Redegørelse for etablering af samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber for Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus Kommune

Redegørelse for etablering af samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber for Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus Kommune Bilag 7: Økonomiske forudsætninger for Østjyllands Brandvæsen Indhold 1 Økonomimodel for Østjyllands Brandvæsen... 2 2 Elementer i balance... 3 3 Kortlægning af budgetgrundlaget... 3 3.1 Lejemodel for bygninger... 3 3.2 Budget og efterslæb vedr. køretøjer og øvrigt materiel... 5 3.3 Håndtering af brandhaner og -damme... 6 3.4 Branddragter... 7 3.5 Tjenestemænd, tjenestemandspension samt feriepengeforpligtelse... 7 4 Opgørelse af over-/underfinansiering... 8 5 Overhead... 8 6 Værtskommune... 9 7 Effektiviseringer jf. regeringsaftalen (DUT-regulering)... 10 8 Implementeringsomkostninger for Østjyllands Brandvæsen... 10 9 Ejerandele... 11 10 Finansieringsmodel... 11 11 Nødvendige merbevillinger... 11 1

1 Økonomimodel for Østjyllands Brandvæsen Udgangspunktet for økonomien for Østjyllands Brandvæsen I/S (Østjyllands Brandvæsen), er at alle opgaver med planlægning, ledelse og udførelse af opgaver i henhold til beredskabsloven, som de kommunale beredskaber løser i dag overgår til selskabet. Herudover overtager Østjyllands Brandvæsen også alle de øvrige opgaver som de nuværende beredskaber løser for kommunerne i dag. Alle medarbejdere og aktiver i form af materiel og køretøjer overdrages til Østjyllands Brandvæsen. Dog beholder kommunerne ejerskabet over bygningerne, med mulighed for at Østjyllands Brandvæsen senere kan tage strukturen og ejerskabet til bygningerne op med kommunerne. Budgettet for Østjyllands Brandvæsen tager udgangspunkt i kommunernes budget 2015 fremskrevet til 2016-prisniveau. Både driftsbudgettet og budgettet til investeringer/vedligeholdelse af materiel overgår uanset om budgettet er placeret på drift eller anlæg. Alle tal i dette bilag er i 2015-prisniveau, og skal således fremskrives med udgangspunkt i KL s pris- og lønfremskrivning, når budgettet pr. 1.1.2016 overgår til Østjyllands Brandvæsen. Østjyllands Brandvæsen får en selvstændig økonomi og alle deltagende kommuner hæfter solidarisk. Der er i budgettet fastlagt en fælles håndtering af de statslige effektiviseringskrav, som er udmøntet i en reduktion i kommunernes bloktilskud. Budgettet er derfor friholdt fra evt. generelle effektiviseringskrav eller reduktioner i prisfremskrivninger som de enkelte kommuner i øvrigt måtte have vedtaget på tværs af sektorer. Nedenstående tabel viser den overordnede budgetramme for Østjyllands Brandvæsen. I dette notat uddybes tal og beregninger, med henblik på at give et detaljeret overblik over økonomien for Østjyllands Brandvæsen. Tabel 1: Samlet budgetoversigt 2016-2019 1.000 kr. Samsø Odder Skanderborg Aarhus Samlet Lønbudget 1 0 3.509 7.698 51.145 62.351 Budget til løbende anskaffelser (drift/anlæg) 0 615 1.300 2.700 4.615 Budget til kontrakter (eksl. evt. indtægter) 3.570 0 1.633 14.269 19.472 Øvrigt driftsbudget 2 0 1.075 3.556 12.769 17.400 Indtægter (interne og eksterne) 0-1.390-1.818-23.027-26.235 Totale driftsbudget 3.570 3.809 12.369 57.856 77.604 Overhead 0 178 355 2.215 2.748 Forøgelse/ formindskelse af budget 0-68 98 7.616 7.646 Budgetgrundlag i alt 3.570 3.919 12.823 67.687 87.998 Nødvendige samlede merbevilling for at dække efterslæb (2016 2020) 0 0 0 47.368 47.368 Implementeringsomkostninger 2016 36 214 573 3.178 4.000 Effektiviseringskrav 2016 3 0 0-219 -1.291-1.510 Effektiviseringskrav 2017 0-18 -439-2.582-3.039 Effektiviseringskrav 2018 0-128 -726-4.274-5.128 Samlede budget 2016 3.606 4.132 13.176 83.845 104.760 Samlede budget 2017 3.570 3.901 12.384 78.104 97.958 Samlede budget 2018 3.570 3.791 12.097 70.112 89.569 Samlede budget 2019 3.570 3.791 12.097 70.112 89.569 1 Odders lønbudget er reduceret med 150.000 kr., som følge af at DUT-reguleringen allerede er delvist udmøntet. Skanderborg og Aarhus Kommuners budgetter inkluderer pensionsbidrag på 16 % til tjenestemandspension. 2 Øvrigt budget er et beregnet ud fra de resterende budgetposter, som et residualbeløb. Aarhus Kommunes budget er reduceret med 546.000 kr., svarende til budgettet til barselsudligning, da dette element for alle kommuner indregnes som et element overheadberegningen jf. afsnit 5. 3 Besparelsen for Samsø Kommune er allerede udmøntet for 2015 og frem. Da kommunens budget til beredskab er fast, som følge af deres driftskontrakt, er besparelsen fundet på andre områder. Kommunen mangler derfor ikke at udmønte besparelsen. Besparelsen for Odder Kommuner er allerede udmøntet med 150.000 kr. fra 2015 og frem. Reduktionen er inklusiv i det angivne lønbudget. Den beregnede andel af Odder Kommunes besparelse, er derfor reduceret med 150.000 kr. 2

2 Elementer i balance For en del af beredskabernes nuværende budgetter er der elementer, der er vurderet at være i balance, og derfor ikke er diskuteret omfattende i dette bilag. Dette drejer sig om følgende elementer, hvoraf omfanget fremgår af tabel 1 Lønbudget: For alle beredskaber er der balance mellem budgettet til løn og de medarbejdere, der er ansat. I budgettet indgår et års feriepenge samt 16 % i pensionsbidrag for alle medarbejdere inkl. tjenestemandsansatte. Budget til kontrakter: Der er balance mellem budgettet til indtægter og de faktisk realiserede indtægter. Da alle kontrakter, der er i beredskaberne nu, overgår til Østjyllands Brandvæsen, er det ikke nødvendigt med yderligere analyse af dette budget. Indtægter (interne og eksterne): Der er balance mellem budgettet til indtægter og de faktisk realiserede indtægter. Da alle kontrakter og aftaler, der er i beredskaberne nu, overgår til Østjyllands Brandvæsen, er det ikke nødvendigt med yderligere analyse af dette budget. Øvrigt budget: Det øvrige budget er beregnet som en rest, der dækker de dele af beredskabernes budget, der ikke fremgår af de øvrige poster. Det vurderes, at der er balance mellem det øvrige budget, og det omkostningsniveau, der er på elementer, det dækker. I afsnit 3 redegøres for de elementer, hvor der er behov for en mere detaljeret kortlægning og beskrivelse af økonomien. 3 Kortlægning af budgetgrundlaget I budgetgrundlaget for Østjyllands Brandvæsen, indgår alle budgetelementer for beredskaberne i Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus Kommune. De eneste aktiver i Samsø er kommunens brandhaner. Da Samsø Kommune herudover ingen aktiver har, består deres bidrag til Østjyllands Brandvæsen derfor hovedsageligt af udgiften til en driftskontrakt. De øvrige kommuner har ud over driftsbudgettet en række aktiver og passiver, som også belyses ved henblik på vurdering af om budgettet er i balance. Kortlægning og værdiansættelse af de økonomiske elementer, er forsøgt vurderet ensartet på tværs af kommunerne, ved at de kommunale beredskaber har samarbejdet omkring opgaven, og taget udgangspunkt i samme retningslinjer i vurderingen. Kortlægningen indeholder følgende hovedelementer: 1. Lejemodel for bygninger 2. Køretøjer, vagtcentraler og øvrigt materiel 3. Brandhaner og damme 4. Branddragter 5. Tjenestemænd og tjenestemandspension samt feriepengeforpligtelse 3.1 Lejemodel for bygninger Kommunerne udlejer deres bygninger til Østjyllands Brandvæsen, med udgangspunkt i en omkostningsbaseret lejemodel. I modellen er forudsat, at den indvendige vedligeholdelse påhviler lejer (Østjyllands Brandvæsen) og at det nødvendige vedligeholdelsesbudget er inklusiv i budgetgrundlaget i budgetposten øvrigt budget i afsnit 1. Den udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer (kommunerne). Østjyllands Brandvæsen får et budget svarende til den faktiske omkostning til bygningsvedligeholdelse, som betales til kommunerne, der dermed får 3

en tilsvarende indtægt. Kommunerne får samtidigt en forpligtelse til at løse alle opgaver vedr. udvendig vedligeholdelse af brandstationerne. Mens det samtidig påhviler kommunerne at udbedre eventuelle efterslæb i forhold til den udvendige bygningsvedligeholdelse. Dette skal præciseres af de lejekontrakter, der udarbejdes mellem Østjyllands Brandvæsen og kommunerne. For at fastsætte budgettet til den udvendige bygningsvedligeholdelse, er der for både de kommunale ejede og lejede bygninger, fortaget en overordnet tilstandsvurdering, af en intern bygningskonsulent i samarbejde mellem kommunerne. Med udgangspunkt i tilstandsvurderingen, er der beregnet nøgletal for den udvendige vedligeholdelse for hhv. kontorer og garage/lager-lokaler. Nøgletal fremgår af nedenstående tabel 2, mens det beregnede budget til udvendig vedligeholdelse fremgår af tabel 3. Tabel 2: Nøgletal for udvendig bygningsvedligehold Vedligeholdelsesbeløb Kontorer pr. m 2 Garage/Lager (varm) pr. m 2 Garage/Lager (kold) pr. m 2 Udvendig vedligehold (leje til kommunen) kr. 71,00 kr. 54,00 kr. 12,00 Tabel 3: Bygningsoversigt og samlede budgetbehov, udvendig vedligeholdelse Kontorlokaleger Garage/ La- Garage/ La- Vurderet pct (varm) ger (kold) regulering Bygninger i alt Kommune m 2 m 2 m 2 % Kr. Ny Munkegade 480 1.170 1,40 136.200 75 1,00 900 Kirstinesminde 1.190 2.071 0,80 157.100 1.230 1,00 87.300 Lejet - Lystrup 436 0,00 0 145 0,00 0 Lejet - Havnen 0 1.600 0,00 0 Aarhus i alt 3.045 5.277 75 381.500 Ry Brandstation 60 300 0,75 15.300 Hovedstation 525 1.330 85 1,00 110.100 Lejet - Hørning Brandstation 50 500 0,00 0 Skanderborg i alt 635 2.130 85 125.400 Odder brandstation 218 1.167 1,10 86.300 270 1,00 3.200 Lejet - Respons og politi 420 0,00 0 Garage, Tunø 0 0 0 0,00 0 Odder i alt 218 1.167 0 89.500 I alt 3.898 8.574 160 596.400 I afsnit 4 redegøres for håndtering af evt. underfinansiering af bygningsbudgettet i det løbende driftsbudget. For at understøtte etableringen af nye, tværkommunale samarbejder på beredskabsområdet har Økonomiog Indenrigsministeriet meddelt, i medfør af lånebekendtgørelsens 16, stk. 1, 2. pkt., at der er generel dispensation til deponeringsfritagelse til deltagende kommuner i forbindelse med kommunale fællesskabers aftaler om leje af deltagende kommuners eksisterende beredskabsejendomme og -anlæg m.v. Dispensationen medfører, at disse anlæg m.v. ikke på ny skal henregnes til de deltagende kommuners låntagning og dermed give anledning til fornyet kommunal deponeringspligt. 4

Da lejemodellen anvender en omkostningsbaseret tilgang skal der udvises særlig opmærksomhed, hvis der ændres på bygningsstrukturen, da lejen for bygningerne, der lejes af kommunerne er sat lavere end det ville være tilfældet ved private lejemål. Lejen indeholder således ikke en komponent til forrentning af kapitalapparatet, hvorfor Østjyllands Brandvæsen ikke har mulighed for at bygge nyt eller leje hos private udlejere, uden at tilføre bygningsområdet ekstra midler. Dette kan give sig udslag i behov for ekstra midler til driftsomkostninger hvis der skiftes til privat leje eller hvis der sker udlicitering af opgaver hvor bygninger indgår. Dette gælder allerede i dag for Samsøs aftale med Samsø redningskorps og Skanderborgs og Aarhus aftaler med Falck samt Aarhus aftale med private udlejere i Lystrup og på havnen. Her løses opgaven i bygninger, der ikke er ejet af kommunerne og der er derfor indeholdt en finansiering af kapitalapparatet i den leje, der overføres til Østjyllands Brandvæsen. 3.2 Budget og efterslæb vedr. køretøjer og øvrigt materiel De kommunale køretøjer overdrages til Østjyllands Brandvæsen, da kommunerne ikke har nogen alternativ anvendelsesmuligheder for køretøjer og beredskabets øvrige materiel efter Brandvæsens dannelse. Det øvrige materiel udgøres primært af vagtcentraler, da puljede aktiver ikke indgår i budgetgrundlaget. Det forventes, at det materiel og mundering, der hører til den enkelte brandmand har nogenlunde samme omfang og værdi på tværs af kommunerne, og at der ikke er efterslæb på området. Budgetelementet forventes derfor at være i balance. Enkeltanskaffelser med en nypris på under 100.000 kr. er ligeledes ikke en del af opgørelsen. For alle tre beredskaber vurderes det, at vagtcentralerne er i balance, både vedrørende efterslæb og det årlige vedligeholdelsesbudget. For alle kommuner finansieres vedligeholdelsen via det øvrige driftsbudget, dvs. ikke via budgettet til genanskaffelse. Budgetelementet vurderes derfor at være i balance. Værdien af det kørende materiel er derfor opgjort i samarbejde mellem kommunerne. For Odder og Skanderborg er der valgt en metode, hvor lette køretøjer afskrives over 8 år og tunge køretøjer over 20 år. For Aarhus er der valgt en mere differentieret model. Her bruges en nedsivningsmodel, hvor det tunge materiel fx kører 8 år i det primære beredskab. Efter 5-8 år stiger vedligeholdelsesbehovet og pålideligheden falder på grund af de mange udrykninger pr. køretøj i Aarhus. Efter fx 8 år overføres noget af materiellet derfor til deltidsbrandfolkene og efter yderligere 8 år fx til de frivillige brandfolk. Opgørelse af kommunernes værdier i nypris fremgår at tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Værdiansættelse af køretøjer Lette køretøjer Tunge køretøjer Nypris af afskrevne køretøjer Samlet nypris inkl. afskrevne køretøjer Samlet nypris ekskl. afskrevne køretøjer Aarhus Ikke relevant Ikke relevant 59.090.000 Skanderborg 2.495.000 19.220.000 4.910.000 26.625.000 21.715.000 Odder 540.000 7.800.000 9.630.000 17.970.000 8.340.000 I alt 3.035.000 27.020.000 14.540.000 44.595.000 89.145.000 For alle kommuner er det vurderet om der er efterslæb på aktiverne, og om det årlige nødvendige genanskaffelsesbudget er i balance. Genanskaffelsesbudgettet er beregnet således: Odder og Skanderborg = Nypris, lette køretøjer / 8 år + nypris, tunge køretøjer / 20 år + Øvrige / 10 år. For Aarhus er samme metode brugt, bare med individuelle levetider jf. den ovenfor beskrevne nedsivningsmodel. 5

Har en kommune et genanskaffelsesbudget, der er højere end dette tal, er der midler nok i budgettet til løbende at genanskaffe materiellet, er det lavere er der behov for tilførsel af flere midler for at man kan sige, at der er overensstemmelse mellem det serviceniveau der opretholdes i dag og det budget der overføres. Tabel 5: Genanskaffelsesbehov, køretøjer Genanskaffelse Lette Genanskaffelse Tunge Nødvendigt genanskaffelsesbudget Aarhus Ikke relevant Ikke relevant 5.767.464 Skanderborg 311.875 961.000 1.272.875 Odder 67.500 390.000 457.500 I alt 7.497.839 Derudover er der for alle aktivtyper, beregnet en restlevetid samt en restværdi. Er restværdien lavere end 50 % af nyprisen for materiellet er der et genanskaffelsesefterslæb, er det højere er der ikke noget efterslæb. Tabel 6: Efterslæb, køretøjer Nypris 50 % af nypris Restværdi Efterslæb Aarhus 59.090.000 29.545.000 21.322.690 Ja Skanderborg 21.715.000 10.857.500 11.943.125 Nej Odder 8.340.000 4.170.000 5.612.500 Nej I alt 89.145.000 44.572.500 38.878.315 I afsnit 4 redegøres for håndtering af evt. underfinansiering i det løbende driftsbudget. Efterslæbet i Aarhus er fastsat ud fra en vurdering af hvilke køretøjer der er fuld afskrevet og derfor bør udskiftes. Dette er beregnet til i alt 13 mio. kr., hvilket vil blive bevilgede med 6,7 mio. kr. og 6,3 mio. kr. i hhv. 2016 og 2017. 3.3 Håndtering af brandhaner og -damme Ansvaret for vedligeholdelse af brandhaner og -damme overgår til Østjyllands Brandvæsen. I Aarhus Kommune er der et kendt efterslæb på vedligeholdelse af brandhanerne. I de øvrige kommuner, vurderes, at der ikke er et efterslæb på vedligeholdelsen af brandhaner eller -damme. Håndteringen af efterslæbet sker derfor særskilt for Aarhus Kommune, der pålægges en forpligtelse til at få udbedret det vedligeholdelsesmæssige efterslæb i løbet af en periode. Da brandhanerne har en fast fysisk placering, vil det ikke være problematisk at holde styr på, hvilke brandhaner, som Aarhus Kommune er ansvarlige for, at få bragt i orden. Der skal i midlertid også være dækning i budgettet til at løse den årlige driftsmæssige vedligeholdelse af brandhaner og -damme inden Østjyllands Brandvæsens budget, for alle kommuner. Beredskaberne har i derfor i den forbindelse foretaget en opgørelse af antallet af brandhaner og -damme, samt det budget, der bliver brugt på vedligeholdelsesopgaven, samt en vurdering af det faktiske budgetbehov til at løse opgaven. En analyse af Aarhus Kommunes vandforsyning foreslår, at man reducerer antallet af brandhaner fra 4.300 med 659, samt nedlægger alle 19 eksisterende branddamme. Nedenstående tabel baserer sig på det nye reducerede antal brandhaner. 6

Tabel 7: Oversigt over vandforsyningsanlæg Antal brandhaner Antal branddamme Aarhus 3.650* 0 Skanderborg 450 2 Odder 226 1** Samsø 45 0 I alt 4.371 3 * Reduceret antal **Udgiften afholdes af Bestseller jf. særaftale Drift og vedligeholdelse vedr. Samsø Kommunes brandhaner er indhold i driftskontrakten, og derfor i balance. For Odder og Skanderborg Kommune er drift og vedligehold finansieret af det øvrige driftsbudget. Der er ikke en specifik budgetpost til opgaven, med budgettet vurderes i balance. For Aarhus Kommune er der ud over efterslæbet på vedligeholdelsen også et utilstrækkeligt driftsbudget til at løse opgaven vedr. den løbende vedligeholdelse af brandhaner og damme. Der er foretaget et grundigt udredningsarbejde, som viste et behov for engangsbevilling på i alt 33,5 mio. kr. over fem år, for at gennemføre den nødvendige genopretning af vandforsyningsnettet til brandslukning i form af brandhaner og branddamme og derudover et løbende budgetbehov på 3,7 mio. kr. om året til vedligeholdelse. 3.4 Branddragter Der har igennem de seneste år været stort fokus på den øgede kræftrisiko hos brandmænd. I Aarhus Brandvæsen er der sammenlignet med de øvrige kommuner i samarbejdet en væsentlig større aktivitet hos brandmændene. Derfor har det været nødvendigt at stille større krav til udskiftning af branddragter herunder investere i specielle vaskemaskiner m.m. for at imødekomme de skærpede krav fra arbejdstilsynet. Dette har betydet, at det har været nødvendigt at øge antallet af branddragter betydeligt i løbet af 2015, og at der skal investeres i særlige vaskefaciliteter. Da den engangsudgift, som dette medfører og de efterfølgende øgede driftsomkostninger til at vedligehold af branddragterne og vaskeudstyr, ikke endnu er blevet indarbejdet i budgettet for Aarhus Brandvæsen, skal dette justeres i forhold til 2015 budgettet, som er udgangspunkt for budgettet for Østjyllands Brandvæsen. Resterende etableringsomkostninger er 873.000 kr. og den årlige udgift er 560.000 kr. 3.5 Tjenestemænd, tjenestemandspension samt feriepengeforpligtelse I dette bilag er der taget stilling til spørgsmålet om tjenestemænd, overarbejde, feriepengeforpligtelse mm., ud fra et rent økonomisk perspektiv. Forpligtelsen til betaling af tjenestemandspension er et betydeligt økonomisk passiv, der pr. 1. jan. 2016 udgør 73,8 mio. kr. for Aarhus Kommune og 3,8 mio. kr. for Skanderborg Kommune. De øvrige kommuner har ingen tjenestemænd ansat. Forpligtelsen vedr. tjenestemandspensionen bliver i kommunen. I det lønbudget, der overgår til Østjyllands Brandvæsen, indgår et pensionsbidrag for de tjenestemandsansatte på 16 %. For de tjenestemandsansatte skal pensionsbidraget på 16 % betales tilbage til kommunen, der derefter har den fulde pensionsforpligtelse, når tjenestemanden går på pension. Østjyllands Brandvæsen må ikke give disse tjenestemænd lønstigning med tjenestemandspensionseffekt, uden selv at bære det økonomiske ansvar. Den pensionsgivende procent for tjenestemændene er beregnet til 27,8 %. De 16 %, som forslås afregnet svarer til den procentsats, som de decentrale enheder i dag betaler til den centrale tjenestemandspensions pulje i Aarhus Kommune. Eventuelle ændringer som følge af ny overenskomst tilrettes i afregningen. Tjenestemænd, der er gået på pension pr. 1. jan. 2016 inddrages ikke i opgørelsen, da forpligtelsen bliver i kommunen. Tjenestemænd, der ansættes efter 1. jan. 2016, vil være Østjyllands Brandvæsen pensionsforpligtelse. 7

Inklusiv i det lønbudget, der er angivet i tabel 1 er der svarende til 1 års feriepenge. Der skal derfor ikke overføres yderlige budget til feriepenge. I åbningsbalance skal der dog afregnes for feriepengeforpligtelsen, for at sikre at denne post ikke mangler, i en evt. afvikling af Østjyllands Brandvæsen. 4 Opgørelse af over-/underfinansiering Som det fremgår af afsnit 3, er det ikke muligt at lave et budget for Østjyllands Brandvæsen, der er i balance på lang sigt, uden at underbudgetteringen på de relevante områder håndteres. De elementer, der inddrages i underfinansieringen, svarer til de relevante punkter fra afsnit 3. For hvert punkt er det budget, der er i de kommunale beredskaber angivet, ligesom det nødvendige budgetbehov er opgjort. Metoden til opgørelsen af budgetbehovene fremgår ligeledes under punkterne i afsnit 3. Tabellerne herunder viser den nødvendige årlige bevilling, som er nødvendig for, at budgettet til Østjyllands Brandvæsen er i balance. Tabel 8: Over-/underfinansiering køretøjer Beløb i 1.000 kr. Odder Skanderborg Aarhus Samlet Budget til køretøjer 615 1.300 2.700 4.615 Budgetbehov til køretøjer 4 458 1.273 5.767 7.498 Over(-)/underfinansiering(-) -158-27 3.067 2.883 Tabel 9: Over-/underfinansiering bygninger Beløb i 1.000 kr. Odder Skanderborg Aarhus Samlet Budget til bygningsvedligeholdelse 0 0 50 50 Budgetbehov til bygningsvedligeholdelse 5 90 125 382 596 Over(-)/underfinansiering(-) 90 125 332 546 Tabel 10: Over-/underfinansiering Beløb i 1.000 kr. Odder Skanderborg Aarhus Samlet Over-/ underfinansiering vedr. køretøjer -158-27 3.067 2.883 Over-/ underfinansiering vedr. bygningsvedligeholdelse 90 125 332 546 Over-/ underfinansiering vedr. brandhaner 0 0 3.657 3.657 Over-/ underfinansiering vedr. branddragter 0 0 560 560 Over(-)/ underfinansiering(-) -68 98 7.616 7.646 Der gives et overblik over de samlede nødvendige bevillinger for kommunerne i forbindelse med etableringen af Østjyllands Brandvæsen i afsnit 11. 5 Overhead Ud over det direkte budget til beredskab, har alle kommunerne nogle indirekte omkostninger, der ligger centralt i kommunen. Østjyllands Brandvæsen skal også have en andel af dette budget, selv om det i mange tilfælde kun vil påvirke kommunens omkostninger marginalt. Disse overheadomkostninger er indregnet for alle kommuner med nedenstående elementer: Fælles it-systemer og licenser Lønadministration og HR 4 Beløb fremgår også af tabel 5 5 Beløb fremgår også af tabel 3 8

Forsikringer inkl. arbejdsskader Kompetenceudvikling Barselsordning med 1 % af det decentrale lønbudget Arbejdsmiljø og arbejdsskader Lokal lønpulje Revision Det beregnede overhead inddrager alle omkostninger i organisationen, dog med undtagelse af udgifter til borgmester og kommunalbestyrelse, og for Aarhus Kommune teknisk rådmand. Samsø kommune får varetaget alle opgaver omkring det kommunale beredskab ved forpligtigende samarbejde med Odder kommune og privat entreprenør. Dette indgår i budgettet og der er derfor ikke regnet overhead for Samsø. En analyse af overheadomkostningerne i Odder, Skanderborg og Aarhus, med udgangspunkt i en revisionsgodkendt model for overheadberegning, har vist at kommunernes overhead ligger på et sammenligneligt niveau på 21.800 kr., pr. årsværk. Tabel 11: Antal medarbejdere og overhead i de tre beredskaber Antal medarbejdere: Odder Skanderborg Aarhus Fuldtid 3,5 6 90 Halvtid 2 Deltid 22 62 70 I alt årsværk 1 8,17 16,33 101,67 Beregnet overhead (kr.) 178.000 355.000 2.215.000* 1) Antal årsværk er indregnet så seks deltidsbrandmænd svarer til et årsværk og to halvtidsbrandmænd svarer til et årsværk * For Aarhus Kommune er en del af dette beløb finansieret at budgettet til barselsudligning på 546.000 kr., der ligger decentralt i beredskabets budget.. 6 Værtskommune Ved at have en værtskommune vurderes der bedst mulighed for Østjyllands Brandvæsen, for at opnå sikker drift fra Østjyllands Brandvæsens start. Østjyllands Brandvæsen kan trække på de ressourcer, der er i kommunen, hvilket bl.a. er hensigtsmæssigt mht. systemunderstøttelse, og trække på bredere ressourcer og viden, end hvis det selv skal stå for alt produktion. Der skal afregnes mellem Østjyllands Brandvæsen og værtskommunen, med udgangspunkt i den reel kostpris for de pågældende ydelser, som der modtages. Der skal indgås en driftskontrakt med værtskommunen og Østjyllands Brandvæsens ledelse, omkring løsning af de administrative opgaver, som beredskaberne ikke tidligere har løst selv. Kontrakten med værtkommunen gøres løbende, med mulighed for Østjyllands Brandvæsen for at opsige kontrakten med et års varsel. Dette vil sikre værtskommunen en rimelig frist for tilpasning i personale mm., i tilfælde af, at Østjyllands Brandvæsen ikke længere ønsker at købe deres ydelser. Når Østjyllands Brandvæsen bliver dannet vil det ikke længere automatisk fortsætte med de kommunale forsikringsordninger. Udgifterne til disse typer af udgifter, kan derfor forventes at ændres. Dette vil blive en opgave for Østjyllands Brandvæsens ledelse at håndtere. Der gælder dog særlige regler i forhold til barselsudligningsordninger, hvor KL anbefaler fælleskommunale virksomheder at tilslutte sig ordningen i den kommune hvor virksomheden har hjemsted. Dette anbefales på baggrund af, at fælleskommunale virksomheder er forpligtet til at være omfattet af en barselsudligningsordning og da virksomheden skal være på mindst 5.000 ansatte hvoraf mindst 30 pct. er kvinder. 9

7 Effektiviseringer jf. regeringsaftalen (DUT-regulering) Der er fra KL og regeringens side forudsat, at der opnås en effektivisering ved beredskabssammenlægningen, under følgende forudsætninger: Det nuværende serviceniveau kan fastholdes (der er tale om effektiviseringer ikke besparelser) Beredskabernes eksisterende opgaver overføres til selskaberne Effektiviseringerne kan primært findes igennem fordele ved stordrift og øget konkurrenceudsættelse Der kan hentes effektiviseringer allerede fra i 2015 Dette er ikke vurderes realistisk for Østjyllands Brandvæsen, og borgmestrene for Samsø, Odder, Skanderborg og Aarhus Kommune har derfor indgået aftale om at indstille en mere realistisk forudsætning til effektiviseringsbesparelse for Østjyllands Brandvæsen end med udgangspunkt i regeringsaftalen. Da Østjyllands Brandvæsen først dannes i 2016 forventes der ikke mulighed for effektiviseringer i 2015. Ved selve dannelsen forventes der en række umiddelbare stordriftsfordele. F.eks. ved omorganisering og tilpasning af ledelsen og administrationen. Herudover forventes at kunne hentes en række gevinster ved samarbejdet over en årrække. Dog således at der forventes en vist forsinkelse i realisering af gevinsterne, da implementering tiltag vil tage tid før de får effekt på økonomien. Den samlede effektivisering i Østjyllands Brandvæsen forventes at kunne udgøre et niveau der svarer til reduktionerne i bloktilskuddet (samlet 7 % reduktion). Dette er vurderet i samarbejde med de nuværende beredskabschefer. Nedenstående tabel, viser den beregnede effektiviseringsgevinst for kommunerne. I Samsø Kommune er besparelsen alle år udmøntet. Da kommunens udgifter til beredskab er fast, er besparelsen fundet på andre områder. Samsø Kommune mangler derfor ikke at udmønte effektiviseringen. For Odder Kommune er der allerede fra 2015 fundet en besparelse i lønbudgettet på 150.000 kr. Derfor er den beregnede besparelse fratrukket 150.000 kr., når den manglende udmøntning er fastsat. For Skanderborg og Aarhus Kommune er effektiviseringen ikke blevet udmøntet endnu, og den beregnede effektivisering og den manglende udmøntning er derfor ens. Tabel 12: Udmøntning af effektiviseringer (Realisering af reduktion i bloktilskud) Samsø Odder Skanderborg Aarhus Samlet Budgetgrundlag 2016-2018 - i 1.000 kr. Beregnet besparelse 16-16 -84-219 -1.291-1.610 Manglende udmøntning 16 0 0-219 -1.291-1.510 Beregnet besparelse 17-32 -168-439 -2.582-3.221 Manglende udmøntning 17 0-18 -439-2.582-3.039 Beregnet besparelse 18-53 -278-726 -4.274-5.331 Manglende udmøntning 18 0-128 -726-4.274-5.128 8 Implementeringsomkostninger for Østjyllands Brandvæsen I forbindelse med etableringen af Østjyllands Brandvæsen, er der en række etablerings- og implementeringsomkostninger. Et rimeligt niveau, for at få selskabet sikkert i drift er 2 mio. kr. i 2015 og 2016 dvs. i alt 4 mio. kr. For at undgå merbevillinger i indeværende budgetår, overføres implementeringsomkostninger fra 2015 til 2016 som et samlet beløb for begge etableringsår. Fordelingen af implementeringsomkostningerne mellem kommunerne er bestemt med udgangspunkt i befolkningstallene og fremgår af nedenstående tabel. Implementeringsomkostningerne for 2015 afholdes af Aarhus Kommune med modregning i betalingerne til Østjyllands Brandvæsen for 2016. 10

Tabel 13: Oversigt over fordeling af implementeringsomkostninger Beløb i 1.000 kr. Samsø Odder Skanderborg Aarhus Samlet Implementeringsomkostninger 2016 36 214 573 3.178 4.000 Den nødvendige merbevilling vedr. implementeringsomkostningerne indgår i den samlede opgørelse af nødvendige merbevillinger i afsnit 11. 9 Ejerandele Ejerandelene for Østjyllands Brandvæsen følger befolkningsandelene, og fremgår af nedenstående tabel. Tabel 14: Beregning af ejerandele Samsø Odder Skanderborg Aarhus Samlet Indbyggertal pr. 1. kvart. 2015 3.733 21.928 58.782 326.246 410.689 Andel befolkningstal 0,91 % 5,34 % 14,31 % 79,44 % 100 % 10 Finansieringsmodel Driften for Østjyllands Brandvæsen finansieres efter de nuværende budgetter for 2015, som fremgår af afsnit 1. Ekstraordinære udgifter finansieres derimod med udgangspunkt i befolkningsandelene. Tabel 15: Finansieringsnøgle baseret på budget Samsø Odder Skanderborg Aarhus Samlet Finansiering af ordinær drift (nuværende budget) 4,36 % 4,97 % 15, 78 % 74, 89 % 100 % Finansiering af ekstraordinære 6 0,91 % 5,34 % 14,31 % 79,44 % 100 % udgifter 11 Nødvendige merbevillinger I de foregående afsnit er budgetgrundlaget for Østjyllands Brandvæsen blevet gennemgået. I afsnittende er der blevet fremhævet elementer, hvor der ikke er balance i beredskabernes budget, eller hvor der er vurderet at være efterslæb. I dette afsnit samles op på de samlede nødvendige merbevillinger. De nødvendige bevillinger kan deles op i engangsbevillinger, der vedrører efterslæb eller opstart af selskabet, samt i faste årlige bevillinger, for at bringe beredskabets budget i balance. Tabel 16: Oversigt over samlede merbevilling i 2016-2020 Beløb i 1.000 kr. Samsø Odder Skanderborg Aarhus Samlet Efterslæb vedr. køretøjer 0 0 0 13.000 13.000 Efterslæb vedr. brandhaner og -damme 0 0 0 33.495 33.495 Efterslæb vedr. branddragter 0 0 0 873 873 Implementeringsomkostninger 1 36 214 573 3.178 4.000 I alt 36 214 573 50.546 51.368 6 Nødvendige bevillinger udover kommunernes oprindelige driftsbudget fastsættes ud fra denne fordeling 11

Tabel 17: Yderligere driftsbevillinger (Over-/underfinansiering) Beløb i 1.000 kr. Samsø Odder Skanderborg Aarhus Samlet Budget til lejeomkostning 0 90 125 332 546 Budget til køretøjer 0-158 -27 3.067 2.883 Budget til brandhaner og damme 0 0 0 3.657 3.657 Budget til branddragter 0 0 0 560 560 I alt 0-68 98 7.616 7.646 Neden for fremgår det årlige budget for Østjyllands Brandvæsen opdelt pr. kommune. Tabel 18: Årsopdeling Beløb i 1.000 kr. 2016 2017 2018 2019 2020 Samsø Kommune Budgetgrundlag 3.570 3.570 3.570 3.570 3.570 Implementeringsomkostninger 36 0 0 0 0 Udmøntning af besparelser 0 0 0 0 0 Samsø Kommune i alt 3.606 3.570 3.570 3.570 3.570 Odder Kommune Budgetgrundlag 3.919 3.919 3.919 3.919 3.919 Implementeringsomkostninger 214 0 0 0 0 Udmøntning af besparelser 0-18 -128-128 -128 Odder Kommune i alt 4.132 3.901 3.791 3.791 3.791 Skanderborg Kommune Budgetgrundlag 12.823 12.823 12.823 12.823 12.823 Implementeringsomkostninger 573 0 0 0 0 Udmøntning af besparelser -219-439 -726-726 -726 Skanderborg Kommune i alt 13.176 12.384 12.097 12.097 12.097 Aarhus Kommune Budgetgrundlag 67.687 67.687 67.687 67.687 67.687 Implementeringsomkostninger 3.178 0 0 0 0 Udmøntning af besparelser -1.291-2.582-4.274-4.274-4.274 Engangsbevillinger, Køretøjer 6.700 6.300 0 0 0 Engangsbevillinger, Brandhaner (5 år) 6.699 6.699 6.699 6.699 6.699 Engangsbevillinger, Branddragter 873 0 0 0 0 Aarhus Kommune i alt 83.845 78.104 70.112 70.112 70.112 Østjyllands Brandvæsen i alt 104.760 97.958 89.569 89.569 89.569 12