Evalueringerne er udarbejdet af interne aktører (projektmedarbejdere/ungekoordinatorer), afdelingsledere og projektleder.

Transkript

1 Evaluering af Ungeindsats Himmerland 2015 hovedrapport Evalueringen består af en kort overordnet rapport samt delrapporter fra de tre deltagende kommuner. Den overordnede rapport er udarbejdet i marts/april 2016 og de tre delevalueringer er udarbejdet i december og januar. (vedlagt som bilag) Evalueringerne er udarbejdet af interne aktører (projektmedarbejdere/ungekoordinatorer), afdelingsledere og projektleder. Projektperiode : Projektet havde opstart i februar 2015 og blev afsluttet med udgangen af Formålet med projektet: Projektets formål var at videreføre og videreudvikle de samarbejdsmodeller, metoder og erfaringer mellem partnerne i projektet, for fortsat at øge antallet af unge (15-29årige), der gennemfører en ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. I løbet af de sidste fire års projektperiode er erfaringen at målgruppen har ændret sig og synes at være betydelig mere ressourcesvag. Derfor ønsker projektet først og fremmest at udarbejde en analyse af målgruppen og målgruppens kendetegn og behov. Resultatet af denne analyse kan dermed forbedre kompetencen og viden hos de medarbejdere, som er i kontakt med de unge. Ligeledes skulle analysens resultater danne grundlag for det fortsatte arbejde med målgruppen og på den konto udvikles og afprøves en ny type ungeforløb, der forankres i særligt dedikerede lokaliteter i de tre kommuner i konsortiet, kaldt Basen. Erfaringerne fra 2015 skulle desuden være et springbræt, hvor metoder, viden og resultater om den nye målgruppe videreføres i en større satsning, der forventes gennemført som et projekt i perioden Forventede effekter Projektets effekter vil være at flere unge vil påbegynde, fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse som første skridt til varig beskæftigelse. Denne effekt opnås enten ved, at de unge påbegynder en kompetencegivende uddannelse eller ved, at de unge kommer i beskæftigelse med uddannelsesperspektiv. Projektet forudsætter, at der i perioden er aktivitet med 24 unge i hver 20 uger med en aktivitet på 19 timer ugentligt. Af disse må forventes, at minimum 75% overgår til uddannelse, hvoraf minimum 50 % er fastholdt i uddannelse efter 3 måneder. Hovedaktiviteter Projektet har på aktivitetssiden et ønske om at forlænge følgende aktiviteter: 1

2 Uddannelsesstrategi Himmerland a) Uddannelsesforberedende forløb for unge uden uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet b) Implementering af mentorrollen håndholdt tilgang til de unge c) Brobygning, campus d) Fokus på uddannelsesplaner e) Fortsat erfaringsudveksling med kolleger i de øvrige kommuner via oplæg og temadage Projektet ønsker ligeledes at videreudvikle følgende aktiviteter: a) Analyse af den nye målgruppe af unge 15-29årige b) Udvikle rammerne for en ny type ungeforløb c) Afprøvning af ny type ungeforløb, i form af pilotprojekt d) Evaluering og afrapportering Organisering af projektet Der har været nedsat en styregruppe bestående af afdelingsledere fra de tre deltagende kommuner samt projektleder og konsulent fra tovholderkommune (Vesthimmerland) Evaluering: I hver af de tre kommuner har der tilknyttet projektmedarbejdere/koordinatorer, som har arbejdet med at få unge uden kompetencegivende uddannelse gjort uddannelsesklare/afklarede ift. Uddannelse eller påbegynde uddannelse samt fastholde i uddannelse. Målgruppeanalyse: Der blev i foråret 2015 gennemført en målgruppeanalyse. Målgruppeanalysen skulle være med til at kvalificere ansøgningen, da målgruppen henover projektperioden synes at være blevet betydeligt svagere i den periode, projektet ( )havde stået på. Analysen skulle efter hensigten bidrage til at øge kompetencer og viden hos medarbejderne i Mariagerfjord-, Vesthimmerlands- og Rebild Kommune, så de bliver bedre i stand til at hjælpe de unge i retning mod uddannelse. Ligeledes skulle analysens resultater give et bedre grundlag for det fortsatte arbejde med målgruppen og samtidigt udvikle og afprøve en ny type af ungeforløb, som var placeret i de tre respektive kommuner under fællesbetegnelsen, Basen. Målgrupper analysen omfatter hhv. aktivitetsparate unge og uddannelsesparate unge. Projektet Ungeindsats Himmerland er lavet for at give de unge bedre forudsætninger for at komme i uddannelse, hvorfor målgrupperne er udvalgt efter, hvor det største behov ligger. Målgruppeanalysen baserer sig på i alt 154 besvarelser, fordelt på 95 uddannelsesparate og 59 aktivitetsparate unge. Herudover er der foretaget fokusgruppeinterviews med rådgivere fra de tre kommuner, hvis udsagn ligeledes er vægtet højt i undersøgelsens resultater. Resultaterne skal tages med et vist forbehold for usikkerhed i og med, at det kun er et udsnit af unge, som har deltaget i undersøgelsen. Fokusgruppeinterviews med rådgivere fra de tre kommuner har vist, at 2

3 målgrupperne i høj grad ligner hinanden på tværs af kommuner, hvilket både kan forklares med, at der er tale om nabokommuner og at flere unge skifter bopæl mellem kommuner. Det er derfor meningsfyldt, at konklusionerne i undersøgelsen behandler de aktivitetsparate og de uddannelsesparate i Himmerland samlet Analysen viser følgende: Samlet karakteristika af de aktivitetsparate unge i Himmerland Målgruppeanalysen tegner et billede af en tung målgruppe af aktivitetsparate i Himmerland, hvis problemstillinger er meget komplekse. Det er derfor ikke muligt at vælge enkelte delelementer ud, men i stedet må man, for at forstå målgruppen, tage udgangspunkt i den store mængde af problematiske områder Karakteristiske træk ved den typiske aktivitetsparate i Himmerland: Har ikke gennemført en fuld folkeskole eksamen Har ingen eller kun meget begrænset erhvervserfaring Har en eller flere psykiatriske diagnoser, i nogle tilfælde kombineret med fysiske problemstillinger. Har i mange tilfælde et nuværende eller tidligere misbrug Har økonomiske problemer og er i nogle tilfælde registreret i RKI. Har et svagt netværk uden personer, der kan agere positive rollemodeller Mangler grundlæggende færdigheder til at begå sig i samfundet Oplever selv at have en idé om, hvilken uddannelse eller job de ønsker, men har ikke altid en idé om, hvordan de når dertil Samlet karakteristika af de uddannelsesparate i Himmerland Overordnet set viser målgruppeanalysen, at de uddannelsesparate unge er en stærkere gruppe end de aktivitetsparate. Har sjældent gennemført mere end en 9. klasses fuld folkeskoleeksamen Har erhvervserfaring i et vist omfang, men ofte ikke mere end 6 måneders ordinært arbejde Har i nogle tilfælde psykiatriske eller fysiske diagnoser, men anser dem sjældent som en forhindring for job eller uddannelse. Har i nogle tilfælde et forbrug, misbrug eller tidligere misbrug af stoffer Har økonomiske problemer og er i nogle tilfælde registreret i RKI Kan have et svagt netværk på trods af, at de sjældent selv oplever det sådan Mangler i nogen grad færdigheder til at begå sig i samfundet, uddannelse eller job. Har ofte en idé om, hvilken uddannelse de gerne vil have og har en viden om, hvad der skal til for at komme i uddannelse. 3

4 Målgruppeanalysen er vedlagt som bilag De faktiske forløb Projektet forudsatte, at der i perioden er aktivitet med 24 unge i hver 20 uger med en aktivitet på 19 timer ugentligt. Disse krav er opfyldt - dog har projektet haft 46 unge/deltagere i projektet, grundet det store behov (mange unge i målgruppen) samt det faktum at projektet kunne rumme det. Dette har betydet øget grundlag for erfaringer. Antal deltagere og effekt. Der har i alt deltaget 46 unge (uddannelseshjælpsmodtagere) fordelt på 34 uddannelsesparate og 12 aktivitetsparate. Fordeling mellem de tre kommuner fremgår af nedenstående af skema. Mariagerfjord Rebild Total antal unge 16 (11 uddannelsesparate 16 5 aktivitetsparate) 12 ( 9 uddannelsesparate 3 aktivitetsparate) 12 Afsluttede Vesthimmerland Hovedtotal 18 (14 uddannelsesparate 4 aktivitetsparate) 46 (34 uddannelsesparate 12 aktivitetsparate) Deltagerne er afsluttet til følgende: Afsluttet til Antal % Påbegyndt uddannelse 8 17,4 Ordinær beskæftigelse 2 4,4 Overgår/overgået til uddannelsesrevalidering 5 10,9 Skal forelægges rehab.team 1 2,2 klar plan for det videre forløb 9 19 Flyttet 2 4,4 Praktik med uddannelsessigte 7 15,2 Snusepraktik 1 2,2 TAMU/Produktionsskole/An det 2 4,4 4

5 Ikke mødestabil/udeblevet 8 17,4 Afmeldt jobcenter 1 2,2 I alt % Ovenstående viser, at 10 unge svarende til knap 22 % af deltagerne er kommet i uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Det er dog vigtigt at hæfte sig ved at udover de knap 22 % som er påbegyndt uddannelse eller arbejde så er 7 unge i praktik med uddannelsessigte, yderligere 9 unge har en konkret uddannelsesplan, som skal til at omsættes og 2 er starter på anden form for uddannelse (fx TAMU) i alt 8 unge svarende til 39 %. Evalueringen omfatter ikke status efter 3 måneder da evalueringerne er udarbejdet umiddelbart efter projektperiodens ophør, I relation til de opstillede effektmål på 75 % der går i uddannelse er dette ikke indfriet, hvilket blandt andet skyldes, at deltagerne/ de unge har flere udfordringer/barrierer (jf. målgruppeanalysen) ift. tidligere projekter, at målgruppen er udvidet til også at omfatte aktivitetsparate unge samt at projektperioden/forløbet er kortere.. Indhold og metoder (erfaringer) Indhold og metoder har været forskellig de tre baser (projekter) imellem og der henvises derfor til delevalueringerne. Fælles metode har været brug af progressionsmålinger samt individuelle, håndholdte forløb Håndholdt indsats, koordinator og mentor samme person, individuel vejledning og gruppevejledning er brugt forskelligt af de 3 kommuner. Individuel vejledning opleves mere forpligtende og nærværende Skånehensyn har været i forhold til angst og fobi. Der kommer tit fokus på problemstillinger og udfordringer i gruppen og ikke fokus på udvikling. Temaer omkring kost, økonomi og orientering om uddannelser kan godt fungere i grupper. Vesthimmerlands Kommune har haft gruppevejledning i forhold til undervisningen, suppleret af individuelle samtaler. Løbende optag kan være en forudsætning for at få holdet op at køre. Man skal bare gøre sig klart at det har konsekvenser for gruppevejledningen og undervisningen. Det har ingen indflydelse på de individuelle samtaler. Det positive er nye relationer løbende. Oplever at progressionsmålingerne fungere rigtig godt. Dog har der været nogle udfordringer i en kommune hvor data skulle bearbejdes manuelt. Godt samtaleværktøj. Mestringsstrategier, OCN og mindfullness, håndholdt og individuel indsats, myndighed og 5

6 mentor i samme person (ungekoordinator). Brug af efterværn (hvordan, hvem m.m.) Ungekoordinator har været mentor i overgangen fra projekt til uddannelse/praktik Mentor: Mentorrollen har været en del af det af ungekoordinatorernes opgaver. Erfaringen er, at når kompleksiteten er stor i den enkelte sag er det er fordel at det er en og samme person der varetager myndighed og mentorrollen. Tydelig rolledefinition overfor den enkelte. Koordinering med bostøtte en nødvendighed. Vigtigt med sanktionering og lighed for loven i den henseende. Ad hensyn til resten af holdet er det vigtigt med konsekvens. Rammer skal være tydelige i forhold til rettigheder og pligter. Der har været en frivillig mentor på i forhold til økonomi og håndtering af privatøkonomi. Mentoropgaven flyder sammen med koordinatorrollen, så det er svært at sætte tid på. Der har været ugentlig kontakt. For de unge der har været i praktik har dele af mentorrollen ligget i virksomheden for praktikdelen. Koordinators mentorarbejde er bevilget og registreret i EDB systemet for to af kommunerne. Brobygning Der har været lagt brobygning ind i forløbet i form at besøg og forskellige temaer, men det har hovedsageligt været til produktionsskoler og i mindre grad til ordinær uddannelse Organisering Der har været afholdt løbende møder i projektet mellem de 3 kommuner. Ikke ret meget samarbejde på tværs da de oplever at have forskellige indsatser. Styregruppe og projektgruppe er slået sammen. Der har været afholdt temadag i en af kommunerne med henblik på at styrke samarbejdet med anden forvaltning Udfordringer/læring og an befalinger En af barrierene er absolut at relationsarbejdet falder på gulvet ved skift at medarbejdere. Vigtigt med godt tværfagligt samarbejde i forhold til de forskellige centrale forvaltninger og skoleområdet, psykiatrien og lægerne. Individuelt fokus med planer der ligger tæt på individet, håndholdt indsats med tæt opfølgning, tæt samarbejde med relevante forvaltninger, skole, psyk. og læger. Typen af unge i projektet har svært ved at indgå i fælleskaber i Basen. Workshop tanken 6

7 giver mere mening da den unge tager et aktivt valg. Kompleksiteten er afgørende for koordineringen og det tværfaglige samarbejde. Herunder tilvalg og fravalg af gruppevejledning i forhold til psykisk lidelse/diagnose. Ungekoordinator der har alle roller omkring den unge. Jo større kompleksitet jo større behov. Grunden til det er at der vil være et større tværfagligt behov jo større kompleksitet. Når ungekoordinatoren tager sig af de fleste ting i den ugens liv er der færre relationskrævende mennesker at forholde sig til og den individuelle plan kan letter operationaliseres uden ventetid. Progressionsmålinger er et godt redskab og kan igangsættes for dem i målgruppen, hvor ungekoordinator finder det relevant. OCN er umiddelbart tilgængelig og er godt beskrevet i rapporten fra Rebild. Virksomhedspraktik som en del af det at være på arbejdsmarkedet og som et afklarende led i uddannelsesvalg med tæt opfølgning af mentor 7