INDHOLDSFORTEGNELSE: Sammenfatning Indledning 1. HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse 2. De beskæftigede i virksomhederne tilmeldt HjemmeService-ordningen 3. Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for de beskæftigede inden for HjemmeService i 199 Appendiks, datagrundlag og metodebeskrivelse
Sammenfatning Denne analyse af HjemmeService-ordningen i 1998 beskæftiger sig med udbudssiden i HjemmeService, det vil sige HjemmeService-virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte. Specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder Blandt de virksomheder, der får udbetalt tilskud under HjemmeService-ordningen, er der stor forskel på, hvor stor en del af de samlede aktiviteter, der vedrører HjemmeService. Dette tages der højde for i nærværende analyse ved at opdele virksomhederne i hhv. specialiserede og ikkespecialiserede virksomheder, hvor de specialiserede virksomheder er karakteriseret ved, at 2/3 af deres samlede omsætning stammer fra HjemmeService-aktiviteter. Med denne definition kan 41 pct. af de i alt 3.717 HjemmeService-virksomheder i 1998 karakteriseres som specialiserede. Profilering af de beskæftigede inden for HjemmeService Analysen viser, at HjemmeService-ordningen stadig lever op til sit formål om at skabe beskæftigelse for kortuddannede og ledige. De beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne kommer i højere grad direkte fra ledighed og har generelt haft længere ledighedsperioder end de beskæftigede i den private sektor generelt. Desuden er der relativt flere kvinder og yngre personer beskæftiget inden for HjemmeService. HjemmeService-virksomhederne skaber endvidere i højere grad beskæftigelse for personer med indvandrerbaggrund. HjemmeService-ordningen som springbræt til job i andre erhverv? Undersøgelsen viser, at 44 pct. af de personer, som i 199 var beskæftiget inden for HjemmeService, i 1998 er beskæftiget uden for HjemmeService. Det skal dog tages i betragtning, at 33 pct. af disse i 199 var studerende eller kun havde bibeskæftigelse i HjemmeServicevirksomhederne. Knap 20 pct. var i 1998 derudover beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet HjemmeService-ordningen. Af de personer, som har fundet beskæftigelse uden for HjemmeService, er en fjerdedel endvidere i 1998 beskæftiget inden for Offentlige og personlige tjenesteydelser, hvor Sociale institutioner for børn, unge og voksne er af relativ stor betydning.
Indledning HjemmeService-ordningen begyndte som en forsøgsordning den 1. januar 1994 og blev 1. januar 1997 gjort permanent. HjemmeService-ordningen gør det muligt for privatpersoner at få tilskud til køb af fx. rengøring og havearbejde. Fra 1. januar 2000 bortfaldt tilskuddet til vinduespudsning, ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning samt luftning m.v. af hunde og andre husdyr, mens tilskuddet til havearbejde blev reduceret til 35 pct. Til gengæld er der indført tilskud til afhentning af børn i daginstitutioner. Denne rapport indeholder oplysninger om HjemmeService-ordningen i 1998. HjemmeService-ordningen har tre overordnede formål: - at skabe beskæftigelse for personer med ingen eller kort uddannelse - at aflaste ældre og børnefamilier - at reducere sort- og gør-det-selv arbejde Denne undersøgelse omhandler det første af disse formål, idet den belyser, hvilke personer HjemmeService-ordningen skaber beskæftigelse for. Undersøgelsen udarbejdes på baggrund af eksisterende oplysninger i Danmarks Statistiks registre om HjemmeService-virksomhederne og virksomhedernes beskæftigede for året 1998. Kapitel 1 beskriver kort de HjemmeService-virksomheder, som udførte tilskudsberettigede ydelser under HjemmeService-ordningen i 1998. Virksomhederne beskrives ud fra deres samlede omsætning, omsætningen opdelt på ydelser og antal beskæftigede. I kapitel 2 analyseres de beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne ud fra personlige karakteristika som køn, alder, uddannelse, ledighed mm. De beskæftigede opdeles i ejere af og ansatte i HjemmeServicevirksomheder og profileres i forhold til de beskæftigede i den private sektor generelt. I kapitel 3 undersøges det, om HjemmeService-ordningen har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for HjemmeService-erhvervet. Her belyses, hvilken tilknytning de personer, som var beskæftiget indenfor HjemmeService i 199, har til arbejdsmarkedet i 1998. Der er for 1997 udarbejdet en tilsvarende analyse af de beskæftigede, jf. 'Hjemme-Service - en analyse af de beskæftigede 1997 1.1, som er tilgængelig på Erhvervsfremme Styrelsens hjemmeside på adressen www.efs.dk. I nærværende analyse vil der i de tilfælde, hvor der kan konstateres ændringer, blive foretaget sammenligninger med undersøgelsen for 1997. Der er endvidere tidligere udarbejdet en lignende analyse af HjemmeService-ordningen, som dækkede årene 1994 til 199, jf. "HjemmeService - En analyse af virksomhederne, ejerne og de ansatte", Erhvervsfremme Styrelsen, maj 1999. 1.1 Den private sektor omfatter alle virksomheder uden for offentlig administration, sundhedsvæsen, den finansielle sektor samt persontransport.
HjemmeService-virksomhedernes omsætning og beskæftigelse I 1998 var der i alt 3.717 virksomheder 1.1, som fik udbetalt tilskud under HjemmeServiceordningen, jf. tabel 1. Disse virksomheder omsatte i alt for.008 mio. kr., hvoraf ca. 11 pct. kunne henføres direkte til HjemmeService-aktiviteter. HjemmeService-virksomhederne beskæftigede i alt 25.00 personer. 41 pct. af virksomhederne var specialiserede inden for HjemmeService, hvilket vil sige, at over 2/3 af deres omsætning kunne henføres til HjemmeService-aktiviteter. De specialiserede virksomheders andel af virksomhedernes samlede omsætning er ganske lille, mens over halvdelen af omsætningen inden for HjemmeService skabes i disse virksomheder. 10 pct. af de beskæftigede indenfor HjemmeService var tilknyttet de specialiserede virksomheder. I forhold til 1997 er antallet af HjemmeService-virksomheder steget med 15 pct. Den samlede omsætning er ligeledes steget 15 pct. mens HjemmeService-omsætningen er steget 33 pct. Beskæftigelsen er derimod kun steget med 4 pct. i forhold til 1997. Den relativt store stigning i HjemmeService-omsætningen skyldes dog til en vis grad, at HjemmeService-omsætningen i 1997 har været undervurderet.1.2 Tabel 1. Antal virksomheder, samlet omsætning (mio. kr.), HjemmeService-omsætning (mio. kr.) og beskæftigelse fordelt efter type af virksomhed. 1998 Antal virksomheder Samlet omsætning HjemmeServiceomsætning Beskæftigede ult. november I alt 3.717.008,2 89,9 25.00 Specialiseret 1.541 402,1 350,3 2.477 Ikkespecialiseret 2.17 5.0,1 339.7 22.529 De vigtigste HjemmeService-ydelser var i 1998 rengøring, vinduespudsning samt havearbejde mm., som tilsammen udgjorde 9 pct. af HjemmeService-omsætningen. I 1997 udgjorde disse ydelser til sammenligning 88 pct. af HjemmeService-omsætningen. Vinduespudsning stod for den største stigning med 4 procentpoint. Blandt de specialiserede virksomheder var rengøring den vigtigste ydelse, mens de ikke-specialiserede virksomheder koncentrerede sig om havearbejde mm. Dette svarer til virksomhedernes aktiviteter i 1997.1.3 jf. tabel 2. Tabel 2. Andelen af HjemmeService-omsætning (pct.) fordelt på ydelser og typen af virksomhed. 1998 I alt Specialiseret Ikke-specialiseret Rengøring 44 57 29 Vinduespudsning mm. 24 23 2 Havearbejde, snerydning mm. 28 15 41 Øvrige 4 5 4
I alt 100 100 100 Den samlede HjemmeService-omsætning er nogenlunde ligeligt fordelt mellem de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Opdelt på ydelser er der dog stor variation mellem de to typer af virksomheder. De ikke-specialiserede virksomheder står således for den overvejende del af HjemmeService-omsætningen inden for havearbejde mm., mens det inden for rengøring er de specialiserede virksomheder, som står for den største andel af omsætningen, jf. tabel 3. Dette svarer ligeledes til forholdene i 1997. Tabel 3. HjemmeService-virksomhedernes andel af HjemmeService-omsætningen fordelt på ydelser og typen af virksomhed. 1998 I alt Specialiseret Ikke-specialiseret Rengøring 100 7 33 Vinduespudsning mm. 100 47 53 Havearbejde, snerydning mm. 100 28 72 Øvrige 100 59 41 I alt 100 51 49 1.1 I alt 5.027 virksomheder var i 1998 tilmeldt ordningen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men kun 3.717 var reelt aktive og fik udbetalt tilskud i 1998. 1.2 HjemmeService-omsætningen for 1997 har været undervurderet, da en del af tilskuddet, som vedrører 1997 først er udbetalt i 1998. 1.3 Dette forhold gør sig kun gældende for 1997, hvor HjemmeService-ordningen blev omlagt og gjort permanent. I rapporten for 1997 betyder en trykfejl, at tallene for specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder er byttet om.
De beskæftigede i virksomhederne tilmeldt HjemmeService-ordningen Dette kapitel beskriver de beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne i 1998, ud fra bl.a. køn, alder og uddannelse. Der udarbejdes separate opgørelser for ejere og ansatte, som sammenlignes med de beskæftigede i den private sektor generelt. Populationen af virksomheder i kapitlet omfatter de 2.594 HjemmeService-virksomheder, som fik udbetalt tilskud under HjemmeService-ordningen i løbet af 1998, og som havde beskæftigede ultimo november 1998. I figur 1 er andelen af mænd og kvinder opgjort blandt ejerne af HjemmeService-virksomheder, blandt ejerne af henholdsvis specialiserede og ikke-specialiserede HjemmeService-virksomheder samt blandt virksomhedsejerne i den private sektor generelt. Figur 1. Andelen af mænd og kvinder blandt ejere i den private sektor og inden for HjemmeService. 1998 Markant flere kvindelige ejere i de specialiserede virksomheder Af figuren fremgår det, at én ud af fem ejere i den private sektor er kvinde, mens andelen er én ud af tre indenfor HjemmeService. Ser man på hhv. specialiserede og ikke-specialiserede HjemmeService-virksomheder er kønsfordelingen meget forskellig: Mens kønsfordelingen blandt ejerne af de ikke-specialiserede virksomheder ligger tæt på kønsfordelingen i den private sektor, er over halvdelen af ejerne af de specialiserede virksomheder kvinder. Figur 2. Andelen af mænd og kvinder blandt de ansatte i den private sektor og inden for HjemmeService. 1998
70 pct. af de ansatte i specialiserede virksomheder er kvinder Blandt de ansatte adskiller kønsfordelingen i HjemmeService-virksomhederne sig ligeledes fra kønsfordelingen i den private sektor. I den private sektor er hver tredje lønmodtager kvinde, mens andelen er væsentligt højere inden for HjemmeService, både i de ikke-specialiserede og specialiserede virksomheder. Forskellen er dog størst i de specialiserede virksomheder, hvor 70 pct. af de ansatte er kvinder. Blandt de ansatte inden for HjemmeService er der et lille fald i andelen af kvinder i forhold til 1997. Ovenstående viser, at der inden for HjemmeService er flere kvinder blandt de beskæftigede set i forhold til den private sektor generelt. Dette gælder især inden for specialiseret HjemmeService, hvor der er relativt mange kvinder blandt såvel ejerne som de ansatte. Figur 3. Aldersfordelingen blandt ejere i den private sektor og inden for HjemmeService. 1998 De beskæftigede inden for HjemmeService er unge
Aldersfordelingen blandt ejerne af specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder er stort set ens, jf. figur 3. Omkring 14 pct. af ejerne i HjemmeService-virksomhederne er under 30 år og 34 pct. er mellem 30 og 39 år. I den private sektor er andelene hhv. pct. og 20 pct. Til gengæld er andelen af ejere på 50 år og derover betydelig lavere i HjemmeService-virksomhederne (21 pct.) end i den private sektor, hvor halvdelen af ejerne er 50 år eller derover. I forhold til 1997 er der ikke sket de store ændringer i aldersfordelingen. Dog er der sket et lille fald i andelen af de helt unge under 30 år, mens andelen af ejere inden for de ældre aldersgrupper, 40 år og derover, er steget svagt. I det omfang det er de samme personer, der ejer virksomhederne i 1997 og 1998, er dette ikke overraskende. Både i den private sektor generelt og inden for HjemmeService er der en langt større andel af de ansatte, som er under 30 år i forhold til blandt ejerne. Aldersfordelingen blandt de ansatte i HjemmeService-virksomhederne og i den private sektor adskiller sig ikke markant, jf. figur 4. Dog er der, især i de specialiserede virksomheder, en større andel, som er under 30 år end i den private sektor. I forhold til 1997 er andelen af ansatte i aldersgrupperne under 40 år steget i de specialiserede virksomheder, mens andelen af ansatte er faldet i aldersgrupper på 40 år og derover. Figur 4. Aldersfordelingen blandt de ansatte i den private sektor og inden for HjemmeService. 1998 Generelt lavt uddannelsesniveau inden for HjemmeService Med hensyn til de beskæftigedes uddannelsesmæssige baggrund afviger HjemmeServicevirksomhederne ligeledes fra den private sektor. Både for ejerne og de ansatte gælder det, at personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse udgør en større andel i HjemmeServicevirksomhederne end i den private sektor. Andelen med gymnasieuddannelse er ligeledes lidt højere, mens personer med erhvervsfaglig- og videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse udgør en mindre del i HjemmeService-virksomhederne end i den private sektor, jf. figur 5 og. Sammenlignes de specialiserede- og ikke-specialiserede virksomheder fremgår det, at en noget større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Omvendt er der relativt færre ejere i de specialiserede virksomheder med en erhvervsfaglig uddannelse end i de ikke-specialiserede virksomheder.
Figur 5. Ejerne i den private sektor og i HjemmeService-virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse. 1998 Opgørelsen af de ansattes uddannelsesmæssige baggrund viser, at en mindre del i de specialiserede end i de ikke-specialiserede virksomheder har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Til gengæld har en noget større andel en gymnasieuddannelse i de specialiserede end i de ikkespecialiserede virksomheder. Figur. De ansatte i den private sektor og i HjemmeService-virksomheder opgjort efter højest fuldført uddannelse. 1998 I den private sektor er uddannelsesniveauet blandt ejerne og de ansatte stort set ens. Dette er ikke tilfældet inden for HjemmeService generelt, hvor en større andel af de ansatte har grundskole og gymnasium som højeste uddannelse. Andelen med erhvervsfaglig og videregående uddannelse er tilsvarende højere for ejerne end for de ansatte. I forhold til 1997 er uddannelsesniveauet i HjemmeService-virksomhederne stort set uændret. Den største forskel er sket blandt de ansatte i de specialiserede virksomheder, hvor en lidt mindre andel har grundskoleuddannelse og en lidt højere har en gymnasieuddannelse i 1998. Flere ledighedsberørte inden for HjemmeService
Figur 7 og figur 9 viser, hvor stor en andel af de personer, som i 1998 var beskæftigede inden for HjemmeService, der har været helt eller delvist ledige i 1997. Det fremgår af figurerne, at en større andel af både ejerne og de ansatte i HjemmeService-virksomhederne har været ledige i 1997 i forhold til ejerne og de ansatte i den private sektor. Specielt blandt ejerne og de ansatte i de specialiserede virksomheder var relativt mange berørt af ledighed i 1997. Set over en længere tidshorisont har ejerne og de ansatte i HjemmeService-virksomhederne ligeledes været mere ledige end ejerne og de ansatte i den private sektor. Igen er ledigheden størst i de specialiserede virksomheder, jf. figur 8 og figur 10. I den private sektor har kun 4 pct. af ejerne været berørt af ledighed i 1997. Til sammenligning var 10 pct. af ejerne af de specialiserede virksomheder ledige i 1997. I de ikke-specialiserede virksomheder var andelen lidt lavere, nemlig pct. Andelen, som har været ledige året før, er faldet markant for alle ejere af HjemmeService-virksomheder og specielt for de specialiserede virksomheder i forhold til 1997. Dette kan skyldes, at de personer, som startede virksomhed i 1997, stadig har deres virksomhed, og at der er kommet færre nye til i 1998 end i 1997. Det skal nævnes, at andelen af ejere i den private sektor, som har været arbejdsløse i 1997, ligeledes er faldet, men i mindre omfang end i HjemmeService-virksomhederne. Figur 7. Ejerne i den private sektor og af HjemmeService-virksomhederne opdelt på ikkeledighedsberørte og ledighedsberørte året før I figur 8 er ejerne i den private sektor og af HjemmeService-virksomhederne opgjort efter antallet af år, personerne har været ledige siden 1980. Det fremgår af figuren, at 81 pct. af ejerne af specialiserede HjemmeService-virksomheder og 8 pct. af ejerne af de ikke-specialiserede HjemmeService-virksomheder har været berørt af ledighed i perioden 1980-1997. Blandt ejerne i den private sektor er det kun 40 pct., der har været ledige i samme periode. Udover at en større andel af ejerne af de specialiserede virksomheder har haft ledighedsperioder, har en større andel af disse virksomheders ejere ligeledes haft ledighedsperioder af længere varighed. Således har 19 pct. af ejerne i de specialiserede virksomheder haft i alt 5 eller flere års ledighed siden 1980 mod kun 5 pct. blandt ejerne af de ikkespecialiserede virksomheder. I den private sektor generelt er denne andel under 3 pct. Figur 8. Ejerne i den private sektor og af HjemmeService-virksomhederne opgjort efter historisk ledighed
Blandt de ansatte i HjemmeService-virksomhederne generelt var én ud af tre ledige i 1997 mod kun én ud af fem blandt de ansatte i den private sektor. Især blandt de ansatte i de specialiserede virksomheder var en relativ stor andel ledige i 1997, nemlig 38 pct. I de specialiserede virksomheder er andelen af ansatte, som var berørt af ledighed året før faldet omkring 4 procentpoint i forhold til resultaterne fra 1997. Dette skyldes sandsynligvis, at ledigheden generelt har været faldende i perioden. Figur 9. De ansatte i den private sektor og i HjemmeService-virksomhederne opdelt på ikkeledighedsberørte og ledighedsberørte året før Set over en længere årrække er der også en større andel af de ansatte inden for HjemmeService, som har haft ledighedsperioder, end blandt de ansatte i den private sektor (58 pct.). Igen har ledigheden været størst blandt de ansatte i specialiserede virksomheder. Her har 75 pct. oplevet ledighed mod 8 pct. af de ansatte i de ikke-specialiserede virksomheder. HjemmeService-virksomhederne har generelt relativt mange ansatte, som har haft 2-5 års ledighed eller været ledige i 5 år eller mere. Især i de specialiserede virksomheder er andelen, som har været ledig i 5 år eller mere, relativ høj. Figur 10. De ansatte i den private sektor og i Hje mmeservice-virksomhederne opgjort efter historisk ledighed
I det følgende opgøres beskæftigelsen efter personernes etniske baggrund. Gruppen af nydanskere består af indvandrere og efterkommere. Gruppen af efterkommere udgør under 1 pct. af beskæftigelsen både i den private sektor og i HjemmeService-virksomhederne. Figur 11. Ejerne i den private sektor og af Hjemme Service-virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere. 1998 En fordeling af ejerne efter etnisk baggrund viser, at andelen af nydanskere i HjemmeServicevirksomhederne generelt er den samme som i den private sektor, jf. figur 11. I de specialiserede virksomheder er andelen af ejere, som er nydanskere dog lidt større end både i de ikkespecialiserede virksomheder og i den private sektor. Relativt mange nydanskere blandt de ansatte inden for HjemmeService I HjemmeService-virksomhederne udgør nydanskerne derimod en relativ stor andel af de ansatte, nemlig 1 pct. i forhold til 5 pct. i den private sektor. For de ansatte er det, i modsætning til ejerne, i de ikke-specialiserede virksomheder, at nydanskerne udgør den største andel (1 pct.), men også i de specialiserede virksomheder udgør nydanskerne en relativ stor andel (14 pct.). I forhold til året før er andelen af nydanskere steget svagt inden HjemmeService-virksomhederne, mens andelen har
været uændret i den private sektor. Den største stigning har fundet sted i de specialiserede virksomheder fra 10 pct. i 1997 til 14 pct. i 1998. Figur 12. De ansatte i den private sektor og i HjemmeService-virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere. 1998 Andelen af nydanskere inden for HjemmeService generelt er højest omkring hovedstaden, nemlig i Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt og Frederiksborg Amt. I dette område ligger andelen af nydanskere generelt omkring 20 pct. I de øvrige amter ligger andelen af nydanskere betydeligt lavere. I de specialiserede virksomheder er der ingen nydanskere i Ribe og Ringkøbing Amt. Tabel 4. Alle beskæftigede i HjemmeService-virksomhederne fordelt på danskere og nydanskere (pct.) i de enkelte amter. 1998 I alt Specialiseret Ikkespecialiseret Kbh. og Frb. kommune 79 21 77 23 79 21 Københavns Amt 79 21 78 22 80 20 Frederiksborg Amt 81 19 83 17 81 19 Roskilde Amt 93 7 93 7 92 8 Vestsjællands Amt 9 4 95 5 9 4 Storstrøms Amt 97 3 95 5 97 3 Bornholms Amt 94 94 94
Fyns Amt 93 7 90 10 94 Sønderjyllands Amt 93 7 9 4 93 7 Ribe Amt 94 100 0 93 7 Vejle Amt 95 5 98 2 94 Ringkøbing Amt 95 5 100 0 95 5 Århus Amt 94 94 94 Viborg Amt 97 3 9 4 97 3 Nordjyllands Amt 97 3 9 4 97 3 Mange deltidsansatte inden for HjemmeService I det følgende undersøges den ugentlige arbejdstid for den del af de ansatte, som har deres primære beskæftigelse i HjemmeService-virksomhederne. Den ugentlige arbejdstid kan kun opgøres for lønmodtagere, da arbejdstiden er beregnet ud fra ATP-indbetalingerne. Figur 13. De primære lønmodtagere i den private sektor og i HjemmeService-virksomheder opgjort efter heltids og deltids beskæftigelse. 1998 Langt den største del af de primære lønmodtagere i den private sektor er heltidsansatte (83 pct.), dvs. at de har en ugentlig arbejdstid på 30 timer eller mere. Inden for HjemmeService er denne andel noget lavere, nemlig 72 pct. Især i de specialiserede virksomheder er der relativt mange på deltid, men også i de ikke-specialiserede virksomheder er der flere på deltid sammenlignet med den private sektor. I forhold til 1997 går tendensen i retning af færre deltidsansatte i Hjemmeservicevirksomhederne, mens andelen for den private sektor har været uændret.
Tilknytning til arbejdsmarkedet i 1998 for de beskæftigede inden for HjemmeService i 199 I dette afsnit undersøges det, hvorvidt HjemmeService-ordningen fungerer som springbræt til job uden for HjemmeService. Det undersøges, hvilken tilknytning de beskæftigede inden for HjemmeService i 199 har til arbejdsmarkedet i 1998. Tabel 5. Status i 1998 for de beskæftigede i HjemmeService-virksomheder i 199. Pct. Hjemme- Service Anden beskæftigelse Arbejdsløs Pensionister mv. Øvrige udenfor arbejdsstyrken Pct. I alt Ikkespecialiseret Ejer Ansat Ialt 4 37 39 31 44 43 2 5 1 2 5 2 11 11 100 100 100 1.538 23.275 24.813 Specialiseret Ejer Ansat Ialt 51 15 29 34 51 45 8 7 1 3 2 8 23 17 100 100 100 1.409 2.344 3.753 Ialt Ejer Ansat Ialt 58 35 38 32 45 44 4 5 1 2 2 5 13 11 100 100 100 2.947 25.19 28.5 Af de i alt 28.5 personer, som var beskæftiget inden for HjemmeService i 199, er godt 1/3 stadig beskæftiget inden for HjemmeService i 1998. 44 pct. har fået beskæftigelse uden for HjemmeService-virksomheder, mens de resterende knap 20 pct. enten er blevet arbejdsløse, pensionerede eller af andre årsager er uden for arbejdsstyrken, jf. tabel 5. I gruppen af Øvrige uden for arbejdsstyrken udgør uddannelsessøgende den største del (24 pct.). Stor udskiftning blandt de beskæftigede De specialiserede virksomheder er karakteriseret ved en relativ stor udskiftning af de beskæftigede fra 199 til 1998. Af de beskæftigede samlet set er kun 29 pct. stadig inden for HjemmeService i 1998. For de ansatte er andelen helt nede på 15 pct. En forholdsvis stor andel af de beskæftigede i de specialiserede virksomheder i 199 tilhører i 1998 gruppen Øvrige uden for arbejdsstyrken. I forhold til perioden 1995 til 1997 er der en relativ stor andel af de beskæftigede i HjemmeServicevirksomhederne i 199, som stadig er ejer af HjemmeService-virksomheder i 1998. Dette gælder både for de specialiserede og ikke-specialiserede virksomheder. Tabel. Personer med beskæftigelse i firmaer uden tilknytning til HjemmeService-ordningen i 1998. Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Ikkespecialiseret Specialiseret I alt 473 49 522
Fremstillingsvirksomhed 1.42 211 1.73 Energi- og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel- og restaurationvirks. mv. Transportvirks., post og telekommunikation Finansieringsvirks. mv., forretningsservice 30 3 33 535 52 587 1.997 325 2322 711 92 803 2.995 277 3.272 Heraf rengøring 2.227 118 2.345 Offentlige og personlige tjenesteydelser Heraf sociale institutioner 2.544 12 3.15 980 310 1.290 Uoplyst erhverv 1 5 117 I alt 10.808 1.77 12.485 Af de i alt 12.485 personer, som i 1998 ikke længere er beskæftiget med Hjemme-Service, er 19 pct. beskæftiget med rengøring, men ikke tilknyttet en virksomhed tilmeldt HjemmeServiceordningen 3.1. Sektorerne Offentlige og personlige tjeneste-ydelser (25 pct.), Handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. (19 pct.) samt Fremstillingsvirksomhed (13 pct.) beskæftiger ligeledes relativt mange af de tidli-gere beskæftigede inden for HjemmeService, jf. tabel. Blandt de personer, som i 199 var beskæftiget i ikke-specialiserede virksomheder, er en relativ stor andel beskæftiget i Finansieringsvirksomhed mv. og forretnings-service (28 pct.), hvoraf ca. 75 pct. er beskæftiget med rengøring. Offentlige og personlige tjenesteydelser er derimod en relativ stor aftager af de tidligere beskæf-tigede i specialiserede virksomheder (3 pct.). Heraf er ca. halvdelen beskæftiget i Sociale institutioner for børn, unge og voksne. Fra 199 til 1998 er en relativ stor andel af de beskæftigede således skiftet til be-skæftigelse uden for HjemmeService-virksomheder. 33 pct. af disse har dog i 199 været studerende eller kun haft bibeskæftigelse inden for HjemmeService-virksomheder. Knap 20 pct. var derudover i 1998 beskæftiget inden for rengøring, men ikke tilknyttet HjemmeService-ordningen. På denne baggrund er det derfor vanskeligt at afgøre, hvorvidt HjemmeService-ordningen i perioden 199 til 1998 har fungeret som springbræt til beskæftigelse uden for HjemmeService. 3..1 Dette kan skyldes, at personen har skiftet virksomhed fra 199 til 1998, dvs. fra en virksomhed tilmeldt Hjem-meService-ordningen, til en rengøringsvirksomhed, der ikke er tilmeldt ordningen. Det kan også skyldes, at per-sonen er beskæftiget i samme virksomhed i 199 og 1998, men virksomheden kun har fået udbetalt tilskud under HjemmeService-ordningen i 199.
Appendiks, datagrundlag og metodebeskrivelse Datagrundlaget for nærværende analyse er dannet ved en sammenkøring af Er-hvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt HjemmeService-ordningen i 1998 og eksisterende registre i Danmarks Statistik. I det følgende be-skrives de anvendte registre og koblingen mellem de enkelte registre. HjemmeService register Analysen af de beskæftigede inden for HjemmeService er baseret på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register over virksomheder tilmeldt HjemmeService-ordningen. Fra dette register er der hentet oplysninger om udbetalt tilskud i løbet af kalender-året 1998. Tilskuddet er endvidere opdelt på ydelser. Virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er identificeret ved virksomhedernes afregnings-nummer for moms hos Told & Skat, det såkaldte SEnr. Virksomhederne i Dan-marks Statistiks Erhvervsstatistiske registre er ligeledes identificeret med et SE-nr., der derfor kan anvendes som nøgle mellem Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register og Danmarks Statistiks registre. Firmastatistikken Danmarks Statistiks Firmastatistik 1.1 dækker samtlige momspligtige firmaer i den private sektor i Danmark.1.2 Fra dette statistikregister er der til nærværende under-søgelse hentet oplysninger om firmaernes omsætning og antal beskæftigede. IDA Oplysningerne om de beskæftigede indenfor HjemmeService er hentet fra Dan-marks Statistiks IDA database. IDA er en integration af en lang række person- og erhvervsstatistiske registre i Danmarks Statistik og indeholder oplysninger om bl.a. familieforhold, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse mv.1.3 I for-bindelse med nærværende undersøgelse er der anvendt oplysninger om de beskæf-tigede køn, alder, uddannelse, ledighed, etnisk baggrund og arbejdstid. De beskæftigede i undersøgelsen er opdelt i hhv. ejere og ansatte. Gruppen af ejere består af arbejdsgivere og selvstændige uden ansatte, mens gruppen af ansatte be-står af hhv. medarbejdende ægtefæller og personer, hvis primære og/eller sekun-dære tilknytning til arbejdsmarkedet er som lønmodtager. Kobling mellem Firmastatistikken og IDA Registeroplysningerne der anvendes til analysen af de beskæftigede indenfor HjemmeService hentes fra Firmastatistikken og IDA, jf. ovenfor. Oplysningerne i Firmastatistikken foreligger på det juridiske enhedsniveau, mens oplysningerne i IDA om de beskæftigede foreligger på arbejdsstedsniveauet. Til brug for undersø-gelsen her er oplysningerne i Firmastatistikken og IDA integreret, således at alle oplysninger foreligger på det juridiske enhedsniveau. Koblingen mellem HjemmeService registret og Danmarks Statistiks registre
Som beskrevet ovenfor er virksomhederne i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens regi-ster identificeret ved SE-nr., mens oplysningerne i Firmastatistikken og IDA fore-ligger på det juridiske enhedsniveau. Dette er dog uden betydning i praksis, da Danmarks Statistiks Erhvervsregister indeholder en entydig nøgle mellem SE-nr. og juridiske enheder. Populationen af HjemmeService-virksomheder i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register er til undersøgelsen her afgrænset til virksomheder, der har fået udbetalt tilskud i 1998. De virksomheder, der opfylder dette, indgår med få undtagelser i Danmarks Statistik registre. Årsagen til, at enkelte virksomheder ikke indgår er, at disse virksomheder har afregnet moms i 1997, men først fået udbetalt tilskuddet i 1998. Da antallet af virksomheder der ikke genfindes er ubetydeligt (42), har dette ingen betydning for analysen. Specialiserede HjemmeService-virksomheder HjemmeService-virksomhederne er opdelt i Specialiserede og Ikke-specialiserede virksomheder. Denne opdeling er foretaget ved at sammenholde den samlede om-sætning i virksomheden, som den er registreret i Firmastatistikken, med størrelsen af det udbetalte tilskud, eksklusiv moms. En specialiseret virksomhed er derefter defineret som en virksomhed, hvor den tilskudsberettigede omsætning overstiger 2/3 af den samlede omsætning i virksomheden. Forløbsanalyse Analysen af de beskæftigede i nærværende rapport indeholder en delanalyse af de personer, der var beskæftigede indenfor HjemmeService i 199. Formålet med at inkludere denne gruppe af personer i analysen er at undersøge, hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet disse personer har i 1998. Datagrundlaget til delanalysen er dannet ved at tilføje oplysninger om personernes arbejdsmarkedstilknytning i 1998. Som i den øvrige analyse af de beskæftigede inden for HjemmeService er disse oplysninger hentet fra IDA. 1.1For en nærmere beskrivelse, se "Firmastatistikken 1998", Statistisk Efterretning, serien Generel Erhvervsstati-stik og Handel, 2000:13. 1.2 Den private sektor er valgt som sammenligningsgrundlag, da der hermed sammenlignes med andre virksomhe-der, som ligeledes konkurrerer på markedsmæssige vilkår. 1.3 For en nærmere beskrivelse, se "IDA - En Integreret Database for Arbejsmarkedsforskning", Hovedrapport, Danmarks Statistik 1991
Dokumentet har følgende kolofonoplysninger Titel: Forfatter: Andre bidragsydere: Udgiver/forlægger Copyright Ansvarlig institution: Noter og andre oplysninger: Emneord, dansk Emneord, engelsk Resumé, dansk HjemmeService - En analyse af de beskæftigede Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsfremme Styrelsen Erhvervsfremme Styrelsen Hjemmeservice, ejere, ansatte, køn, alder, uddannelse, ledighed, beskæftigelse, springbræt, jobomsætning. Home Service Scheme, owners, employees, gender, age, education, unemployment, employment, job turnover Danmarks Statistik har for Erhvervsfremme Styrelsen udarbejdet en registerbaseret analyse af beskæftigelsen inden for virksomheder, der var tilmeldt HjemmeService-ordningen i 1998. Analysen konkluderer: At HjemmeService-ordningen lever op til sit formål om at skabe beskæftigelse for kortuddannede og ledige. De beskæftigede i HjemmeService kommer i højere grad fra ledighed og har generelt haft længere ledighedsperioder end de beskæftigede i den private sektor generelt. At der relativt er flere kvinder og yngre personer beskæftiget inden for HjemmeService. At HjemmeService-virksomhederne i højere grad skaber beskæftigelse for nydanskere. Af de ansatte i HjemmeService er ca. 1 % nydanskere i forhold til 5 % i den private sektor generelt. Opgjort på amter er andelen af nydanskere generelt højest omkring hovedstaden, hvor nydanskere udgør ca. 20% af de beskæftigede inden for HjemmeService. At en del af de beskæftigede efter ansættelse inden for HjemmeService finder beskæftigelse inden for andre erhverv. Heraf finder knap halvdelen beskæftigelse i rengøring uden for HjemmeService-ordningen og indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, hvor sociale institutioner for børn, unge og voksne udgør en relativ stor andel. Resumé, engelsk Statistics Denmark has carried out a register-based analysis of the employment in enterprises under the Home Service Scheme in 1998 for the Danish Agency for Trade and Industry.
Sprog The analysis concludes that: Dansk ISBN 87-90704-12- ISSN Pris URL Alternativ URL: Format Version Inventarliste Publicerings standard nr. 1.0 the Home Service Scheme fulfils its purpose of creating employment for the unemployed and people with limited education. To a larger extent, the Home Service employees have experienced unemployment and the duration of their unemployment has generally been longer than for the employees in the private sector in general. Relatively, a larger number of women and younger people are employed in enterprises under the Home Service Scheme. Enterprises under the Home Service Scheme create employment for people of another ethnical background than Danish to a greater extent than enterprises in the private sector in general. 1% of the employees and employers in Home Service are of another ethnical background than Danish compared to 5% in the private sector. In general, job creation for this group is largest in the Copenhagen area. In this area, 20% of the employees and employers in Home Service are of another ethnical backgrond than Danish. After being employed in enterprises under the Home Service Scheme, a number of the employees change to occupations in other sectors. Close to half of them become employed in cleaning services outside the Home Service Scheme and public and personal services, of which social institutions for children, youth, and adults constitute a relatively large share. 120 DKK www.efs.dk/publikationer/rapporter/endeligrapport html,gif,pdf index.html, sammenf.html, indledning.html, kap01001.html, kap02001.html, kap03001.html, app1.html, kolofon.html, all.html, resume.html, download.htm, image002.gif, image004.gif, image00.gif, image008.gif, image010.gif, image012.gif, image014.gif, image01.gif, image018.gif, image020.gif, image022.gif, image024.gif, image02.gif