Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser. Særligt den kraftigt stigende benzin- og oliepris er årsag til, at de danske familier i 2011 kommer til at opleve negativ realvækst i indkomsten. Fortsætter oliepriserne himmelflugten kommer det til at koste en typisk dansk familie flere tusind kroner. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 28. marts 2011 og stud.polit. Ask Holme Analysens hovedkonklusioner En typisk familie med to børn vil opleve et realt fald i rådighedsbeløbet i 2011 på omkring 4.300 kr., hvis priserne holder sig på det nuværende niveau. Stiger priserne fortsat lige så meget, som de har gjort i starten af 2011, vil faldet blive på næsten 6.000 kr. for familien. Ud over at stigningen i skatterne bidrager negativt til familiernes økonomi pga. indfasningen af Genopretningspakken, vil stigningen i olie- og benzinpriser påvirke familiernes rådighedsbeløb negativt. Med et uændret prisniveau resten af 2011 vil familien med de to børn opleve en årlig stigning i udgifterne til benzin, el og opvarmning på knap 2.700 kr. Fortsætter prisstigningen fra begyndelsen af 2011 resten af året, vil udgifterne alene til benzin, opvarmning og el stige med 3.363 kr. for en familie med to børn. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk Kommunikationschef us Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Stigende skatter og benzinpriser koster familierne dyrt Mens 2010 bød på en fremgang i rådighedsbeløbene for familierne, tegner 2011 til at give en real indkomsttilbagegang for mange familier. Det skyldes for det første, at regningen for de massive skattelettelser, der blev givet i 2010, nu skal betales. Det sker i form af Genopretningspakken, som byder på skattestigninger i 2011. For det andet skyldes det, at de stigende olie- og benzinpriser bidrager negativt til familiernes økonomi. 2010 bød også på stigende olie- og benzinpriser, og foreløbig ser det ud til, at stigningerne fortsætter i 2011. I tabel 1 er stigningerne i rådighedsbeløbet for tre familietyper vist. Af tabellen ses det, at alle de tre familietyper fik en stigning i rådighedsbeløbet på mellem 4-5 pct. i 2010, når der ikke korrigeres for stigningerne i forbrugerpriserne. I 2011 bliver stigningerne for familierne på omkring 1 pct., når der ikke korrigeres for stigningerne i forbrugerpriser. Tabel 1. Fremgang i indkomst efter skat, bolig og daginstitution, løbende priser Vækst i kr. Vækst i pct. 11.212 2.369 3,8 0,8 16.073 3.816 5,1 1,2 8.029 1.487 5,0 0,9 Væksten i rådighedsbeløbet i 2011 er imidlertid ikke nok til, at familierne får en real indkomstfremgang. Det skyldes stigningen i forbrugerpriserne, der udhuler familiernes rådighedsbeløb. Mens familierne fik en real stigning i rådighedsbeløbet i 2010, så oplever de alle et realt fald i rådighedsbeløbet i 2011. For parret med 2 børn er faldet i 2011 omtrent ligeså stort som fremgangen i 2010. Mens 2010 bød på en stigning i rådighedsbeløbet på godt 4.500 kr. i 2010 for familien med to børn, så falder rådighedsbeløbet med over 4.300 kr. i 2011. Stigningen i 2010 bliver altså næsten neutraliseret af faldet i 2011. Også de to andre familietypeeksempler oplever en tilbagegang i rådighedsbeløbet i 2011, men dog knap så stort som faldet for familien med to børn. Det er vist i tabel 2. Tabel 2. Fremgang i indkomst efter skat, bolig og daginstitution, faste priser Realvækst i kr. Realvækst i pct. Anm: For 2011 er der regnet med en årlig inflation på 2,2 pct. 4.553-4.341 1,5-1,4 9.084-3.410 2,8-1,0 4.448-2.206 2,7-1,3 2
I tabellen ovenfor er der regnet med en årlig inflation på 2,2 pct. for 2011. Nye tal for Danmarks Statistik viser dog, at inflationen fra februar 2010 til februar 2011 lå på 2,7 pct. Hvis denne stigning fortsætter resten af året, vil faldene i det reale rådighedsbeløb for familierne være endnu større. Det reale fald for parret med to børn vil i dette tilfælde blive på næsten 5.900 kr. i 2011, hvilket er større end fremgangen i 2010. Parret uden børn vil også opleve et fald i deres reale rådighedsbeløb på over 5.000 kr., men pga. den store fremgang i 2010 får denne familie en samlet stigning set over to år. Ændringen i det reale rådighedsbeløb for familierne med det høje inflationsniveau er vist i tabel 3. Tabel 3. Ændring i indkomst efter skat, bolig og daginstitution, faste priser, høj inflation Realvækst i kr. Realvækst i pct. 4.553-5.866 1,5-1,9 9.084-5.052 2,8-1,5 4.448-3.045 2,7-1,8 Anm: For 2011 er der regnet med en årlig inflation på 2,7 pct., hvilket svarer til år-til-år væksten for feb. 2010-feb. 2011. Stor stigning i benzinpriserne Stigningen i benzinpriserne er med til at udhule familiernes rådighedsbeløb. Benzinpriserne er steget markant gennem hele 2011, og koster nu ofte over 12 kr. pr. liter benzin. Dette er en stigning på omkring 16 pct. i løbet af det seneste halve år. Også i løbet af 2010 steg benzinpriserne, og den fortsatte stigning er med til at belaste familiernes økonomi. Stigningen i benzinpriserne er en direkte konsekvens af de høje oliepriser, som både steg i 2010 og er steget i starten af 2011. I figur 1 er udviklingen i listeprisen for benzin vist. Figur. Udvikling i benzinpriser Kr./liter 13 Kr./liter 13 12 12 11 11 10 10 9 9 8 8 Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2009 2010 2011 Anm: Figuren viser prisen for 1 liter blyfri 95 benzin ultimo hver måned. For marts måned 2011 er listeprisen pr. 9. marts vist. Kilde: AE på baggrund af http://www.ok.dk/priser/prisudvikling 3
Holder olie- og benzinpriserne sig på det nuværende høje niveau, vil det betyde stigende udgifter til brændstof, varme og elektricitet for familierne. Som vist ovenfor er priserne på benzin allerede steget kraftigt i 2011, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at familiernes udgifter til el vil stige med 8 pct., hvis priserne holder sig fast på det nuværende niveau. I tabel 4 er der regnet på stigningen i udgifterne til benzin, opvarmning og el for de tre familier, hvis priserne holder sig på det nuværende niveau resten af året. Oplysninger om forbrugets størrelse for familierne er hentet fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse, hvilket er forklaret nærmere i boks 1. Med et uændret prisniveau resten af 2011 vil familien med de to børn og 1 bil opleve en årlig stigning i udgifterne til benzin, el og opvarmning på knap 2.700 kr. Alene stigningen i udgifterne til benzin, opvarmning og el sluger altså hele den indkomstfremgang på knap 2.400 kr., som denne familie fik, jf. tabel 1. Hertil kommer som bekendt prisstigninger på andre varer, som altså samlet set, inkl. prisstigninger på benzin, el og opvarmning, giver familien et fald i rådighedsbeløbet i 2011 på over 4.300 kr. For den enlige uden børn er stigningen meget mindre, hvilket skyldes, at det er antaget, at den enlige ingen bil har og derfor ikke har udgifter til benzin. Tabel 4. Vækst i udgifter til benzin, opvarmning og el, uændret prisniveau resten af 2011 2010 2011 1.000 kr., 1 bil 2.708 2.679, 1 bil 2.408 2.384, ingen bil 653 556 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Alternativt til scenariet i tabel 4, hvor priserne antages at ligge fladt resten af 2011, kan man se på konsekvenserne for familierne, hvis år-til-år vækstraten målt i februar 2011 fortsætter for hele 2011. I dette tilfælde vil udgifterne alene til benzin, opvarmning og el stige med 3.363 kr. for familien med to børn. For parret uden børn vil udgifterne til denne post stige med knap 3.000 kr. Tabel 5. Vækst i udgifter til benzin, opvarmning og el, fortsat stigning i 2011 2010 2011 1.000 kr., 1 bil 2.708 3.363, 1 bil 2.408 2.993, ingen bil 653 710 Anm: Se boks 1. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. 4
Boks 1. Metodebeskrivelse I familietypeberegningerne er oplysninger om familiernes indkomster, lønudvikling og skattebetalinger hentet fra Finansministeriets familietypemodel. Dette er koblet med oplysninger om forbrugsudgifter fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse. Det er beskrevet nærmere nedenfor. Udtræk af forbrugsudgifter: Familiernes forbrug til fødevarer og energi er trukket ud fra Danmarks Statistiks Forbrugsundersøgelse ved hjælp af en række baggrundsvariable. De forskellige typer er defineret som: A: 2 voksne med børn, hvor begge voksne er i beskæftigelse. Familien har 1 bil og bor i ejerbolig. B: 2 voksne uden børn, hvor begge voksne er i beskæftigelse. Familien har 1 bil og bor i ejerbolig. C: Enlig uden børn, der er i beskæftigelse, uden bil, der bor i lejebolig. Danmarks Statistik har udvalgt husstandene i undersøgelsen, så de afspejler den gennemsnitlige danske befolkning med hensyn til indkomst, boligforhold, husstandstype og bystørrelse. Forbrugsudgifterne til benzin, opvarmning og el er defineret som: El og opvarmning: årlige udgifter til elektricitet, bygas, naturgas, flydende brændsel (f.eks. fyringsolie), fast brændsel, fjernvarme. Benzin: årlige udgifter til benzin. Familiernes indkomster Forbrugsudgifterne er holdt op imod familietypernes indkomst, der er hentet fra Finansministeriets familietypemodel. Familietypemodellen afspejler ikke faktiske familier, men typer af familier, der passer til de tre typer, der er defineret ovenfor. Familiernes forbrug er vægtet i forhold til familiernes indkomst i Familietypemodellen, således at det sikres, at der er overensstemmelse mellem familiernes indkomst og forbrugsniveau. Familietypemodellen tager højde for udgifter til bolig, fagforening, a-kasse, daginstitutionsbetaling samt overførsler fra det offentlige. I analysen er Finansministeriets skøn for lønstigningstakten for 2011 benyttet. 5