneste 1 år. Dyr, der lever af at filtrere vandet for planteplankton, er blevet mere og mere dominerende. Andre arter, der kræver gode iltforhold i sedimentet, er gået stærkt tilbage. Det har vist sig, at størrelsen af kvælstoftilførslen er af afgørende betydning for bunddyrene i Limfjorden. I perioden 191-1952 medførte den stigende kvælstoftilførsel, at mængden af bunddyr steg. Fjorden blev gødet og mere produktiv. Den lilla streg viser den gennemsnitlige mængde af bunddyr for hele Limfjorden og den røde streg kvælstoftilførslen til Limfjorden. Mængden af bunddyr 14 12 1 8 6 4 2 Kvælstof Bunddyr Efter 196 fortsatte kvælstoftilførslen med at stige, og det medførte øget frekvens af iltsvindshændelser. Så omfattende at bundfaunaen ikke kunne opretholdes på det høje niveau, der fandtes omkring 195 erne. Fjorden blev overgødsket og mindre produktiv. Til trods for en reduktion i tilførslen af kvælstof og fosfor siden midten af 198 erne er mængden af bunddyr ikke på samme niveau, som omkring 195 erne. I de seneste mange år har mængden af bunddyr varieret meget fra år til år, og det er et udtryk for fjordens ustabile tilstand. 188 19 192 194 196 198 2 22 3. 25. 2. 15. 1. 5. Varieret bundvegetation. Blåmuslingen har i mange år udgjort en stor del af bundfaunaen. Blåmuslingen lever af at filtrere vandet for planteplankton. Blåmuslingen spiller derfor en vigtig økologisk rolle ved at hjælpe med til at holde vandet i fjorden klart. Siden 1993 har blåmuslingebestanden dog generelt været i tilbagegang. Allerede omkring 19 tallet undersøgte danske havforskere Limfjorden. Disse detaljerede undersøgelser giver os et godt grundlag for at vurdere hvilke ændringer, der er sket siden 19 tallet. 8
Mængden af fisk i Limfjorden er faldet Størstedelen af Limfjordens fiskearter har været i tilbagegang, og især mængden af bundlevende fisk har været stærkt faldende igennem de seneste 5 år. Kun få fiskearter, som sild, har klaret sig godt de seneste ti år. Tidligere blev der fanget store mængder af bundlevende fisk, som f.eks. ulk, ålekvabbe, rødspætte, torsk, ål og skrubbe. Nu er erhvervsfiskeriet efter disse arter stort set ophørt. Kvælstoftilførslen har haft afgørende betydning for bestandsnedgangen for flere af de bundlevende fiskearter i Limfjorden. Kvælstoftilførslen havde dog først - i perioden fra 19-196 - en positiv effekt på fiskebestandene. Fjorden blev gødet og mere produktiv. Fra 196 og frem til i dag vendte sammenhængen derimod. Fjorden blev overgødsket. Iltsvind blev mere reglen end undtagelsen, og det har stresset specielt bundfiskene, som enten døde eller flygtede. Iltsvind har samtidigt slået en del af fiskenes fødegrundlag ihjel. Andre faktorer kan også have påvirket fiskene i fjorden. I de seneste årtier, hvor bestandene har været meget små, kan såvel klimatiske variationer, mindsket indvandring fra Nordsøen, kystfordringen ved Thyborøn og påvirkning fra sæl, skarv og krabber have betydning for bestandsstørrelsen af bundfiskene i fjorden. Ton Ton Ton Ton Ton 2 15 1 5 2 15 1 5 Rødspætte 189 191 193 195 197 199 16 12 8 4 Torsk 189 191 193 195 197 199 6 4 2 Ål 189 191 193 195 197 199 8 6 4 Rødspætter Torsk Ål Skrubber Skrubbe 189 191 193 195 197 199 Sild Sild År År År År Figurerne viser udviklingen i erhvervslandinger af rødspætte, torsk, ål, skrubbe og sild fanget til konsum fra Limfjorden. Torsk Resultater fra forsøgsfiskeriet Limfjordsamterne har i perioden 198 til 26, i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser, lavet fiskeriundersøgelser i Limfjorden. År efter år har man fisket på de samme steder for at følge udviklingen i fiskebestandene. Totalfangsten af rødspætte, skrubbe, ålekvabbe, ulk og ål viser samme udvikling for bundfiskene, som ses i erhvervsfiskeriet, nemlig en meget kraftig reduktion i bestandsstørrelsen i Limfjorden. De største ændringer synes at have fundet sted efter 199, og tilbagegangen gælder for alle de 5 ovennævnte bundlevende fiskearter. For arter som sild, brisling og hestemakrel har den samme reduktion ikke fundet sted. Kg pr. 3 min trawltræk 25 2 15 1 5 Ingen data 198 1982 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 2 189 191 193 195 197 199 År 9
Limfjordens tålegrænser Regionplanernes mål er, at Limfjorden skal have et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og at fjorden har en vandkvalitet, der gør den anvendelig til badning og til et alsidigt fiskeri. Der er i regionplanerne stillet skærpede krav inden for de områder, der er af særlig stor biologisk eller rekreativ interesse. I nogle begrænsede områder er der fastsat lempeligere krav. I midten af 198 erne blev det vurderet, at den årlige næringssalttilførsel til fjorden skulle ned på 11. ton kvælstof og 36 ton fosfor for at kunne leve op til de mål, der er sat for Limfjorden i regionplanerne. Disse vurderinger er fortsat gældende, men det er vigtigt at få revurderet niveauerne ud fra den viden, der er opbygget igennem mange års miljøovervågning af fjorden. Derfor er resultater fra 1985 og frem til 23 bearbejdet sammen med data fra fjorden fra de sidste 1 år. Store mængder søsalat er tegn på for store mængder næringssalte i vandet. Tålegrænser Resultaterne fra 1985-23 viser, at fjorden reagerer mere på ændringer i kvælstoftilførslen end på fosfortilførslen. De fundne sammenhænge kan bruges til at forudsige, hvilken tilstand man vil få ved forskellige tilførsler af næringsstoffer. På den måde når man frem til lidt forskellige bud på en acceptabel tilførsel af næringsstoffer en såkaldt tålegrænse - afhængig af hvilket mål man ønsker opfyldt. I skemaet er vist tålegrænser for fjorden med udgangspunkt i forskellige mål. Bearbejdningen viser også, at man skal regne med, at der er en tidsforsinkelse, inden en reduktion i næringsstoftilførslerne vil slå igennem i fjorden. For nogle processer skal man regne med mellem 4 og 8 år. For ålegræssets tilbagevenden på de dybe områder er der sandsynligvis tale om en længere tidshorisont. 1
Gennemsnit af målinger på bunddyr Analyse af 1 års udvikling for bunddyr og fisk sammenholdt med udviklingen i kvælstoftilførslen Forekomsten af bunddyr, sammenholdt med kvælstoftilførslen, viser, at mængden af bunddyr stiger frem til 195 erne, og mængden er væsentlig lavere, da man genoptager undersøgelser af bunddyrene i 1978. Ser man på sammenhængen mellem kvælstoftilførslen og mængden af bunddyr for perioderne hhv. før 1952 og efter 1978, viser denne, at der er flest bunddyr i fjorden ved en tilførsel af kvælstof på omkring 1. ton. Ved større tilførsel falder mængden af bunddyr. Den øgede næringsstoftilførsel har en positiv effekt på mængden af bunddyr og fisk frem til 195 erne. Herefter er fjorden overgødet, og der er en negativ effekt på bunddyr og fisk. 1,5 1,5 -,5-1 1. 8. 6. 4. 2. 5. 1. 15. 2. 25. 3. Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton) 5. 1. 15. 2. 25. 3. Kvælstoftilførsel til Limfjorden (ton) 191-1952 1972-23 Før 196 Efter 196 Sammenhængen mellem mængden af bunddyr (biomasse) og kvælstoftilførslen. Opdelt i perioderne fra 191-1952 og fra 1978-23. Sammenhængen mellem fiskerierhvervets landinger og kvælstoftilførslen. Opdelt i perioderne fra 191-196 og fra 1961-23. Selvom næringsstoftilførslen til fjorden når ned på samme niveau som i 195 erne, skal vi ikke forvente at få en fjord som dengang. Nogle arter er forsvundet og kommer ikke igen, mens nye arter kommer til. Tålegrænser for Limfjorden Varieret bundvegetation. Miljøparameter Kvælstof (begrænser algemængden) Fosfor (begrænser algemængden) Gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 m Tålegrænse (ton/år) 9. - 9.7 ton kvælstof 19-28 ton fosfor (intervallet dækker over forskellige fjordområder) 9.3 ton kvælstof og 3 ton fosfor Fjordens tålegrænse for kvælstof i forhold til bunddyr og fisk Størst mængde af bunddyr 1. ton kvælstof Størst mængde af fisk 11. ton kvælstof 11
Sigtdybden Sigtdybden angiver, hvor langt ned i vandet man kan se en hvid plastikskive. Sigtdybden er et mål for, hvor klart vandet er og dermed et godt mål for, hvor mange alger der er i vandet, og hvor langt ud ålegræsset kan vokse. Vi har ved bestemmelse af tålegrænserne for Limfjorden anvendt en sigtdybde på 4,5 meter. En gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 meter svarer til et ønske om en forbedring på 25 % i forhold til perioden 1985-23. Med en gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 m for hele fjorden vil der være en variation fra 3,4 til 7,2 meter i de 7 hovedområder i fjorden (de grønne søjler på figuren). 7,2 Klimaændringer Klimaet har betydning for fjordens tilstand. Øget temperatur og øget nedbør vil begge have en negativ effekt på miljøtilstanden i Limfjorden. De forventede klimaændringer vil bevirke, at fjorden kan tåle mindre kvælstof, hvis en bestemt miljøtilstand skal opnås. Temperaturstigningen vil bl.a. betyde, at der kan opløses mindre ilt i vandet. Der vil derfor hurtigere opstå iltsvind. Undersøgelserne i Limfjorden viser, at vandtemperaturen er steget med ca. 1 grad de seneste 1 år. Den forventede øgede nedbør vil give en øget afstrømning fra oplandet og dermed øge udvaskningen af kvælstof. Hvis nedbøren stiger med 1 %, stiger udvaskningen af kvælstof til Limfjorden også med 1 %. Effekten af klimaændringerne er ikke medtaget i vurderingerne af tålegrænserne for fjorden. De bør medtages ved udarbejdelse af Vandplanerne, som skal foreligge med udgangen af 29. 5,2 3,9 Mikroskopiske planktonalger indsamles med et meget fintmasket net. Aalborg Thisted Løgstør 4,5 Nykøbing 3,6 3,4 3,5 Lemvig Skive Struer Den mørkegrønne søjle viser variationen af sigtdybden ved en gennemsnitlig sigtdybde på 4,5 m. 12
Samlet set Alt i alt viser resultatet af analyserne, at det bedste bud, på hvor langt tilførslen af næringsstoffer til fjorden skal ned for at opnå et alsidigt plante- og dyreliv, er på ca. 1. ton kvælstof og 3 ton fosfor årligt. Der er en del usikkerheder forbundet med resultatet, og samlet forventes det, at regionplanernes mål kan opfyldes ved en tilførsel af kvælstof mellem 8. og 12. ton. Jo længere ned tilførslen af kvælstof kommer, jo mere stabil bliver fjorden, og jo større er sandsynligheden for, at regionplanernes målsætning opfyldes trods de klimatiske ændringer, der er på vej. Thisted Nykøbing Løgstør Aalborg Størst virkning ved indsats i de særligt følsomme områder af fjorden En særlig indsats for at reducere udvaskningen af både kvælstof og fosfor i oplandet til de mest følsomme fjordområder vil kunne forbedre miljøtilstanden mere end hvis reduktionerne fordeles ligeligt på hele Limfjordens opland. De særligt følsomme områder er de områder, som hyppigt rammes af iltsvind (Skive Fjord, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning, Halkær Bredning/ Sebber Lo og området vest for Mors). Ved iltsvind frigives der store mængder fosfor fra fjordbunden. En målrettet indsats for at reducere arealet med iltsvind vil derfor betyde, at mængden af fosfor i hele fjorden lettere kan komme ned på niveauer, hvor fosfor er begrænsende for algeproduktionen. Det er derfor vigtigt at inddrage muligheden for forskellige krav til udledningen i de enkelte dele af oplandet til Limfjorden i kommende drøftelser om tilladelig udledning til fjorden fra landbrugsarealerne. Lemvig Skive Struer Limfjordens oplande vist sammen med de særligt sårbare områder af fjorden Sårbart område Særligt sårbart område Opland til sårbart område Opland til særligt sårbart område 13
Næringsstofferne kommer fra oplandet til Limfjorden Limfjordens miljøtilstand er i meget høj grad styret af tilførslerne af kvælstof og fosfor. Oplandet til Limfjorden er den vigtigste kilde til næringsstoffer, men atmosfærens bidrag af kvælstof og tilførslen af fosfor fra Nordsøen er ligeledes vigtige. Limfjorden modtager næringsstoffer fra land, atmosfæren, Nordsøen og Kattegat. Da vandet netto løber fra vest mod øst i Limfjorden, er der netto en import af næringsstoffer fra Nordsøen og en eksport til Kattegat. Mængden af næringsstoffer er dog væsentlig lavere i Nordsøen, så jo Fordeling af de gennemsnitlige bidrag til Limfjorden, i perioden 199 til 24. Kvælstof Atmosfæren 18 ton mere vand der kommer ind fra Nordsøen, jo bedre bliver miljøtilstanden i Limfjorden. Der sker årligt en stor eksport af både kvælstof og fosfor fra Limfjorden til Kattegat. I gennemsnit for perioden 199-24 er tilførslen af fosfor til Kattegat større end den mængde, der kommer til fjorden. Det skyldes, at der frigives fosfor fra fjordbunden. Fosfor Næringsstofferne fra land Næringsstofferne fra oplandet kommer fra punktkilder som renseanlæg, dambrug og industri og som et diffust bidrag fra oplandet. Det diffuse bidrag består af et bidrag fra landbruget og et naturligt baggrundsbidrag. Punktkildernes bidrag til den samlede kvælstoftilførsel udgør ca. 5 %. Den langt overvejende kvælstoftilførsel kommer fra landbrug (69 %) og baggrundsbidrag (26 %). For fosfor udgør bidraget fra punktkilder 28 %, bidraget fra landbrug 31 % og baggrundsbidrag 41 %. Fordeling af den landbaserede næringssalttilførsel til Limfjorden Nordsøen 6 ton Limfjorden Kattegat 99 ton Kvælstof Landbrug 31 % Fosfor Oplandet 169 ton Atmosfæren 15 ton Landbrug 69 % Baggrundsbidrag 41 % Regnvandsbetingede afløb 7 % Renseanlæg 9 % 14 Nordsøen 1 ton Limfjorden Oplandet 42 ton Kattegat 6 ton Baggrundsbidrag 26 % Regnvandsbetingede afløb Renseanlæg Spredt bebyggelse Dambrug Industri Dambrug 4 % Industri 1 % 5 % } Spredt bebyggelse 6 %
Udviklingen i tilførslen af næringssalte til Limfjorden Mængden af næringsstoffer, der kommer fra land, varierer fra år til år alt efter nedbøren. Jo mere det regner, jo større mængder udledes i Limfjorden. Der er sket et meget stort fald i mængden af fosfor, der føres til Limfjorden. Det skyldes især en betydelig indsats op gennem 198 erne for at rense spildevandet. Siden starten af 199 erne er den positive udvikling stagneret, og det må forventes, at der kun vil ske et marginalt fald i tilførslen fra punktkilder i fremtiden. Der ses en stor variation fra år til år i hvor meget kvælstof, der ledes til fjorden; men det er tydeligt, at der de seneste ca. 1 år er sket et fald i tilførslen. 25 2 15 1 Ton/år Åbne land Dambrug Renseanlæg Målsætningen Målsætningen for tilførslen af næringsstoffer fra punktkilderne, udarbejdet af Limfjordskomiteen december 1987, har været nået de seneste mange år for både kvælstof og fosfor. Målsætningen for de diffuse kilder er ikke opfyldt. Mængden af kvælstof fra landbruget har, som følge af indsatsen via vandmiljøplanerne, været faldende siden midten af 199 erne og udgør i dag ca. 9 % af, hvad den var sidst i 198 erne. Det diffuse tab af fosfor viser en svagt stigende tendens, som indikerer et stigende tab af fosfor fra landbrugsjorden, og som på lang sigt i værste fald kan medføre en øget fosfortilførsel til fjorden. Den samlede udledning af næringsstoffer til Limfjorden er faldet med ca. 2 % for kvælstof og ca. 7 % for fosfor siden 1984, når der korrigeres for variationen fra år til år i nedbøren. 5 195 1972 1984 1985 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 Udviklingen i den samlede fosfortilførsel til Limfjorden opdelt på kilder. % 12 1 8 Kvælstof Fosfor 25 2 15 Ton/år Åbne land Dambrug Renseanlæg 6 4 2 1 1984 1986 1988 199 1992 1994 1996 1998 2 22 24 Mål 5 195 1973 1984 1985 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 Udvikling i den samlede kvælstoftilførsel til Limfjorden opdelt på kilder. 15
Vandmiljøplanernes betydning for Limfjorden Kvælstof Tilførslen af kvælstof til Limfjorden er faldet med ca. 2 % siden 198 erne, hvilket dels skyldes faldende udledninger af kvælstof fra punktkilderne og dels et fald i landbrugets tilførsel af kvælstof som følge af vandmiljøplanerne. Målinger af mængden af kvælstof i vandløbene viser, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af vandmiljøplanerne. Et væsentligt spørgsmål at få besvaret er derfor, hvor stort et fald der er på vej. Mark ved Nøvling. I 23 var alle krav i Vandmiljøplan II gennemført. Som følge heraf forventes tilførslen af kvælstof fra landbruget at falde fra de nuværende ca. 18. ton kvælstof til ca. 14.5 ton kvælstof. den globale klimaudvikling. Klimaudviklingen vil føre til højere temperaturer, der medfører mindre opløst ilt i vandet, øget nedbør og dermed øget udvaskning. 16 Rapsmark Effekten af Vandmiljøplan III er mere usikker, da den især bygger på effekterne af EU s landbrugsreform og strukturudviklingen i landbruget generelt. Hvis det forudsættes, at Vandmiljøplan III har samme effekt i oplandet til Limfjorden som i resten af Danmark, så forventes tilførslen af kvælstof at blive reduceret til ca. 12. ton. Vandmiljøplanerne forventes således at bringe tilførslen af kvælstof ned på 12. ton, som er den øvre grænse, for hvad Limfjorden kan tåle. Ved 12. ton kvælstof er det dog usikkert, om den ønskede miljøkvalitet i fjorden kan nås, bl.a. set i forhold til de årlige klimatiske variationer og Hvor langt forventer vi at komme ned i tilførslen af kvælstof Nuværende tilførsel (1999-23) Vandmiljøplan II Vandmiljøplan III Regionplanernes mål (1987-25) Samlet tilførsel (ton N/år) Landbrugets bidrag til Limfjorden (Kg N/ha) 18.35 26 9 14.45 2 71 12. 16 53 11. 14 48 Landbrug: Overskud i rodzonen (Kg N/ha)
Fosfor Tilførslen af fosfor til Limfjorden er faldet med ca. 7 % især som følge af tiltag overfor punktkilderne. Hvis regionplanernes mål for Limfjorden skal nås, skal den årlige tilførsel ned på 3 ton fosfor. Dette mål er opfyldt i tørre år, men der skal ske en yderligere reduktion på 5-75 ton, hvis målet også skal være opfyldt i år med normal nedbør. Der er ingen reduktion i mængden af fosfor på vej som følge af Vandmiljøplan II. I Vandmiljøplan III er der dels et mål om at halvere landbrugets årlige overskud af fosfor og dels nogle bestemmelser om udlægning af bræmmer langs vandløb. En halvering af overskuddet af fosfor på landbrugsarealerne vil medføre en langsommere ophobning, men den vil fortsætte, og jordens bindingsevne vil blive overskredet med tiden. Udlægning af bræmmer langs vandløbene vil nedbringe fosforudledningen med overfladisk afstrømning fra landbrugsarealerne. Begge tiltag går i den rigtige retning, men det er ikke muligt at sætte tal på, hvor meget det betyder for tilførslen af fosfor til Limfjorden. Havnen på Fur. Figuren viser tilførslen af kvælstof til Limfjorden. 3 Figuren viser tilførslen af fosfor til Limfjorden. 15 25 12 Ton 2 15 9 1 Ton 6 5 3 1984 1985 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 VMP II VMPIII *Tålegrænsen for kvælstof er et interval og ligger mellem 8 ton og 12 ton kvælstof. Reg-mål *Tålegrænse 1984 1985 1986 1987 1988 1989 199 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 25 Reg-mål Tålegrænse 17
Mulighederne for at reducere punktkilders tilførsel af næringsstoffer Muligheden for yderligere at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor fra punktkilder er meget små. Renseanlæg 1985 Thisted Renseanlæg Limfjordsamternes skærpede krav til udledningen fra renseanlæg og statens indførelse af afgifter på udledte mængder af kvælstof og fosfor har medført, at mange anlæg i dag udleder mindre end de tilladte mængder. Udledningen af kvælstof fra de store renseanlæg kan ikke reduceres ret meget yderligere, da de fleste anlæg allerede er udbygget med kvælstoffjernelse. Skærpede krav til kvælstoffjernelse, dvs. krav til kvælstof på 8 mg N/l Nykøbing Løgstør Aalborg for alle anlæg, og ikke kun for de store som nu, vil give en reduktion i kvælstofudledningen på ca. 15 ton svarende til ca,1 % af den samlede tilførsel til fjorden. Med hensyn til fosfor kan udledningen reduceres ved at stille skærpede krav til fosforindholdet i det vand, der udledes fra renseanlæggene. Den samlede reduktion vil, afhængig af kravene, variere mellem 3,3 ton P og 2,6 ton P pr. år, svarende til 1 5 % af den samlede tilførsel til fjorden. Renseanlæg 25 Thisted Nykøbing Løgstør Aalborg Regnbetingede udløb De regnbetingede udløb er dels regnvandsudløb og dels overløb, når fællessystemer, der fører både spildevand og regnvand ved kraftig regn, ikke kan føre alt spildevandet. Tilførsel af kvælstof og fosfor fra de regnbetingede udløb kan reduceres ved at bygge bassiner. I fællessystemer opsamler de en del af det overskydende vand, så det efterfølgende kan ledes til renseanlæg. I regnvandssystemer har bassiner også en gavnlig effekt, da der sker en bundfældning af næringsstoffer i bassinerne. Effekten af bassinerne afhænger af, hvor store regnmængder de kan tilbageholde. Jo større bassiner der bygges, jo større reduktion i mængden af næringsstoffer. Bassiner kan reducere tilførslen til Limfjorden med 8-32 ton kvælstof og 3,5-11,5 ton fosfor, alt efter hvor store bassiner der bygges. Lemvig Skive Lemvig Skive 18 Struer Struer Som det kan ses på kortene, har de skærpede krav til renseanlæggene medført færre anlæg. Anlæggene er større og med mere vidtgående rensning.
Dambrug Tilførslen af kvælstof og fosfor fra ferskvandsdambrug til Limfjorden er faldet med ca. 6 % for kvælstof og ca. 75 % for fosfor. I 1984 var der 115 ferskvandsdambrug i oplandet til Limfjorden. Disse er i 24 reduceret til 93 dambrug. 52 af disse dambrug er forholdsvis små - med en tilladt fodermængde under 5 ton foder pr. år. 19 dambrug er forholdsvis store - med en tilladt fodermængde over 1 ton pr. år. Produktionen har siden 1984 ligget stabilt på ca. 6. ton ørreder årligt. Lemvig Kortet viser placeringen af ferskvandsdambrugene i Limfjordens opland. Thisted Struer Nykøbing Skive Løgstør Aalborg I oplandet til Limfjorden er der siden 24 opkøbt 7 dambrug. Nedlæggelse af disse dambrug vil samlet resultere i, at der udledes ca. 1, ton fosfor og 12.8 ton kvælstof mindre til Limfjorden om året. Dambrug som må bruge under 5 ton foder pr. år Dambrug som må bruge mere end 5 ton foder pr. år Siden starten af 198 erne er udledningen af både kvælstof og fosfor fra dambrugene til Limfjorden reduceret væsentligt. Fra 1984 til 24 er tilførslen af kvælstof til Limfjorden reduceret med ca. 6% og tilførslen af fosfor med ca. 75%, og de mål, der blev fastsat i forbindelse med renseplanen i 1987, er nået. Reduktionerne skyldes, at der med dambrugsbekendtgørelsen i 1989 blev fastsat kvoter for, hvor meget foder det enkelte dambrug måtte anvende samt stillet krav om forbedret rensning af afløbsvandet. Desuden er der gennem de senere år sket en forbedring af udnyttelsen af foderet, som i høj grad har bidraget til at nedbringe udledningen i forhold til produktionen. Det forventes, at der også i de kommende år vil ske reduktioner i tilførslen af kvælstof og fosfor til fjorden på grund af strengere miljøkrav, herunder begrænsning af vandindvinding. Mange af dambrugene i Limfjordens opland er så små, at indførelsen af strengere miljøkrav vil kræve så forholdsvis store investeringer, at det må forventes, at nogle af disse dambrug i fremtiden ikke længere er rentable. I de kommende år vil der også blive bygget flere modeldambrug, dvs. dambrug, der recirkulerer vandet, og som udover bundfældningsbassin har yderligere rensningsforanstaltninger. Etablering af disse dambrug kan give øget produktion, uden at de udleder flere næringsstoffer. Den samlede effekt af strukturudviklingen skønnes at reducere tilførslen af kvælstof med 2-6 ton og fosfor med 1,5-4,7 ton. Spredt bebyggelse I regionplanerne er der fastlagt krav til rensning på udvalgte ejendomme. Gennemførelse af disse vil medføre en reduktion af fosforudledningen på ca. 3,5 ton fosfor. Hvis alle ejendomme i oplandet renser for organisk stof og fosfor, vil det give en reduktion på 14 ton fosfor pr. år, svarende til 3,5 % af den samlede tilførsel til fjorden. Hvad angår reduktion af kvælstofudledningen, så er det meget begrænset, hvad der kan opnås. 19
Landbrugets muligheder for at reducere tilførslen af kvælstof Regionplanernes mål for Limfjorden kan opfyldes, hvis mængden af kvælstof, som tilføres Limfjorden, reduceres til mellem 8. og 12. ton om året. For at beskrive konsekvenserne af de forskellige mål er der lavet en kortlægning af tilførslen af kvælstof i 23 fra de ca.15. landbrug, som ligger i oplandet til Limfjorden. Det gennemsnitlige overskud af kvælstof fra landbrugsarealet var 71 kg N/ ha i 23, mens det for hele oplandet var 57 kg N/ha. Det er imidlertid ikke alt kvælstof, der tabes fra landbrugsarealerne, som kommer frem til Limfjorden, da der sker en omsætning af kvælstof i jorden. Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem det kvælstof, der tabes på landbrugsarealet, og det, der kommer til Limfjorden. Den gennemsnitlige reduktionsfaktor er 71 %. Det betyder, at 29 % af det kvælstof, landbruget taber, kommer frem til Limfjorden. Reduktionsfaktor for kvælstof Thisted Sættes målet for den samlede kvælstofbelastning til 8. ton, svarer det til, at der må udledes 9 kg N/ha landbrugsareal til Limfjorden. Med den gennemsnitlige reduktionsfaktor på 71 % svarer det til, at der må være et gennemsnitligt kvælstofoverskud i rodzonen fra landbrugsarealet på 3 kg N/ha. Løgstør Aalborg Nykøbing Lemvig Skive Struer Reduktionsfaktor < 5 5% - 6% 6% - 7% 7% - 8% >8% 2 Reduktionsfaktoren for kvælstof er ikke ens i alle oplandene til Limfjorden. Kortet viser, hvor store værdierne er i de enkelte oplande. Det gennemsnitlige reduktionstal på landsplan er 75% for sand og 5% for ler.
Nedenstående figurer viser overskuddet af kvælstof i 23 på landbrugsarealerne i forhold til målet for tilførslen af kvælstof til Limfjorden på hhv. 8., 1. og 12. ton med ens krav i hele oplandet. Der er desuden vist overskud af kvælstof på landbrugsarealerne i 23 i forhold til et mål for tilførslen på 12. ton og med forskellige krav i oplandet. De skrappeste krav stilles i oplandene til de særligt sårbare områder i fjorden. Tilførsel af kvælstof til Limfjorden på 8 ton/år Samlet tilførsel (ton N/år) Landbrugets tilførsel til Limfjorden (kg N/ha) Tilførslen i 1999-23 18.35 26 Regionplanernes mål (1987-25) Landbrugets overskud i rodzonen (kg N/ha) 11. 14 48 Handlingsplanens mål 8. 9 3 Handlingsplanens mål 1. 12 42 Handlingsplanens mål 12. 16 53 Tilførsel af kvælstof til Limfjorden på 1. ton/år Skemaet viser en sammenstillling af tallene fra den nuværende tilførsel af kvælstof med de forskellige mål. Tilførsel af kvælstof til Limfjorden på 12. ton/år Tilførsel af kvælstof til Limfjorden på 12. ton/år med en indsats i særligt sårbare områder Overskud af kvælstof på landbrugsarealer 23 Kg N/ha < -1 1-2 2-3 > 3 Farverne angiver, hvor meget overskuddet af kvælstof i rodzonen skal reduceres for at nå de forskellige mål. 21
Gennemsnitligt overskud af kvælstof fra landbrugsarealer Det gennemsnitlige overskud af kvælstof fra landbrugsarealet var i 23 på 71 kg N/ha. Dette overskud skal reduceres til henholdsvis 53 kg N/ha, 42 kg N/ha og 3 kg N/ha for at nå de forskellige mål, såfremt indsatsen for at reducere tilførslen af kvælstof udelukkende gennemføres på de nuværende landbrugsarealer. Undersøgelserne i oplandet til Limfjorden har vist, at de største tab af kvælstof er knyttet til landbrug med husdyr, og der er, som vist på figurerne, en meget stor variation mellem de enkelte landbrug. Det burde således være muligt at reducere tabet af kvælstof fra husdyrbrugene ved en optimering af driften. Undersøgelsen viste, at landbrug med planteavl havde et overskud på i gennemsnit 3 kg N/ha. Det er derfor meget svært at nå målet med det nuværende landbrugsareal uden at indføre ny teknologi. Både skipper og båd gik i land. Kvælstofoverskud kg N/ha 25 2 15 1 5,5 1 1,5 2 2,5-5 Dyreenheder/ha 3 25 Svinebrug Kvægbrug Hver prik viser overskud af kvælstof i 23 fra et landbrug. 22 Kvælstofoverskud kg N/ha 2 15 1 5,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5-5 Dyreenheder/ha
Andre muligheder En anden mulighed for at reducere tabet af kvælstof fra landbrugsarealet er at udtage eller ændre driften på dele af arealet. Hvis landbrugsarealer omdannes til skov, falder tabet af kvælstof til ca. 1 kg N/ha. For hver hektar skov, der etableres, falder tabet i gennemsnit med 6 kg kvælstof. Der er en vifte af forskellige muligheder for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ), som i gennemsnit reducerer tabet fra landbrugsarealet med 22 kg N/ha. Det er muligt at etablere vådområder. På vådområderne sker der dels en mindre udvaskning på det areal, der udtages, dels en fjernelse af kvælstof fra det vand, der ledes ud i vådområdet. I tabellen er effekten af vådområder sat til en kvælstoffjernelse på 265 kg N/ha, hvilket er gennemsnittet af de godkendte Vandmiljøplan II projekter. Det vurderes dog at være meget svært at finde så store og velegnede arealer til vådområder med en så stor effekt. I praksis må det derfor forventes, at der skal findes et større areal, end angivet. Et alternativ til etablering af vådområder er at plante pil på marker i omdrift og langs vandløb, også kaldet fytoremediering. Omkostningerne er lavere end for vådområder, men ulemper, såsom tilgroning i ådale, betyder, at det i nogle tilfælde ikke kan bruges som alternativ til vådområder. I tabellen er vist, hvor stor en del af landbrugsarealet der skal omfattes af ordningerne, hvis målet skal nås ved det enkelte virkemiddel alene. For alle tiltag gælder, at effekten er meget afhængig af, hvor i oplandet indsatsen lægges på grund af den meget forskellige reduktionsfaktor. Jo mindre reduktionsfaktor i oplandet, jo større virkning opnås ved ændringerne. Der er således ingen tvivl om, at det med en mere ekstensiv drift af ådalene vil være muligt at nå i mål med den laveste udtagning af landbrugsareal. Den korte afstand til vandløbene gør, at reduktionsfaktoren er meget lille, og effekten er derfor meget stor. Halkær Å ved Års. Pilekrat (fytoremediering) Fytoremediering er en biologisk metode til at rense forurenet jord og grundvand ved hjælp af planter (Fyto-: plante- og remediere: gøre noget godt igen). Mange typer af forurening har vist sig at kunne fjernes ved hjælp af planter, heriblandt pesticider og kvælstof. De planter, der har været mest anvendt til formålet, er poppel og pil. Ved at plante pil eller poppel ændres en række forhold omkring planternes rødder. Piletræer og popler har et dybtgående rodnet. Træerne optager nitrat som indbygges i planten. Desuden medvirker træernes rodnet til at øge den bakterielle omsætning i jorden. Dette øger omdannelsen af nitrat-kvælstof til frit luftformigt kvælstof. En stor del af luften består i forvejen af kvælstof og derfor er det ikke til skade for miljøet. Teknologien er ny i Danmark og endnu ikke fuldt dokumenteret. Derfor er man endnu forsigtig med at anvende metoden. Tabellen viser eksempler på hvor stor en %-del af landbrugsarealet, der skal omfattes, for at nå målet for kvælstoftabet. Mål MVJ Skov Vådområder ha % ha % ha % 8. t N/ha 585. 1 2. 35 12. 2, 1. t N/ha 25. 4 85. 15 5.,8 Skærpede krav i særligt følsomme områder 12. 2 35. 5 1.,2 Som det fremgår af tabellen, kan et mål på 8. ton kvælstof til Limfjorden nås, hvis 12. ha (svarende til 2 % af landbrugsarealet) udlægges til vådområder. 23
Landbrugets mulighed for at reducere tilførslen af fosfor For at forebygge et fremtidigt stigende tab af fosfor fra landbrugsarealer i Limfjordens opland bør der som minimum være fosforbalance på alle arealer. Fosforbalancen sikrer, at der ikke tilføres mere fosfor, end der fjernes med afgrøderne. Dermed hindres en øget ophobning af fosfor i jorden, og risikoen for tab reduceres. En god miljøtilstand i Limfjorden kan opnås med en tilførsel af fosfor på omkring 3 ton. Dette nås i nedbørsfattige år, men for også at nå målet i nedbørsmæssigt normale og våde år skal der ske en yderligere reduktion på 5-75 ton. Da ca. 7 % af fosforet i dag kommer til Limfjorden som et diffust bidrag fra oplandet, er det nødvendigt med særlig fokus på tilførslen af fosfor fra landbrugsarealet for at komme i mål. Kraftig erosion skyller store mængder sand og grus ud i vanløb og i fjorden. Figuren viser fosforoverskuddet fra 199 til i dag. Kg fosfor/ha 35 3 25 2 15 1 5-5 19 192 194 196 198 2 24 Tab fra landbruget Landbrugsarealer i Danmark har i mange år modtaget mere fosfor fra husdyrgødning og handelsgødning, end der fjernes med afgrøderne. Indholdet af fosfor i landbrugsjorden er derfor steget betydeligt gennem mange år og har i mange områder nået et niveau, hvor jordens evne til at binde fosfor er faldet. Det årlige fosforoverskud er siden 198 næsten halveret, men der sker fortsat en ophobning af fosfor på landbrugsarealerne.
Tabet af fosfor er knyttet til bestemte arealer Der findes i dag ikke nogle redskaber eller modeller til at beregne sammenhængen mellem det fosfor, der tilføres markerne, og tabet fra markerne til vandmiljøet. Man kender imidlertid en lang række forhold, der har betydning for tabet. Tabet af fosfor sker langt fra i samme omfang fra alle arealer. Det største tab kommer fra de såkaldte risikoarealer, dvs. arealer, hvor der er et højt indhold af flytbart fosfor og en let transportvej til vandmiljøet. Mængden af flytbart fosfor bliver stort, hvis marken tilføres mere fosfor, end der fjernes med afgrøderne, samtidig med at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. En let transportvej fra marken til fjorden er først og fremmest kendetegnet ved en kort afstand til vandløb eller dræn og en stor hældning af terrænet. Jordtype, arealanvendelse og jordbehandling er ligeledes vigtige faktorer for transportvejen. Ud fra oplysninger om bl.a. jordtyper og dræning vurderes, at en stor del af det samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kommer fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer. Arealer med højt indhold af flytbart fosfor Arealer med let transportvej fra mark til vandmiljø Figuren viser risikoarealer for fosforudvaskning. På nationalt plan er der i forbindelse med Vandmiljøplan III blevet sat fokus på fosfortab fra landbruget. Vandmiljøplan III s elementer, der handler om reduktion af fosfortab fra landbruget, er bl.a. følgende: reduktion af fosforoverskud målsætningen er en halvering reduktion af fosforudledning - frem til 215 udlægges 5. ha 1 m dyrkningsfrie randzoner igangsættelse af forskningsprojekter vedr. Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand - dette arbejde forventes først færdigt i 29 25
Moderne muslingefartøj. Skraberedskabet hænger på siden af kutteren. 26 Skaldyrs betydning for Limfjorden Blåmuslingerne har stor betydning for fjorden. De renser vandet for de mikroskopiske alger i vandet og er derfor med til at gøre vandet mere klart. Blåmuslingerne og deres æg og larver udgør desuden en vigtig fødekilde for mange fugle, fisk og krebsdyr. Der er et indbringende fiskeri efter muslinger. Fiskeriet gavner fjorden ved at fjerne næringsstoffer, men skader ved at ødelægge store områder af bunden. Metoder til udnyttelse af muslinger Størstedelen af de muslinger, der fiskes i fjorden, høstes ved skrabning. Dette fiskeri foregår ved, at skibet trækker en jernramme med net hen over fjordbunden. Muslingerne opsamles i nettet sammen med sten, skaller, planter og de øvrige dyr, som ikke er i stand til at flygte. Ved skrabning fanges også en del små muslinger. Disse lægges ud igen i områder, der er udpeget som genudlægningsområder i amternes regionplaner. De senere år har der været stor interesse for produktion af muslinger i vandsøjlen. Muslingerne vokser her på snore eller i strømper, der hænger ned fra bøjer i vandoverfladen. Frem til 1. oktober 26 er der givet 4 tilladelser til opdrætsanlæg og 64 er under behandling. Resultat af muslingeskrab. En anden metode til opdræt af muslinger er at flytte små muslinger fra områder, der ofte rammes af dårlige iltforhold om sommeren, til områder hvor vækstmulighederne er optimale. Metoden medfører skrabning i to områder, før muslingerne er høstet. Udviklingen i muslingebestanden Muslingebestanden i områder, hvor der må skrabes, blev halveret fra 1993 til 23. Årsagen kan være mangel på sten og skaller, som muslingelarver kan sætte sig på. Derfor bliver der nu lavet forsøg med udlægning af skaller, for at muslingerne igen kan etablere sig i områderne. En anden årsag kan være, at det nuværende fiskeritryk er for stort. Bestandsnedgangen mindsker effekten af blåmuslingernes evne til at holde vandet klart. De foreløbige resultater af overvågningen i Limfjorden efter iltsvindet i sommeren 26 viser, at muslingebestanden er død i store dele af de områder, hvor der normalt fiskes muslinger. I 21 blev Nordjyllands, Viborg og Ringkjøbing Amt, Fødevareministeriet og Miljøministeriet enige om en Fiskeriplan for Limfjorden. Ifølge denne skal antallet af licenser til muslingeskraberi reduceres fra de nuværende 51 til 4, og det areal, hvor der må skrabes efter muslinger, skal reduceres. En stadig større del af muslingefiskeriet skal omlægges i mere miljøvenlig retning, f.eks. ved opdræt på liner.
Miljømæssige konsekvenser af muslingefiskeriet Positive miljøkonsekvenser Produktion og fiskeri af muslinger fjerner næringsstoffer fra fjorden. Der skal dog høstes store mængder muslinger, for at det har en effekt. I perioden 23-25 blev der i gennemsnit skrabet 6. ton blåmuslinger. Herved blev der fjernet 38 ton kvælstof og 25 ton fosfor per år fra fjorden. Opdrættede muslinger indeholder relativt mere kød end skal. Derfor vil en tilsvarende mængde blåmuslinger, produceret ved opdræt, kunne fjerne 6 ton kvælstof og 36 ton fosfor, svarende til henholdsvis 4 og 9 % af den samlede tilførsel. Negative miljøkonsekvenser Skrabning Den skrabemetode, der bliver anvendt til fiskeri efter muslinger i dag, er forbundet med en række negative effekter på bunden og dens planter og dyr. Sten og skaller, der er levested for fastsiddende makroalger og en række dyrearter, bliver fjernet. Planter bliver fjernet, og langsomtvoksende arter af bunddyr bliver erstattet med hurtigtvoksende arter. Dette er med til at skabe et ustabilt økosystem. Fiskerne må skrabe efter muslinger i ca. halvdelen af Limfjorden. Muslingeopdrætsanlæg De negative konsekvenser for miljøet for opdræt af muslinger på tove er mindre kendte. Der er risiko for aflejring af affaldsstoffer under eller i nærheden af anlæggene. Det er desuden en ulempe, at anlæggene optager områder af fjorden og derved kan genere udsigten og sejladsen. Anlæggene søges derfor placeret, hvor det vurderes, at konsekvenserne er mindst. Samlet set Opdræt og fiskeri efter muslinger fjerner næringsstoffer fra fjorden. Men det nuværende fiskeri og anvendelsen af den traditionelle skrabemetode har et omfang og en påvirkning, der ikke er miljømæssigt bæredygtig, og som er med til at hindre opfyldelse af regionplanernes målsætning om et alsidigt plante- og dyreliv i store dele af fjorden. Det er derfor nødvendigt, at der sker en indskrænkning af de områder, hvor der må skrabes, og at produktionen i fremtiden sker under hensyntagen til miljøet. Det er også vigtigt, at der fortsat sker en udvikling af nye redskabstyper og opdrætsformer, så stadig større dele af fiskeriet bliver omlagt i mere miljøvenlig retning, f.eks. ved opdræt af muslinger på lange liner eller i netbure. Østers Mængden af fiskede østers er steget kraftigt de seneste år. De store mængder østers i fjorden hænger sandsynligvis sammen med stigningen i sommertemperaturen. Fiskeriet foretages med en såkaldt let østersskraber. Løbende sortering og udsmidning af andet bundmateriale, herunder dyr der kommer med op, minimerer effekterne på bunden. I perioden fra 23 til 25 er der landet omkring 9 ton pr. år. Ligesom for blåmuslinger er andre produktionsformer under udvikling. Næringsstoftilførsel og muslingeproduktion i fremtiden Sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og mængden af bunddyr viser, at den højeste bundfaunabiomasse findes ved en samlet tilførsel af kvælstof på omkring 1. ton og fosfor på omkring 3 ton. Det betyder, at man med de opstillede mål for tilførsel af kvælstof og fosfor kan forvente en optimal bestand af muslinger i fjorden. 27
Det koster at få en ren Limfjord 28 Hvad det koster at få en ren Limfjord er selvfølgelig et meget vigtigt spørgsmål, men det er også et spørgsmål, som er særdeles vanskeligt at svare på. Den mest hensigtsmæssige metode vil være en sammenstilling af omkostninger og indtægter en cost-benefit analyse. Det er imidlertid vanskeligt at prissætte indtægterne ved en ren fjord. Indtægterne omfatter erhvervs- og fritidsfiskeri, turisme, huspriser m.v. Da metoden endnu ikke er udviklet, bruges i stedet en cost-effectivness analyse, der kun beregner de samfundsmæssige omkostninger ved foranstaltningerne. I nedenstående er vist nogle resultater af denne analyse. I materialet fra Vandmiljøplan III er det for Odense Fjord opgjort, at tiltag for at reducere tabet af kvælstof fra punktkilderne i gennemsnit kostede 76 kr/kg kvælstof, mens tiltag overfor landbruget i gennemsnit kostede 23 kr/kg kvælstof. Udgiften til de forskellige tiltag overfor landbruget varierede dog fra 5 kr/kg kvælstof til 146 kr/kg kvælstof, med etablering af vådområder som de billigste projekter. De forskellige muligheder for anvendelse af ny teknologi i landbruget varierede fra 28 kr/kg kvælstof til 46 kr/kg kvælstof. I Mariager Fjord blev der lavet en undersøgelse af 26 forskellige tiltag. Etablering af vådområder viste sig også i dette tilfælde at være meget billige. De forskellige muligheder for miljøvenlig jordbrug (MVJ-projekter) var ligeledes billige, mens skovrejsning og indgreb overfor punktkilder var dyre. Aggersundbroen set fra øst. Økonomisk analyse. Eksempel fra Mariager Fjord Udgift (kr/kg kvælstof) 4 3 2 1-1 Muslingebrug Dambrug - model Vådområde - Kastbjerg å Vådområde - Barsbøl Vådområde - Fyrkat 1% Normreduktion Vådområde - Møgelmose Dambrug - alle nedlagt Dambrug - 2 nedlagt Ekstra efterafgrøder Regn - Hadsund Regn - Hobro Efterafgrøder og vårsæd Overgaards dæmninger MVJ - efterafgrøder (2 ha) Spredt - rensning MVJ-græs(485 ha) Regn - bassin alle Spredt - vaskemiddel Regn - bassin 1 største MVJ - red.gødskning (5 ha) Privat skovrejsning 5 ha Renseanlæg - P krav Offentlig skovrejsning 265 ha Renseanlæg - N krav Reduktion af husdyrtryk
Det dyreste tiltag var en reduktion af husdyrholdet. Ved etablering af muslingebrug høstes en samfundsøkonomisk gevinst. I Ringkjøbing Amt er der erfaring med etablering af pilekrat i ådalene som non-food produktion. Udgiften beløber sig til 3 6 kr/kg kvælstof under forudsætning af en evne til at fjerne kvælstof, svarende til vådområder, og pilekrat er dermed billigere end vådområdeprojekter. Frederik den 7 s Kanal ved Løgstør. Hvis de forskellige virkemidler sættes i rækkefølge fra det billigste til det dyreste, fordeler de sig generelt således: Halvdelen af verdens bestand af lysbugede knortegæs gæster hvert år fjorden. Muslingebrug Etablering af pilekrat Vådområder Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (grønne marker, efterafgrøder m.m.) Skovrejsning Punktkilder Reduktion af husdyrholdet Udgifterne til de enkelte tiltag afhænger af, hvor i oplandet indgrebet sker. Som beskrevet tidligere, er det mellem 14 % og 63 % af det kvælstof, der er i overskud på landbrugsarealet, som tabes til Limfjorden. Det samme indgreb vil derfor have en meget forskellig effekt, alt efter hvor i oplandet det gennemføres, og det samme vil selvfølgelig gælde for prisen pr fjernet kg kvælstof. De samlede omkostninger for at få en ren Limfjord afhænger derfor både af, hvor stor en reduktion i tilførslen der ønskes, og hvor hensigtsmæssigt den fordeles i oplandet. 29