Afrapportering for 1. halvår 2015

Afrapportering for 1. halvår 2015 Frederikshavn Kommune

Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning... 3 2. Gennemsnitlig kassebeholdning... 3 3. Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer)... 3 4. Afkast af depotet... 4 5. Udvikling i kommunens obligationsdepot... 5 6. Nordeas bemærkninger til 2015 samt forventninger... 5 7. Låneoptagelse og udvikling i låneporteføljen... 6 8. Status på anvendelse af finansielle redskaber... 9 9. Afslutning... 12

1. Indledning Kommunens finansielle strategi, som Økonomiudvalget havde til behandling og godkendte i april 2013, omhandler den finansielle styring af den likvide formue samt den langfristede gæld. Den finansielle strategi indeholder rammer for plejen af den likvide formue og den langfristede gæld. For den langfristede gælds vedkommende er der bl.a. fastsat regler for valutasammensætningen samt for hvordan lånene skal fordeles på fast og variabel rente. I forbindelse med Byrådet behandling af Låneoptagelse for 2015 i juni - Frederikshavn Kommune blev det besluttet, at andelen af den fast rente kunne udgøre op til 90 % af kommunens lån. For den likvide formues vedkommende er der indeholdt bestemmelser om indgåelse af porteføljemanagementaftaler (PM-aftaler)/Rådgivningsaftaler samt hvordan der må investeres i obligationer. I den finansielle strategi er der indeholdt et risikobarometer, som angiver fire valgmuligheder, nemlig ingen risiko, lav risiko, middel risiko og høj risiko. Kommunen har valgt, at den finansielle strategi placeres i kategorien lav risiko. Den finansielle strategi indeholder ligeledes et afsnit om afrapportering, som indebærer, at økonomiudvalget to gange årligt skal orienteres om bl.a. afkastet af formueplejen, samt have en redegørelse for udviklingen i kommunens låneportefølje. Frederikshavn Kommune har i 1. halvår af 2015 modtaget 2 afkastrapporter fra Nordea, der opgør kommunens formueplejedepot. Herudover har kommunen modtaget 2 kvartalsrapporter fra Nordea vedr. kommunens langfristede lånegæld. Med disse som udgangspunkt, er nærværende resultatopgørelse udarbejdet til forelæggelse for Økonomiudvalget. 2. Gennemsnitlig kassebeholdning jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec. 2014 23,9 24,1 31,9 40,6 41,2 43,9 47,3 49,9 53,2 54,1 54,5 56,4 2015 59,5 65,9 64,6 62,9 58,4 56,8 Efter at have nået sit hidtil laveste niveau på 29,5 mio. kr. ved udgangen af 2013, er den gennemsnitlige kassebeholdning øget gennem hele 2014, og udgør ultimo 2014 56,4 mio. kr. Ved budgetlægningen var det forventet at øge kassebeholdningen med 74,6 mio. kr. i 2015. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30.4.2015 er denne forventning ændret, så den nu er på 62,4 mio. kr. Budgettet for 2015 indeholdt ligeledes mulighed for at hjemtage lån til styrkelse af kassebeholdningen på 50 mio. kr. Dette lån blev hjemtaget primo 2015. Ved starten af 2015 havde Frederikshavn Kommune en gennemsnitlig kassebeholdning på 56,4 mio. kr. Det politiske mål for 2015 er en gennemsnitskassebeholdning på minimum 80 mio. kr. Det er forventningen, at den gennemsnitlige likviditet når dette niveau ved udgangen af 2015. 3. Placering af likviditet Frederikshavn Kommune har som konsekvens af den begrænsede indskydergaranti der er gældende i Danmark valgt, at undgå at have midler placeret i pengeinstitutter for et beløb på over 750.000 kr. (100.000 Side 3 af 10

Euro). På den baggrund har Frederikshavn Kommune valgt at indgå bankaftale med Nordea, hvor Frederikshavn Kommune i stedet får en kreditfacilitet til rådighed til finansiering af den løbende drift, og hvor denne kredit i nogen grad modsvares af en obligationsbeholdning. Med denne løsning har Frederikshavn Kommune reduceret modpartsrisikoen over for et pengeinstitut mest muligt. Siden begyndelsen af 2015 har Frederikshavn Kommune haft en obligationsbeholdning på ca. 175 mio. kr., hvor ca. 75 mio. kr. er vores normale overskudslikviditet, og ca. 100 mio. kr. er det køb der er foretaget, for at indeståendet i Nordea ikke overstiger 750.000 kr. Den aftale der er indgået med Nordea er så gunstig, at den udgift der er til kreditløsningen er af en sådan størrelse at den indtil nu er blevet opvejet af renteindtægten af de købte obligationer. Afkastet af investeringen følges løbende, og såfremt afkastet af investeringen ikke længere giver dækning for renteudgiften til trækket på driftskreditten hos Nordea, vil sagen blive fremlagt til politisk beslutning. 4. Afkast af depot Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Nordea valgt at placere 175 mio. kr. i obligationer. Af beløbet udgør 75 mio. kr. som overskudslikviditet, og 100 mio. kr. kommer fra den kredit som er stillet til rådighed for Frederikshavn Kommune, og som gør at der ikke forventes et indestående i Nordea ud over ca. 750.000 kr. Aftalen med Nordea indebærer, at Nordea rådgiver omkring valg af obligationer, men handel gennemføres kun iflg. aftale med Frederikshavn Kommune. Rådgivningen om køb af obligationer sker i overensstemmelse med den godkendte finansielle strategi. For at vurdere det afkast som skabes på grund af Nordea s rådgivning, sammenlignes dette med et benchmark for tilsvarende investeringer. Resultatet sammenholdes med et vægtet gennemsnit for danske obligationer med en varighed på 5 år og for danske obligationer med en varighed på 1 år. Vægtningen sker i forhold til obligationsbeholdningernes del af den samlede obligationsbeholdning. Nordea har fremsendt 2 kvartalsopgørelser for 2015. Nedenfor er gengivet oplysningerne fra 30.6 2015 samt den samlede rapport fra 31.12 2014. (+ er en indtægt) Afkast pr. 31.12.2014 Afkast pr. 30.06.2015 1. Realiseret gevinst / tab 2. Urealiseret gevinst / tab 374.164-182.117 91.444-382.010 3. Rente 2.677.613 756.527 4. Omkostninger -22.698 0 5. Depotværdi inkl. vedhængende renter 6. Vedhængende renter Depotværdi ekskl. vedhængende renter *) (5 minus 6) Total afkast efter gebyr (sum af 1 4) 171.571.350 153.967.072 421.127 282.732 171.150.223 153.684.340 3.120.524 192.400 Periodens resultat 1,74 % 0,12 % *)Kursværdien vil ikke umiddelbart kunne sammenlignes med skemaet i afsnit 5, da Nordea og Frederikshavn Kommune ikke opgør kursværdien af udtrukne obligationer ens. I ovenstående opgørelsen er udtrukne obligationer optaget til kurs 100 hos Nordea, og i Frederikshavn Kommunes regnskab opgjort på side 5 afsnit 5 - sker denne regulering først i 2. halvår 2015. At der er fald depotværdien skyldes, at ikke alle udtrækninger er geninvesteret på opgørelsestidspunktet, men står likvid på en bankkonto. 2015 har i 1. halvår givet et afkast på 0,12 %, og det vejede benchmark har opnået et afkast på -0,74 %. Afkastet er således 0,86 % bedre end benchmark. Side 4 af 10

Nordea havde forventet et afkast fra 0 1 % efter omkostninger, og afkastet for 1. halvår ligger således som forventet. Men man må også konstatere, at et beskedent afkast på 0,12 % faktisk er 0,86 % bedre end det man generelt kunne have opnået i markedet med samme varighed. Afkastet af investeringen på 100 mio. kr. som er foretaget for at reducere modpartsrisikoen hos Nordea, og som er finansieret via træk på kreditten i Nordea, har isoleret set givet et afkast på 0,12 % i første halvår 2015. Nedenfor vises udviklingen i afkast i 2014 og 2015. 2014 2015 Depot Benchmark * Depot Benchmark * 1. halvår 1,72 1,51 0,12-0,74 2. halvår -0,04-0,04 Hele året 1,74 0,65 0,12-0,74 * Det Benchmark som afkastet sammenlignes med, er et vejet gennemsnit af 2 Benchmark hvor der er en varighed på 1 henholdsvis 5 år. Når fordelingen i beholdningens varighed ændres, vil det sammenlignende Benchmark også ændres. 2. halvårs fordeling af varighed, vil også være den vægtning der ligger til grund for årets samlede afkast. 5. Udviklingen i kommunens obligationsdepot Beholdningen i kommunens formuedepot, havde ved årets begyndelse en kursværdi på 171,3 mio. kr. Med udgangspunkt i Frederikshavn Kommunes finansielle strategi (ønsket om at minimere modpartsrisikoen hos pengeinstitutterne), er der gennem køb/salg/udtrækning sket en reduktion af denne beholdning, så den pr. 30.06.2015 har en kursværdi på 158,3 mio. kr. ekskl. tilgodehavende renter. Udviklingen i formuedepotet fremgår af nedenstående skema: Nominel beholdning pr. 31.12.2014 Kursværdi pr. 31.12.2014 Nominel beholdning pr. 30.06.2015 Kursværdi pr. 30.06.2015 4% Nordea 2044 24.819.572 25.737.896 12.588.501 12.920.649 0,91 Realkredit Danmark 2021 43.910.850 45.214.563 43.789.236 45.012.324 0,76% Nykredit 2018 73.863.167 74.722.935 73.800.077 74.720.281 0,76% Nykredit 2018 25.400.977 25.662.353 25.375.816 25.687.126 167.994.566 171.337.747 155.553.630 158.340.379 Gennem 1. halvår 2015 har vi oplevet både kursstigninger og kurstab på vores beholdning, men ved udgangen af halvåret, har kurstabene dog været størst. Ved udgangen af 1. halvår 2015 er resultatet et urealiseret kurstab på 382.009,62 kr. Beløbet dækker over det kurstab, som ville blive realiseret, såfremt man besluttede at afhænde hele beholdningen af obligationer den 30.06.2015. Beløbet er det eneste af afkastsbeløbene (kursregulering, rente og omkostninger) som ikke er konteret direkte på Frederikshavn Kommunes driftsregnskab, men kun vist som regulering på obligationsværdien via status. 6. Nordea s bemærkninger til 2015 samt forventninger 1. halvår i 2015 blev en periode med pæne rentestigning på rentemarkedet, og den beholdningssammensætning der var valgt i Frederikshavn Kommune passede meget godt på dette scenarie. Efter første halvår blev der realiseret et afkast på 0,12 %, og vi forventer at ende på et samlet afkast for 2015 på 0-1 % Risikoen på obligationsbeholdningen blev reduceret en del i andet halvår af 2014, hvilket medvirkede til at det begrænsede afkast er acceptabelt, når man sammenligner med afkastet på benchmark. Side 5 af 10

Afkastet blev 0,12 % for første halvår 2015, og afkastet for benchmark blev -0,74 %. Resultatet er således 0,86 % over afkastet på benchmark. Den samlede varighed af obligationsbeholdningen er i pr. 30.06.2015 på 0,63. Vi forventer, at vi vil se svage rentestigninger og lavere udtrækninger på 4 % obligationerne i andet halvår af 2015. Der ligger dermed en mulighed for igen at øge risikoen på beholdningen (dvs. investere i obligationer med en højere rente og længere løbetid), og udnytte de investeringsrammer der er til rådighed i Frederikshavn Kommune, således at obligationsbeholdningens varighed står i et bedre forhold til varigheden på Frederikshavn Kommunes lån. Frederikshavn Kommune kan derfor overveje, at reducere beholdningen af variabelt forrentede obligationer og øge beholdningen i f.eks. 4 % obligationer med længere løbetid. Såfremt renten stiger markant, vil konsekvensen af denne omlægning være, at vi vil få en del kurstab på 4 % obligationerne. Dette kurstab vil blive opvejet af, at markedsværdierne på vores fastforrentede lån vil blive reduceret tilsvarende. Definition af begrebet varighed: Varighed som begreb blev oprindeligt udviklet for at have et bedre udtryk for en obligations reelle løbetid. Restløbetiden er nemlig et upræcist mål, da det hverken tager hensyn til størrelsen eller placeringen af en obligations betalinger (renter og udtræk) frem til udløb. Ligesom restløbetiden aftager varigheden dag for dag (eller: med tiden), men varigheden er altid enten kortere end eller lig med restløbetiden. Varigheden kan udtrykkes på to måder: som et risikomål udtrykt i procent eller som en gennemsnitlig restløbetid udtrykt i tidsenheder (f.eks. år). I en kapitalforvaltningsaftale bruges varigheden som et risikomål, dvs. den procentvise ændring i en obligations pris eller obligationsporteføljens værdi ved en ændring i renten på 1 procentpoint. En høj varighed er altså udtryk for en høj risiko - og en lav varighed det modsatte. Udtrykt som en gennemsnitlig restløbetid kan varigheden anvendes til at fastlåse afkastet på en obligation eller en obligationsportefølje. En renteændring udløser nemlig to modsatrettede effekter, som over en periode vil opveje hinanden. Stiger renten f.eks., falder obligationskurserne, men samtidig kan obligationernes løbende afkast geninvesteres til en højere rente. Varigheden er perioden, hvor disse to modsatrettede effekter netop ophæver hinanden, dvs. den periode, der skal gå, før genplaceringer til en højere rente opvejer (immuniserer) det oprindelige kurstab. 7. Låneoptagelse og udviklingen i låneporteføljen Overblik over låneporteføljen: Samlet nominel gæld på 1.237.435.245 kr. Gennemsnitlig rente på 1,54 % Varighed 6,12 år Den samlede gæld er i danske kroner Kommunen forøgede i 1. halvår af 2015 sin samlede lånegæld med 16,6 mio. kr., således at den ved udgangen af 1. halvår af 2015 udgjorde 1.237,4 mio. kr. (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver). Ændringen af lånegælden består af en reduktion af lånegælden fra afdrag med 33,4 mio. kr. og en forøgelse vedr. optagelse af likviditetslån i starten af året på i alt 50,0 mio. kr., dette er specificeret nedenfor. Kommunens lånegæld pr. 1.1.2015-1.220.872.208 kr. Afdrag på lån: Selvejende institutioner m/overenskomst 47.398 Realkredit 37.493 Kommunekredit - afdrag 31.831.839 Gæld vedr. ældreboliger 1.520.233 Afdrag på lån i alt 33.436.963 33.436.963 kr. Side 6 af 10

Låneoptagelse: Likviditetslån -50.000.000 Øvrig låneoptagelse (61,2 mio. kr. optaget pr. 1/7-15) 0 Låneoptagelse i alt -50.000.000-50.000.000 kr. Indeksregulering på status pr. 30.06.2015 Kommunens lånegæld pr. 30.06.2015 0 kr. -1.237.435.245 kr. Fordeling af lånegælden på fast og variabel rente Iflg. Frederikshavn Kommunes finansielle strategi, skal minimum 30 % af låneporteføljen være indgået med aftale om fast rente. Denne del af strategien har Frederikshavn Kommune opfyldt gennem indgåelser af aftaler med finansielle instrumenter (SWAPS). Disse aftaler er omtalt andet steds i denne rapport. I den finansielle strategi er der indeholdt rammer for fordeling af gælden på lån med henholdsvis fast og variabel rente. Rammerne er fastsat således: Låneportefølje Fast rente Variabel rente Finansiel strategi Minimum Maksimum Minimum Maksimum Låneportefølje pr. 30.06.2015 30 % 90 % 10 % 70 % 896,5 mio. kr. 186,2 mio. kr. 82,8 % 17,2 % Note: I forhold til beløbene i skemaet øverst på siden, er ovenstående skema ekskl. lån til ældreboliger og lån til selvejende institutioner (der ikke er omfattet af den finansielle strategi). Fordelingen af lån i fast og variabel rente er således i fuld overensstemmelse med de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi og efterfølgende beslutning i byrådet. Rentefølsomhed: Ved en stigning i markedsrenten på 1,00 % vil der være følgende ændringer i renteomkostningerne: 2015 0,5 mio. kr. 2016 1,8 mio. kr. 2017 1,9 mio. kr. 2018 1,9 mio. kr. 2019 1,8 mio. kr. Siden slutningen af april er de danske markedsrenter steget med rekordfart. Størst har bevægelsen været i de lange renter, hvor den 10-årige statsrente er blevet mere end firedoblet. I vid udstrækning har denne bevægelse været et spejlbillede af udviklingen i Tyskland om end der hen over perioden også har været en mindre udvidelse i renteforskellen mellem landene. Forklaringen på den pludselige og kraftige rentestigning er ikke entydig, men kan blandt andet forklares med lav omsætning i markederne, spekulationer om, at ECB stopper sit opkøbsprogram før tid, bedre vækstudsigter i Europa samt en naturlig modreaktion oven på de kraftige rentefald i årets start. Det er Nordeas vurdering, at de sidste måneders rentestigninger er sket for hurtigt og de venter derfor, at de lange renter hen over sommeren vil falde tilbage. Konkret venter de, at den 10-årige swaprente, som pr. 30. juni 2015 er på 1,4825 %, vil trække tilbage mod 1,0 % inden de igen vil trække moderat højere hen over 2016. Side 7 af 10

Lånegæld i Frederikshavn Kommune Beløb i 1.000 kr. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Pr. 30.06.2015 Lånegæld, primo.. -900.710-871.532-878.727-892.093-949.627-939.712-1.137.553-1.122.311-1.220.872 Afdrag på lån (inkl. indeksregulering på status).. 75.178 76.436 66.083 80.167 79.914 81.359 62.492 515.254 33.437 Låneoptagelse -46.000-83.631-79.450-137.700-70.000-279.200-47.250-613.815-50.000 Lånegæld, ultimo -871.532-878.727-892.093-949.627-939.712-1.137.553-1.122.311-1.220.872-1.237.435 Finansielt leasede aktiver -67.517-86.615-85.169-85.412-55.056-62.802-65.549-63.619-63.619 Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver.. -939.049-965.342-977.262-1.035.039-994.769-1.200.355-1.187.860-1.284.491-1.301.054 Tilgodehavende/Gæld hos forsyningen Tilgodehavende, Kloakforsyningen 202.621 186.855 169.469 118.920 107.338 43.279 20.626 0 0 Tilgodehavender, Varmeforsyningen 106.004 87.892 0 0 0 0 0 0 0 Gæld til Renovationen -9.909-10.015-8.884-9.232-9.380-5.876-3.676-2.277-2.277 Tilgodehavende/Gæld hos forsyningen 298.716 264.732 160.585 109.689 97.958 37.403 16.950-2.277-2.277 Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver og tilgodehavende/gæld ved Forsyningen....... -640.333-700.611-816.677-925.350-896.811-1.162.952-1.170.910-1.286.768-1.303.331 Antal borgere 01-01-2008 01-01-2009 01-01-2010 01-01-2011 01-01-2012 01-01-2013 01-01-2014 01-01-2015 30-06-2015 Frederikshavn Kommune. 62.751 62.525 62.007 61.576 61.164 60.775 60.463 60.344 60.355 Lånegæld i kr. pr. borger i Fr.havn.. -10.204-11.205-13.171-15.028-14.662-19.135-19.366-21.324-21.594 Sammenligning med region Nordjylland og hele landet Lånegæld i kr. pr. borger (excl. tilgodehavende hos Forsyningen) 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014* Pr. 30.06.2015* Frederikshavn Kommune 14.965 15.439 15.760 16.809 16.352 19.751 19.648 21.275 Region Nordjylland 11.367 11.803 11.928 12.839 12.824 14.094 14.939 15.350 Hele landet 13.530 13.737 14.094 14.805 14.593 14.988 15.240 15.212 Kildeangivelse ved sammenligning med Region Nordjylland og hele landet: Kommunale Nøgletal fra Social- og Indenrigsministeriet. *) Lånegæld pr. borger for 2015 kendes først når indberetningerne for regnskab 2015 er foretaget. 8. Status på anvendelse af finansielle redskaber Som nævnt i forrige afsnit, giver Frederikshavn Kommunes finansielle strategi mulighed for låneomlægning inden for visse rammer. I første halvdel af 2015 er der indgået aftale om 2 nye swaps, på baggrund af beslutning i økonomiudvalget om yderligere afdækning i fast rente. Der blev optaget en swap på 45,0 mio. kr. med en løbetid på 2 år og en swap på 152,4 mio. kr. med en løbetid på 5 år. Efter halvårets udløb er der optaget yderligere et lån på 61,2 mio. kr. der er fuldt afdækket med en swap. Den finansielle strategi indeholder, udover muligheden for låneomlægning, muligheden for at bruge finansielle styringsinstrumenter. Side 8 af 10

Af de finansielle styringsinstrumenter anvender Frederikshavn Kommune renteswap til omlægning af renten. Renteswap er en aftale, om på bestemte tidspunkter, at betale/modtage fast rente og modtage/betale variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til, at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver således mulighed for, at ændre Frederikshavn Kommunes risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis Frederikshavn Kommune ønsker at omlægge et lån med variabel rente til et nyt lån med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap, uden at ændre det underliggende lån, opnås den samme effekt, men uden de store omkostninger. Sådanne omlægninger af renteswaps må kun ske med Økonomiudvalget forudgående godkendelse. Pr. den 30.06.2015 har kommunen således 10 renteswaps. Restgælden for disse 10 renteswaps er på i alt 896,5 mio. kr. Dette beløb er således med til at afdække variabelt forrentede lån med fast rente. De 6 renteswaps har kommunen indgået med Nordea samt 4 der er indgået med KommuneKredit. Markedsværdien af de 10 renteswaps er opgjort til -57,8 mio. kr. pr. 30.06.2015. Tabet er dog kun aktuelt, hvis alle renteswaps realiseres. Værdien af renteswaps udvikler sig løbende i forhold til renteudviklingen, dvs. de forventede rentesatser på bestemte, fremtidige datoer. Set i forhold til den negative markedsværdi ultimo 2014, har der været en reduktion af den negative værdi med 26,1 mio. kr. Set over 1. halvår af 2015, har der været en stigende renteudvikling, hvorved vi ser at de negative markedsværdier på kommunens swaps er faldet. Med disse 10 swaps er 82,8 % af kommunens låneportefølje dækket af med fast rente. Der er således afdækket med en andel i fast rente, der er indenfor den ramme på 90 % som Byrådet fastsatte i juni 2015, hvor lånet på 61,2 mio. kr. blev besluttet optaget. Når afdækningen af dette lån medtages, når man op på en fast afdækning på 83,7 %. Nordeas sammenfatning og anbefaling: Frederikshavn Kommune har en høj andel af fast finansiering og en høj varighed. Hermed er kommunen godt positioneret til et stigende renteniveau og har en høj budgetsikkerhed. Nordea har dermed ikke afgivet nogen anbefaling til ændring af sammensætningen mellem fast og variabel forrentning. 9. Afslutning Afkastet af Frederikshavn Kommunes obligationsbeholdning har været 0,12 %, hvilket er højere end det benchmark der sammenlignes med, og som var på -0,74 %. Når det er lykkedes at opnå et afkast på 0,86% over afkastet fra benchmark så skyldes det, at Frederikshavn Kommune valgte at reducere risikoen i obligationsbeholdningen i 2. halvår 2014. Det betød samtidig at varigheden på obligationsbeholdningen ligeledes blev reduceret. En del af obligationsbeholdningen (100 mio. kr.) er opstået i forbindelse med reduktionen af modpartsrisikoen i forhold til Nordea og en anden del er anbragt overskudslikviditet. Overskudslikviditeten udgør 75 mio. kr. og er placeret med en løbetid på 0,63 år. Side 9 af 10

Frederikshavn Kommune har en samlet gæld på lån på 1.082,7 mio. kr. (ekskl. lån til ældreboliger, som ikke er omfattet af reglerne i Finansiel Strategi) hvoraf 896,5 mio. kr. er optaget med fast rente. Det svarer til 82,8 % af den samlede lånerestgæld. Den maksimale del af låneportefølgen der må etableres med fast rente er 90 % iflg. den finansielle strategi. Den gennemsnitlige rente for hele låneporteføljen er 1,54 % og lånene har en varighed på 6,12 år. Et af elementerne i den finansielle strategi er at man skal se aktiver og passiver under eet. Hvis man har samme strategi omkring placering af langfristede aktiver og optagelse af lån, så vil man på den måde være i stand til at eliminere store og utilsigtede udsving i enten den ene eller anden type. Frederikshavn Kommune har det sigte, at varigheden på aktiver og passiver skal være på samme niveau. Et udsving i renten forventes i den situation at udligne effekten på obligationer og lån, så udsvingene neutraliseres. Frederikshavn Kommune har i samråd med Nordea valgt at reducere beholdningen af 4 % obligationer, og i stedet købt variabelt forrentede obligationer. Denne omlægning har medført en væsentlig lavere varighed på obligationerne end den varighed der er på låneporteføljen, og som i 1. halvår er øget bl.a. som følge af andelen af lån med fast rente er øget. Beslutningen om omlægningen er truffet for at imødegå risikoen for store udtræk i beholdningerne, med kurstab til følge. Frederikshavn Kommunes strategi vedr. løbetider på aktiver og passiver er, at de skal passe over for hinanden. På grund af risikoen for udtrækninger af obligationer, er den nuværende varighed på obligationsbeholdningen på 0,63 år og varigheden på lånene er 6,12 år. Men målet er fortsat gennem fremtidige positioner, at varigheden på aktiver og passiver passer sammen. I Frederikshavn Kommune er der dog den udfordring, at vi har passiver for 1.237.000.000 kr. og aktiver for 75.000.000. Vores renterisiko vil derfor fortsat være størst vedr. de optagne lån, da de kun af afdækket med ca. 6,1 % gennem obligationerne. En renteændring vil derfor have større virkning på den langfristede gæld end det har på obligationsbeholdningens værdi. I første halvår af 2015 er der indgået yderligere 2 swaps på baggrund af beslutning i Økonomiudvalget om, at øge andelen af lån med fast rente. Ligeledes er et lån som optages i 2. halvår af 2015 afdækket med 1 swap som betyder forøgelse af lån med fast rente. Da Frederikshavn Kommune i sin tid indførte ønsket om modpartsrisiko skete det på baggrund af at flere pengeinstitutter ikke længere kunne opfylde kapitalkravet fra Finanstilsynet, og blev overtaget af Finansiel Stabilitet eller andre pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan indskydere kun gøre krav på dækning af et beløb på op til ca. 750.000 kr. resten af et indestående er et simpelt krav mod pengeinstituttet. Der er nu sket en oprydning i pengeinstitutternes lånebeholdning, og Finanstilsynet vurderes at føre et mere aktivt tilsyn med disse nu. Man kan derfor overveje, om man skal lempe kravene til en modpartsrisiko, idet det vurderes vanskeligt i fremtiden, at kunne generere et afkast af de obligationer der er købt for et reducere indeståendet i pengeinstituttet, som står mål med den renteudgift der er på den driftskredit der er stillet til rådighed for obligationskøbet. Det er dog lykkedes for 1. halvår 2015, og Økonomiafdelingen anbefaler derfor, at obligationsbeholdningen fastholdes som middel til at reducere modpartsrisikoen. Økonomiafdelingen følger afkastet månedligt, og såfremt det kommer under det niveau, som vi betaler for kreditfaciliteten hos Nordea, vil spørgsmålet om fremtidige tiltag til reduktion af modpartsrisikoen blive lagt frem til politisk beslutning Økonomiafdelingen anbefaler, at der ikke foretages yderligere afdækning af den langfristede gæld og dermed ikke går ud over den afsatte maksimumsgrænse for fast rente. Side 10 af 10