Opstart - projektperiode Målgruppe, alder og køn Evaluering af Basen - 2015 Ungeindsats Himmerland Rebild Jobcenter 15.06.2015 til 23.11.2015 Projektets målgruppe: Unge uden eller med en ringe afgangseksamen fra folkeskole over 18 år Unge som er mere praktisk minded Unge som r i retning af en erhvervsuddannelse/egu/kuu/vuc Dvs. uddannelsese og aktivitetse unge D. 21.12.15 / Ungeindsatsen Jobcenter Rebild. Der har deltaget i alt 12 unge i projekt Basen fordelt i aldersgruppen mellem 18 og 28 år fordelt med 3 aktivitetse og 9 uddannelsese: Uddannelsesbaggrund Mænd Kvinder Alder Udd. Udd. I alt 18 år 19 år 2 0 0 0 2 20 år 28 år 3 2 4 1 10 I alt 5 2 4 1 12 Af de 12 projektdeltagere har 4 ikke folkeskolens afgangseksamen, mens de øvrige 8 har gennemført med eksamen. 2 af projektdeltagerne har også gennemført et grundforløb. To af deltagerne har desuden gennemført hhv. STX og HH, men har pga. sociale og psykiske problemstillinger brug for en håndholdt indsat for at komme i mål med uddannelse Mænd Kvinder Uddannelse Udd. Udd. Ialt Har ikke 9. klasse 1 0 2 1 4 Har 9. klasse 4 (STX) 2 2 (HH) 0 8 Har grundforløb (2) 0 0 0 (2) I alt 5 2 4 1 12 Udfordringer psykisk og socialt De 12 unge deltagere i projektet har forskellige og typisk flere udfordringer af forskellig karakter. 8 deltagere har psykisk diagnoser, herunder ADD, ADHD, asperger, social angst, depression, paranoid psykose, social angst, agroafobi ogforstyrret personlighedstruktur med emotionelt ustabil. De 4 deltagere uden diagnoser er medtaget i projektet, da de har udfordringer i forbindelse med sociale forhold. Mænd Kvinder Udfordringer Udd. Udd. Parat Psykisk(e) diagnose(r) 3 2 3 0
Ikke psykisk diagnose 2 0 1 1 I alt 5 2 4 1 Projektmedre og undervisning i hold Frem til 01.10.2015 havde deltagerne samme person som underviser og rådgiver. Pga. jobskifte fik Basen ny underviser og deltagerne blev fordelt på tre rådgivere, som har kendskab til sagerne, idet de indgår i makkerskab. Fra 01.10.2015 fremmødte 4 af deltagerne. Det har givetvis en betydning, at der er skiftet projektmedr. Vi ved fra tidligere projekt, at relation mellem projektmedr er en vigtigt faktor, og vi ser da også, at de bliver mere mødestabile igen efter at de har lært den nye projektmedr bedre at kende. Det er erfaret, at deltagerne har det svært ved dialog og at åbne sig op, når der er mødt mange op til undervisningen. For en del spiller de psykiske diagnoser ind. Denne problemstilling blev italesat under forløbet. De dage hvor der kun mødte få op, kunne deltagerne sagtens snakke hen over bordet. Det tyder på, at deltagerne har ret, når de udtaler, at det er svært for dem, at snakke når der er mange tilstede. Generelt er i forløbet sket en positiv udvikling med stemningen og samværet på holdet. Der er kommet mere snak, øjenkontakt og interaktion i det hele taget mellem deltagerne og de byder meget mere ind i undervisningen og kan fx komme med input til de øvrige deltagere. De små hold og at de har vænnet sig til ny underviser, har sandsynligvis bidraget til den dette. Evaluering/læring: Det kan fremover overvejes, om undervisningsholdet bør opdeles i, så det bliver mindre hold. Projektet kan fx bygges op om individuelle samtaler, fælles undervisning og aktiviteter i mindre hold samt enkelte seancer for det samlede hold. Projektets aktiviteter og metoder Projektet har afprøvet flere metoder i forhold til målgrupper. Alle fremmødte har deltaget i OCNundervisning, UU-undervisning og virksomhedsrettet undervisning. Projektets aktiviteter Antal deltagere Mindfulness 6 Virksomhedspraktik 4 (en deltager havde to praktikker) FVU 3 OCN Alle fremmødet UU-undervisning Alle fremmødet Virksomhedsrettet undervisning Alle fremmødet Projektets metoder OCN moduler: En af de metoder, som vi har afprøvet i forbindelse med projektet, er OCN, Open College Network. OCN er en metode, som validerer og dokumenterer uformel læring gennem standardiserede undervisningsforløb på tre forskellige niveauer. OCN giver læringsbevis på det, man lærer uden for skolen. Beviserne viser tydeligt, hvilke færdigheder og kompetencer den enkelte har lært og giver kredit for uformel lærling. Læringsbeviserne kan fx anvendes ved jobsøgning eller opstart af uddannelsesforløb. Der er udstedt 29 certifikater, heraf flest på niveau 1. Herudover afventer 14 certifikater godkendelse på opnåede læringsmål via OCN-undervisningen. Dvs. op til 43 certifikater i alt på Basen. OCN-undervisningen på Basen er gået godt. De unge r meget individuelt i alle OCN-moduler. Deltagerne har vidt forskellige skriftlige kompetencer og reflekterer vidt forskelligt på emnerne. For bogligt udfordrede deltagere skal det ikke undervurderes, at det giver selvtillid at de får et konkret bevis i hånden 2
på deres læring sammen med et håndtryk og et tillykke. Derfor har nogen unge fået certifikat på niv. 1 og andre på både niv. 1 og 2. Disse OCN-forløb er gennemgået i undervisningen: Personlige mål, adfærd og kropssprog, mødestabilitet, personlig økonomi, arbejdsmarkedsforståelse, netværk, konfliktforståelse, fremtoning og tilstedeværelse. Den personlige udvikling for deltagerne, som mange havde brug for, er valgt som fokus i undervisningen. OCN-elementerne er brugt til at konfrontere deltagerne med fx deres tidsperspektivet i deres uddannelsesplaner og udformning af deltagernes profilkort. Pr. 1.10.2015 afsluttedes OCN-delen på Basen. Fokus var herefter på praktiksøgning i forbindelse med uddannelsesafklaring, elementerne fra OCN er dog videreført i forbindelse med praktik, f.eks. som træningsbane for arbejdsmarkedsforståelse. UU undervisning UU Rebild har desuden deltaget undervejs i forløbet med uddannelsesforberedende aktiviteter samt information om diverse ungdomsuddannelser, fx besøg hos EGU vejlederne på Produktionsskolen, jobkompasset.dk samt præsentation af ug.dk. Denne del af undervisningen har givet deltagerne et bredere udsyn i forhold til, hvilke uddannelser, der findes, og har trænet dem i, hvor de kan søge information om uddannelser. Mindfulness En anden af de metoder, vi har t med under forløbet, har været mindfulness. Mindfulness kan beskrives som mental træning, der styrker evnen til at være nærværende og accepterende overfor både sig selv og andre. Mindfulness er en speciel form for opmærksomhed, der handler om at være fuldt bevist og opmærksom som på den situation eller det øjenklik du befinder dig i. Ved træning af mindfulness, trænes bl.a. evnen til opmærksomt nærvær, reduceret indre snak, koncentration og fokus, ikke-vurderinger og ikke- gøren. Den formelle træning er foregået i grupper gennem åndedragsteknikker og lettere kropslige øvelser. Seks unge har deltaget. Vi valgte at lave denne del frivillig på opfordring af mindfulness-underviseren. Vi på dette område ikke kan påvise nogen direkte virkning af undervisningen. Men de unge, som har deltaget, har tilkendegivet, at de synes, det var et godt redskab at lære at kende: Flere giver udtryk for at det har været svært at benytte der hjemme selv, idet de ikke mestrede det til fulde. Men at de kunne mærke at det havde en positiv effekt på dem. To af de unge har afleveret et udfyldt evalueringsskema, mens de øvrige har tilkendegivet deres mening mundtligt. På baggrund af de unges positive tilbagemeldinger valgte vi at forlænge mindfullness med tre ekstra gange til og med d. 12.10.2015. Evaluering efter 11 mødegange á 2 timer: 2 borgere har udfyldt evalueringsskema. 1 borger mærker ændringer i åndedrættet, nærvær og psykisk. Især tælleøvelser med fokus på åndedrættet har været godt. Forslag til ændringer: mindre og faste hold. 1 borger siger at vedkommende er blevet bedre til at bevare roen og koble fra efter stress. Forslag til ændringer: mere musikterapi. En deltager på mindfulness: Fællesskabet hjælper godt. Det er bedre end at gøre det selv. Det gav mere ro og styr på tingene, både inde i hovedet og uden på. Det var nemmere at komme af sted til de andre ting, da jeg gik til Mindfulness. Jeg bruger det ikke fast, men når jeg har lyst, fx inden en samtale (Mand, 21 år). Evaluering/Læring: En overvejelse i forbindelse med inddragelse af eksterne underviser er, at vi med fordel frem over kan sætte tid af til sparring med eksterne undervisere for at få denne del mere integreret i 3
projektet. Enten ved indhentning af samtykke fra borgere eller afholde samtaler i fællesskab med deltager, projektmedr og ekstern underviser. Deltagelse i FVU I forbindelse med projekt har det været muligt at deltage i FVU- undervisning. Størstedelen af målgruppen er i målgruppe for FVU og er tilbudt FVU undervisning. Tre unge har deltaget i FVU-undervisning og har været meget tilfredse med det. To af deltagerne er startet i uddannelse, og den tredje kan bedre se sig selv i uddannelse nu i forhold til opstart af projektet. Evaluering/Læring: I næste projekt mener vi ikke, at FVU ikke være frivillig, men en obligatorisk del af projektet for dem som er i målgruppen, således at de som gruppe deltog i FVU sammen og på den måde også ville kunne støtte hinanden i dette. Virksomhedsrettet undervisning Det primære arbejdsmål i efteråret har været at forsætte med klæde deltagerne på til og afklare i forhold praktik og uddannelse. Plan for undervisningen: Uge 37: Virksomhedsanalyse og google informationer om virksomhederne. Introduktion til NN Markedsdata. Deltagerne lavede lister med ønsker til praktikvirksomheder. Uge 39: Virksomhedsbesøg på Arcon Solar i Skørping. Uge 41-43: Fokus på praktik hurtigst muligt vha.: Jobspor, udvælge og undersøge 2-3 favoritjobs, jobmuligheder og uddannelser, bl.a. via ug.dk. Fokus på praktikønsker og praktiksøgning. Arbejde med færdiggørelse af profilkort. Uge 45: Jobsøgnings svære kunst, særligt jobsamtalen og salg, at det kræver forberedelse og indsats at søge job/praktik. Emner: Påklædning, personlig fremtoning, (non)verbal kommunikation, udfylde skema med forberedelse til jobsamtalen, typiske spørgsmål til jobsamtalen, øve håndtryk. Uge 46: Praktiksøgning Uge 47: Praktiksøgning og besøg hos AMU Nordjylland d. 23. okt. 2015med rundvisning og information om KUU og erhvervsuddannelser.. Uge 48: Mandag d. 23.11.2015 virksomhedsbesøg hos Bauhaus i Aalborg, da flere deltagere er interesserede i lageruddannelser. Virksomhedspraktikker 4 deltagere har været i virksomhedspraktikker ( 1 deltager har deltaget i 2 praktikker). Formålet med praktikken har for deltagerne været afklarende i forhold til uddannelse. 3 af praktikforløbene er fortsat i gang med positive tilbagemeldinger fra arbejdsgiver. Evaluering/Læring: Næste gang kan vi med fordel have tidligere fokus på den virksomhedsrettede del, evt. start med undervisning en dag om ugen, så der hurtigere kommer gang i virksomhedskontakterne. Vi ser virksomhedspraktik som en naturlig træningsbane for læringsmål og tænker man med fordel ville kunne inddrage læringsdelene fra OCN mere. Andre undervisningsemner: I perioden har der desuden været undervist i følgende emner. Nogle af emnerne efter ønsker fra deltagerne. selvværd og selvtillid Smart modellen Motivation Jobkompasset.dk Fokusopgave Profilkort Positive tanker 4
Samarbejdsopgaver Generelt om undervisningen og holdet Udsagn fra deltager om undervisningen generelt: Undervisningen har været relevant, gode emner at komme i gennem og snakke om. Godt at komme ud til uddannelsessteder og virksomheder, snakke med dem og få det ind på den måde. Det er ikke altid let at lære ved at sidde ned og læse. (Mand, 21 år) For to af deltagerne har det sporadiske fremmøde hos de øvrige deltagere betydet noget for deres oplevelse af, hvor vigtigt det er, at de selv møder frem. De synes, vi skal være mere strikse over for udeblivere, fx bruge sanktionering mere. Det er svært at tage sig sammen til at komme, når de andre ikke kommer. Nogle gange tænker jeg, at så behøver jeg ikke at komme for at få pengene (Mand, 21 år). Tak for det gode humør, 28-årig deltager ved opstart i uddannelse. Den gode stemning havde positiv betydning for hans fremmøde og udbytte. Evaluering/Læring: Målgruppen trives godt med alternativer til boglig læring. Mere hands on læring, besøg ud af huset mv. er en fordel for målgruppen. Vi skal være bedre til at i talesætte vigtigheden af fremmøde, idet det kan ødelægge gruppedynamikken at nogle ikke deltager. Vi skal blive tydelige i vores krav omkring fremmøde til den enkelte og vi skal minde hinanden om de aftaler som er indgået. Progressionsmålinger Vi har i forbindelse med progressionsmålinger benyttet som af progressionsmålingsværktøj BIP Beskæftigelses Indikator projektet som er udviklet af Væksthuset og Aalborg universitet. Dette værktøj er kun muligt at benytte i sin fulde form på aktivitetse. Det har været en udfordring i at de uddannelsese ikke kan indtastet i BIP system og vi derfor skulle skal udvikle en metode til at synlige gøre resultaterne fælles. 6 af deltagerne har svaret på progressionsspørgsmål to gange i forløbet. Desværre har deltagerne, som er gået i uddannelse, ikke besvaret skemaet ved afgang. De 9 spørgsmål samt svarmuligheder og besvarelse opridses i skemaerne Spørgsmål 1: Har du en ide om hvilket, du gerne vil have? Svarmuligheder Jeg aner Jeg har Det svinger. Jeg har en Jeg ved lige ikke, hvilke nogle få, Nogle ide om, hvilket job, typer af job men uklare gange har hvilke jeg gerne jeg gerne vil have idéer om hvilke typer af job jeg gerne vil have jeg en klar ide, andre gange ikke typer af job jeg gerne vil have vil have Besvarelse 1 0 5 0 0 0 0 Besvarelse 2 0 3 3 3 0 0 Der er for gruppen generelt sket en afklaring af, hvad de ønsker at med. Spørgsmål 2: Hvordan har du det med at tage kontakt til nogle, du ikke kender (her menes til 5
virksomheder, myndighedspersoner, uddannelsessteder)? Svarmuligheder Jeg har meget svært ved at tage kontakt til nogle, jeg ikke kender Jeg har for svært ved at tage kontakt til nogle, jeg ikke kender Det svinger. Nogle gange har jeg let ved det, andre gange svært Jeg har for let ved at tage kontakt til nogle, jeg ikke kender Jeg har meget let ved tage kontakt til nogle, jeg ikke kender Besvarelse 1 2 0 4 0 0 0 Besvarelse 2 1 1 2 1 1 0 Der er for gruppen generelt sket en forbedring af, hvordan de har det med at tage kontakt til personer, de ikke kender. Spørgsmål 3: Hvor god er du til at sam med andre? Svarmuligheder Jeg har Jeg har tit Det svinger. Jeg har for Jeg har rigtig svært svært ved Nogle rigtig nemt ved at at sam gange er jeg nemt ved ved at med sam god til det, at samar- samarbej- med andre andre andre bejde med de med gange ikke andre andre Besvarelse 1 0 2 3 1 0 0 Besvarelse 2 0 1 2 3 0 0 Der er for gruppen som helhed sket en lille forbedring af, hvor gode de oplever, at de er til at sam med andre. Spørgsmål 4: Har du støtte fra familie og venner, når du har brug for hjælp? Svarmuligheder Min Min Det svinger. Min Min venner venner Nogle gange venner venner støtter mig støtter mig støtter støtter mig støtter mig næsten aldrig, når jeg har behov for det ikke særlig tit, når jeg har behov for det venner, andre gange ikke for det meste meget Besvarelse 1 0 0 2 1 3 0 Besvarelse 2 0 0 1 2 3 0 Der er for gruppen som helhed ikke sket den store forandring i deres oplevelse deres støtte fra familie og venner. Spørgsmål 4: Har du overskud i hverdagen til at fokusere på at få et /følge et aktiverings- eller uddannelsesforløb eller få et fleksjob? 6
Svarmuligheder Jeg kan Jeg kan for Det svinger. Jeg kan for Jeg kan næsten aldrig ikke Nogle gange kan overskue sagtens overskue overskue at overskue jeg overskue at fokusere at fokusere det, fokusere på at fokusere på det på det det på det andre gange ikke Besvarelse 1 0 2 2 0 2 0 Besvarelse 2 0 2 2 0 2 0 Der er for gruppen som helhed ingen ændring sket i forhold til, deres overskud til at fokusere på eller et forløb. Spørgsmål 6: Hvordan vil du alt i alt vurdere dit (fysiske og psykiske) helbred ift. at kunne varetage et (fuldtid, deltid, ikke fleksjob)? Svarmuligheder Mit helbred forhindrer, at jeg kan Mit helbred sætter store begrænsni nger for, at jeg kan. Jeg vil måske kunne varetage et job på få timer. Det svinger. Indimellem gør mit helbred det svært at. Jeg vil måske kunne varetage et job på deltid/halv tid med den rette form for hjælp og støtte. Mit helbred er ikke i vejen for, at jeg kan, men kan sætte enkelte begrænsni nger Mit helbred er ikke i vejen for at jeg kan Besvarelse 1 0 1 2 0 3 0 Besvarelse 2 0 0 2 2 2 0 For den samlede gruppe er der sket en lille forbedre i deres vurdering af deres helbred ift. at kunne varetage et. Spørgsmål 7: Tror du dine kompetencer kan bruges på en arbejdsplads? Svarmuligheder Jeg tror ikke, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Jeg tvivler meget på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Det svinger meget. Jeg er indimellem usikker på, om jeg har noget at tilbyde en Jeg er for sikker på, at jeg har noget at tilbyde en arbejdsplads Jeg er sikker på, at jeg har masser at tilbyde en arbejdsplads 7
arbejdsplads Besvarelse 1 0 1 1 3 1 0 Besvarelse 2 0 0 3 1 2 0 For den samlede gruppe tegner der sig ikke et mønster i ændringer i forhold til, om de tror, at deres kompetencer, kan bruges på en arbejdsplads. Spørgsmål 8: Tror du, at du kan klare et (fuldtid, deltid, ikke et fleksjob)? Svarmuligheder Jeg tror slet Jeg tvivler Jeg er Jeg er Jeg er helt ikke, at jeg meget på, usikker på, nogenlund sikker på, kan klare et at jeg kan om jeg kan e sikker på, at jeg kan klare et klare at at jeg kan klare et klare at have et Besvarelse 1 0 2 1 1 2 0 Besvarelse 2 0 0 3 1 2 0 For gruppen som helhed er der sket en lille forbedring af, om de tror, at de kan klare et. Spørgsmål 9: Ved du, hvad du skal gøre for at forbedre dine muligheder for at få et job? Svarmuligheder Jeg ved ikke, hvordan jeg kan nærme mig et job Jeg ved kun lidt om, hvordan jeg kan nærme mig et job Jeg ved nogenlunde, hvordan jeg kan nærme mig et job, men er også noget i tvivl 8 Jeg ved en del om, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job Jeg ved helt klart, hvad jeg skal gøre for at nærme mig et job Besvarelse 1 0 1 5 0 0 0 Besvarelse 2 1 1 0 3 1 0 For den samlede gruppe er der sket en lille forbedre i deres vurdering af muligheder for at få et job Udslusning Af de 12 unge er 5 personer afsluttet (4 i uddannelse og 1 fraflyttet kommunen) og 7 personer modtager fortsat uddannelseshjælp. Ved projektets afslutning i november 2015 er 4 påbegyndt uddannelse, hhv. EGU på AMU, 9. klasse på VUC, landbrugsuddannelsen på Agri Collge samt AVU. Af de 7 unge, som fortsat modtager uddannelseshjælp, er de 4 i gang med en plan (praktik med formålet uddannelsesafklaring eller ). (3 af deltagerne har reelt ikke deltaget så meget i fælles undervisning i efteråret pga. sygdom, psykiske problemstillinger m.m., ungerådgiver r videre med disse i en individuel håndholdt indsats ) Af nedenstående tabel fremgår ophørsårsag samt plan for de videre forløb.
Udslusning I alt Påbegyndt uddannelse 4 Fraflyttet kommunen 1 Klar plan for det videre forløb - 4 Ring fremmøde på fælles undervisning i efteråret. Der 3 des videre med Individuelt forløb/plan I alt 12 9