ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 3 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 25 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Hvor meget variation er der i levestandard (målt ved real BNP) på tværs af lande? Hvordan har levestandarden udviklet sig historisk? Hvad bestemmer størrelsen af den samlede produktion, når vi ser bort fra konjunktursvingninger? Hvad skaber økonomisk vækst? Er der økonomiske kræfter som udligner forskellen mellem fattige og rige lande 1
Betydning af vækst Betragt 100 kr. i købekraft på tidspunkt 0 Årlig vækstrate 0% 1% 2% 2.2% 3% 6% Værdi efter 100 år 100 kr. Fordoblingstid --- Udvikling i Danmark BNP og BNP pr indbygger (faste priser) 2.2 2 Indeks 1966=1 1.8 1.6 1.4 BNP 1.2 1 1966 1967 1968 1969 1970 1971 1972 1973 1974 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 BNP pr. indb. 2
Udvikling i Danmark BNP = BNP pr. indbygger * indbyggere Størstedelen af væksten i BNP i DK kommer fra vækst i BNP pr. indbyggere (jf. foregående figur) BNP = produktivitet * arbejdstimer hvor produktivitet = BNP/arbejdstimer Væksten i BNP i DK kommer udelukkende fra produktivitetsvækst (se senere) Variation i levestandard på tværs af lande Absolute, 1996-dollars: Implicit Relative to US Country GDP per capita GDP per worker participation rate GDP per capita GDP per worker USA 33293 64537 0.52 1.00 1.00 Denmark 26608 50779 0.52 0.80 0.79 Japan 24675 38737 0.64 0.74 0.60 Netherlands 24313 52230 0.47 0.73 0.81 Belgium 23781 56752 0.42 0.71 0.88 Sweden 23635 45453 0.52 0.71 0.70 UK 22190 44649 0.50 0.67 0.69 Ireland 26381 65053 0.41 0.79 1.01 Egypt 4184 13765 0.30 0.13 0.21 Pakistan 2008 7023 0.29 0.06 0.11 3
Variation i levestandard på tværs af lande og over tid Real GDP per worker, 1996 dollars 25000 36 % of US 1 20000 15000 Botswana (6.0%) 10000 5000 7.2 % and 7.9 % of US, resp. Nigeria (-1.2%) 3.1 % of US 0 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 Year Variation i levestandard på tværs af lande og over tid Real GDP per worker, 1996 dollars 60000 81 % of US 50000 40000 30000 Hong Kong (5.5%) 20000 10000 22 % of US Jamaica (0.2%) 11 % of US 0 19 % of US 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 Year 4
Variation i levestandard på tværs af lande og over tid Real GDP per worker, 1996-dollars 60000 84 % of US 50000 Italy (2.9%) 40000 83 % of US 30000 28 % of US Venezuela (-0.9%) 20000 55 % of US 10000 0 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 Year Variation i levestandard på tværs af lande og over tid Kopi af tabel side 4 i Jones: THOMAS 5
Variation i levestandard på tværs af lande og over tid Variation i levestandard på tværs af lande og over tid Levestandarden vokser over tid i de fleste lande Danmark har haft en økonomisk vækst omkring 2% p.a. i en lang årrække Der er enorm variation i levestandard på tværs af lande Der er også betydelige variation i den økonomiske vækst på tværs af lande 6
Betydning af vækst Is there some action a government of India could take that would lead the Indian Economy to grow like Indonesia s or Egypt s? If so, what, exactly? If not, what is it about the nature of India that makes it so? The consequences for human welfare involved in questions like these are simply staggering: Once one starts to think about them, it is hard to think about anything else. Robert Lucas (1988) Betydning af vækst Lucas modtager Nobelpris i 1995 ikke for sine bidrag til vækstteori men for sine bidrag til makroøkonomisk metode ( rationelle forventninger ) 7
Hvad bestemmer den samlede produktion på langt sigt? Samlet produktion Top/boom Opsving Recession Trend Bund Tid Hvad bestemmer den samlede produktion på langt sigt? Hvor stor ville produktionen være i dag, hvis vi så bort fra trægheder i nominelle priser, lønninger mv.? Hvor stor ville produktionen være i dag, hvis vi så bort fra konjunktursvingninger? Hvor stort er økonomiens naturlige outputniveau i øjeblikket? 8
Hvad bestemmer den samlede produktion på langt sigt? Opdel inputfaktorer i arbejdskraft og fysisk kapital På et givet tidspunkt t vil en given mængde arbejdskraft (L t ), og fysisk kapital (K t ) maksimalt kunne producere: Q t = F t (K t,l t ), hvor F er produktionsfunktionen, som udtrykker de tekniske muligheder på tidspunkt t Hvad bestemmer K t og L t? Hvad bestemmer den samlede produktion på langt sigt? Realløn Real lejepris L K 9
Hvad bestemmer den samlede produktion på langt sigt? Hvad bestemmer størrelsen af den samlede produktion på tidspunkt t? Hvor bestemmer væksten over tid i den samlede produktion? Vækstregnskab Opfundet i 1957 af Robert Solow Hvor meget af væksten i real BNP skyldes hhv. vækst i input af arbejdskraft, vækst i input af kapital og teknologiske fremskridt? Antag Cobb-Douglas produktionsfunktion: Q = F ( K, L ) = AL K α 1 α t t t t t t t hvor A t repræsenterer det teknogiske niveau på tidspunkt t A t kaldes ofte Total Faktor Produktivitet (TFP) 10
Vækstregnskab A t kaldes Total Faktor Produktivitet (TFP): angiver mængden af output som en given mængde arbejdskraft og kapital kan producere OBS: Produktivitet og TFP er ikke det samme Produktivitet = Arbejdskraftproduktivitet = Q/L Vil en stigning i TFP også øge arbejdskraftproduktiviteten? Vækstregnskab Q = F ( K, L ) = AL K α 1 α t t t t t t t Logaritmisk transformation + differentiering mht. tiden t: 11
Vækstregnskab USA havde fra 1960 til 1990 en vækst i BNP på 3,1% Vækstbidrag fra: Arbejdskraft: 1,2% Fysisk kapital: 0,9% TFP: 1,1% Fra tabel 2.1 i Charles Jones bog Introduction to Economic Growth (1998) Vækstregnskab DK havde fra 1966 til 1998 en vækst i BNP på 2,2% Vækstbidrag fra: Arbejdskraft: -0,1% Fysisk kapital : 0,9% TFP: 1,4% Fosgerau og Sørensen: Et vækstregskab for Danmark 1966-98 CEF Arbejdspapir 2000-11 12
Opsummering Væksten i levestandard (BNP pr. capita) skyldes produktivitetsstigninger Dvs. den samme mængde arbejdskraft kan producere mere og mere En vigtig årsag er, at der bliver mere og mere fysisk kapital (maskiner mv.) til rådighed for arbejdskraften Et endnu større bidrag kommer fra teknologiske forbedringer i form af TFP vækst OBS: TFP væksten er i beregningerne blot et residual (dvs. ikke forklaret hvor kommer fra) Hvad bestemmer mængden af fysisk kapital? Hvordan skabes fysisk kapital? Hvad bestemmer mængden af fysisk kapital i dag og i fremtiden? Hvad er alternativomkostningen ved et stort kapitalapparat i fremtiden? 13
Investering i fysisk kapital og vækst Hvad bestemmer TFP på et givet tidspunkt? Human capital Viden og evner til at producere som de enkelte individer har oparbejdet via uddannelse, træning og erfaring Naturressourcer Naturskabt input i produktionsprocessen (jord, vand, olie, kul ) Teknologisk viden Samfundets forståelse for, hvordan man bedst muligt producerer varer og serviceydelser 14
Human capital Ligner i sit væsen fysisk kapital Bestemt af opsparing/investering i form af penge og tid Bidrager til vedvarende økonomisk vækst Nedslidning (død + glemsomhed) Rivaliserende og ekskluderbar Positive eksternaliteter Argument for subsidiering Risiko for brain drain Naturressourcer Mængden af kendte/tilgængelige naturressourcer kan øges via investeringer men Jordens potentielle naturressourcer kan ikke forøges og bidrager derfor ikke til vedvarende vækst Rivaliserende? Ekskluderbar? Er der grænser for økonomisk vækst pga. naturressourcer? 15
Teknologisk viden Viden i form af tekniske designs (dvs. opskrift på hvordan man kan lave produkter) Øges via Opsparing/investering Forskning og Udvikling (F&U) Erfaring (learning-by-doing) Modsat fysisk kapital og human capital er der typisk ingen nedslidning ( opskriften kan skrives ned) Teknologisk viden Er i sin natur ofte ikke-rivaliserende og ikke-ekskluderbar Free-riding problem ingen har incitament til at skabe denne viden Oprettelse af patentsystem Offentlig forskning Forskellige typer af eksternaliteter Grundforskning versus anvendelsesorienteret forskning Privat finansieret versus offentlig finansieret forskning Forskning som det er svært at patentere (ofte grundforskning) vil typisk skulle foregå i offentligt regi 16
Teknologisk viden EU's Barcelona-målsætning 3 procent af BNP skal anvendes til forskning (heraf 2 procent fra erhvervslivet og 1 procent fra det offentlige) Cathing-up? Er der økonomiske kræfter som alt andet lige gør at fattige lande vokser hurtigere end rige lande? Fattige lande har normalt et lavt kapitalapparat relativ til beskæftigelsens størrelse Loven om aftagende marginalprodukt si r da, at marginalproduktet af kapital er højere i fattige lande end i rige lande For en given investeringskvote vil det fattige lande alt andet lige vokse hurtigere end det rige land catchingup Andre mekanismer? 17
Cathing-up? Output Input 18
Cathing-up? Historisk er der ikke umiddelbart tegn på at relativ fattige lande indhenter rige lande MEN bemærk, dette er ikke en afvisning af, at der eksisterer økonomiske kræfter, som trækker i retning af konvergens mellem fattige og rige lande En test af denne hypotese kræver, at vi kan tage højde for alle mulige andre faktorer (manglende variable) der påvirker væksten, fx politisk stabilitet, befolkningsvækst mv. 19
Post Scriptum Princip 8 Et lands levestandard afhænger af dets evne til at producere varer/serviceydelser Forskelle i levestandard skyldes primært forskelle i produktivitet, og den stigende levestandard skal primært tilskrives stigende produktivitet Ved tilrettelæggelsen af økonomisk politik er det vigtigt at tænke på indvirkningen på produktivitet 20