SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016
Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning Alkohol
Stigende ulighed i sundhed Middellevetid for mænd 1987-2009. Indkomstkvartiler Brønnum-Hansen & Baadsgaard, 2012.
Social ulighed i sundhed fra vugge til grav Andel nyfødte. Passiv rygning i hjemmet 45 40 35 30 25 20-10 års skolegang > 10 års skolegang 15 10 5 0 Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S, Databasen Børns Sundhed
Overvægt, hyppigt indtag af fastfood og daglige symptomer Fordelt efter forældres socialgruppe 11-15-årige danske skoleelever 30 25 % 20 15 10 5 0 Overvægt/svær overvægt Spiser fastfood to eller flere dage om ugen To eller flere daglige symptomer Socialgruppe I Socialgruppe II Socialgruppe III Socialgruppe IV Socialgruppe V Socialgruppe VI* * Uden for arbejdsmarkedet Rasmussen M et al. Skolebørnsundersøgelsen 2014
Ulighed i adgang til speciallæger The Inverse Care Law (Julian Tudor Hart 1971) 30% af landets praktiserende speciallæger findes i Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal, Hørsholm, Frederiksberg og Østerbro Det giver en lægetæthed på 104 per 100.000 i landets rigeste kommuner sammenlignet med 15 i øvrige kommuner Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU
Årsager til forskelle i dødelighed Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr. 100.000 400 350 300 250 200 Rygning og alkohol 150 100 50 Mange årsager 0 1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 Koch et al, BMJ Open 2014
Sundhedstilstanden i Danmark Vigtige risikofaktorer Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Dårlig mental sundhed Stofmisbrug Ensomhed Søvnbesvær Svær overvægt Lavt indtag af grøntsager Usikker sex Lavt indtag af frugt Mænd Kvinder 0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 Sundhedsstyrelsen 2016
24. oktober 2016
24. oktober 2016
24. oktober 2016
Lungekræft, kvinder Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 80 Danmark Norge Sverige Finland 60 40 20 0 1952 1957 1962 1967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007 Cancerregisteret
Unges rygevaner Gymnasier Erhvervsuddannelser Piger Drenge Total Piger Drenge Total (n=42.728) (n=27.396) (n=70.124) (n=1.018) (n=3.442) (n=4.460) Ryger aldrig 55% 54% 55% 41% 44% 43% Ryger lejlighedsvist 35% 32% 34% 19% 20% 20% Ryger hver dag 11% 14% 12% 40% 37% 37% Bendtsen P et al. Ungdomsprofilen, 2014
Hvad er alkohol? Et organisk opløsningsmiddel (ethanol)? Et (sundt) nydelsesmiddel? Et rusmiddel? En ernæringskomponent? En risikofaktor for ca. 60 forskellige sygdomme? Et afhængighedsskabende stof?
Alkohol og dødelighed af alle årsager Mænd 1,5 1,4 1,3 1,2 Relativ risiko 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0 1 2 3 4 5 6 Alkohol / genstande per dag Boffetta et al. Epidemiology 1990
Alkohol og årsagsspecifik dødelighed 1,8 1,6 Cancer 1,4 All Relative mortality 1,2 0,8 1 Hjerte-karsygdom 0,6 0,4 0,2 0 <1 1 2 3 4 5 6+ Alkohol / genstande per dag Boffetta et al. Epidemiology 1990
Vin, øl og spiritus og dødelighed af hjertekarsygdom 1,8 1,6 1,4 Relative risk 1,2 1 0,8 Wine Beer Spirits 0,6 0,4 0,2 Never Monthly Weekly Daily,1-2 Daily,3-5 Beverage specific alcohol consumption Grønbæk et al. BMJ 1995;310:1165-9
Alkohol, drikkemønster og dødelighed Men Women 3 Abstainers Binge Steady 2 Mortality 1 0 0 <1 1-6 7-13 14-20 >21 0 <1 1-6 7-13 14+ Drinks per week Tolstrup et al. Addiction 2003
Tre paradokser i den danske folkesundhed Stor og stigende social ulighed i sundhed i vores velfærdssamfund Den største trussel mod folkesundheden, tobak, kan stadig købes Der er en U-formet sammenhæng mellem alkohol og sygelighed
SDU 50 år Tak for opmærksomheden Tak for prisen! 26. 21 oktober 2016
SDU 50 år 26. 22 oktober 2016