Beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Beskæftigelsesplan 2010 Det Lokale Beskæftigelsesråd Argumentpapirer til brug for forberedelsen af beskæftigelsesplan 2010 Dansk Arbejdsgiverforening Marts 2009

Indholdsfortegnelse Indsats for det ordinære arbejdsmarked ministermål 1... 1 Indsats for at nedbringe sygefraværet ministermål 2... 3 Indsats mod unge ledige ministermål 3... 5 Styrket virksomhedskontakt... 6

1 Indsats for det ordinære arbejdsmarked ministermål 1 Baggrund: Der er årligt mellem 700-800.000 jobskift i Danmark uanset konjunkturerne, og der er fortsat områder med enten mange jobåbninger eller mangel på arbejdskraft. Det er derfor fortsat helt centralt, at jobcentrenes vejledning og kontakt med ledige bidrager til, at ledige hurtigst muligt finder et job både for virksomhedernes skyld og for, at ledige undgår langtidsledighed. For det første skal jobcentrene bruge den halvårlige oversigt over beskæftigelsesmulighederne på arbejdsmarkedet, også kaldet arbejdsmarkedsbalancen. Her fremgår, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor der er gode og dårlige beskæftigelsesmuligheder. Arbejdsmarkedsbalancen giver en god beskrivelse af efterspørgslen på arbejdsmarkedet og bør være et af redskaberne i jobcentrenes vejledning. For det andet skal jobcentrene sætte ind med en tidlig og tæt kontakt, så ledige så vidt muligt kanaliseres over i brancher med nye jobåbninger. Erfaringer fra Hurtig i gang viser, at en hurtig og hyppig kontakt med ledige, gør ledighedsperioden kortere. En hurtig kontakt til ledige er også et effektivt redskab til at forhindre, at ledighed gror fast og udvikler sig til langvarige ledighedsforløb. For det tredje skal jobcentrenes vejledning være rettet mod virksomhedernes behov. Arbejdsgiverne er ikke modstandere af uddannelsesaktivering, men der skal være tale om målrettet uddannelsesaktivering. Dvs., uddannelse skal enten gives til ledige, der er uden uddannelse eller som er kortuddannede, eller uddannelse skal rettes mod områder med mangel på arbejdskraft. Uddannelse kan også foregå på virksomheden i forbindelse med ordinær ansættelse, som et kommende forsøg vil give jobcentrene mulighed for. Arbejdsgiverne bør i beskæftigelsesplanen gå efter følgende: Målret indsatsen mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder, f.eks. ved at få fastsat, at der ikke må laves jobplaner for ledige, der retter sig mod områder med ringe beskæftigelsesmuligheder. Den såkaldte arbejdsmarkedsbalance fra beskæftigelsesregionerne opgør disse job. Jobcenteret skal kunne redegøre for, hvor hyppigt der afholdes samtaler med ledige. Redegørelsen skal munde ud i en drøftelse af nødvendigheden i at afholde en systematisk kontakt med ledige. Jobcenteret skal løbende dokumentere, hvilke ledige der påbegynder uddannelsesaktivering. Få jobcenteret til at forpligte sig på at bruge det nye forsøg med opkvalificering, hvor virksomheder og jobcenter kan aftale, at uddannelsesopkvalificering af ledige sker i forbindelse med ansættelse i ordinært arbejde. Hvis I møder argumentet! Spg. 1: Svar 1: Spg. 2: Ved at kræve øget jobsøgning er der risiko for, at virksomhederne bliver oversvømmet med henvendelser. Det er ikke noget problem, at ledige interesserer sig for at komme i arbejde. Der skal blot være tale om seriøse henvendelser, og at ledige er i nærheden af at have de kvalifikationer, som jobbet kræver. Det kræver f.eks. ledelseserfaring at søge job som administrerende direktør i en større virksomhed. Ikke alle brancher bruger skriftlige ansøgninger.

2 Svar 2: Ikke noget stort problem. Ledige må så på anden vis sikre sig dokumentation for at have søgt job. Spg. 3: Svar 3: I vores del af landet har vi et uddannelsesefterslæb, som beskæftigelsesindsatsen skal være med til at løse. Beskæftigelsespolitik handler om at få ledige i arbejde. Hvis der er uddannelsespolitiske mål, må de løftes i uddannelsessystemet, f.eks. gennem voksen- og efteruddannelsesindsatsen, når man er på arbejde. Når uddannelsesredskabet bruges i beskæftigelsesindsatsen, skal den være rettet mod konkrete job. Spg. 4: Svar 4: Aktiveringsindsatsen skal have større kvalitet! Ja, men kvalitet er at bruge de værktøjer, der får ledige i job. Erfaringerne viser, at redskaber som virksomhedspraktik og løntilskud, der foregår direkte i virksomhederne, virker mere effektivt end uddannelse. Spg. 5: Svar 5: Virksomhederne ønsker ikke henvisning, men foretrækker åben formidling, så ledige selv søger jobbet. Det giver motiverede ansøgninger! Arbejdsgiverne er ikke modstandere af åben formidling eller af motiverede jobansøgere, men den direkte formidling er en service, der kan skaffe arbejdskraft, der hvor udbuddet er svagt. Jobcentret har en opgave med at motivere ledige til at tage alle tilbudte job. Spg. 6: Svar 6: Virksomhedernes behov for arbejdskraft kendes ikke præcist nok. Beskæftigelsesregionen gennemfører to gange om året undersøgelser af, inden for hvilke stillingskategorier virksomhederne forgæves har søgt at rekruttere medarbejdere. Her indgår svar fra over 13.000 virksomheder. Endvidere skal jobcentrene selv være opsøgende i deres kontakt til virksomhederne.

3 Indsats for at nedbringe sygefraværet ministermål 2 Baggrund: Hver dag er ca. 120.000 personer sygemeldte. Risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver større, jo længere tid man er sygemeldt, så sygefraværsindsatsen hænger sammen med beskæftigelsesindsatsen. Sygefraværet er markant højere på de kommunale arbejdspladser end i den private sektor også inden for sammenlignelige stillinger. Og sygefravær er forbundet med store samfundsmæssige omkostninger. Alene private virksomheder bruger ca. 15 mia. kr. om året på løn under sygefravær og sygedagpenge. Dertil skal regnes tabte produktionsomkostninger, vikaromkostninger m.v. Kommunerne er forpligtet til at holde opfølgningssamtaler med sygemeldte efter 8 ugers fravær og derefter i en fast kadence. Kommunerne gennemfører kun 80 pct. af opfølgningssamtalerne, dvs., at hver femte syge aldrig får den samtale de har krav på. Ny lovgivning med fuld virkning fra januar 2010 sætter ekstra fokus på kommunernes håndtering af sygefraværsområdet, bl.a. ved øgede økonomiske incitamenter for delvise raskmeldinger og mulighed for at give sygemeldte aktive tilbud (f.eks. rygskole, psykolog m.v.) Arbejdsgiverne bør i beskæftigelsesplanen gå efter følgende: Få jobcenteret til at kortlægge omfanget af sygefravær og få lavet sammenligninger til andre kommuner for at afdække forbedringspunkter. Få fastsat mål for, hvor meget sygefravær over 26 ugers varighed skal nedbringes i forhold til sidste år. Få beskrevet omfanget og varigheden af sygefravær blandt kontanthjælpsmodtagere og få fastsat en politik for jobcentrenes indsats for denne gruppe. Sikre at jobcenteret har fokus på den fulde raskmelding og ikke på delvis raskmelding, så virksomhederne ikke presses til at tage syge medarbejdere tilbage. Sikre at indholdet i kommunens individuelle opfølgningssamtaler med den syge er målrettede. LBR-midler kan bruges til at finansiere samarbejdsaftaler med virksomhederne om nedbringelse af sygefraværet. Hvis I møder argumentet Spg 1: Svar 1: Det er arbejdsmiljøet, der skal forbedres, før sygefraværet kan komme ned. Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der kan spille ind ved en sygemelding, og det er helt afgørende, at der er fokus på arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Men arbejdet med at forbedre arbejdsmiljøet sker på de enkelte virksomheder. Derfor bør LBR sætte fokus på de områder, hvor jobcentrets indsats betyder noget for sygefraværet, for eksempel en målrettet opfølgning og samarbejde med bl.a. virksomhederne. Spg. 2: Svar 2: Kommunerne bliver mødt af administrative krav, der tager al tiden fra den opfølgende indsats til gavn for borgere og virksomheder. Fra 1. januar 2010 mister kommunerne i en 2-årig periode ikke længere retten til refusion, hvis de ikke følger op til tiden. Til gengæld skal kommunernes

indsats offentliggøres på jobindsats.dk. Det er en oplagt lejlighed til at gå kommunens arbejdsgange igennem for at sikre, at de er så optimale som muligt. 4 Spg. 3: Kommunen gør en stor indsats for at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet, det er virksomhederne, der ikke er interesserede i at tage sygemeldte tilbage. Svar 3: Det er kommunernes pligt at koordinere opfølgningsindsatsen. Det er kun i hver tiende sag, kommunen kontakter arbejdsgiveren. Det er ikke altid muligt for arbejdsgivere at tage sygemeldte medarbejdere tilbage på deltid. Ofte mangler der også information om muligheder og rettigheder ved sygemeldinger hos virksomhederne og den sygemeldte. Med de nye lovændringer forpligtes kommunen til at kontakte virksomhederne i forbindelse med 8-ugers samtalen med henblik på en snak om muligheden for delvis raskmelding. Der er dog intet, der forhindrer, at kommunen tager tidligere kontakt til arbejdsgiveren og/eller iværksætter andre initiativer, f.eks. rundbordssamtaler.

5 Indsats mod unge ledige ministermål 3 Baggrund: De unge risikerer at blive hårdt ramt af konjunkturomslaget. Det skyldes, at mange unge er ufaglærte, og at mange unge uden uddannelse arbejder inden for områder med kortvarige job, midlertidig ansættelser eller høj konjunkturfølsomhed. Hertil kommer, at alt for mange unge falder igennem uddannelsessystemet og får ikke en ungdomsuddannelse. Det koster på sigt virksomhederne kvalificerede medarbejdere. Jobcentrene skal vejlede de unge om uddannelse og beskæftigelse i samarbejde med UU-centrene (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og uddannelsesorganisationerne. For arbejdsgiverne handler det om at få tydeliggjort, at jobcentret har en opgave med at få bragt viden om arbejdsmarkedet ind i samspillet mellem UU-centrene og uddannelsesorganisationerne. Kommunalbestyrelsen bør have en ungepolitik, der beskriver, hvordan kommunen vil sikre beskæftigelse og uddannelse til alle. Jobcentrene kan være med til at sikre, at de unge påbegynder en faglig uddannelse, og at de unges uddannelsesforløb retter sig mod fremtidige jobmuligheder. Endvidere skal jobcenteret samarbejde med virksomheder og offentlige arbejdsgivere om opkvalificering og mentorordninger. Arbejdsgiverne bør i beskæftigelsesplanen gå efter følgende: Opstil konkrete initiativer og handlingsplaner over for de unge. LBR bør hvert halve år drøfte ungeindsatsen på baggrund af aktuelle tal om indsatsen og om de unges valg af uddannelse. Jobcenteret bør indgå et forpligtende og formelt samarbejde med det lokale UUcenter om vejledningen af de unge, som kan fremgå af beskæftigelsesplanen. Der er allerede flere jobcentre, der helt efter lovens intentioner har indgået et sådant formaliseret samarbejde og flere steder er UU-centeret en integreret del af jobcenteret. Hvis I møder argumentet! Spg. 1: Svar 1: Stærke unge har ikke brug for uddannelsesvejledning For mange unge har fået forkert eller mangelfuld vejledning, og kommer enten ikke videre i uddannelsessystemet, eller står efter endt uddannelse med ikke efterspurgte kompetencer. Derfor skal alle unge, også unge, der traditionelt vælger en gymnasieuddannelse, have vejledning i deres valg af ungdomsuddannelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal anvende alle tilbud i vejledningen. Dvs. erhvervsuddannelser, gymnasiet, erhvervsgrunduddannelsen, brobygningsforløb, trainee-ordninger, forpraktik og mentorordninger. Erhvervsuddannelserne skal markedsføres også over for de fagligt stærke elever.

6 Styrket virksomhedskontakt Baggrund: Særligt i en tid hvor ledigheden stiger, kan det ikke accepteres, at der samtidig er virksomheder, som mangler arbejdskraft. Virksomhederne kender arbejdskraftbehovet, men de har ikke nødvendigvis indsigt i, hvem der er ledige, eller hvordan de forskellige redskaber og ordninger i beskæftigelsesindsatsen fungerer. Det er derfor jobcentrene, der skal gøre virksomhederne opmærksomme på mulighederne for rekruttering blandt ledige. Et af værktøjerne for jobcentrene er en tæt dialog med virksomhederne. Det er i dialogen, at jobcentrene baner vejen for, at virksomhederne kommer i kontakt med ledige. Jobcentrene skal aktivt markedsføre den ordinære jobformidling over for virksomhederne. Det er afgørende, at jobcentret har en præcis viden om, hvad ledige kan og ikke kan, således at virksomhederne oplever at få henvist ledige, der faktisk er i stand til at varetage jobbet. Arbejdsgiverne bør i beskæftigelsesplanen gå efter følgende: Jobcentret skal have nogle faste kontaktpersoner og oprette dialoggrupper med virksomhederne, så virksomhederne ved hvem, de skal henvende sig til. Få beskrevet, hvilke konkrete initiativer jobcentret vil tage for at fremme dialogen med virksomhederne og sæt konkrete mål for kontakten og dialogen med virksomhederne. Eksempelvis skal jobcentret synliggøre, hvilke virksomhedsbesøg, som foretages og med hvilket formål. Jobcentrene skal sikre koblingen mellem virksomhederne og uddannelsesstederne, som kan være med til at skabe kompetenceudvikling for folk i job, og så virksomhederne så vidt muligt kun har én indgang til det offentlige. Jobcenteret skal etablere kontakt til nabokommunerne om en fælles strategi for kontakten og dialogen med virksomhederne, så virksomhederne ikke kommer til at opleve, at beskæftigelsesindsatsen stopper ved kommunegrænsen. Jobcentret skal over for virksomhederne aktivt arbejdet for at udbrede brugen af et kommende treårigt forsøg med uddannelse i forbindelse ansættelse i et konkret job. Hvis I hører argumentet Spg. 1: Jobcenterets opgave er at få ledige i job. Jobcenteret skal ikke være HRafdeling for virksomhederne. Svar 1: Jobcenteret kan ikke afdække de præcise kompetencebehov på arbejdsmarkedet uden en opsøgende virksomhedskontakt. Forholdet til virksomhederne skal bygge på et samarbejde som begge involverede har glæde af, ellers mister virksomhederne interessen for jobcenteret.

DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 Tlf. 33 38 90 00 CVR 16834017 DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk