Uddannelsesrådet Referat d. 8. november 2016
Uddannelsesrådet Tid: Tirsdag d. 8. november 2016 kl. 8.00-10.00. Sted: Rektors mødelokale Deltagere: Bjarne Graabech Sørensen (prorektor, formand), Henning Andersen (uddannelsesdirektør TEK), Lars Grassmé Binderup (prodekan HUM), Martin Svensson (institutleder NAT), Merete Munk (uddannelseschef SUND), Ole Friis (prodekan SAM), Annette Lund (studiechef) Afbud: Charlotte Hundstrup Nielsen Deltagere i øvrigt: Pkt. 2: Jacob Buur Pkt. 3 og 4: Jesper Vesterbæk Sekretær: Jesper Vesterbæk, Studieservice (referent) Indhold 1 Velkommen, opfølgning fra sidste møde samt generel orientering... 2 2 Tværfakultære talentprogrammer... 3 3 Behandling af universitetets uddannelsesberetning... 5 4 Uddannelsesrådets studietur... 7 5 Oversigt emner til kommende møder... 9 1
1 Velkommen, opfølgning fra sidste møde samt generel orientering Sagsindhold: a. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt. b. Formanden orienterer Inden formandens orientering orienterede Jacob Jensen om beskæftigelsestal og Rektorsekretariatets analyser på området. Jacob Jensen kunne yderligere orientere om, at der på nuværende tidspunkt ikke er kendskab til, at man fra ministerielt hold vil gå væk fra opgørelsen af ledighed efter 4. 7. kvartal. Formanden havde ikke yderligere kommentarer til de to bilag vedr. projektorienterede forløb og overskridelse af studietid. Styringseftersynet af universitetssektoren er påvirket af regeringens beslutning om at sætte forhandlingerne af 2025 planen i bero. Det er uvist, hvornår arbejdet med styringseftersynet genoptages. Rektorsekretariatet har fortsat emnet under bevågenhed. Nyt taxametersystem. Der er fortsat intet officielt meldt ud omkring det nye taxametersystem. Det er derfor uvist, hvor mange af de i weekendens udgave af Weekendavisen lækkede tiltag, der bliver en realitet. Rektorsekretariatet har fortsat emnet under bevågenhed. Budgetloft. Det er fortsat uvist om den øgede kandidatproduktion vil udløse budgetloftet. c. Orientering fra medlemmerne Det Samfundsvidenskabelige fakultet vil i foråret 2017 gennemføre en fokuseret prioritet gennemgang af alle dets uddannelser. Som led i arbejdet med at sikre troværdigheden af eksamener, gennemfører Studieservice op mod den kommende eksamensperiode en kampagne overfor de studerende for at rette fokus på emnet. 2
2 Tværfakultære talentprogrammer Sag: Godkendelse af tværfakultært talentprogram: New Nordic Design Thinking Bilag: 1. 2.1. Fagbeskrivelse for talentprogrammer: New Nordic Design Thinking Sagsindhold: Direktionen har på direktionsmødet d. 22. september 2016 besluttet at bevillige midler fra direktionens strategiske pulje til at udbyde det tværfakultære talentprogram New Nordic Design Thinking, som en del af det strategiske projekt Talentudvikling for studerende. Jf. Principper for talentudvikling af studerende er det Uddannelsesrådet, som sikrer, at programmet lever op til SDU s kriterier for talentudvikling og talentprogrammer. Indstilling: Det indstilles, at Uddannelsesrådet: a) Godkender den foreliggende beskrivelse for det tværfakultære talentprogram i New Nordic Design Thinking. b) Godkender at talentprogrammet forankres i Studienævnet for Design og Turisme ved Det Humanistiske fakultet c) Beslutter, om hvorvidt studerende fra andre uddannelsesinstitutioner end SDU kan deltage i programmet mod deltagerbetaling, herunder studerende fra Designskolen i Kolding. Sagsbehandler: Jacob Buur, Professor, SDU Design og Line Revsbæk, adjunkt, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse 3
Referat af punktet: Studieservice overtager fra årsskiftet de administrative processer, som knytter sig til arbejdet med de tværgående talentprogrammer. Studieservice har i den forbindelse udarbejdet et forklæde, som man skal bruge såfremt man ønsker at oprette et talentprogram. Efter anbefaling fra Uddannelsesrådet vil Studieservice sammenskrive alle relevante materialer, der knytter sig til talentprogrammer. Dette med henblik på at sikre gennemskuelighed. Bjarne orienterede om, at man påtænker at skyde programstarten for talentprogrammet i Ageing. Dette skyldtes dels de derved øgede muligheder for rekruttering, og det forhold, at en af de primære aktører på programmet skal på barsel. New Nordic Design Thinking Jacob Buur orienterede kort om de forberedelser, som man pt. gør sig i forhold til tilrettelæggelsen af programmet, og i forhold til markedsføringen af programmet overfor de studerende. Bjarne bemærkede, at han var bekymret for starten på programmet allerede i februar måned, da man i forbindelse med lanceringen af talentprogrammet i entreprenørskab havde haft svært ved at få nok interesserede til programstarten i februar, mens man ved den efterfølgende programstart så en tidobling af antallet af ansøgere. Jacob svarede, at man havde valgt at satse på 2. semesters kandidatstuderende, da man vurderer, at man vil have nemmest ved at fange studerende på dette tidspunkt. Jacob supplerede dette med, at man har haft nedsat et student advisory board, som var meget positive overfor tilrettelæggelsen af talentprogrammet. Der blev spurgt ind til antallet af forventede ansøgere og den udvælgelsesproces, som man forventer at bruge. Jacob fortalte, at man forventer 10 15 ansøgere alene fra campus i Kolding, og at man håber at der vil kommer flere fra især campus i Odense. Man har i forlængelse heraf fokus på alle fakulteter. I forhold til udvælgelsesprocessen, så vil denne blive baseret på porteføljer og interviews, hvor sidstnævnte vil være en udslagsgivende faktor. Studieservice vil hurtigst muligt tage kontakt til Jacob med henblik på en afklaring af den praktiske udmøntning af talentprogrammet. Indstilling Beslutning: a) Godkender beskrivelsen for det tværfakultære talentprogram i New Nordic Design Thinking. Uddannelsesrådet godkendte beskrivelsen for det tværfakultære talentprogram i New Nordic Design Thinking med følgende anbefalinger:- Retorikken omhandlende det særegne ved talentprogrammet bør strammes op, således 1) det bliver tydeliggjort, hvilke særlige kompetencer man opnår ved deltagelse i programmet, og 2) det bliver tydeliggjort, hvilke høje krav, der stilles til deltagelse i programmet. b) Godkender at talentprogrammet forankres i Studienævnet for Design og Turisme ved Det Humanistiske fakultet Uddannelsesrådet godkendte forankringen i Studienævnet for Design og Turisme ved Det Humanistiske fakultet. c) Beslutter, om hvorvidt studerende fra andre uddannelsesinstitutioner end SDU kan deltage i programmet mod deltagerbetaling, herunder studerende fra Designskolen i Kolding. Uddannelsesrådet understregede at talentprogrammerne udelukkende er for studerende indskrevet ved SDU. Kun undtagelsesvis, og under meget særlige omstændigheder, kan studienævnet tillade, at studerende udefra kan blive optaget på talentprogrammet. 4
3 Behandling af universitetets uddannelsesberetning Sag: Uddannelsesrådets behandling af universitetets uddannelsesberetning v/prodekan Lars Grassmé Binderup og uddannelseschef Merete Munk Bilag: 1. 3.1. Fakulteternes og fællesområdets uddannelsesberetninger 2. 3.2. Oversigt Fokusområder i fakulteternes uddannelsesberetninger (Oploadet på SharePoint) 3. 3.3. Procesplan for uddannelsesrådets behandling af universitetets uddannelsesberetning Sagsindhold: Jf. den vedtagne procesplan for uddannelsesrådets behandling af universitetets uddannelsesberetning (bilag 3), skal uddannelsesrådet på mødet den 8. november fortsætte drøftelser om fakulteternes og fællesområdets uddannelsesberetninger. Studieservice og SAK-kval har til formålet udarbejdet et Excel ark (bilag 2), hvori alle væsentlige pointer fra fakulteternes uddannelsesberetninger er samlet. Drøftelserne skal munde ud i en beslutning om, hvilke elementer fra de indsendte beretninger der skal indgå i universitetets uddannelsesberetning. Disse elementer vil danne grundlag for første udkast til universitetets uddannelsesberetning, som uddannelsesrådet skal førstebehandle på mødet den 25. november. Indstilling: Uddannelsesrådet bedes: 1. drøfte de indkomne FAK og FO uddannelsesberetninger 2. fremhæve elementer fra FAK og FO uddannelsesberetningerne, der skal indgå i universitetets uddannelsesberetning. Sagsbehandler: Jesper Hedegaard Vesterbæk Kvalitetskoordinator Studieservice 5
Referat af punktet: Bjarne orienterede om, at det er Rektors holdning, at vi fastholder kravet om, at alle uddannelser, hvor det samme nøgletal har været markeret rødt i 2 gennemløb af uddannelsesberetningen, skal på observationslisten med henblik på direktionens stillingtagen til iværksættelse af eventuelle konsekvenser. Uddannelsesrådet besluttede i forlængelse af Bjarnes orientering, at Uddannelsesrådet skal agere filter i forhold til hvilke uddannelser med kritiske nøgletal, som man 1) kræver, skal udarbejde handlingsplaner på baggrund af de kritiske nøgletal, og 2) som man vælger at sende videre til behandling i Direktionen. Dette med henblik på at få styring på processen vedr. behandling af kritiske nøgletal. Studieservice vil til mødet den 25. november udarbejde udkast til kategorisering af uddannelser med kritiske nøgletal. Kategoriseringen skal danne grundlag for ovenstående arbejde. På mødet blev der rejst forslag om følgende tre kategorier: 1. Uddannelser som havde kritiske nøgletal i sidste uddannelsesberetningsrunde. 2. Uddannelser med tre røde nøgletal og/eller et rødt tal for forskningsdækning. 3. Uddannelser med rød markering i samme nøgletal i 2 gennemløb. I forhold til indhold til universitetsuddannelsesberetningen bemærkede Bjarne, at de indsendte fakultetsberetninger kan læses uden at fornemme kant og skarphed. Der er meget lidt fokus på de udfordringer, som universitetet og fakulteterne står overfor. Flere bemærkede, at forholdet del skyldtes, at systemet med aggregering af informationer fra uddannelsesberetning til fakultetsberetning til universitetsberetning lægger stor vægt på positive opnåede resultater og tiltag, og at man med den systematiske aggregering, og dermed konsensussøgning, ikke kan undgå at tabe detaljer undervejs i processen. Uddannelsesrådet er enigt om, at det skal erindres til udarbejdelsen af uddannelsesberetning 2018. Studieservice vil udarbejde udkast til universitetsuddannelsesberetning. Studieservice vil i arbejdet have fokus på at udlede elementer fra fakultetsberetningerne som kræver bevågenhed og hermed skal adresseres og håndteres. Udkastet vil blive forelagt Uddannelsesrådet på mødet den 25. november. Indstilling Uddannelsesrådet bedes: 1. drøfte de indkomne FAK og FO uddannelsesberetninger 2. fremhæve elementer fra FAK og FO uddannelsesberetningerne, der skal indgå i universitetets uddannelsesberetning. Beslutning: Uddannelsesrådet drøftede de indkomne beretninger. Studieservice udarbejder udkast til universitetsberetning jf. Uddannelsesrådets drøftelser. Samme som nr. 1. 6
4 Uddannelsesrådets studietur Sag: Uddannelsesrådets studietur til Irland Sagsindhold: På baggrund af uddannelsesrådets ønsker om en studietur til Irland i januar 2017, har Studieservice udarbejdet nedenstående forslag til program. Af hensyn til den praktiske gennemførelse af besøg på de forskellige institutionerhar Studieservice allerede truffet aftaler med de enkelte institutioner om tid for besøget. Program Wednesday, 11 January 2017-10.05 Departure Copenhagen (SAS) - 11.25 Arrival in Dublin - 15.30 Meeting at Irish Universities Association (IUA) with representatives from University College Cork (UCC), University College Dublin (UCD) and IUA. Thursday, 12 January 2017-09.35 Departure Dublin (by train) - 11.47 Arrival Galway - Lunch/afternoon Meetings at NUI Galway - 17.20 Departure Galway (by train) - 19.50 Arrival Dublin Friday, 13 January 2017-09.00 Meeting with QQI - Quality and Qualifications Ireland - Mid-Morning/lunch Meeting at Trinity College Dublin - 16.20 Departure from Ireland (Ryanair) - 19.45 Arrival in Copenhagen 7
Indstilling: Uddannelsesrådet bedes: 1. Drøfte det forslåede program 2. Godkende det forslåede program Sagsbehandler: Jesper Hedegaard Vesterbæk Kvalitetskoordinator Studieservice Referat af punktet: Studieservice forestår det praktiske arbejde med at booke fly- og togbilletter og hotel via SDU s samarbejdspartner på området. Studieservice udsender en mail til Uddannelsesrådet, hvori man efterspørger særlige ønsker. Indstilling Beslutning: Uddannelsesrådet bedes: 1. Drøfte det forslåede program Uddannelsesrådet drøftede programmet. 2. Godkende det forslåede program Uddannelsesrådet godkendte programmet. 8
5 Oversigt emner til kommende møder Sag: Oversigt emner til kommende møder i Uddannelsesrådet v/prorektor, Bjarne Graabech Sørensen Bilag: 1. 5.1. Oversigt - status over sager til forelæggelse for Uddannelsesrådet og direktionen Sagsindhold: Der fremlægges en oversigt over emner eller sager, som er foreslået behandlet i regi af Uddannelsesrådet, eller som Uddannelsesrådet tidligere har besluttet skal behandles. Indstilling: Det indstilles, at Uddannelsesrådet drøfter ajourføring af oversigt og prioritering af emner til kommende møder. Referat af punktet: Uddannelsesrådet havde ingen kommentarer til punktet. 9
1 6 Eventuelt Merituddannelser og tidsgrænser Ole spurgte ind til, hvorvidt der vil skulle gælde særlige tidsgrænser for merituddannelser. Studieservice og Juridisk Kontor har drøftet spørgsmålet, hvorvidt der skal gælde særlige tidsgrænser for meritstuderende. Konklusionen er, at der ikke kan gælde særlige grænser for denne gruppe af studerende. Det betyder, at meritstuderende har lov til at bruge 3 år + 1 på deres uddannelse på lige fod med de øvrige bachelorstuderende jf. regler for seneste afslutning af bachelor- professionsbachelor- og kandidatuddannelser. [Red. Dette understøttes af to primære forhold: 1. Juridisk hjemmel. Den primære grund ligger i, at der ikke er hjemmel til at lave en særlige grænse for denne gruppe, da der er tale om en uddannelse normeret til 180 ECTS, hvilket vil sige en tre årig uddannelse. Uddannelsesbekendtgørelsen giver i forlængelse heraf ikke hjemmel til, at vi kan udbyde særlige bacheloruddannelser på 90 ECTS (1½årige-uddannelser). At det kan lade sig gøre, at tage f.eks. HA merituddannelsen på SDU på kun 1½ år skyldtes udelukkende det Samfundsvidenskabelige Fakultets muligheder for at tilrettelægge et særligt forløb for studerende, der kommer med særlige professionsbacheloruddannelser i baggagen, og derved strukturelt er sikret 90 ECTS merit ved indskrivning på SDU. 2. Risiko for forskelsbehandling. På det Naturvidenskabelige Fakultet findes en lignede merit-ordning, hvor datamatikere får 90 ECTS merit ved indskrivning på datalogistudiet. På NAT har man dog ikke mulighed for at lave et særligt forløb, hvorfor denne gruppe af studerende skal følge uddannelsen på lige fod med de øvrige studerende. Dette gør sig også gældende for studerende, som får førstart-merit. Indførtes f.eks. en særlig tidsgrænse for HA-merit studerende ville dette betyde, at vi ville forskelsbehandle denne gruppe studerende fra de andre typer af merit-studerende på SDU. Dette skal ses i relation til, at de i juridisk forstand er ens (indskrevet på en 180 ECTS bacheloruddannelse).] Mulighed for 3 prøveforsøg Lars spurgte ind til, hvordan man skal tolke det forhold, at studerende skal have haft mulighed for 3 prøveforsøg inden en evt. udskrivning pga et brud på regler for studieaktivitet og regler for seneste afslutning af bachelor- professionsbachelor- og kandidatuddannelser Studieservice kunne oplyse om, at reglen om at de studerende skal have haft mulighed for 3 prøveforsøg i uddannelsens fag eller fagelementer inden en evt. udskrivning kan finde sted, kun er gældende, så længe de studerende følger uddannelsernes normalforløb. Eksempel: såfremt en studerende vælger at fravige fra uddannelsens normalforløb, og forlænger sit studie udover de fastsatte tidsgrænser, vil vedkommende ikke kunne kræve udskrivningen annulleret med udgangspunkt i, at vedkommende ikke har haft mulighed for at gennemføre 3 prøveforsøg i alle fag, som vedkommende har fulgt. Dette er kun muligt såfremt der foreligger et usædvanligt forhold. 10