EFFEKTIVitSEPTEMBER 2005

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE EFFEKTIVitSEPTEMBER 2005 Nye kommuner parat til IT-projekter Lovgivningen er på plads og landkortet er tegnet. Nu er de nye kommuner klar til at sætte tryk under it-kedlerne i de kommende måneder, vurderer chefkonsulent Jakob Harder fra Kommunernes Landsforening side 6 Outsourcing af løn hitter Udlicitering af IT-siden af lønudbetalingen er meget omfattende i Danmark. Næsten 80 procent af alle lønmodtagere får deres betaling gennem en eller anden form for servicebureau. side 10 Gode råd om økonomisystemer Når en virksomhed indfører et nyt ERP-system, er det vigtigt nøje at planlægge processen. For at få fuld succes med ERP er der mange potentielle faldgruber, virksomhederne skal styre uden om. side 8 Fordele ved at vælge hele paletten Totalløsninger er sagen for virksomheder, der ønsker at binde indkøb af IT-udstyr sammen med et højt serviceniveau. annonse side 4 Pas på IT-rådgivere med to kasketter IT-rådgivning er sjældent upartisk. Det er ganske almindeligt inden for branchen, at rådgiverne også har alliancer og partnerskaber med en eller flere leverandører. side 12 Outsourcing som forretningsstrategisk valg Et signifikant parameter ved outsourcing er interimsperiodens varighed. Det er vigtigt at den på forhånd er aftalt så der er plads til at finde hinanden, for forholdene kan skifte undervejs. side 9 Digitale formularløsninger Med eblanket er det enkelt at effektivisere dine forretningsprocesser. Opnå større effektivitet, bedre service og højere kvalitet gennem en sammenhængende digitalisering af dine arbejdsgange. www.eblanket.dk

2 Et effektivt IT-system kan gøre dig til en vinder ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE INDHOLD Konkurrencen strammes mere og mere. Kina, Indien og det nye Østeuropa/Rusland er vækstregioner med billig og kompetent arbejdskraft. At være dagens vinder kræver specialisering, rigtige IT-løsninger og unikke kompetencer der ikke kan kopieres - dem har vi mange af i Øresundsregionen. I dag er IT vigtigere end nogensinde. Globaliseringen har medført en arbejdsdeling, hvor hvert land og region producerer det, de er bedst til. At holde trit med dette kræver blandt andet effektive IT-løsninger. Globaliseringen medfører også at lokale virksomheder udsættes for konkurrence fra virksomheder fra helt nye lande med væsentligt lavere omkostninger, hvilket tidligere kun gjaldt for de større virksomheder. Denne udvikling fordrer større krav til effektivitet, og her er smarte IT-løsninger nødvendige. Nøglen til succes ligger i hele tiden at anvende og udvikle sine forretninger gennem dygtige mennesker og understøttet af integrerede ITsystemer. Disse systemer giver os overblik, men samtidig også den fornødne detaljeringsgrad. De frigiver også tid fra manuelt arbejde til analyser og forretningsudvikling. Det er derfor åbenlyst, at dagens vindere er de virksomheder der formår at udvikle og anvende IT. For dem er globaliseringen en mulighed snarere end en trussel. Men hvorfor har vi så mange af disse virksomheder i Øresundsregionen? Først og fremmest har vi i Skandinavien tradition for at samarbejde med personer med forskellige uddannelser og baggrund. Dette har fået os til at udvikle systemer, hvor teknikken støtter mennesket. De såkaldte human-tech - systemer, der virkelig gør det vi ønsker. Dette udnytter vinderne. Vores lande er små, derfor er vi tidligt blevet tilpasset det globale marked. Vi er derfor vant til at samarbejde med andre og skabe effektive processer for dette. Vores store offentlige sektor har haft et vedvarende ønske om avancerede løsninger. Derfor har vi et velfungerende bredbåndsnet, mobilnet og effektive internet-løsninger. Dette har også skabt specialkompetencer hos konsulenter og mindre virksomheder. Dagens vindere væver disse kompetencer ind i deres forretninger og udnytter regionens avancerede marked til at udvikle innovative idéer, der hurtigt kan testes på mange og krævende kunder. Øresund byder på endnu en fordel. Vi har to lande med to forskellige kulturer. Vinderne kombinerer det danske handels- og forretningskendskab med de svenske teknik- og industrikundskaber. Lad artiklerne i bilaget inspirere dig til at udnytte IT og Øresundsregionen muligheder for at blive en vinder. Peter Höjerback Direktør Øresund IT Academy Et effektivt kan gøre dig til en vinder Side 2 Fordele med at vælge hele paletten Side 4 Et kig i IT-chefens krystalkugle Side 4 Profil: Jacob Harder Kommunernes Landsforening Side 6 Undgå faldgruberne ved ERP Side 8 Nu bliver lønnen outsourcet Side 10 IP-telefoni kan halvere virksomhedens teleudgifter Side 11 Pas på IT rådgivere med to kasketter Side 12 Øresund IT-Academy - IT-branchens Kirsten Giftekniv Side 13 Udbudsregler skal være med til at sikre det åbne marked Side 14 EFFEKTIV IT EN UDGIVELSE FRA MEDIAPLANET Projektleder: Jimmi Femö, MediaPlanet 33 15 55 60 Produktion: Ingunn Husabø, MediaPlanet +47 22 54 23 04 ingunn.husabo@mediaplanet.no Tekster: Deadline Press, koordination Adam Hvidt Grafisk design: Jørgen Lauritzen Repro: Ordbild + 46 8 545 412 90 CF Annonce 13/09/05 Tryk: 12:28 Side 1 Dansk Avis Tryk A/S MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS www.mediaplanet.dk MediaPlanet, et ledende europæisk avisforlag inden for temaaviser: For information om temaviser i dagspresse kontakt: MediaPlanet Staffan Gustavsson, Tlf: 33 15 55 60 Distribueres med: Børsen, september 2005 Meninger om vores aviser: synspunkter@mediaplanet.dk 2-dages diplomkurser i Microsoft Excel Er du IT-effektiv? Anerkendte Excel diplomkurser for økonomer Undervisning af Certificeret Microsoft Office Specialist Computerstøttet undervisning Trin-for-trin opslagsværk Mobilt IT-undervisningsmiljø Vi rykker ud med bærbare PCere til alle kursusdeltagere 7025 6085 www. controllerforum. dk

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 3 Farvelaserprintere, som kan kopiere, scanne og faxe, plejede at være store Nu kan du få en All-In-One, som ikke er det Der har været All-In-One farvelasere før, men aldrig en der er så lille, så hurtig og billig - intet kompromis er indgået, Epson AcuLaser CX11NF serien giver dig den exceptionelle kvalitet og hastighed, dit firma kræver - lige meget om du printer, scanner, kopierer eller faxer. Nu har du bare et dilemma: Hvad skal du med al den ekstra plads, det har givet? For mere information ring til Epson Danmark på 4450 8585 eller se på www.epson.dk

4 FORDELE VED AT VÆLGE HELE PALETTEN TEKST: FLEMMING THOMSEN Mange virksomheder har i dag behov for at kunne placere ansvaret for deres IT-løsninger ét sted. Og det har sin naturlige grund: Totalløsninger bygger på at leverandøren står for hele pakken af IT-udstyr og software, så kunden kun skal ringe ét sted hen, det øjeblik, hvor der opstår fejl eller problemer. Og det er ligegyldigt om det inden for softwaredelen eller hardware, siger direktør i UX Data ApS, Johnny Damtoft, der har adskillige års erfaring inden for totalløsninger på markedet for mellem små og mellemstore virksomheder over hele landet. UX Data leverer typisk pakker til fx mellemstore virksomheder bestående af 1-2 servere, 20-50 arbejdsstationer, eventuelt printere, telefax-løsninger og software. Det kan være alt lige fra it-infrastruktur, klassiske MS-løsninger, ERP, business intelligence, mobile løsninger, CRM-systemer, CMS-systemer, integrationsgrafik til hjemmesider o.s.v. Specialvirksomheder ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Totalløsninger er sagen for virksomheder, der ønsker at binde indkøb af IT-udstyr sammen med et højt serviceniveau. Det betyder at løsningen af et IT-problem aldrig er længere væk end et telefonopkald. Samtidig bliver det også mere overskueligt for virksomheder der ønsker integrerede systemer. der bruger særindkøbt software bliver ikke ladt i stikken. Også her træder totalleverandøren til, og tager ansvar for kontakten til den pågældende producent/leverandør af special-softwaren, så kunden altid kan regne med hovedreglen for den gode totalleverandør: Så behøver du kun ringe ét sted hen, når der er problemer. Med vores koncept undgår kunden at blive spillet rundt mellem forskellige leverandører. Det har de færreste tid og råd til i dag, siger Johnny Damtoft. Prisen for totalløsninger behøver ikke være dyrere end hvis man selv sammenstykker en IT-løsning til virksomheden af løsdele. Og oven i hatten får man så en leverandør tilknyttet, der både kender den maskinelle løsning og softwareløsningen i detaljer, og ved hvordan det hele hænger sammen. Vi besøger altid kunder der vil have totalløsninger, og gennemgår deres eksisterende system. Måske kan det lade sig gøre at integrere det eksisterende udstyr, så kunden kan spare nogle penge mens ET KIG I IT-CHEFENS KRYSTALKUGLE Udfordringen i fremtidens IT-afdeling er at få systemerne til at hænge bedre sammen TEKST: ADAM HVIDT Hvad rumsterer i IT-beslutningstagernes baghoveder i efteråret 2005? Vi har talt med Niels Hilmer Madsen fra Microsoft Danmark, som beklæder titlen Developer Evangelist en titel med nærmest bibelske associationer, men også en stilling med et meget konkret indhold. Når virksomheder overvejer nye IT-muligheder er det ofte folk som Niels Hilmer Madsen, der er det første kontaktpunkt. Med en baggrund i både udvikling og kommunikation er han sparringspartner for både ledelse og teknikere, når nye systemer skal holdes op imod hinanden, og der skal træffes et valg. Helt overordnet er det der bliver snakket mest om i branchen, hvordan man får organisationen til at hænge bedre sammen. Især hvordan man får udviklingsafdelingen og driftsafdelingen til at tale bedre sammen, og sikre at både udvikling og drift af et system bliver tænkt ordentligt ind, siger Niels Hilmer Madsen. En udbredt problemstilling er at udviklings- og driftsafdelingerne er dygtige hver for sig men fungerer som små øer, hvor der ikke sker den nødvendige samtænkning af systemerne. Det kan være fordi udviklerne ikke har overblik over hvordan driften foregår, eller systemarkitekterne der laver nogle ting som fungerer godt, men er vanskelige eller umulige at drive. Man er blevet god til at lave de enkelte systemer. Det der er trenden er at få dem til at hænge bedre sammen. Og få driften af dem til at indgå som en integreret del af beslutningsprocessen, siger Niels Hilmer Madsen. Han peger på udbredelsen af serviceorienteret arkitektur, hvor man gør meget ud af at give systemerne fleksibilitet, og dermed mulighed for at tale sammen med andre systemer og gøre det nemt at ændre systemerne i takt med, at organisationen ændrer sig. Tidligere lavede man for eksempel en klods af et lønsystem, og det gik da også det andre gange er billigere og bedre at udskifte alt. Det kommer også an på, hvilke forventninger kunden har til fremtiden, og derfor er behovsanalyse, integrerede løsninger og IT-strategi som regel en væsentlig del af totalløsningen, som vi tilbyder, siger Johnny Damtoft. I den seneste tid er der sat fokus på de integrerede løsninger, som ofte er relaterede til Internetløsninger det kan være netværksløsninger og IP-telefoniløsninger, som rigtig mange virksomheder i dag skifter til. Den digitale fakturering skal også nævnes samt nye lønsystemer kort sagt bliver programmer integreret på tværs af platforme i lang højere grad end tidligere. Det er et meget udbredt ønske hos både små og store virksomheder, at de ønsker forenkling. Tag et område som økonomistyring, hvor stort set alle ønsker, at når ordren er modtaget, så behøver man ikke gentage en hel masse indtastninger. Det klarer systemet automatisk, så salgspersonalet i det store hele kun skal godkende ordren, der kan lægges døgnet rundt, året rundt, siger fint lige til de skulle laves om. I dag arbejder vi mere med webservices, som er et begreb der bliver bredere og bredere. En webservice retter sig ikke nødvendigvis mod Internet, men kan sagtens være en intern funktion f. eks et lønsystem. En service, som andre applikationer kan trække på, og binde sig ind i. Man kan sige at vi er meget langt i at bevæge os fra søjleagtige Buzzwords: CRM-SYSTEMER: salgsstyringsværktøj. Danmark halter bagud med it-skrotning CMS: Content Management System, eller indholdsstyringssystem. CMS er et værktøj til styring, publicering og redigering af websites. ERP: Virksomhedsressourceplanlægning eller enterprise resource planning. erstatter afdelingernes software med et samlet program, der leverer et enkelt virksomhedssyn i realtid. Johnny Damtoft, der afviser at kunderne så hænger på leverandørens velvillighed og interesse, når løsningen først er leveret. Alle vores løsninger afleveres med fuld dokumentation, så kunden altid kan skifte over til en anden leverandør og modtage servicedelen derfra. Det er også i vores egen interesse at have tilfredse kunder. Det er faktisk det, vi lever af siger Johnny Damtoft. systemer imod mere vertikale systemer, forklarer han. En af de meget markante milepæle, som ITchefer kan se frem til, er introduktionen af Vista Server, der repræsenterer den største ændring siden Windows 95 så dagens lys. Sikkerhed er en af de ting, som er tænkt helt forfra i Vista, der tidligere var kendt under kodenavnet Longhorn. I Vista fungerer sikkerheden ikke kun på fil- og mappeniveau men kører neden under operativsystemet, hvor det nye rettighedssystem styrer hvem der har lov til at køre hvilke processer. Applikationerne skal melde sig ind og ud af rettighedssystemet, og det bliver en meget mere avanceret og sikker måde at styre, hvem der har lov til at køre hvilke processer, fortæller Nils Hilmer Madsen. Siden Servicepack 2 til Windows XP har sikkerhedsnivauet været ganske højt. Vores udfordring i Microsoft de næste fem år er at lære vores udviklere og kunder at de skal tænke på sikkerhed. Vi har selv gjort det og har fået rigtigt gode resultater. Men hvis dem der laver software til Microsoft-systemer ikke også gør det så har vi balladen. Sikkerhed koster mange ressourcer og det er ikke penge, man umiddelbart får igen. Men det er en tankegang vi gør meget for at udbrede, siger han. Når det gælder skrotning af it-udstyr, så halter Danmark langt bagefter. Norge har siden 1998 opfyldt EUs direktiv, WEEE, mens direktivet først træder i kraft i Danmark i januar 2006. De skriver IT-Avisen ComON. Når en computer har udtjent sin værnepligt i Danmark, bliver den ikke skrottet så miljøvenligt som i vores nabolande. I Norge har de sid en 1998 opfyldt EUs kriterier for skrotning, som først bliver indført i Danmark næste forår. Og der er stadig et par løse tråde der skal bindes i Danmark inden WEEE for alvor slår igennem.»vi har ikke planlagt en konkret tilsynsindsats endnu, men det er under etablering,«siger fuldmægtig i Miljøstyrelsen Bernhard Brackhahn.

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 5 NU ER LÆNKET TIL DIT SKRIVEBORD ÆRAEN FORBI Microsoft Office har udviklet sig. Har du? Måden vi arbejder på forandrer sig. For eksempel er det snart længe siden, at du kunne nøjes med at arbejde ved dit skrivebord hele dagen. Det er derfor den nyeste version af Microsoft Office, gør det let at være på næsten uanset hvor du er og på dine betingelser. I dag er det ikke tilstrækkeligt med en almindelig mobiltelefon og web-baseret e-mail. Næste udviklingstrin er let adgang til data gennem en mangfoldighed af Windows Mobile TM -baserede enheder. Tiden er inde til at komme videre. Mød nutiden på microsoft.dk/officesystem Har du prøvet at kigge dig selv i spejlet? Er der én god grund til at opgradere Office 97?

6 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE Konference om fremtidens medier New Media Days bliver to dage med visioner, provokation, debat og inspiration om fremtidens medieverden. Konferencen finder sted den 27. og 28. oktober på Nordisk Film i København. Der har længe manglet én samlet konference, hvor den danske mediebranche kan mødes, udveksle idéer og blive provokeret til at tænke nyt om morgendagens medier og muligheder. Derfor har en gruppe af branchens aktører taget initiativ til at samle den danske medieverden til en konference om fremtidens medier. Konferencen sætter fokus på kampen om den digitale dagligstue, mobil mediebrug, computerspil, fremtidens internet og de digitale muligheder for tv, radio og aviser. Samtidig bliver New Media Days en mulighed for at møde danske og internationale pionerer bag de koncepter og tjenester, der er i gang med at ændre medieverdenen. Mere information på: http://www.newmediadays.dk KMD MailCenter gør sine kunder farverige Profil: Jacob Harder STRUKTURREFORM: IT-OPGAVER STÅR I KØ Effektiv IT tog en snak med Jakob Harder, som er chefkonsulent i Kommunernes Landsforenings Administrations- og IT-kontor for at tage temperaturen på de mange IT-projekter som kommunalreformen medfører. Rundt om i landet er sammenlægning af IT-systemer allerede i gang i stor stil, og 1. januar 2007 skal så godt som alle systemerne være klar. Jakob Harder og en stor del af de 28 medarbejdere i kontoret arbejder med at hjælpe kommunerne med at skabe og bevare overblikket over de mange projekter som tilsammen skønnes at komme til at koste mellem en og to milliarder kroner. Regninger, tilbud og reklametryksager finder ikke så let vej til skraldespanden, hvis de er individualiserede og printet med farve. Det er beviseligt, at et personaliseret brev med farve og billeder får højere opmærksomhed og efterlader et større indtryk hos modtageren end hvis brevet er sort/hvid. Endelig falder antallet af for sent betalte regninger, når disse bliver udsendt i farver, viser undersøgelser foretaget af Xerox. KMD MailCenter har derfor investeret i et antal Xerox igen3 maskiner nogle af verdens mest avancerede digitale farveproduktionsprintere. Den digitale teknologi gør det langt lettere at gennemføre individualiseret kommunikation, der tager højde for den enkelte modtagers situation og behov, siger udviklingschef Henrik Traborg fra KMD MailCenter. Historisk set har farveprint været en bekostelig affære. I dag er farve- og billedkvaliteten væsentligt forbedret - og prisen halveret. Xerox igen3 leverer 110 siders farveprint i minuttet i meget høj kvalitet på et væld af medier. Til forskel fra traditionelle trykkeriteknologier, der kun er rentable ved store, ensartede serier, kan igen3 anvendes til både mindre og større serier samt til opgaver med variabelt printindhold; f.eks. individualiseret markedsføring, fakturaer, kontoudtog og breve til mange forskellige modtagere. www.vismasoftware.dk Økonomisystem? Vælg Visma Business Digital dokumenthåndtering Integreret løsning København 7022 8232 Jylland 9875 0830 TEKST: ADAM HVIDT Effektiv IT : Hvordan går det med IT-opgaverne i forbindelse med sammenlægningen. Er der styr på sagerne? Det går faktisk rimeligt godt, og på langt de fleste områder er kommunerne godt med. Opgaverne kan opdeles i to nemlig de opgaver som har at gøre med sammenlægning af eksisterende systemer og de systemer, der skal udvikles for at varetage de nye opgaveområder kommunerne skal overtage, eksempelvis miljøforvaltningen. Den første del går det jævnt og sikkert fremad med. Men den anden halvdel er vi først for alvor kommet i gang med nu, da lovgivningen jo først er faldet endeligt på plads for nyligt. Effektiv IT : Hvordan hjælper I kommunerne rent praktisk? Vi har meldt en række klare anbefalinger ud til kommunerne som man også kan finde på vores hjemmeside. Hovedoverskriften er Sikker drift frem for alt. Det vigtigste er at sikre, at det virker også vigtigere end at udvikle nye smarte systemer, selvom reformen er en god anledning til det. KL er blevet kritiseret for at bremse udviklingen af en række oplagte systemforbedringer ved at melde så klart ud omkring sikker drift, men det er jo helt afgørende at der kan udbetales f.eks. pensioner og kontanthjælp, også den 2. januar 2007. Sikker drift må og skal være hovedsigtepunktet. Det er svært at motivere medarbejderne, hvis der ikke udbetales løn, og kommunerne har brug for økonomisystemer der virker fra dag ét, så de kan lave meningsfulde budgetter og så videre, siger Jakob Harder. Han peger på, at mange ser frem til den store generalprøve på Ærø, som per 1. januar 2006 bliver lagt sammen til én kommune. Det er givet, at mange IT-folk landet over vil følge den proces meget nøje. Effektiv IT : Hvordan griber kommuner der skal sammenlægges typisk processen an? De fleste er startet ganske tidligt, og er derfor ganske langt i både planlægnings- og udviklingsarbejdet allerede i dag. Nogle har etableret et meget formaliseret fælles forum og er allerede i dag gået i gang med at sammenlægge IT-afdelinger. Andre har etableret mere uformelle fora med regelmæssige møder mellem IT-chefer og styregrupper på topchefniveau. Men fælles for projekterne er, at der er rigtig mange, som træffer beslutninger på IT-området i disse uger og måneder. Effektiv IT : Og hvad med de nye opgaver kommunerne får. Hvad råder KL kommunerne til her? Stort set alle de nye opgaver, som kommunerne får, er jo ITunderstøttet i den ene eller anden form. Men det er langt fra sikkert, at det er en god idé eller om det overhovedet er muligt at splitte amternes nuværende systemer op og dele dem ud til kommunerne. Dels bruger amterne meget forskellige løsninger og dels kan der være tekniske hindringer for en sådan opsplitning. KL har derfor i samarbejde med Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen igangsat et projekt (www. miljoforvaltning2007.dk) der forbereder IT-understøttelsen af de nye miljøopgaver. Også på beskæftigelsesområdet er der et fællesoffentligt projekt i gang. Effektiv IT : Betyder det, at IT-branchen kan forvente ordrefremgang fra kommunerne i de kommende måneder? Der har indtil nu været en vis stilstand i det konkrete udviklingsarbejde, for der har været en afventende holdning før lovgivningen er faldet helt på plads. De fleste har nok oplevet en nedgang stilhed før stormen specielt efter 1. januar. Det vil også gælde KMD, som ejer hovedparten af systemerne. Men det er mit klare indtryk, at investeringslysten vil blive mærkbart højere de kommende måneder for nu begynder man at blive enige om, hvad man vil have i de nye kommuner. Og fra den 1. januar 2006 kan de nye Sammenlægningsudvalg træffe de nødvendige beslutninger på vegne af de nye kommuner. Her er de grundlæggende råd Kommunernes Landsforening giver sine medlemmer, som står foran it-sammenlægninger Gør status over al nuværende IT 1. Koordiner IT-investeringer allerede nu (husk eventuel udbudspligt) Etabler klarhed over beslutningsstruktur tidligt, fx ved en samarbejdsaftale, fælles styregruppe og fælles IT-afdeling for den nye kommune Prioriter hvilke systemer der skal være sammenlagt fra første dag, og hvilke der kan fungere parallelt i en periode Gå tidligt i gang med etablering af fælles strategi for basale IT-systemer, og påbegynd harmonisering af den basale IT tidligst muligt Fastlæg visioner og mål med digitalisering Hold fokus på implementering med udgangspunkt i de fastlagte mål.

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 7 UDDATA PRESSER VIRKSOMHEDER ØKONOMISK Med sin nye tillægsydelse Medsend bilag tilbyder PBS at håndtere en lang række forskellige krav til formidling af både papirbaserede og elektroniske betalinger og informationer. Udsendelse af fakturaer med tilhørende bilag udgør en kraftigt stigende omkostning i erhvervslivet i takt med at de tekniske muligheder, og ikke mindst kravet fra kunderne om uddata, øges. Ikke mindst fordi IT-afdelingerne pludselig kommer under øget pres. Det har PBS en effektiv kur imod. På en række områder oplever mange virksomheder at omkostningerne til produktion af bilag, specifikationer, fakturaer og i det hele taget alle de mangeartede informationer, som udsendes til kunderne er i færd med at løbe løbsk. Hvor man i gamle dage blot fremsendte denne informationstype i trykt form med posten til alle kunder, oplever mange virksomheder i dag at navnlig store kunder stiller tekniske krav til hvordan de vil modtage dem. Et godt eksempel er offentlige virksomheders nylige krav om at alle fakturaer skal fremsendes elektronisk i det såkaldte OIOXML format. Men også private virksomheder stiller i stigende grad krav om overholdelse af specifikke tekniske elementer. Ofte er der tale om krav, der dikteres af modtagernes ERP- eller økonomisystemer. OGSÅ KRAV FRA PRIVATE KUNDER Men også mange private kunder og brugere stiller nye krav. Ikke mindst stiller den eksplosive udbredelse af netbank og e-boks nye krav til den form og måde, hvorpå virksomheder udsender fakturaer, specifikationer og bilag til privatkunder. Private kunder stiller som oftest krav om at netop betalingsoversigter, specifikationer og øvrige bilag tilsendes i papirform, men stadig flere private kunder ønsker at modtage disse informationer elektronisk. Og det er netop også hvad PBS løsninger kan håndtere. EN VIFTE AF KRAV Set fra virksomhedernes synspunkt, betyder de mange nye krav at de skal til at arbejde med en vifte af forskellige løsninger. Ofte vil der stadigvæk være behov for at udsende trykte materialer i stort omfang, hvorfor man ikke slipper for omkostningerne til at drive og vedligeholde trykfabrikken. Disse omkostninger reduceres kraftigt, med de løsninger PBS tilbyder. Sikkerheden i disse løsninger ligger i den absolutte topklasse, og eksempelvis foregår dataudveksling ved hjælp af SSHbaserede nøgleteknologier med private og offentligt tilgængelige nøgler suppleret med unikke sessionsbestemte nøgler. Det er en løsning, der blandt andet lever op til momsbekendtgørelsens krav vedrørende elektronisk fakturering. MEDSEND BILAG THE MISSING LINK Selv om en delvis overgang fra distribution af virksomhedens informationsmaterialer i trykt til elektronisk form medfører en vis besparelse, opstår der nye omkostninger forbundet med at sikre den korrekte elektroniske informationsform tilgår de rigtige kunder. PBS har gennem mange år opbygget en både bred og dybtgående forståelse for de behov virksomheder har for at formidle betalinger, og med en ny tillægsydelse kan stort set ethvert behov opfyldes. Medsend bilag, som er navnet på PBS nye tillægsydelse, løfter hele det omfattende og omkostningstunge arbejde med at sikre den korrekte samkøring mellem papirbaserede og elektroniske betalings- og informationssystemer ud af virksomhederne med store besparelser til følge. Vi tilbyder i forvejen e faktura, som kræver at modtageren kan modtage elektroniske fakturaer. Kan modtageren ikke det, tilbyder vi via Medsend bilag at håndtere modtagere, der skal have et stykke papir med posten. Anvendes Netbank kan vi også behandle data herfra, og hvis der sidder en privatkunde i den anden ende kan vi med Betalingsservice også håndtere papirbårne informationer. Det indebærer at vi sammen med betalingsoversigten medsender fx specifikationer eller andre bilag i papirform, hvor det ønskes. Ønskes informationerne elektronisk i stedet for, klarer vi også det. Dermed kan virksomhederne køre alle deres betalinger og betalingsinformationer ud over ét sted, nemlig PBS, fortæller Per Terp, der er direktør for Betalingsformidling i PBS. HALVÉR OMKOSTNINGERNE Medsend bilag er en løsning, der er rentabel for virksomheder med minimum 50.000 årlige forsendelser. Med en stykpris på kr. 3,50 udgør det mindre end halvdelen af den omkostning, der er forbundet med selv at printe, kuvertere og frankere. Dermed bliver denne løsning meget hurtigt et økonomisk særdeles attraktivt alternativ til virksomhedens egen printfabrik.

8 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE UNDGÅ FALDGRUBERNE VED ERP Når en virksomhed indfører et nyt ERP-system, er det vigtigt nøje at planlægge processen. For at få fuld succes med ERP er der mange potentielle faldgruber virksomhederne skal styre uden om. TI GODE RÅD OM ERP Foretag en kritisk vurdering af overlevelsesmulighederne for henholdsvis ERP-produkt og -leverandør. Udarbejd en forretningsmæssig business case som udgangspunkt for projektet, hvor potentialer inden for omkostningsbesparelser, procesforbedringer, forbedret ledelsesinformation og strategiske muligheder er specificeret. TEKST: KLAVS ANDERSEN ERP-systemet er virksomhedernes centrale forretningssystem. Hele virksomhedens forretning styres typisk med ERP-systemet. Derfor er det afgørende vigtigt, at ERP-systemet er optimalt indrettet set i forhold til virksomhedens processer og forretning. Mange ERP-projekter er gået rivende galt. Det skyldes som regel at virksomhederne ikke på forhånd har gjort sig tilstrækkelig klart, hvilket ERP-system, der passede til virksomhedens behov, og hvordan systemet derefter skulle implementeres optimalt i forhold til behovene. Derfor skal virksomhederne se sig nøje for, både når de vælger leverandør, system og implementeringsmetode. Samtidig er indførelsen af ERP, og implementeringen af systemet, ofte både en stor investering for den enkelte virksomhed, og stiller store krav til involvering fra især topledelsen, men i høj grad også af medarbejderne. Som tommelfingerregel er det vores erfaring fra mange projekter, at softwarelicenser typisk koster 18.000 kroner pr. navngivet Herbert Nathan, Herbert Nathan & Co: Der kan være mange følelser på spil, når der skal vælges ERP-system, men det gælder om at få etableret et objektivt beslutningsgrundlag for, hvilket system, der passer bedst til virksomheden. bruger. Hertil skal lægges prisen for implementering som nemt kan løbe op i to til tre gange prisen på software, siger ERP-eksperten Herbert Nathan fra ERP-rådgivningsfirmaet Herbert Nathan & Co. En af de faldgruber, som mange virksomheder er faldet i, er, at de har valgt et standardsystem, men derefter tilrettet det så meget, at det faktisk er blevet helt umuligt at opgradere systemet. Det har medført at de har måtte starte helt forfra, når en ny version eller et nyt system skulle indføres. STORE OG MINDRE SYSTEMER Der findes masser af ERP-systemer på markedet til både små og mellemstore virksomheder; såvel som til de helt store virksomheder. Og det er vigtigt at vælge lige netop det system, som passer bedst til virksomhedens behov. Der findes for eksempel en række standardløsninger til bestemte brancher, som det ofte kan betale sig at se nærmere på. Til mellemstore virksomheder vil der ofte kunne være ca. ti systemer på bruttolisten, men dykker man ned under leverandørernes PowerPoint-niveau, vil der typisk være tre mulige relevante alternativer for en virksomhed, siger Herbert Nathan. De helt store og meget omfattende ERPsystemer fra leverandører som især SAP og Oracle rummer en mængde af forskellige funktioner til styring af blandt andet løn- og finans, personale (HR), produktion, underleverandører og kunderelationer. Der er tale om komplekse systemer, som stiller store krav til både virksomheden og dens rådgivere, når systemet indføres. Systemerne er typisk opbygget i moduler, så en virksomhed kan vælge funktioner i ERP-systemet ud fra sine behov. SYSTEMER TIL DE MELLEMSTORE En række systemer retter sig primært mod de mellemstore virksomheder. De er mindre omfattende og komplekse end de helt store systemer, og samtidig i sagens natur også billigere. Blandt leverandørerne er for eksempel Microsoft Business Solutions, SAP, Oracle, Intentia, IBS, IFS, SSA og EDB Gruppen. Grænserne mellem systemernes formåen er imidlertid ret flydende set i forhold til virksomhedsstørrelse. Ofte kan større virksomheder nøjes med et system i det mellemste segment, mens mindre virksomheder på grund af specielle behov kan få fordel af at anvende de store og mere komplekse systemer. NYTTIG RAPPORT En virksomhed, der enten overvejer at anskaffe et ERP-system, er i gang med implementering, vil tilføje ekstra moduler eller ønsker at videreudvikle sin eksisterende løsning, kan få stor nytte af at følge en række råd fra Herbert Nathan & Co. Rådgivningsfirmaet udgav sidste år rapporten, ERP i Danmark 2004 Den uvildige evaluering af danske ERP erfaringer. I rapporten har Herbert Nathan & Co samlet ERP-erfaringer blandt andet gennem interviews med en række danske virksomheder. Rapporten opstiller en række kriterier for og anbefalinger til hvordan en virksomhed kan tilrettelægge et ERP-projekt, så det bliver en succes. En ny ERP-rapport er på vej fra rådgivningsfirmaet. Den udkommer ved årsskiftet, og analyserer de relevante ERP-systemer, som findes på markedet. Udvalgte ERP-leverandører og systemer Definer klart, hvad der er med i projektet, og hvad der ligger udenfor. Styr efter det og få det forankret i virksomhedens topledelse. Overvej nøje, hvilken fremgangsmåde, der er den rigtige, når der skal vælges produkt og leverandør Anvend uvildig rådgivning og anden ekspertise for eksempel juridisk hjælp i hele anskaffelsesprocessen. Se nøje på de typiske faldgruber og sæt foranstaltninger ind, som minimerer risici. Fokuser på de organisatoriske forhold, når ERP-løsningen skal implementeres. Anvend i størst mulig omfang interne folk i implementeringen og suppler det med højt kvalificerede folk fra leverandøren. Foretag en vurdering af, hvilken driftsmodel, som er bedst for virksomheden - den interne eller den eksterne. Foretag en vurdering af, hvor der kan skabes størst forretningsmæssig nytte i videreudvikling af ERP-løsningen Navn: Systemer: SAP... MySAP Business Suite, All-in-One Microsoft Business Solutions... Axapta, Navision Oracle... Oracle E-Business Suite, Peoplesoft Enterprise, Enterprise One Intentia... Movex EDB Gruppen... Aspect 4 Guideix... Guide Multiplus Solutions... Multi+ Visma... Visma Business Maconomy... Maconomy IFS... IFS Applications IBS... ASW SSA... SSSA LN, SSA LX Epicor Scala... iscala Mamut... Mamut Enterprise, Mamut Office

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 9 OUTSOURCING GIVER STØRRE FLEKSIBILITET Da Nordens næststørste leverandør af IT-outsourcing, TietoEnator, den 1. januar i år overtog både drift og dele af application management hos Pen-Sam, var det efter en hektisk periode med planlægning. På trods af at TietoEnator på nordisk basis er den næststørste partner inden for drift af IT-systemer og application management, er driftsaftalen med Pen-Sam virksomhedens første i Danmark. Bag beslutningen om outsourcing ligger to overvejelser hos Pen-Sam: Dels et forretningsstrategisk valg om nedlæggelse af fremtidige leveringer af driftsydelser på IT-området til Fag og Arbejde (FOA), dels en beslutning om at migrere fra en systemplatform, der derved bliver overflødiggjort, til en ny platform. For Pen-Sam var det vigtigt, at vælge en leverandør hos hvem vi ville være en vigtig kunde, og hvor medarbejderne ville kunne sikres udviklingsmuligheder. Vores IT-afdeling talte 80-90 medarbejdere, hvoraf omkring en tredjedel skulle følge med over til vores nye outsourcingpartner, så den HR-mæssige del af planlægningen var meget vigtig. Her har TietoEnator præcis samme indstilling som os selv, og det gjorde måske valget endnu lettere, siger underdirektør i Pen-Sam Klaus Kvorning Hansen, der er ansvarlig for Strategi og Udvikling. AFTAL EN REALISTISK INTERIMSPERIODE I den oprindelige aftale lå der en interimsperiode på seks måneder, men begge parter blev dog enige om at forlænge perioden. Det er vigtigt at begge parter går ind i samarbejdet med en erkendelse af at forholdene kan skifte undervejs. Fundamentale forhold kan ændre sig, og det skal man kunne forholde sig til, fortæller direktør Michael Hos Pen-Sam fremhæver underdirektør Klaus Kvorning Hansen (til venstre) især TietoEnators måde at håndtere det HR-mæssige aspekt af outsourcingaftalen. Direktør Michael Houghton-Larsen takker for rosen. Houghton-Larsen fra TietoEnator A/S. OPNÅEDE STØRRE FLEKSIBILITET Da aftalen med Pen-Sam inkluderer TietoEnators første driftsaftale i Danmark har det været vigtigt at skabe det bedst mulige grundlag for det fælles samarbejde fra starten. Blandt andet fremhæver Klaus Kvorning Hansen den måde TietoEnator har håndteret den HR-mæssige side på. I Pen-Sam har vi brugt flere ressourcer i etableringsfasen end vi ville have gjort hvis vi var kunde nummer 3 eller 4 hos TietoEnator. Til gengæld har vi oplevet en langt større fleksibilitet og tilpasningsevne end vi ellers ville have gjort. Og selv om det har haft omkostninger, så har det været en fordel, slutter han. Førende Supply Chain Management-løsninger Brancheløsninger I samarbejde med vores kunder har IBS løbende udviklet branchespecifikke løsninger, der ligesom vores standardsystem har fokus på at gøre kunderne mere effektive og rentable. Disse brancheløsninger tilbydes løbende og dækker områder som bilindustrien el-artikler elektroniske komponenter industrielle maskiner distribution af fødevarer forsyninger til industrien medicinsk udstyr distribution af medicinalvarer papir, emballage og kontorforsyning varige forbrugsgoder. IBS, International Business Systems, er en førende leverandør af specialiserede forretningsløsninger, som optimerer og øger effektiviteten i hele forsyningskæden. IBS løsninger omfatter effektive rutiner til salgssupport, kunderelationer, ordrehåndtering, indkøb, Supply Chain Management, behovstyret produktion og distribution, økonomistyring, måling af fleksibel forretningsperformance samt løn og HR. Bredde og fleksibilitet IBS er den fleksible partner, der kan tage et totalansvar for kundens it-installation. Vi kan således, hvis kunden ønsker det, være den eneste it-leverandør igennem vores udbud af software hardware implementering infrastruktur rådgivning finansiering undervisning. Vi står parat til at hjælpe din virksomhed Hvis du vil høre mere om vores løsninger, og hvordan vi kan hjælpe din virksomhed til at blive mere effektiv, er du velkommen til at kontakte os. IBS Danmark A/S Tlf.nr. 70 15 13 11 http://www.ibs.dk ibs@ibs.dk CVR nr. 71133214 Rådhustorvet 5, 3520 Farum Lindholm Brygge 4, 9400 Nørresundby Karl Bjarnhofs Vej 11, 7120 Vejle Øst

10 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE NU BLIVER LØNNEN OUTSOURCET Stadig flere virksomheder vælger i dag at outsource hele den administrative byrde, der handler om løn. Outsourcing gør det ikke alene nemmere og mindre ressourcekrævende for virksomheden at administrere løndelen det betyder også en udvidet adgang til at integrere de administrative opgaver i virksomheden. TEKST: ADAM HVIDT Det overordnet spørgsmål for alle virksomheder, der overvejer at anskaffe sig et nyt lønsystem er: Skal vi som udgangspunkt selv stå for administrationen eller skal vi outsource opgaven? Omkring løn knytter sig en lang række praktiske funktioner, som enhver virksomhed sikkert vil finde det fordelagtigt at slippe af med og det er lige fra produktion til opbevaring af data til indberetning til skattevæsnet, og hvordan man gør hele denne administrative byrde så effektiv og rationel som muligt. At vælge lønløsning handler i dag om at gøre arbejdsprocesser effektive, og opnå fleksibilitet og forandringsevne. Ikke kun fordi et effektivt lønsystem holder omkostningerne nede, men også fordi et velfungerende lønsystem frigør ressourcer i virksomheden, så fokus på de kerneområder der udgør virksomhedens forretningsgrundlag kan styrkes, forklarer Helge Kaltoft, der er adm. direktør hos Multidata A/S. Mange, især større virksomheder, har i de seneste år trimmet deres organisation, og typisk større virksomheder løser ofte opgaven omkring løn udmærket selv. Men der er også en del som fejlvurderer deres effektivitet, når det kommer til lønadministrationen. Der er for mange flere muligheder, end de er opmærksomme på, og derfor får virksomheden en for stor omkostning til dette område. Det skyldes ofte at ledelsen ikke har så meget at sammenligne med, men nu får stadig flere øjnene op for de muligheder, de elektroniske lønsystemer giver. Hos Multidata har vi en tilgang af kunder på ikke færre end 8.000 virksomheder om året, hvoraf halvdelen siger ja tak til at lægge hele administrationen af lønadministrationen over til os, siger Helge Kaltoft. Fremgangen inden for outsourcing af lønsystemer skyldes også, at de i højere grad end tidligere kan integreres med virksomhedens øvrige IT-systemer. Multidatas lønsystemer kan fx integreres med andre systemer, så som ERP-, personaleadministrations- og økonomisystemer. Lønsystemerne er skræddersyet til at opfylde den enkelte virksomheds krav, og de opdateres løbende med virksomhedernes egne kalkulationsmodeller. Mange virksomheder og her er det især de små og mellemstore ønsker selvsagt ikke at stå for omfattende investeringer i ITteknologi, og som ydermere koster ressourcer i form af IT-eksperter til at installere og vedligeholde disse systemer. Især ikke når der er flere af de store leverandører af lønsystemer som Multidata, der tilbyder at stå for alt dette for kun ca. 125 kr. pr. måned, når det drejer sig om en lille virksomhed med en til to ansatte. Prisen varierer naturligvis med størrelsen af virksomheden, og hvor omfattende service, man aftaler. Dertil kommer nye løsninger, som fx. at man i dag sender lønsedler ud som e-mail eller PDF-filer direkte til medarbejdernes e-mail-adresser. På den måde kan en virksomhed spare mange penge på udprintning, kuvertering og forsendelse. Mange virksomhedsejere og økonomichefer ser det også som en fordel, at de hos Multidata kan logge sig op på en personaleportal, og via den kan forenkle procedurer vedrørende tidsregistrering, rapportering og vedligeholdelse af medarbejdernes stamdata. Forenklingen betyder at ledelsen får frigjort ressourcer på HR-området. Senest har Multidata indgået et partnerskab med den norske virksomhed Bluegarden og ADP (Automatic Data Processing Inc.). Vores partnerskab gør det muligt for internationale virksomheder med datterselskaber i Danmark, og danske virksomheder med datterselskaber i udlandet, at konsolidere deres løndata på global basis. Vi tilbyder disse virksomheder et lønsystem, der uden videre kan integreres med deres eksisterende administrative systemer andre steder i verden. Det giver virksomhederne en række administrative lettelser, og betyder at de kan koncentrere sig om deres kerneaktiviter, slutter Helge Kaltoft. Outsourcing af løn hitter Udlicitering af IT-siden af lønudbetalingen er meget omfattende i Danmark. Næsten 80 procent af alle lønmodtagere får deres betaling gennem en eller anden form for servicebureau. Derfor når det samlede marked, ifølge IDC, en værdi på godt end 1,1 milliard kroner. IDC forudser, at det samlede marked vil vokse til 1,7 milliard kroner i 2009. Mulidata har alene ca. 90.000 virksomheder som kunder. FÅ STYR PÅ LØN, TID OG HR Uanset om din virksomhed består af dig selv og et par svende, eller har flere tusinde ansatte, og uanset hvilken branche I arbejder inden for, kan danske Lessor A/S levere en løsning til løn, tid og HR. DE GAMLE DYDER I HØJSÆDET Med 33 år på bagen, og aktuel udvikling inden for eksempelvis Microsofts nyeste, og endnu ikke frigivne operativsystemer, har Lessor for længst bevist sine innovative evner. Alligevel er det de gode gamle dyder, som præger virksomheden, der tror på langsigtede kunderelationer, og at de bedste resultater nås via gensidig udvikling af samarbejdet med kunderne. Virksomheden, der den dag i dag er 100% familieejet, er teknologisk førende og besidder en platformsekspertise man ellers skal lede længe efter. Lessor sikrer naturligvis at softwareprodukterne altid er i stand til at håndtere de seneste juridiske og lovgivningsmæssige regler. NÆSTSTØRST I DANMARK OG GODT PÅ VEJ I TYSKLAND Lessors kerneforretningsområde er i Danmark, hvor markedsandelen ligger omkring 20%, hvorved virksomheden er Danmarks næststørste inden for områderne løn, tid og HR. I Tyskland, hvor virksomheden har et datterselskab, har man 1.400 kunder. EGNE SYSTEMER OG OMFATTENDE SAMARBEJDE MED MICROSOFT Lige siden etableringen i 1972 har Lessor fokuseret på at dække markedet for lønsystemer, tidsregistreringssystemer og HR-systemer så bredt som muligt. Det gælder i høj grad også i dag, hvor man med en bred palette af egenudviklede produkter dækker behovene hos enhver virksomhedstype og -størrelse. Til mindre virksomheder tilbydes Danløn og itime begge webbaserede produkter, der er brugervenlige og prisbillige. Mellemstore og større virksomheder anvender ofte ERP-systemer fra Microsoft Business Solutions og her tilbyder Lessor Axapta Løn til Axapta samt Løn, Tid og HR til Navision. Alle løsningerne er fuldt integreret med de øvrige dele af ERP systemet. Endelig tilbydes platformuafhængige produkter som LESSOR Personale Manager og LESSOR 4 der kan arbejde sammen med virksomhedssystemer fra eksempelvis SAP, Oracle og Visma. Som det nyeste produkt i porteføljen tilbydes det web baserede LESSOR 5 Løn og HR. DIALOG MED KUNDERNE Lessor A/S lægger vægt på dialog med kunderne, blandt andet derfor er Lessor at finde på de betydende IT-messer og udstillinger, der er i Danmark. Du kan finde Lessor på Træfpunkt HR 5.-6. oktober, stand 82, (Øksnehallen i København) og på Teknik & Data i Bella Center, stand C2-22, til marts 2006.

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 11 IP-TELEFONI KAN HALVERE VIRKSOMHEDENS TELEUDGIFTER Hvad er ip-telefoni? IP-telefoni indebærer, at telefonsignalet sendes gennem internettet i stedet for gennem de almindelige telefonkabler. Ud over at telefonsamtalerne bliver langt billigere giver teknologien også mulighed for en række ekstrafunktioner, som mange virksomheder kan bruge til at samarbejde bedre og mere effektivt. TEKST: ADAM HVIDT Telefonien er på fuld fart væk fra kobberet og ind på data-netværket. I dag er det de færreste virksomheder, som anskaffer et traditionelt omstillingsanlæg, når det gamle er udtjent. For IP-baseret telefoni i virksomheden sparer ikke alene mange penge i kraft af lavere samtalepriser men at lade samtalerne flyde igennem datanetværket giver også mulighed for en langt mere fleksibel og skalerbar telefoniløsning. Alene inden for den offentlige sektor er IP-revolutionen så godt som en realitet. Omkring en tredjedel af alle offentlige telefoniinstallationer er i dag IP-baserede og de sidste to tredjedele vil følge efter inden for de nærmeste to år. Det vurderer direktør Torben Rune fra det anerkendte telekonsulent-firma, Netplan. Besparelserne er specielt markante inden for den offentlige forvaltning, fordi der typisk er tale om decentraliserede funktioner med mange filialer og mange små anlæg. Men også blandt private virksomheder er der rigtig mange, som kan høste en gevinst allerede første år, siger han. Men den rå besparelse er ikke den eneste fordel ved at skifte til IP-telefoni. Den egentlige gevinst er organisatorisk, for IP-baseret telefoni giver mulighed for at skabe en langt mere dynamisk organisation. At flytte et nummer fra et kontor til et andet kan klares med en mus og en browser i modsætning til i den gamle verden, hvor tilkaldte teknikere til oprettelse og nedtagning fyldte godt op i budgettet. Og der ligger endnu større potentialer og venter, hvis virksomhederne tager konsekvensen af teknologiskiftet, og lærer at bruge telefonerne på en anden måde. Telefonien kan fx. integreres i virksomhedens driftsystemer, så de relevante kundedata dukker op på skærmen når telefonen løftes. Det kan godt lade sig gøre på de gamle systemer men det var hundedyrt. Men når samtalerne afvikles på samme platform som resten af virksomhedens data huserer på, er det langt billigere og lettere at gennemføre, påpeger Torben Rune. Her er besparelserne sværere at beregne for de omsættes i øget funktionalitet, som kan have stor værdi for virksomheden men først i takt med at den erkendes og høstes. Torben Rune vurderer at offentlige og private virksomheder, med en typisk decentral organisation, kan spare mellem 40-50 procent på telefonudgifterne ved at skifte til IP. IP-revolutionen betyder også at ejerskabet til telefondriften flytter fra typisk personaleafdelingen til IT-afdelingen, og indgår både organisatorisk og driftsmæssigt som en del af datanetværket. Det er også der det hører hjemme. Telefoni er en teknisk foreteelse og ikke en personalemæssig opgave, siger Torben Rune. Også for de mindre virksomheder og private er der mulighed for at spare tusinder af kroner på telefonregningen. Televirksomheden Partner Voxtream har for eksempel udviklet en boks, som kan flytte de eksisterende telefonlinier over på det digitale bredbåndsnet, og i mange tilfælde barbere over halvdelen af telefonregningen. Og det endda uden at udskifte omstillingsanlæg og telefoner. Det er et nyt marked, som stadig er sin vorden, men det er kun et spørgsmål om tid, før IP-telefoni også slår igennem i de mindre virksomheder, siger Mark Jespersen, der er administrerende direktør i Partner Voxtream, som er underleverandør til blandt andet teleudbyderen Telsome, der har oplevet en eksplosiv vækst i antallet af virksomhedskunder til IP-telefoni. Siden virksomheden i marts måned begyndte at henvende sig til erhvervskunder, har 3.000 virksomheder indgået en aftale med selskabet. Hidtil har det kun været de store virksomheder, som har kunnet forhandle sig til billigere priser. Den eksplosive vækst i antallet af erhvervskunder hos os, viser at de mindre virksomheder er trætte af at betale de skyhøje priser, mener administrerende direktør for Telsome Tim Chawes. IP-TELEFONI ALENE REDDER IKKE VIRKSOMHEDEN Men en nøje gennemtænkt og måske gentænkt IT-strategi, hvori IP-telefoni indtager sin helt naturlige position, kan give store besparelser og en effektivitetsforbedring af dimensioner. I dag forsyner Aastra Telecom på verdensplan omkring 4 gange den danske befolkning med telefoni, og mastodonter som NASA, NATO, IBM og Microsoft er blandt erhvervskunderne. Koncernens 600 ingeniører sørger for, at samtlige løsninger fungerer optimalt, kan skaleres efter kundernes behov og indfrier de løfter om besparelser og effektivitetsgevinster, som en fornuftig ITC-strategi sammenlagt medfører. FRA 1 TIL EN KVART MILLION BRUGERE Aastra Telecom blev etableret i Canada i 1983 og er i dag vokset til en global koncern med 2.200 medarbejdere. Væksten er for en stor dels vedkommende realiseret gennem opkøb og fusioner, og produktpaletten dækker nu alle behov inden for corporate communications: telefoni, konferenceudstyr og videokommunikationsudstyr. Løsningerne understøtter fra 1 til 250.000 brugere, og alene i Europa har Aastra Telecom solgt ikke færre end 600.000 systemer med omkring 20 millioner brugere. Disse tal dækker over stort set alle brancher og omfatter virksomheder i enhver størrelse. De største systemer har vi leveret til call centre, men vi har også leveret til virksomheder med 5 ansatte, forklarer Claus E. Kotasek, der er adm. direktør for Aastra Telecom i hele Norden. I forbindelse med en gentænkning af ITC-strategien er det især forretningsprocesserne man skal fokusere på. I gennemsnit tjener man penge blot ét år efter en investering i IP-telefoni; under forudsætning af at resten af IT-strategien følges op, siger adm. direktør for Aastra Telecom i Norden, Claus E. Kotasek. HÅNDTERER ALLE NYE FEATURES Alene i Norden står der 20.000 systemer med 600.000 brugere, og en af årsagerne til denne succes skal blandt andet findes i et produktdesign, der passer godt til den nordiske mentalitet. En anden årsag er rent teknisk: Aastra Telecoms IP-telefoner kan udnytte alle de services, der efterhånden dukker op, men som var meget savnet i IP-telefoniens barndom. BESKYTTER INVESTERINGEN Med 20 millioner brugere spiller beskyttelse af investeringen en meget stor rolle for mange af Aastra Telecoms kunder. Eksempelvis kan telefonsystemer solgt for 10 år siden stadigvæk opgraderes til IP-telefoni og kan dermed bringes helt up-to-date. Det gælder ikke for ret mange 10 år gamle IT- eller telekommunikationssystemer. IP-TELEFONI I KRAFTIG VÆKST Aktuelt får Aastra Telecom 1,8 millioner nye brugere hvert år blot i Europa og 95% af disse er erhvervsvirksomheder, der med en gennemtænkt ITC-strategi øger sin effektivitet og sænker sine omkostninger. For mere information om IP-telefoni kontakt: www.aastra.dk

12 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE PAS PÅ IT-RÅDGIVERE MED TO KASKETTER IT-rådgivning er sjældent upartisk. Inden for branchen er det ganske almindeligt, at rådgiverne også har alliancer og partnerskaber med en eller flere leverandører. Det betyder at kunden ofte ikke får en uvildige rådgivning, men reelt står over for en sælger, når det ellers burde handle om rådgivning. Men hvad gør man så? TEKST: FLEMMING THOMSEN I Danmark ser man alt for ofte at købere af IT henvender sig til de store konsulentbureauer i god tro om at få en uvildig rådgivning. Det sker bare sjældent, for selv om rådgiverne er dygtige, og har masser af viden om de forskellige systemer, så er de ofte allieret med en eller flere leverandører på en måde, hvor de kan tjene penge på at sælge licenserne, siger Henrik Danbjørg, der er partner hos IT-rådgivningsfirmaet Ebita ApS. Og ifølge Henrik Danbjørg er det ikke småpenge, som det drejer sig om, når en kunde bliver guidet i retning af et bestemt produkt: Det er ikke ualmindeligt at konsulenten får helt op til 30 procent af leverandøren for at sælge dennes produkt. Tag fx. et CMSsystem til 300.000 kr. Der vil så være en avance på knap 100.000 kroner til rådgiveren, for at få kunden til at vælge det pågældende produkt. Henrik Danbjørg mener, at det private erhvervsliv kunne lære af det offentlige, når det drejer sig om indkøb af IT-udstyr. Hvor det offentlige sender indkøbet i licitation, så kunne private virksomheder opdele deres indkøb i rådgivning hos et konsulentfirma og køb af produkterne gennem et andet. I stedet ser vi alt for tit, at indkøberen mangler erfaring samt overblik inden for software og IT-projektstyring, og derfor kommer i hænderne på en leverandør, som har dygtige rådgivere - men mest for at få et hurtigt salg igennem. Det giver sjældent den bedste og mest hensigtsmæssige løsning for kunden, der måske får et isoleret system, hvor man i stedet kunne have fået en integreret og sund løsning i overensstemmelse med de forretningsmæssige mål, forklarer Henrik Danbjørg. Han erkender dog, at problemet ofte er, at når konsulenter oparbejder specialviden inden for et produktområde, så tilbydes de gerne licensaftaler af leverandørerne, der jo ønsker kompetente folk til at sælge deres produkter. Men hvis det er svært at finde frem til et uvildigt konsulenthus, så kunne en løsning altså være at dele indkøbsprocessen op i rådgivning og leverance. På den måde kan den forholdsvis ikke-it-kyndige indkøber sikre sig en optimal upartisk rådgivning, der alene ville tjene at finde frem til det bedste produkt for virksomheden. Prisbevidsthed kunne jo være en del af opgaven, så det samlede indkøb ikke blev meget dyrere i sidste ende. Og ifølge Ebita er et stigende antal virksomheder nu begyndt at vælge at kravspecificere ét sted, udvikle IT systemer et andet sted, og få projekterne kvalitetssikret og testet et tredje sted efter levering. Men det er dog fortsat mere undtagelsen end reglen at se en gennemgribende sammenblanding af rollerne i IT projekter. Ebita rådgiver i dag for Sterling, Falck Securitas, DFDS og Scandlines m.fl. CMS-system: Content Management System, eller indholdsstyringssystem. CMS er et værktøj til styring, publicering og redigering af websites R E A D S O F T U D V I K L E R U N I K S O F T W A R E T I L A U T O M A T I S K D O K U M E N T H Å N D T E R I N G En enklere hverdag for mere end 600 danske virksomheder Da ReadSoft i 1992 lancerede software til at automatisere indlæsningen af dokumenter af alle typer og formater, var det en revolution. I dag er automatisk datafangst med ReadSoft en selvfølge for mere end 600 danske firmaer og organisationer, deraf alene mere end 200 i forbindelse med fakturaindlæsning. Sammen med vore partnere indenfor ERP løsninger, workflow og elektronisk arkivering hjælper vi danske virksomheder med at scanne og tolke over 50 millioner fakturasider årligt. Med 12 datterselskaber på 4 kontinenter er ReadSoft blandt de ledende globale leverandører af software til automatisering af dokumenter. Markedspotentialet er enormt fordi behovet er stadig stigende efter: automatisk at sende og modtage elektroniske fakturaer (ReadSoft DOCUMENTS for EDI) og tolke informationerne med ReadSoft DOCUMENTS for Invoices Det er helt afgørende for ReadSoft at befinde sig i udviklingens allerforreste linie, derfor lægges stor vægt på forskning og udvikling. Blandt ReadSofts danske og internationale Invoices kunder finder vi: Arla, BASF, Bureau Veritas, Carlsberg, Danfoss, Dansk Supermarked, DFDS Transport, El Giganten, Elsam, Ernst & Young, GlaxoSmithKline, Grundfos, Kims, Kromann Reumert, LEGO A/S, MAN B&W Diesel, NCC, Novo Nordisk, Q8, Royal Greenland, Stat, Amter og kommuner, TDC, Telia, Thrane & Thrane, Tivoli, Vestas, og mange flere Tag kontakt til os eller vore partnere for nærmere information om vore produkter og ydelser. R e a d S o f t A S, T u b o r g B o u l e v a r d 4, 2 9 0 0 H e l l e r u p T e l e f o n : 3 9 1 5 6 6 0 0 w w w. r e a d s o f t. d k

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 13 ØRESUND IT-ACADEMY - IT-BRANCHENS KIRSTEN GIFTEKNIV TEKST: ADAM HVIDT Manglende viden og kontakter. De to små ord udgør alt for ofte årsagen til at danske og svenske IT-virksomheder ikke finder sammen på områder, hvor de ellers oplagt har mulighed for at udvikle sig og vokse sammen. Potentialet er enormt, for Øresundsregionen har tilsammen mere end 100.000 IT-ansatte, 12.000 IT-virksomheder og 500 højt kvalificerede forskere inden for IT. Øresund IT Academy kan sammenlignes med et kontaktbureau, og har som sin opgave at hjælpe danske og svenske IT-virksomheder med at danne par, og der er tale om et kontaktbureau med vind i sejlene. Blandt medlemmerne er Sony Ericsson, Microsoft, IBM og også mindre virksomheder som fx. danske Mondo. Øresund IT Academy får penge fra Erhvervs- og Byggestyrelsen i Danmark og det svenske udenrigsministerium. Desuden er medlemmers bidrag med til at finansiere driften og udviklingen. Vi linker virksomhederne med hinanden og hjælper med at koble virksomheder, kunder og universiteter sammen i frugtbare samarbejdsprojekter. Desuden hjælper vi også vores medlemmer med at forstå markedet på den anden side af Sundet, fortæller administrerende direktør i Øresund IT Academy, Peter Hoyerback som opfordrer endnu flere danske og svenske IT-virksomheder til at slå mental bro over sundet. Han understreger at IT-virksomheder, som enten planlægger eller allerede opererer på den anden side af Sundet, kan have glæde af IT Academys aktiviteter. Man kender typisk ikke hinanden på tværs af sundet ofte tror man i Danmark ikke på, at der findes et tilstrækkeligt interessant marked på den svenske side at sælge til. Men der er faktisk et ganske avanceret marked, det kan vi hjælpe med at få afdækket og analyseret. Omvendt er der mange på den svenske side, der reelt ikke kender de danske leverandører fortæller Peter Hoyerback som også peger på forskelle i forretningskulturen mellem Danmark og Sverige. Mange svenskere mener, at danskere er svære at lave business med, at danskere ofte vælger for lette løsninger. Omvendt finder mange danskere den svenske forretningsstil langsom og tung i forhold til at få træffet nogle beslutninger. Senest har Øresund IT Academy medvirket til at etablere et samarbejde mellem IT-Universitetet og Malmö Högskola om uddannelse i Computer Vision. Formålet er at koordinere uddannelsen, så flere kan uddannes på et højere niveau i Computer Vision til de mange små og mellemstore virksomheder i Øresundsregionen, der beskæftiger sig med billedteknologi. Computer Vision, der på godt dansk betyder, computere der kan se, er et vækstområde i Øresundsregionen. Regionen er præget af mange forskningsbaserede opstartsvirksomheder, og i dag har 50 virksomheder i området Computer Vision som et væsentligt forretningsområde. Det er ét blandt mange eksempler på, hvad vi kan udrette på tværs af sundet. Vi har en høj koncentration af virksomheder med spidskompetencer inden for billedbehandling på begge sider af sundet. Her har vi sammenlignet vores behov og fremtidsplaner og omsat det til et helt konkret projekt, som givet vil forbedre rekrutteringsgrundlaget for vores medlemsvirksomheder, slutter Peter Hoyerback. LÆS MERE HER: WWW.ORESUNDIT.ORG Rudersdal kommune skal være digital Birkerød og Søllerød kommuner, der bliver til Rudersdal kommune har underskrevet en strategisk samarbejdsaftale med Microsoft Danmark. Målet er, at Rudersdal er blandt de førende kommuner i digital borgerbetjening, og kommunen bliver springbræt for udvikling af nye services til borgere og virksomheder. Formålet er at gøre Rudersdal til en af de førende digitale kommuner i Danmark. De kommende år skal den nye storkommune på tegnebrættet, og it skal tænkes ind i alle de kommunale opgaver med det formål at få flest mulige fordele ud af fusionen. Borgerne i Birkerød og Søllerød skal hurtigst muligt mærke fordelene og slippe for ulemper ved kommunesammenlægningen. Det nye samarbejde er derfor indgået med det formål at bruge it-teknologien som en løftestang for integrationen og den efterfølgende servicering af borgerne, siger borgmester Ove C. Alminde, Birkerød kommune. Den nye storkommune skal øge kvaliteten og effektiviteten af vores services. Vi vil derfor se fordomsfrit på alle nuværende og kommende opgaver for at vurdere, hvordan vi kan gøre tingene bedre gennem brug af it. Og i denne proces har vi store forventninger til det nye samarbejde med Microsoft, fortsætter Erik Fabrin, V, borgmester i Søllerød kommune. ERP-SYSTEMET DER TALER ALLE SPROG Når data skal udnyttes optimalt på tværs af organisatoriske skel er løsningen ERP-systemer. Og når virksomheden arbejder multinationalt skal ERP-systemet også gøre det. Det gør EPICOR SCALA, der f.eks. taler samtlige europæiske sprog baseret på én og samme database. På det europæiske marked er der aktuelt installeret 4.000 systemer. Oprindeligt blev Scala etableret i 1978. I juni måned sidste år blev virksomheden solgt til amerikanske Epicor Software Inc., og skiftede i Europa navn til EPICOR SCALA. Samtidig blev Scalas distributør i Danmark, Strongline A/S ligeledes opkøbt, og skiftede efterfølgende navn til Epicor Software Denmark. Samarbejdet med Epicor har givet os en ressourcemæssig injektion, og øget fokuseringen på vores forretningsområde. Anledningen var dels et fælles ønske om at opnå en større gennemslagskraft overfor større internationale virksomheder. I Danmark rummer vores referenceliste i forvejen et pænt antal multinationale kunder, blandt andet handelsselskaber, produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, hotel- og restaurationsbranchen, biludlejning, rejsebureauer, forlagsvirksomhed og ikke mindst offentlige virksomheder, fortæller Vice President for Services i EMEA, Jan Palmquist. LOKALISERET SOFTWARE KAN ANVENDES AF ALLE ERP-systemet fra EPICOR SCALA er ikke udviklet som en konkurrent til bestående virksomhedssystemer som f.eks. SAP, men som et supplement. Det vil typisk være salgs-, serviceog marketingafdelinger, som både arbejder på tværs af organisatoriske skel og landegrænser. Den svenske mobiltelefonproducent Ericsson anvender f.eks. EPICOR SCALA i over 90 lande, der alle sammen trækker på de samme data, der i hvert enkelt land præsenteres på det pågældende lands eget sprog. Dermed bliver ERP-systemet både meget brugervenligt og produktivitetsfremmende. Virksomheder, der sælger sine produkter på mange forskellige markeder, behøver en eller anden form for styringsinstrument. Små og mellemstore virksomheder har ofte ikke mulighed for at implementere de store og ofte meget ressourcekrævende virksomhedssystemer, og her er EPICOR SCALA det helt rigtige alternativ, slutter Jan Palmquist. I USA spår ledende analytikere at den kommende vækst inden for ERP-systemer især vil komme fra virksomheder som EPICOR SCALA. Således regner Peter Goldmacher fra analysefirmaet SG Cowen med at Epicors omsætning vil stige markant fra 2004 til 2006. Det skyldes især at ERP-systemerne fra EPICOR SCALA er rettet mod mellemstore virksomheder, og det er i dette segment den største vækst aktuelt ligger.

14 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE UDBUDSREGLER SKAL VÆRE MED TIL AT SIKRE DET ÅBNE MARKED Reglerne omkring EU-udbud af offentlige opgaver er ganske komplekse, men det er til gengæld let at finde kvalificeret vejledning på Internettet. TEKST: KLAVS ANDERSEN Offentlige myndigheder og institutioner skal altid være opmærksomme på reglerne omkring EU-udbud, når de skal købe varer, tjenesteydelser samt byggeog anlægsarbejder. EU har vedtaget nye udbudsdirektiver der gælder fra 1. januar i år. Direktiverne har til formål at sikre fri og lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder, og er et vigtigt led i etableringen af det indre marked i EU. Reglerne indebærer at offentlige myndigheder ikke bare kan placere en ordre hos en leverandør efter eget valg. Har ordren en vis størrelse, må myndigheden gennemføre et EU-udbud før der indgås kontrakt. Udbudsreglerne er forskellige alt efter hvilken type af opgaver der er tale om. Derfor er det vigtigt, at den enkelte myndighed gør sig klart, både om kontrakten er omfattet af udbudspligten, og hvilke regler der i givet fald skal anvendes, siger chefkonsulent Marianne K. Larsen, Konkurrencestyrelsen. Der er tale om ret detaljerede regelsæt, men der er heldigvis god hjælp at hente på Internettet, når en myndighed skal finde ud af hvordan man gør, når man skal ud i et EU-udbud. Konkurrencestyrelsen har valgt at prioritere informationsindsatsen højt, og har derfor på sit website lagt grundige anvisninger på, hvordan man skal forholde sig i en EU-udbudssituation. Hvis man stadig står tilbage med spørgsmål, er det også muligt at kontakte styrelsens telefon-hotline, som er åben hver dag mellem klokken 9 og 12. Praktisk vejledning kan også findes på en Internetportal, som drives af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Kommunernes Landsforening og en række ministerier. LIGEBEHANDLING OG GENNEMSIGTIGHED Baggrunden for udbudsdirektiverne er krav om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet i tildelingen af offentlige opgaver. Derfor skal alle EU-udbud offentliggøres, så udenlandske virksomheder, på lige fod med danske virksomheder, har mulighed for at byde ind med tilbud på den udbudte opgave. Offentliggørelsen af udbuddene sker via EU-databasen TED (Tenders Electronic Daily). Udbudsreglerne fastlægger en række formelle procedurer, som skal overholdes ved gennemførelsen af et udbud. Der findes flere forskellige former for EUudbud, men der er to udbudsmodeller, som altid kan anvendes. Det er offentligt udbud eller begrænset udbud. Ved offentligt udbud kan alle interesserede virksomheder byde ind med et tilbud. Udbyderen kan stille krav til hvilken kapacitet, og hvilke kvalifikationer, man skal have for at udføre opgaven, men disse forhold vil blive vurderet samtidig med, at udbyderen modtager tilbuddet. BEGRÆNSET UDBUD Ved begrænset udbud har udbyderen ret til på forhånd at begrænse antallet af deltagere i konkurrencen til højst fem virksomheder. Det begrænsede udbud skal være med til at sørge for, at både de offentlige udbydere og de virksomheder, der byder ind på en opgave, ikke spilder ressourcer, siger Marianne K. Larsen: Det er dyrt, både for virksomhederne at udarbejde tilbud, og siden for det offentlige at vurdere dem. Derfor er begrænset udbud navnlig anvendeligt, når der er tale om opgaver, som ikke er ren standard og rutine, men kræver en vis kreativ indsats fra virksomhederne. Det er naturligvis en forudsætning, at valget af de deltagende virksomheder sker på en fair og gennemsigtig måde. I alle udbudssituationer skal opgaven tildeles efter kriterier, der er fastlagt på forhånd. Det kan være ren pris, altså at kontrakten går til den leverandør, der har givet det billigste tilbud. Men det kan også være en kombination af kriterier, der tilsammen giver det økonomisk og kvalitetsmæssigt bedste tilbud. I dette tilfælde kan der for eksempel være tale om kriterier som kvalitet, leveringstid, service, miljøegenskaber og pris. Hvis man anvender denne model skal det i udbudsmaterialet oplyses, hvordan udbyder vil vægte de enkelte kriterier. NY UDBUDSFORM Disse to udbudsformer udgør grundstammen i udbudsreglerne, men nogle opgaver kalder på innovative løsninger, og kan være vanskelige at beskrive i et udbud. I sådanne tilfælde kan udbyderen benytte en ny udbudsform, konkurrencepræget dialog, som giver mulighed for at have en løbende dialog med leverandørerne forud for tilbudsgivningen, forklarer Marianne K. Larsen. Hun tilføjer, at det er forventningen, at denne udbudsform vil gøre det nemmere at få de rigtige løsninger på opgaven frem Hun fremhæver også andre nye elementer i reglerne, som skal nedbringe ressourceforbruget ved udbud: De nye regler har for eksempel indbygget incitamenter til at anvende elektronisk kommunikation. Hvis man bruger Internettet eller e-mail, kan man både korte ned på tidsforbruget til at gennemføre udbud, og spare de udgifter der er forbundet med at sende store mængder af dokumentation frem og tilbage. Her ligger et stort potentiale for besparelser, pointerer hun. HER KAN DU BLIVE KLOGERE PÅ EU-UDBUD Konkurrencestyrelsen er ressortmyndighed for udbudsreglerne. Se mere på: www.ks.dk/udbud Erhvervs- og Byggestyrelsen har i samarbejde med Kommunernes Landsforening og en række ministerier etableret portalen Udbudsportalen.dk. Se mere på: www.udbudsportalen.dk Offentliggørelsen af EU-udbud sker via databasen TED. Se mere på: http://ted.publications.eu.int/official/ Q8 outsourcer it-applikationer til KMD Q8 har indgået en aftale med KMD om outsourcing af alle firmaets it-aktiviteter. Valget faldt på KMD efter en omfattende udbudsproces. Outsourcing-aftalen omfatter 29 Q8 medarbejdere, som alle har fået tilbudt ansættelse hos KMD. Aftalen træder i kraft d. 1. december 2005 og omfatter både applikation, vedligehold og nyudvikling. Q8 s mål med at outsource it-applikationerne er at reducere virksomhedens omkostninger, skabe større fleksibilitet og blive mindre afhængige af enkeltpersoner. Desuden ønsker vi adgang til nøglekompetencer efter behov. Vi har vurderet, at KMD bedst opfylder vores krav.vi ser frem til samarbejdet med KMD, som vi har lært at kende som en seriøs og kompetent samarbejdspartner, siger Q8 s Direktør for Shared Services, Chrilles Svendsen. Indtil aftalen træder i kraft d. 1. december 2005, vil medarbejdere fra begge virksomheder arbejde med at forberede overdragelsen, så brugere og kunder ikke bliver påvirket af ændringen i dagligdagen.

ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE 15 VORES FUSIONSPORTAL ER DEN HELT RIGTIGE SAMARBEJDSPLATFORM 1. januar 2007 skal kommunerne Hillerød, Skævinge og en del af Slangerup, være fusioneret til en ny kommune med ca. 46.000 indbyggere. Det er et krævende job for de 14 arbejdsgrupper og deres i alt 130 medlemmer. Det er ikke gjort nemmere af, at Skævinge og Hillerød har forskellige mailog kalendersystemer. Processen går dog smertefrit med den nye fælles informations- og samarbejdsplatform - en QuickPlace løsning målrettet kommunerne fra Opus Neo. Hele denne temaavis er produceret af MediaPlanet Danmark For at imødekomme den store efterspørgsel omkring vores temaavis IT-effektivitet, har vi valgt at producere en ny avis inden for IT til foråret 2006. Hvis jeres virksomhed er interesseret i at medvirke eller har spørgsmål til denne avis, er I velkomne til at kontakte mig. Jimmi Femö, MediaPlanet Danmark QuickPlace-løsningen er kommet godt i gang. Brugerne har taget den til sig, og den er blevet svær at undvære udtaler Udviklingskonsulent Anna Elisabeth Lotz. Superbrugeren Louise Sølvberg Pedersen tilføjer: Den letforståelige brugergrænseflade og funktionalitet har også haft en afsmittende effekt på samarbejdsklimaet i arbejdsgrupperne Anna Elisabeth Lotz fortsætter: Egentlig var det meningen, at QuickPlace kun skulle være et midlertidigt arbejdsredskab i forbindelse med fusionen. Men den kan bruges til alle former for gruppe- og projektorienterede arbejdsopgaver, også på længere sigt. MediaPlanet Danmark har i 2005 produceret følgende temaaviser: Forretningsrejser 1, 2 og 3 Økonomi for virksomhedsledere Dine Øjne Dine Tænder Privat Investering Bioteknologi Sundhed og velvære IT-effektivitet Vi er nu i gang med at producere følgende aviser og hvis jeres virksomhed vil vide mere om disse, er I velkomne til at kontakte os. Arbejdsmiljø Privat Investering 2 Dine Tænder 2 Energiguiden Automation For information: www.opusneo.dk MEDIAPLANET ApS Toldbodgade 18, 5sal 1253 København K Office: 33 15 55 60 Fax: 33 15 99 65 www.mediaplanet.dk RIGHT-SHORE - FÅ SPECIALISTVIDEN TIL OFFSHORE PRISER Sammenlignet med andre lande i verden er danske virksomheder langt bagud med at anvende offshore som et redskab til at øge produktiviteten. Det gælder om at frigøre penge og menneskelige ressourcer, som kan være med til at skabe innovation, og dermed give konkurrencemæssige fordele og vækst. Sammenlignet med andre lande i verden er danske virksomheder langt bagud med at anvende offshore som et redskab til at øge produktiviteten. Det gælder om at frigøre penge og menneskelige ressourcer, som kan være med til at skabe innovation, og dermed give konkurrencemæssige fordele og vækst. Her udnytter Intelligroup det at være en global virksomhed som har det 3. største offshore center (med ca. 2.000 konsulenter) inden for SAP, samtidig med at Intelligroup er certificeret som Microsoft Gold Partner. Man skal dog ikke hovedløst bruge offshore eller globale ressourcer, men på en række projekter er det oplagt at bruge internationale ressourcer, udtaler adm. direktør Søren Heilskov og forsætter at besparelser på op mod 40-60 pct. er ikke unormalt, samtidig med at man opnår de opstillede mål. Besparelserne opnås bl.a. ved en kombination af det lavere omkostningsniveau, og at der på en række områder findes en kompetence som man slet og ret ikke besidder i Danmark. Fx konsulenter som er specialister i såvel SAP som Microsoftteknologien, har gennemført totale CRM-projekter omfattende alle elementer af en CRM-løsning og sådan kan jeg blive ved, forsætter Søren Heilskov. Det er jo ikke fordi vi danskere ikke er dygtige, men kun ganske få virksomheder herhjemme har en størrelse som fx de store amerikanske virksomheder. Den viden bør vi danskere udnytte således at Danmark bevarer sin konkurrenceevne, og der skabes nye arbejdspladser herhjemme. Mange har opfattet offshore som ITprojekter, hvor styringen af ressourcer på stor geografisk afstand har været hurdlen, der skulle overstiges. Usikkerheden om hvorvidt det reelt kan lade sig gøre har været stor. Hos Intelligroup taler vi ikke om offshore, men om at bemande det enkelte projekt med en blanding af lokale og globale specialister, så det både bliver billigere og nemt at styre det kalder vi right-shore. Med right-shore udnyttes mulighederne i Intelligroups globale organisation. Det vil sige rette ressource på rette tid og sted - samtidig med at omkostningerne reduceres. Det er her vores erfaring og viden inden for SAP samt Microsoft kommer os til gode, og derfor anbefaler vi ikke blot automatisk brugen af globale ressourcer, men analyserer altid situationen nøje, slutter Søren Heilskov. Søren Heilskov: Right-shore giver mange nye muligheder for at få mere ud af sine it-kroner