Skitse til lokalplan nr. 071 for et besøgscenter ved Hammershus

Relaterede dokumenter
LOKALPLAN NR Nyt besøgscenter ved Hammershus FORSLAG

5 Forslag til planer for nyt besøgscenter ved Hammershus

LOKALPLAN NR Nyt besøgscenter ved Hammershus FORSLAG

LOKALPLAN NR. 093 Tillæg til lokalplan 59. Ny færgefaciliteter på Rønne Havn

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Kommuneplantillæg nr. 022

Lokalplan. For Bornholms Tekniske Samling i Rutsker. Inkl. regionkommuneplantillæg nr. 12. Teknik & Miljø 2008

LOKALPLAN NR. 071 Kommuneplantillæg nr. 012

LOKALPLAN NR. 071 Kommuneplantillæg nr Nyt besøgscenter ved Hammershus

Projekt vedr. restaurering og formidling af Hammershus

LOKALPLAN NR. 078 # # Februar Indsigelsesfrist xx. xxxxxx Rønne. Nexø

Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd. Indsigelsesfrist 30. november 2011

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR For et område ved Snogebæk Havn

FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

LOKALPLAN NR Lufthavnsrelateret erhverv. (Tillæg til lokalplan 94) Billund kommune Teknisk Service December 2005

LOKALPLAN NR. 071 Kommuneplantillæg nr Nyt besøgscenter ved Hammershus

LOKALPLAN NR Udarbejdet af Teknisk forvaltning Udgivet af Vallø kommune, september 1992

Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan nr. 19 Ældreboliger Plushøj Rødvig

LOKALPLAN NR Indsigelsesfrist xx. xxxxxx For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2

Skolens idrætsbaner LOKALPLAN NR. 92. For Marbækskolen SKIBBY KOMMUNE

Lokalplan 003 for parkeringsareal ved Gudhjem

Bolig- og erhvervsbebyggelse ved Strandbygade og Willemoesgade

I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net doc

LOKALPLAN NR Tillæg 013 til Kommuneplan Et boligområde ved det gl. savværk i Svaneke

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

LERPØTVEJ TILLÆG 3 TIL LOKALPLAN L 704 for landsbyen Tinghøj LANGHEDEVEJ STILBJERGVEJ STILBJERGVEJ GRØNTOFTEN AGERTOFTEN Varde Kommune Plan- og Teknik

Forslag til Lokalplan Udstykning af Bygaden 57

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Forslag i høring: xx.xx - xx.xx 20xx. Ølstykke Stationsby Ølstykke Bymidte Lokalplantillæg til lokalplan 09

Tillæg nr. 1 til lokalplan 303

LOKALPLAN NR. B BOLIGOMRÅDE VED MOSEVEJ I TÅRUP

Lokalplantillæg 55.1 og kommuneplantillæg nr. 14

Lokalplan nr Område til idrætsformål i Vester Hassing. Nord. Fremlagt fra den. FORSLAG IRISVEJ KROGENSVEJ KROKUSV

LOKALPLAN NR. 90. for ERHVERVSOMRÅDE E 11 VENSLEV

Lokalplan 049 Tillæg 003 til kommuneplan 2009

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 117 FREDERIKSBORG STATSSKOLE OG FREDERIKSBORG BYSKOLE

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 209 for et bolig- og institutionsområde i Spangsbjerg

LOKALPLAN NR. 056 Tillæg til lokalplan 95 Tillæg nr. XXX til regionkommuneplan 20XX

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 395. For altaner og tagterasser i villaområder FORSLAG

Lokalplan nr Albertslund syd - Sportsplads. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

LOKALPLAN NR. 075 Tillæg 015 til kommuneplan 2009

LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Forslag til tillæg nr. 010 til Kommuneplan 2013 for Bornholm

TILLÆG nr. 1 til Lokalplan For Solgården i Strøby Egede

Lokalplan nr Område til offentligt formål ved Skiveren

FORSLAG. Tillæg nr. 1 til lokalplan 5-01 Sommerhusområde - Skibstedfjord, Sdr. Ydby. Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 73

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Lokalplan nr Parkeringsanlæg ved Rådhushaven. Rådhushaven HOLSTEBRO KOMMUNE

Lokalplan Tranegilde Landsby. &Tillæg nr. 1

Lokalplan nr Butikker på Egelundsvej 5. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune.

Lokalplan nr Albertslund Kommune. Skovkirkegård ved Herstedøster Landsby. Offentlige formål - anneks kirkegård for Herstedøster Kirke

Lokalplan nr for et boligområde ved Røsnæsvej.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Lokalplan T Solcellepark Baunehøjvej 11, Stege

Lokalplanen omfatter ejendommen matr.nr af Sønderborg samt en mindre del af ejendommen matr.nr af Sønderborg (kollegiebebyggelse).

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 205

Ejendomskontor i Lundebjerg-bebyggelsen

Lokalplan nr Område ved Roskildevej og Linde Allé. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune

SUSÅ KOMMUNE. Lokalplan LZ.13 Jordbrugsparceller øst for Spragelse.

Offentlig høring. Fra den xx.xx.2018 til den xx.xx Udkast til tillæg nr. 1 til lokalplan nr Boligområde Mølhøjvangen, Haverslev

TILLÆG NR. 1 TIL LOKALPLAN NR

Lokalplan nr Område til erhvervsformål; planteskole i Hals

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr Tømrergården, Boliger i Hårlev

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 43. Boligformål, Bomhusvej ved Den Tyske skole, Én bolig

FAABORG KOMMUNE Lokalplan 2.95

TEKNIK OG MILJØ FOROFFENTLIGHED. Forudgående høring vedrørende nærmere planlægning langs en del af Møllebakken

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6

Indhold. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr for en McDonald s restaurant ved Kvickly. Tillæg nr. 14 til Kommuneplan

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Lokalplanens bestemmelser. Lokalplanens kort og tegninger. Redegørelsen. Lokalplanens indhold kort fortalt

Lokalplan nr. BP8-I Sundhedshuset Engtoften

Forslag til lokalplan nr Tillæg nr. 1 til Lokalplan nr. 381 For Esbjerg Havn Nord for Molevej

Greve Kommune. Lokalplan nr Forslag. Tune Skole. Lægehus ved Tune Skole

Hedehusene DDO, COWI. Lokalplan Støjskærm langs Brandhøjgårdsvej

Lokalplan 2.31 Klitmøller

Albertslund Kommune. Lokalplan nr Område ved Herstedøster Landsby. Udendørs oplagsplads. Kongsbak Informatik

LOKALPLAN NR Tillæg 013 til Kommuneplan FORSLAG Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 201x. Et boligområde ved det gl.

LOKALPLAN NR. 103 FOR ET ERHVERVS- OMRÅDE VED LADELUNDVEJ

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

NR. 54. FOR ET BOLIGOMRÅDE VED ALGADE OG ØRNHØJVEJ l GRØNBJERG. VIDEBÆK l JANUAR J. NR Rev. i januar 1990.

Lokalplan nr. 46. for opsætning af vindmøller i Elkenøre

Kommuneplantillæg nr. 3 til Syddjurs Kommuneplan 2016

Lokalplan Tillæg 1 til lokalplan 218 for Plejehjemmet Egebjerg

Tillæg 15. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

LOKALPLANENS HENSIGT

Tillæg 30 til Kommuneplan Landsbyafgrænsning i Tjærby. Status: Vedtaget

LOKALPLAN SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR PRIVATSKOLEN ALS I VØLUNDSGADE

Lokalplanens redegørelse

Transkript:

Teknik & Miljø, 28. maj 2013 Skitse til lokalplan nr. 071 for et besøgscenter ved Hammershus Skitsens status og senere justeringsmuligheder Denne skitse til en lokalplan for et besøgscenter ved Hammershus er Bornholms Regionskommunes foreløbige bud på de rammer, som et kommende byggeri forventes at skulle overholde. Først når det foreligger et konkret skitseprojekt for det fremtidige byggeri, vil det være muligt at udarbejde et forslag til lokalplan, som indeholder den nødvendige redegørelse for byggeriets påvirkning af miljøet. Det vil således være muligt at justere og konkretisere bestemmelserne i det lokalplanforslag, som skal udarbejdes og sendes i offentlig høring, når Bornholms Regionskommune får forelagt et konkret skitseprojekt. Udover denne tilretningsmulighed vil det, efter at lokalplanen er endeligt vedtaget, også være muligt at dispensere fra bestemmelser i lokalplanen, forudsat at dispensationen ikke strider mod lokalplanens principper. Principperne i en lokalplan er planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Særlige krav til miljøvurdering herunder redegørelsen for den visuelle påvirkning af omgivelserne Den kommende lokalplan vil, i kraft af lokalplanområdets beliggenhed i et meget sårbart kultur- og kystlandskab, være omfattet af pligt til miljøvurdering efter miljøvurderingsloven. Emnerne og omfanget af miljøvurderingen vil fremgå af en scoping af det endelige lokalplanforslag, som forudsætter at der foreligger et konkret skitseprojekt, der er indarbejdet i lokalplanen. Det er i planloven herudover fastlagt, at der i redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne. Ved bygningshøjder over 8,5 m skal der anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftmæssige interesser. Bornholms Regionskommune forudsætter, at bygherren leverer relevant materiale, som kan indarbejdes i lokalplanen. 1

REDEGØRELSE Lokalplanområdernes beliggenhed Lokalplaneområderne, som består af fire fritliggende delområder, er beliggende øst og nordøst for Hammershus. Områdernes samlede areal er på ca. 35.000 m 2. B D A C 0 0,15 kilometres 0,3 Delområde A: Delområde B og C: Parkeringsarealer Delområde D: Byggefelter for besøgscenter og fodgængerbro samt busplads, adgangssti og servicevej Det hidtidige besøgscenter, som skal nedrives 2

REDEGØRELSE Baggrund og formål Naturstyrelsen, som ejer Hammershus og de omliggende arealer, ønsker at nedrive Slotsgården, som ligger 200-300 meter nordøst for Hammershus ud mod Slotslyngsvej. Hensigten er at frilægge Hammershus-ruinen, så den fremtræder uforstyrret, liggende på et højt klippeparti med en åben ubebygget slette foran, kun afbrudt af Slotslyngsvej. Hele dette landskab forvaltes af Naturstyrelsen som et stort sammenhængende kulturareal. Slotsgården foran Hammershus som ønskes nedrevet og erstattet af et nyt, tidssvarende besøgscenter med en mere diskret beliggenhed i forhold til slotsruinen. Nedrivningen af Slotsgården, som rummer det nuværende besøgscenter for Hammershus, skal ses som led i Naturstyrelsens arbejde med at transformere området til et spektakulært og ubebygget landskab. For få år siden blev ejendommen Hammershøj i lokalplanens delområde B således nedrevet. Som afløsning for det hidtidige besøgscenter ønsker Naturstyrelsen at opføre et nyt besøgscenter med en landskabeligt nedtonet, men samtidigt spektakulær, beliggenhed. Beliggenheden af det ny besøgscenter er oprindeligt foreslået af arkitekten Jørn Utzon, som i begyndelsen af 1970 erne udarbejdede et skitseforslag for et besøgscenter til Hammershus med denne placering. Rammerne for denne lokalplan tager udgangspunkt i den forståelse af landskabet, som er indeholdt i Utzons projektforslag. Afventer omtale af det vindende forslag fra arkitektkonkurrencen. 3

REDEGØRELSE 0 100 meters 200 Byggefelt for det ny besøgscenter samt princip for de nye fodgængerforbindelser Det ny besøgscenter er tænkt placeret på den sydøstlige side af den øvre del af Mølledalen, som er en sprækkedal. Mølledalen begynder som en lille lavning i landskabet ca. 100 meter sydvest for den grusbelagte busvendeplads ved Slotslyngsvej. Dalen fortsætter mod sydvest med øgede højdeforskelle ud til kysten lige syd for Hammershus, hvor historiske dæmningsanlæg opstuver vandet fra dalens bæk i damme. Besøgscentrets placering relativt lavt i terrænet skal sikre, at den ny bebyggelse ikke tager opmærksomhed fra Hammershus. Fra det ny besøgscenter vil der derimnod blive skabt en storslået udsigt til Hammershus i et perspektiv, som vil fremhæve ruinens imponerende tyngde. Formålet er at skabe en klar hierarkisk oplevelse af sammenhængen mellem landskabet, Hammershus-ruinen og det ny besøgscenter. Landskabet opleves som det grundlæggende element i oplevelsen af området. 4

REDEGØRELSE Landskabsoplevelsen forstærkes af Hammershus, som hierarkisk lægger sig i et niveau over det i forvejen dramatiske landskab og dominerer det. Til gengæld skal besøgscentret på Mølledalens ene side underordne sig landskabet, og altså tydeligt befinde sig på et hierarkisk niveau under landskabet. Som led i denne hensigt indeholder lokalplanen krav om, at besøgscentret placeres så lavt i landskabet, at det ikke bliver synligt fra øst, da der fra Slotslyngsvej er vigtige udsigtspunkter mod Hammershus. Det ny besøgscenter placeres på en skråning i den træbevoksede Mølledal, der løber på tværs midt i billedet. De store højdeforskelle i terrænet giver mulighed for at skjule bebyggelsen, så den ikke vil kunne ses fra Slotslyngsvej, hvorfra dette foto er optaget. Besøgscentret vil blive knyttet sammen med Hammershus via en ny fodgængerforbindelse. Forbindelsen vil blive skabt af en fodgængerbro tværs over Mølledalen. Det vil endvidere være muligt at komme til og fra besøgscentret via en ny stiforbindelse mellem den øvre del af Mølledalen og den skovomkransede grusplads ved Slotslyngsvej. Dette sammenhængende forgængerforløb vil skabe nye adgangsmuligheder til områdets svært tilgængelige terræn, og tilbyde enestående muligheder for at opleve samspillet mellem stedets landskab, bygningskultur og historie. 5

REDEGØRELSE Eksisterende forhold Lokalplanens delområder er beliggende øst for Hammershus-ruinen. Hammershus har gennem sin historie sat væsentlige spor i landskabet gennem bebyggelse, anlæg og beplantning. Området gennemskæres fra syd til nord af Slotslyngvej. Området karakteriseres af træomkransede, hvælvede græssletter med markante udsigter mod Hammershus. Det nuværende besøgscenter i Slotsgården ønskes nedrevet, således at sletten foran Hammershus frilægges. Den eneste eksisterende bebyggelse i lokalplanområderne er Slotsgården, som fungerer som besøgscenter for Hammershus. Denne bebyggelse forudsættes nedrevet. På vestsiden af Slotslyngsvej ud for Slotsgården findes et parkeringsareal, som Naturstyrelsen forventer at nedlægge, så indsigten fra Slotslyngsvej til Hammerhus heller ikke forstyrres af parkerede biler. Lokalplanens centrale område, hvor det ny besøgscenter er placeret, er den øvre del af Mølledalen (delområde A). Mølledalens øvre del er en smal træbevokset sprækkedal, som mod syd udvider sig både i højden og bredden. I bunden af dalen løber en lille bæk, som føder Mølledammen med vand. Træbevoksningen i og langs Mølledalen underdeler det omgivende landskab i veldefinerede landskabsrum. Fra Slotslyngsvej er der i den sydlige ende indkørsel til et skovomkranset parkeringsområde på græs (delområde C). Herfra udgår en svært tilgængelig vandresti til Paradisdalen og videre til Hammershus. Midt i området (delområde A) er der parkering for busser og handicapbiler i lysningen på den grusbelagte skovomkransede plads ved Slotslyngsvej. Denne p- plads fungerer desuden som vendeplads og stoppested for en af de regionale busruter. Mod nord afsluttes området af et areal, der benyttes til parkering (delområde B). Her findes også tomten af den nyligt nedrevne ejendom Hammershøj. De eksisterende forhold er herudover belyst gennem en række fotobilag til lokalplanen. 6

REDEGØRELSE Lokalplanens indhold Lokalplanens område består af fire delområder, der er beliggende med en vis indbyrdes afstand. Delområde A Lokalplanen udlægger i delområde A et byggefelt med et areal på cirka 4.500 m 2 til opførelsen af det ny besøgscenter. Byggefeltet er placeret på dalens sydøstskråning. En lille del af byggefeltet fortsætter rundt om hjørnet til Paradisdalen og medtager et lille areal af denne dals østskråning. Terrænspringene i byggefeltet for besøgscentret varierer lokalt fra få meter i den nordøstlige ende og op til ca. 30 meter i den sydvestlige ende. Lokalplanen fastlægger et højdegrænseplan for besøgscentret, med henblik på at sikre at bebyggelsen ikke er synlig set fra øst fra Slotslyngvej. Delområde A omfatter også et byggefelt på ca. 9000 m 2, hvori der tillades etableret en fodgængerbro tværs over den Mølledalen. Byggefeltet for fodgængerbroen udgøres af et græs- og buskbevokset område med frit udsyn mod Hammershus. Området gennemstrømmes af en lille bæk, som fører til Mølledammen. Byggefeltet ligger inden for beskyttelseszonen om fredede fortidsminder. Endvidere er der i delområdet en trampesti, som forbinder Paradisdalen og den historiske slotsbro. I den nordøstlige ende afsluttes delområde A af en grusbelagt lysning ved Slotslyngvej, som, udover som hidtil at fungere som vendeplads for en regional busrute, fremover også skal fungere som udgangspunkt for en stiforbindelse til Mølledalen og en varetilkørsel til besøgscentret. Delområde B og C Landskabet nord og syd for delområde A deles i separate landskabsrum af skovbevoksningen i Mølledalen. Mod nord er delområde B placeret, og mod syd delområde C. Begge disse delområder udlægges som parkeringsarealer. Delområde B s præcise afgrænsning vil blive fastlagt, når der foreligger et konkret skitseprojekt. Det skal besluttes, om tomten for Hammershøj skal indgå som et parkeringsareal. Delområde C s afgrænsning er defineret af en eksisterende skovbevoksning og levende hegn. Delområde D Delområde D rummer bebyggelsen Slotsgården, der hidtil har været anvendt som besøgscenter for Hammershus. Bebyggelsen skal nedrives, så den ikke længere forstyrrer indblikket mod Hammershus-ruinen. 7

REDEGØRELSE Eventuelle anlæg uden for delområderne Det forudsættes, at eventuel infrastruktur uden for delområderne kan gennemføres uden planlægning. Forhold til kommuneplanen Lokalplanen forudsætter tilvejebringelse et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillæg nr. 012 er vedhæftet som bilag nr. XX (afventer). Som grundlag for udarbejdelsen af kommuneplantillægget indkaldte Bornholms Regionskommune i begyndelsen af 2013 ideer og forslag fra offentligheden. Kommunen modtog høringssvar fra Foreningen Bornholm, som var positivt stemt for Naturstyrelsens projektide, herunder placeringen af et nyt besøgscenter på skråningen i den øvre del af Mølledalen. Forud for indkaldelsen af ideer og forslag havde Bornholms Regionskommune modtaget en placeringsanalyse fra Naturstyrelsen. Analysen, som er udført af Bygningskultur Danmark, konkluderer, at det bedste sted at placere et besøgscenter for Hammershus er den placering, som vil blive gjort mulig med vedtagelsen af lokalplan nr. 071 og kommuneplantillæg nr. 012. Miljøvurdering Lokal- og kommuneplaner er omfattet af miljøvurderingsloven. Lokalplan nr. 071 og kommuneplantillæg nr. 012 er screenet for eventuel pligt til at være ledsaget af en miljøvurdering. Bornholms Regionskommune har afgjort at planerne er omfattet af krav om miljøvurdering. En efterfølgende scoping har påvist, at emnerne (..X,.Y og Z) skal indgå i miljøvurderingen af kommuneplantillæg og lokalplan. Øvrige berørte myndigheder (A. og B..), jf. miljøvurderingslovens jf. 7, stk. 4, er blevet hørt om hvor omfattende og hvor detaljerede oplysninger der skal indgå i miljørapporten. Disse myndigheder har bemærket følgende: A:. B:. 8

REDEGØRELSE Redegørelse for den visuelle påvirkning af kystlandskabet Lokalplanen er endvidere omfattet af planlovens bestemmelser om redegørelse for den visuelle påvirkning af kystlandskabet, jf. planlovens 16, stk. 3. Der er krav om, at lokalplanen skal redegøre for kommunens varetagelse af beskyttelsen af det kystnære landskab samt af byggeriets påvirkning af omgivelserne. Ifølge lovbemærkningerne stilles der større krav til oplysningerne om påvirkningen, jo tættere områdets tilknytning til vandet er. I forhold til det konkrete område ved Hammershus er det Bornholms Regionskommunes vurdering, at nærheden til kysten samt sammenhængen med Hammershus-ruinen stiller høje krav til redegørelsen for den visuelle påvirkning, jf. lokalplanens fotobilag Redegørelsen for den visuelle påvirkning af landskabet fra de kommende bygningsanlæg skal bestå af visualiseringer fra en række forskellige fotostandpunkter. Der er som udgangspunkt ikke tale om visualisering af besøgscentret og fodgængerbroen i sig selv, men om bygningsanlæggenes påvirkning af og sammenhæng med den landskabelige og kulturhistoriske kontekst. Det er desuden bestemt i planlovens 16, stk. 3, at lokalplaner i kystnærhedszonen, som tillader bygningshøjder på over 8,5 meter, skal indeholde begrundelse for den større højde. En større bygningshøjde end 8,5 meter kan således kun overskrides, hvis det kan dokumenteres, at den er landskabelig ubetænkelig. Det kommende skitseprojekt, som vil danne baggrund for den endelige lokalplan, skal ledsages af den nødvendige dokumentation. Lokalplanens gennemførelse Naturstyrelsen, som ejer arealerne, har gennem en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, fået midler til at realisere lokalplanen. Naturstyrelsen forventer at tage byggeriet i brug i 2016. Tilladelser efter anden lovgivning Udnyttelse af lokalplanens byggefelt II forudsætter tilladelse fra Fredningsnævnet, jf. naturbeskyttelseslovens 50. Fredningsnævntes afgørelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet jf. 78, stk.3. Det skovbevoksede område langs Mølledalen er omfattet af fredskovspligt jf. skovlovens 11, stk. 1. Naturstyrelsen, som er fredsskovsmyndighed, har i afgørelse af 20. februar 2013 givet bygherren dispensation til opførelse af et besøgscenter med tilhørende infrastruktur. Lokalplanområdet er af Kulturstyrelsen markeret som et kulturarvsareal, hvilket indikerer, at der er stor sandsynlighed for uregistrerede fortidsminder i området, som kan blive synlige ved de arkivalske og arkæologiske forundersøgelser, der i nødvendigt omfang gennemføres af Bornholms Museum, jf. museumslovens 23 stk. 3. 9

REDEGØRELSE I følge museumslovens 27 skal eventuelle fund i forbindelse med jordarbejder straks meldes til rigsantikvaren, der kan beslutte om arbejdet skal indstilles indtil en nærmere undersøgelse er foretaget. Rigsantikvaren kan tillige kræve arbejdet indstillet eller forundersøgelser foretaget. Græssletten umiddelbart øst for delområde 1 er registreret som beskyttet overdrev ( 3-areal). I det omfang anlæggelse og terrænændringer i forbindelse med anlæg af servicevej og infrastruktur vil berøre naturtypen, skal der søges om dispensation. Bornholms Regionskommune er myndighed. Lokalplanområdet er omfattet af Natura 2000 beskyttelse jf. naturbeskyttelseslovens 19 b. Som led i den tilknyttede miljøvurdering af lokalplanen og kommuneplantillægget vil der blive gennemført en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Vurderingen konkluderer, at:.... Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkning Lokalplanens endelige retsvirkning Indtil lokalplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen, må ejendomme, der er omfattet af forslaget ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet i den endelige plan. Efter planlovens 17 gælder et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Eksisterende lovlig anvendelse af ejendommene kan dog fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder fra offentliggørelsen af lokalplanforslaget og til forslaget er endeligt vedtaget, dog højst 1 år fra denne dato. Når kommunalbestyrelsen endeligt har vedtaget og offentliggjort lokalplanen, må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge 18 i lov om planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv pligt til etablering af de anlæg med videre, som planen indeholder. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dispensationen ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra planen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre tilstandsservitutter kan eksproprieres, hvis det er af væsentlig betydning for at planen kan virkeliggøres. 10

BESTEMMELSER 1 - Lokalplanens formål Lokalplanen har følgende formål: Landskabelig indpasning af et besøgscenter inkl. en tilknyttet fodgængerbro Udlæg af en offentlig fodgængerforbindelse på langs af Mølledalen Nedrivning Slotsgården med henblik på at frilægge indblikket til Hammershus Friholdelse af øvrige arealer for byggeri og anlæg med henblik på at sikre en uforstyrret oplevelse af Hammershus og omgivende landskab Fastlæggelse af bonusbestemmelser, som er nødvendige for at lokalplanen kan gennemføres uden separate landzonetilladelser 2 - Lokalplanens område og delområder Området omfatter dele af matr. nr. 1a, 1æ, 2a, 2c, 15 a, alle Slotslyngen, Allinge-Sandvig Jorder. Området består af følgende delområder, som vist på kortbilag 1: - Delområde A omfatter dele af matr. nr. 1a, 2a og 2c - Delområderne B og C omfatter dele af matr. nr. 1a og 15a - Delområde D omfatter dele af matr. nr. 1ah, 2c og 16. 3 - Zonestatus Lokalplanområdet forbliver i landzone 4 - Områdets anvendelse Lokalplanområdet udlægges til anvendelse for et besøgscenter for gæster til Hammershus-området. Besøgscentret kan indeholde faciliteter som udstilling, restaurant/cafe, skoletjeneste samt tilknyttede funktioner. I tilknytning hertil udlægges arealer til fodgængerforbindelser, parkeringsarealer, servicevej samt en fodgængerbro. Byggefelternes placering og udstrækning fremgår af kortbilag 2. Byggefelt I 11

BESTEMMELSER 5 - Bygningers omfang og placering I byggefelt I må bygninger opføres med et samlet bruttoetageareal på max. 2000 m 2. Bygninger og bygningsdele i byggefelt I skal ligge under de sigtelinjer, som - set fra vest i en øjenhøjde på tre meter over terræn på Slotslyngsvej tangerer det naturlige terræn beliggende mellem byggefeltet og Slotslyngsvej. - Hensigten er at sikre, at besøgscenteret både før og efter løvfald ikke er synligt set fra Slotslyngsvej, idet der herfra er en vigtig udsigt til Hammershus-ruinen, som både turistbusser og andre trafikanter benytter som udsigtspunkt til ruinen. En bygningshøjde større end 8,5 meter (som er en forudsætning for at kunne bygge et besøgscenter inden for de stærkt skrånende byggefelter) må kun overskrides, hvis det kan dokumenteres, at bygningshøjden er landskabelig ubetænkelig. - Det skitseprojekt, som kommer til at danne udgangspunkt for det endelige forslag til lokalplan, skal redegøre for dette gennem en række visualiseringer samt gennem opgivelse af de enkelte bygningskroppes maksimale facade- og bygningshøjder. Byggefelt II I byggefelt II må alene opføres en broforbindelse for fodgængere. Broens gulv må højst placeres i kote 50. - Det skitseprojekt, som kommer til at danne udgangspunkt for det endelige forslag til lokalplan, skal redegøre for broens indvirkning på landskabet gennem visualiseringer. Småbygninger i delområde A I delområde A må der herudover opføres småbygninger som f.eks. buslæskur, cykelparkering og lignende. Øvrige områder Lokalplanens områder må herudover ikke bebygges. 6 - Bygningsmaterialer Til tage og facader må kun anvendes følgende materialer: (afventer skitseprojekt). 7 - Terrænregulering Som udgangspunkt skal terrænregulering på ubebyggede arealer undgås. Uden dispensation tillades dog en regulering på +/- 1 meter. 12

BESTEMMELSER 8 - Vej- og stiforhold Der udlægges areal til stiforbindelse i delområde A som vist på kortbilag XX. Der udlægges areal til servicevej i delområde A som vist på kortbilag XX. 9 - Parkeringsforhold Parkeringsarealer må kun indrettes i delområderne B og C. Handicapparkering og cykelparkering tillades dog placeret i delområde A. 10 - Overfladebelægninger Overfladebelægninger på parkerings- og aflæsningsarealerne samt på terrænstier må ikke udføres som asfalt- eller betonflader eller lignende belægninger, men skal udføres som belægninger udført i f.eks. grus, natursten, skærver, armeret græs eller lignende. 11 - Udendørs belysning Udendørs belysning af fodgængerarealer, tilkørselsveje og parkeringsområder må kun finde sted med lygter med en lyspunkthøjde max. 70 cm over terræn. 12 - Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bygningerne i delområde D er nedrevet. 13

KORTBILAG 1 - Lokalplanens delområder 1t 1u B 1æ 1bb 1b 1ah 7000b 1aø 16 2b D 7000a II 2a A I 2c 1a C 15e 0 100 200 10b meters Delområde A udlægges til nyt besøgscenter og fodgængerbro samt stiforbindelse og varetilkørsel Delområde B og C udlægges til parkering Delområde D udlægges til ubebygget område. Den eksisterende bebyggelse forudsættes nedrevet som forudsætning for tilladelse til bebyggelse i delområde A. 14

KORTBILAG 2 - Byggefelterne i delområde A II I 0 50 100 meters Byggefelt felt I udlægges til besøgscenter med et bruttoetageareal på max. 2000 m 2. Byggefelt felt II udlægges til fodgængerbro. 15

KORTBILAG 3 - Kotekort, delområde A Kotekort, som illustrerer det kuperede terræn øst for Hammershus med angivelse af delområde A samt byggefelterne. Byggefelt I for besøgscentret er beliggende på østsiden af den øvre del af Mølledalen. Byggefeltets sydlige ende er beliggende på et næs, hvor den snævre Paradisdal munder ud i Mølledalen. Byggefelt II for fodgængerbroen forbinder den øvre del af Mølledalens to sider. 16

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Indsigt fra Slotslyngsvej mod Hammershus. Byggefeltet for besøgscentret er placeret i den træbevoksede kløft, der ses på tværs i billedet. Besøgscentret må ikke kunne ses fra Slotslyngsvej, jf. lokalplanens bestemmelser om bygningers omfang og placering i byggefelt I. 17

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Besøgscentrets byggefelt er placeret på den træbevoksede skråning. Bebyggelsens højde må ikke bryde indsigten til Hammershus set fra Slotslyngsvej henover den åbne slette, som på dette foto anes som en lys linje over skråningen. I den endelige lokalplan skal der redegøres for at bygningshøjde større end 8,5 meter over terræn er landskabeligt ubetænkelig. 18

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Udsigt fra Hammershus mod den træbevoksede Mølledalen, som rummer byggefelt I og II, hvor besøgscentret og fodgængerbroen er placeret. I baggrunden af billedet løber Slotslyngsvej på grænsen mellem den gule og den grønne sletteflade. 19

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Udsigt over Mølledalen mod kysten. Byggefeltet for besøgscentret er placeret på den træbevoksede skråning yderst til venstre i billedets mellemgrund. 20

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Udsigt over Mølledalen, set fra dalens nordlige side. Byggefeltet for besøgscentret ligger på skråningen under sletten, som kan ses som en lys græsbevokset flade i den øverste venstre halvdel af billedet. Byggefeltet for fodgængerbroen over dalen er placeret i billedets venstre side. 21

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Den øvre del af Mølledalen set mod sydvest. 22

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Panoramafoto af den øvre del af Mølledalen. Dalen fremtræder som en træbevokset sprække i terrænet. Til venstre i billedet bag træerne anes den grusbelagte plads længst mod nordøst i delområde A. 23

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Den øverste del af Mølledalen, set i retning mod kysten. Hammershus-knuden kan skimtes i baggrunden øverst til højre i billedet. Byggefeltet for besøgscentret begynder i billedets mellemgrund ca. 25 meter fra fotostandpunktet. 24

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Udsigt ud over Mølledalen. Byggefeltet for besøgscentret, som udfylder forgrunden, afgrænses nederst i dalen af en bæk. Hammershus kan skimtes øverst til venstre i billedet. 25

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Udsigt mod kysten fra næsset hvor Mølledalen og Paradisdalen mødes. Hammershus kan skimtes øverst til højre. Byggefeltet for besøgscentret fylder forgrunden af billedet. 26

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Indsigt mod den træbevoksede Mølledal. Dalens østskråning, som er synlig i billedet, rummer byggefeltet for besøgscentret. 27

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Indkig mod den øvre del af Mølledalen. Byggefeltet for besøgscentret er beliggende på dalens østside, som anes mellem træerne. Byggefeltet for fodgængerbroen forbinder de to dalsider. 28

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Udsigt over den nedre del af Mølledalen. Byggefeltet for fodgængerbroen er beliggende på tværs i billedets forgrund. 29

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Indkig fra Mølledæmningen over Mølledammen mod Mølledalen. Byggefeltet for fodgængerbroen og besøgscentret er synligt mellem Hammershus klippemassiv og den lyse græsslette øverst til højre i billedet. 30

FOTOBILAG - Illustrationer af eksisterende forhold Indsigt fra Mølledæmningen mod byggefelterne i den øvre del af Mølledalen. Byggefeltet for besøgscentret er placeret på skråningen nedenfor den lyser græsklædte sletteflade øverst til højre i billedet. 31