Indhold Resume Forslag til diskussion og beslutningsoplæg til Sammenlægningsudvalget Konkret problemstilling: Serviceydelser

Relaterede dokumenter
Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene. 6.

Forslag til ændret biblioteksstruktur for Viborg Bibliotekerne

Driftsforslag til budget Reduktion NR: R

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Bibliotekspolitik

På den baggrund foreligger her tre forslag til fortsat biblioteksbetjening af landdistrikterne.

Aftalestyring. Norddjurs Biblioteker

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

Budget ,9 0,8 0,8 0,8 0,8 0,7 0,8

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Notat vedr. en ny fremtidssikret biblioteksmodel

Det moderne bibliotek. Bibliotekschefsforeningens årsmøde 2014 Stephan Kleinschmidt Formand for Kulturel og Regional Udvikling

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Bibliotekspolitik for Randers Kommune

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

BY, LAND OG KULTUR KVALITETSAFTALE

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Nøgletalsanalyse af Biblioteksvæsen

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Aarhus Kommune. Den 13. juni 2012

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Handlingsplan for

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Strategiske fokusområder

Politik for Nærdemokrati

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april // Randi Lehmann Møller

Besvarelse på spørgsmål vedr. forslag om ét fælles biblioteksvæsen Styreforms- og strukturudvalget. Kopi til. Den 21. januar 2013.

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne <

Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Udvalget for kultur Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Bilag 1: Udlodning fra Landdistriktspuljens særlige pulje om tilgængelighed.

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Evaluering af kontrakt for Biblioteket,

Handlingsplan for

Dialogbaseret aftale mellem. Viborg Bibliotekerne og KSE

BIBLIOTEKSUDVIKLING I RANDERS

biblioteker, som ventes etableret i 2013 samt med effektivisering og forbedringer i forhold til informationsformidling både centralt og decentralt.

Service i Vordingborg Bibliotekerne

Ballerup Bibliotekerne er en kommunal institution, hvor udlån af alle materialer er gratis.

KOU åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT

Bibliotekspolitik for Vejle Bibliotekerne. Ni udsagn

Budget 2019 drift Kultur- og Fritidsudvalget

Referat fra mødet i Kultur og fritidsudvalget den 28. februar 2006 i Farsø: Dagsorden:

At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

Styrk borgerne er en samlet plan for udviklingen af biblioteker og borgerservice, der kan give københavnerne:

Flextrafik i Nordjylland

Københavns Biblioteker STRATEGI

Balanceplan for Service Område 16, Børn og Forebyggelse

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Bibliotekspolitik Juni Juni 2009

Center for Borgerservice Bibliotekerne og Borgertorvet

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Fremtidens biblioteksstrategi. Jonna Holmgaard Larsen chefkonsulent

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Struktur i Viborg Bibliotekerne. Baggrund

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Resultatberetning 2014

Politik for Borgerservice og Biblioteker Kort version

Børnehusene i Skørping (Børnehuset 100 meter skoven, Børnehuset Skovtrolden, Børnehuset Skovbjørnen)

Fagenhedsaftale. Dialog- og aftalestyring. Kultur og Fritidsområdet. Dialog og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet - Fagenhedsaftale

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Kulturudvalget KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Randers Bibliotek AFTALE NOVEMBER 2014

Reduktionskatalog for Hjørring Bibliotekerne

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Kort resume af forslaget om etablering af en central ejendomsdriftsenhed under Københavns Ejendomme (KEjd)

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Nye organisations og institutionsmodeller

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Dialogmøde mellem Kultur- og Lokalsamfundsudvalget og Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

strategi for nærdemokrati

Beretning for CB-regnskab 2002

Området dækker drift af Odense Centralbiblioteks afdelinger og aktiviteter samt udgifter og indtægter i forbindelse hermed:

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

IT og digitalisering i folkeskolen

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Høringssvar til Biblioteksplanen

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (KFIU) Selvejende institutioner 4 % reduktion (50)... 3

Bibliotek og Arkiv Lukning af afdelinger Osted og Gevninge

Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering

Forslag til ny biblioteksstruktur i Viborg Kommune

Transkript:

1

Indhold Resume 3 Indledning 3 Status 4 Budget 2006 for Ny Randers Kommunes biblioteksvæsen 5 Biblioteksstruktur 5 Filial- og bogbusbeskrivelse 6 Nationale biblioteksfaglige udviklingstendenser 7 Forslag til diskussion og beslutningsoplæg til Sammenlægningsudvalget 7 Vision for Randers Bibliotek 7 Struktur 8 Forslag til modeller 8 Model 1 8 Model 2 9 Model 3 10 Generelle kommentarer til strukturmodellerne 10 Konkret problemstilling: Serviceydelser 11 Konkret problemstilling: IT-infrastruktur 11 Arbejdsgruppen anbefaler at 11 Arbejdsgruppen på biblioteksområdet består af 12 Forslag til tids- og handleplan for biblioteksområdet 12 Håndtering af medarbejdere 13 Kort: bogbusholdepladser i Randers Kommune1. januar 2006 14 Kort: strukturforslag 15 2

Resume I den nuværende biblioteksstruktur i Ny Randers Kommune har placeringen af filialerne et historisk udspring. De er placeret i de gamle kommuner: Kristrup, Vorup og Dronningborg samt i Langå og Mariager (Havndal). Bogbussernes meget decentrale netværk blev etableret i 1970 erne, hvor primært børnepasnings- og pendlingsmønsteret var anderledes. Fordelingen af holdepladser i de enkelte områder er placeret efter forbundsoverenskomsten, hvor hver kommune var forpligtet til at aftage en procentuel del af holdetiden. I dette oplæg til en ny struktur er det bærende princip, at alle borgere så vidt muligt oplever at få samme tilbud, dvs. et helhedssyn på den biblioteksbetjening, der tilbydes i Ny Randers Kommune. Der præsenteres tre mulige modeller for en ny struktur, der bygger på ét hovedbibliotek, centerbiblioteker i forbindelse med indkøbscentre, bogbusser og evt. et lokalbibliotek i Langå. For alle modeller er det vurderingen, at driften kan opretholdes indenfor kommunernes nuværende driftsbudgetter. Modellerne læner sig alle op ad den nye nationale strategi på biblioteksområdet. Arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende struktur opretholdes i 2007 med enkelte ændringer (nedlæggelse af Havndal Bibliotek, der erstattes af en bogbus, lukning af Vorup Bibliotek, der i budget 2004 er besluttet solgt i 2006), og at der justeres på bogbussernes køreplan. I februar 2007 behandler Kulturelt Udvalg et konkret forslag til en ny biblioteksstruktur på baggrund af model 1 i denne analyse. En model, der bygger på ét hovedbibliotek, et centerbibliotek i nord og et centerbibliotek i syd, et lokalbibliotek i Langå og 2 bogbusser, der dækker anslået 30 holdepladser i alt. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der vil kunne ske en harmonisering af servicetilbud inden for kommunernes driftsbudget, dog vil nogle borgere opleve en serviceforringelse og andre en serviceforbedring. Indledning Analysen tager udgangspunkt i de overordnede rammer og målsætninger, der ligger i opgave- og strukturreformens intentioner, bibliotekslovgivningen og Biblioteksstyrelsens nye nationale strategi på biblioteksområdet. Arbejdsgruppen har været særlig opmærksom på, at målet med strukturreformen fra regeringens side har været bæredygtighed, at opnå rationaler og at skabe mere kvalitet i opgaveløsningen for pengene i den offentlige sektor, bl.a. gennem effektivisering og stigende udnyttelse af digitaliseringen. Ifølge Biblioteksloven skal kommunerne stille både boglige og ikke-boglige materialer samt Internet til rådighed på bibliotekerne, der også skal arbejde for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. I Biblioteksstyrelsens strategi beskrives biblioteket som en institution, der kan og skal understøtte regeringsgrundlagets satsning på viden og innovation. Modellerne, der opstilles, er alle funderet i disse nationale politikker. Arbejdsgruppens udgangspunkt er, at kommunesammenlægningen betyder nye muligheder for en effektiv drift. Dette kan udnyttes til at skabe netop den anbefalede ekstra kvalitet for pengene, herunder en sikring af den nødvendige faglige udvikling. Det er arbejdsgruppens konklusion, at strukturforandringer er nødvendige både for at sikre kvalitetsløftet og for at skabe en homogen biblioteksbetjening i Ny Randers Kommune. 3

Proces for analysen For at skabe det bedste grundlag for forslagene til nye strukturmodeller har arbejdsgruppen fået hjælp fra konsulentfirmaet Human House. Arbejdsgruppen har udarbejdet en interessentanalyse, SWOT-analyse og inddraget fokusgrupper med personer fra samtlige sammenlægningskommuner. Alle biblioteksansatte i sammenlægningskommunerne har været inddraget i hele forløbet. Status Randersegnens Biblioteker er et biblioteksforbund, der består af Nørhald, Purhus, Randers, Rougsø og Sønderhald kommuner. Forbundet blev etableret efter sidste kommunalreform, og fra forbundets start til 1991 var Langå Kommune og Mariager Kommune en del af biblioteksforbundet. Betjeningen af Nørhald, Purhus og Sønderhald kommuner foregår udelukkende med bogbus. Forbundet styres af en overenskomst og en forbundsstyrelse. Biblioteksforbundet Randersegnens Biblioteker har fungeret godt. Den decentrale struktur sikrer, at lokalområderne bliver betjent. Tilbuddet af materialer i bogbusserne er i dag det samme som på filialer og på hovedbiblioteket. Biblioteksforbundet Randersegnens Biblioteker er opløst pr 31.12.2006 og en fordeling af aktiver og personale er aftalt mellem Rougsø, Sønderhald, Nørhald, Purhus og Randers Kommuner. Alle lokalområder har et bibliotekstilbud, enten med lokale biblioteker som i Langå, Havndal og Randers by eller med bogbus i de mindre bysamfund i de nuværende Nørhald, Purhus, Sønderhald og Langå kommuner. For Randers Kommune er der bogbusholdepladser både i byen og i landområderne. Nøgletallene for området viser store forskelle i nettodriftsudgifter og dermed også forskelle i serviceniveau. Randers Kommune har de højeste udgifter. Dette skyldes hovedsageligt, at Randers Kommune har en meget decentral struktur med 4 faste biblioteker og en række bogbusholdepladser, viser en budgetanalyse fra 2004. 4

Budget 2006 for Ny Randers Kommunes Biblioteksvæsen Kommune Udgift pr. indb. (netto) Randers 62.336 indbyggere 551 Nørhald 8.627 indbyggere 296 Purhus 8.547 indbyggere 302 Sønderhald 53% 8.503 indbyggere 53% = 4.507 indb. 291 Langå 75% 8.396 indbyggere 75% = 6.297 indb. 309 Mariager 20% 8.300 indbyggere 20% = 1.660 indb. 380 I alt Ny Randers Bibliotek 93.118 indbyggere 472 Biblioteksstruktur Kommune (Ny) Areal Indbyggerantal Betjeningssteder Herning 1323 km2 82.935 32 6 biblioteker og 26 holdepladser (3 bogbusser) Kolding 660 km2 86.468 4 4 biblioteker Vejle 1066 km2 102.446 27 15 biblioteker og 12 holdepladser (1 bogbus) Randers 800 km2 93.118 85 7 biblioteker og 78 holdepladser (4 bogbusser) Der er taget udgangspunkt i nye kommuner med den nuværende struktur. 5

Filial- og bogbusbeskrivelse Den nuværende struktur i Ny Randers er kendetegnet ved en historisk betinget placering af lokalbibliotekerne i de gamle sogne og kommuner. Bogbusserne er etableret på et tidspunkt (1970), hvor bosætnings-, pendlings - og børnepasnings mønsteret var væsentligt anderledes end i dag. Timerne fordelt på de enkelte bogbusholdepladser er pt. fastsat ud fra en fordelingsnøgle udarbejdet af Biblioteksforbundet og derfor ikke fastsat efter brugernes behov. Lokalbiblioteker Indbyggere Areal Åbningstid pr. Udlån 2005 uge Dronningborg 4004 (Dronningborg) Bibliotek. 195 + mødelokaler 18 t. 36.497 Kristrup 8226 (Kristrup og Bibliotek 412 23 t. 58051 Romalt) Vorup 6677 (Vorup) Bibliotek 280 + mødelokaler 23 t. 51.665 NBC Lokalbibliotek for børn op til 18 år Bibliotek 400 35 t. 24.717 (inkl. Udlån i skolebiblioteket) Langå 3660 (Langå) Bibliotek 588 26,5 t. 62.099 Havndal 900 (Havndal) 208 6 t 5.852 Bogbus Udlån Byggeår Kan indeholde x materialer Bus 1 Gns. udlån 1990 Ca. 3.500 Randers-busser Traditionel bus 92.390 Bus 3 Mediebus Gns. udlån Randers-busser 92.390 Gns. udlån Randers-busser 92.390 1987 traditionel bus 1995/1999 stor bogbus Minibus Langå Ikke opgjort 1998 Enmandsbetjent Holdetid pr. uge 30 t Ca. 3.500 30 t. Ca. 3.500 35 t. Ca. 1.500 10 t. 6

Nationale biblioteksfaglige udviklingstendenser Bibliotekerne har de sidste ti år gennemgået en udvikling, der har været præget af de nye digitale medier, af Internettets gennembrud og af etableringen af det hybride bibliotek, hvor biblioteket tilbyder både digitale og trykte materialer. Biblioteksstyrelsen fremhæver i sin strategi for biblioteksudvikling bibliotekets rolle i forhold til viden og innovation. Folkebibliotekerne vil i de kommende år befinde sig i en situation, hvor udlånet af ikke-digitale materialer vil falde og anvendelse af digitale medier stige. Bibliotekerne skal fremover skabe oplevelses- og læringsrum og videreudvikle de digitale tilbud. Fokus skal flyttes fra materialesamlingen over på brugeren og det netværk af information, der omgiver ham. Bibliotekstilbuddet skal udvikles til at være både et digitalt bibliotek og et biblioteksrum, der tilbyder støtte til læring og til at udnytte de fysiske og virtuelle ressourcer, herunder den digitale borgerservice. Forslag til diskussion og beslutningsoplæg til Sammenlægningsudvalget Som grundlag for udarbejdelse af visionen og strukturmodellerne har følgende bærende principper og vilkår været anvendt: Betjeningen skal være baseret på helhed, lighed og ensartethed for hele Ny Randers Kommune. Biblioteket skal være kendetegnet ved en differentieret decentral betjening, en høj tilgængelighed i tid og sted og en effektiv og sikker drift. Desuden er der lagt vægt på, at det skal være et bibliotek med døgnåben service (det digitale bibliotek), et sted, der understøtter kompetenceudvikling og livslang læring, og som fungerer som mødested for kommunens borgere. Vision for Randers Bibliotek Visionen er udarbejdet i efteråret 2005 af arbejdsgruppen i samarbejde med medarbejderne og med inddragelsen af fokusgrupper og konsulentfirmaet Human House. Randers Bibliotek er en port til viden og kultur og en sammenhængskraft for Randers Kommune. Randers Bibliotek er en udviklingsorienteret institution, der formidler viden og oplevelser og understøtter demokratiet nationalt og lokalt. Randers Bibliotek er et synligt tilbud til borgere og samarbejdspartnere. Randers Bibliotek er både et fysisk rum og et netbibliotek og kan bruges til fordybelse, overraskelse og inspiration. Biblioteket skal tilbyde personlig betjening, der støtter læring, valg og fravalg af information og materialer. Randers Bibliotek er kendt for sin åbenhed, og for en geografisk og tidsmæssig god tilgængelighed, høj aktualitet og bredde i indhold og medier. Hos samarbejdspartnere er Randers Bibliotek kendt for at tage initiativ og for at være gode til at organisere. På Randers Bibliotek møder borgerne medarbejdere, det tænker nyt og er engagerede og dynamiske. 7

Struktur Nuværende biblioteksstruktur overført til Ny Randers Kommune Høj decentraliseringsgrad hovedbibliotek og 6 lokalbiblioteker (Dronningborg, Kristrup, Vorup, NBC, Langå og Havndal). Historisk betinget placering af lokalbiblioteker (gamle sogne og kommuner). Finmasket net af bogbusholdepladser, 78 i alt. Indenfor nuværende Randers kommune er der 23 holdepladser. Nordby-bibliotek. Folkebibliotek med betjening af børn og unge ml. 0 18 år placeret på Nørrevangsskolen. Havndal. Lokalbibliotek. Placeret på Havndal Skole. Et højt selvbetjeningsniveau (80 90 %) på hovedbiblioteket samt i Dronningborg, Kristrup og Vorup. En høj grad af mulighed for personlig betjening i hele åbningstiden på alle betjeningssteder. Problemstillinger: Uhomogen struktur på filialer / manglende geografisk spredning af lokalbiblioteker. Ikke justeret i forhold til borgernes bosætnings-, pendlings - og børnepasningsmønster (mobilitet og bevægelsesmønstre). Ineffektiv udnyttelse af materialebestand pga. opsplitning på mange decentrale betjeningssteder. Med udgangspunkt i de skitserede problemstillinger, vurderer arbejdsgruppen, at det vil være en dårlig udnyttelse af ressourcerne at fortsætte med en uændret struktur. Hensigten er at skabe et kvalitativt og homogent bibliotekstilbud, derfor peger arbejdsgruppen på følgende tre modeller: Forslag til modeller: Model 1 Hovedbibliotek, Centerbibliotek Syd, Centerbibliotek Nord, Lokalbibliotek Langå, 1 stor bus, 1 ny bus samt evt. 1 børnebus. (anslået 30 holdepladser) To centerbiblioteker i Randers Nord og syd. Centerbiblioteker, ikke lokalområdernes beboere som primære målgrupper. Åbningstider svarende til butikkernes åbningstider. Differentieret betjening (enmandsbetjent i ydertimerne). Randers Nord: Familieorienteret centerbibliotek placeret nær de store boligområder (Ydervangen/Mariagervej nær Føtex, måske del af kasernen?). Fra 2009. Randers Syd: Familie- og uddannelsesorienteret centerbibliotek placeret nær uddannelsescentre, understøtter den bymæssige udvikling i Paderup (i/ved Storcenteret). Fra 2008. Lokalbibliotek i Langå placeret i det største af de mindre bysamfund. Eventuelt i lokalefællesskab med borgerbetjening? 8

Busbetjening i områder, der ligger i nogen afstand fra lokalbiblioteker eller hovedbibliotek (inkl. Havndal). Ingen holdepladser indenfor Randers bygrænse. Nuværende holdepladser indenfor bygrænsen lukkes i en overgangsfase i 2007 og 2008. Busbetjeningen koncentreres. Længere holdetider (ca. 2/3 af nuværende samlede holdetid). Betjening via 2 busser fra 2009 med gode fysiske faciliteter inkl. adgang til IT. Evt. også børnebus til målrettet betjening af dagplejere og børneinstitutioner. Let styrket hovedbibliotek. Helhedssyn på kulturelle arrangementer, som planlægges på hovedbiblioteket, men afholdes decentralt relevante steder i Ny Randers Kommune. Bidrage til en kulturel sammenhængskraft, f.eks. organisering af kulturportal. Modellen omfatter færre betjeningssteder end i nuværende struktur både på Center-/ lokalbiblioteksområdet og på antal busholdepladser. Til gengæld styrkes indsatsen alle steder, hvor biblioteket er repræsenteret. Altså stærkere center- eller lokalbiblioteker, længere busholdetider, stærkere hovedbibliotek og øget netservice på bekostning af de mindste lokalbiblioteker, de ringest besøgte og de mest bynære holdepladser. Ressourcer: Samlet set mindre personale på kommende centerbiblioteker end på nuværende lokalbiblioteker. Kortere samlet holdetid for bogbusserne -> professionalisering og styrkelse af centralt organiserede tilbud. Materialer på hovedbibliotek styrkes pga. færre lokalbiblioteker. Den faglige udviklingstakt vil kunne holdes på nuværende niveau. Fordele: Biblioteket er placeret der, hvor folk færdes. Geografisk tiltrækning/geografiske knudepunkter = appel til alle borgere. Høj tilgængelighed i forhold til Ny Randers Kommune. Mere ensartede og tidssvarende tilbud i hele Ny Randers Kommune. Stor appel i forhold til uddannelsessøgende. Mulighed for styrkelse af børnekulturen. Ulemper: Fortsat spredning af ressourcer. Større afstand for nogle borgere. Model 2 Hovedbibliotek, Centerbibliotek Syd, 1 stor bus samt evt. børnebus (anslået 20 holdepladser) Hovedbibliotekets tiltrækningskraft øges gennem øget åbningstid, materialeudbud og kulturtilbud. Decentrale kulturelle arrangementer, som planlægges på hovedbiblioteket, men afholdes relevante steder i Ny Randers Kommune. Bidrage til kulturel sammenhængskraft, f.eks. organisering af kulturportal. Busbetjening i områder, der ligger i betydelig afstand fra hovedbibliotek og Centerbibliotek, f.eks. i byer med skoler (inkl. Havndal og Langå). Længere holdetid og mindre køretid. Betjening via 1 stor bogbus. Evt. også børnebus til målrettet betjening af dagplejere og børneinstitutioner. 9

Styrket netbetjening via øget fokus på bl.a. elektronisk levering/e-medier og fjernadgang til databaser. Netbestillinger kan afhentes på hovedbibliotek, centerbibliotek og i bogbusserne. Modellen bygger på en betydelig udvidelse af hovedbibliotekets tiltrækningskraft. Denne øges så meget, at den for mange borgere vil være så stor, at den overskygger ulempen ved den større afstand til tilbuddet. Udbygningen af de virtuelle/netbaserede tilbud øges. Ressourcer: Mindre spredning af personale og materialer giver mulighed for væsentlig styrkelse af de bibliotekstilbud, der organiseres centralt. Den faglige udviklingstakt vil kunne øges. Fordele: Mere effektiv udnyttelse af ressourcer. Fremtidsorienteret struktur. Understøtter bedst den nationale anbefaling og strategi for biblioteksudvikling. Længere åbningstid. Fagligt stærkere bibliotek. Helhedssyn på det kulturelle aspekt, men decentral dækning. Mulighed for massiv styrkelse af det børnekulturelle område. Ulemper: Enkelte områder mister det lokale bibliotek. Større afstand for nogle borgere. Model 3 Hovedbibliotek, 2 store busser samt evt. børnebus (anslået 30 holdepladser) Identisk med model 2, dog er centerbiblioteket erstattet af yderligere en stor bogbus. Øvrige overvejelser Arbejdsgruppen har arbejdet med en model, der bygger på bevarelse af hovedbiblioteket, nedlæggelse af bogbusserne og etablering af en lang række lokalbiblioteker i forbindelse med skolebiblioteker samt eventuelle borgerservicecentre. Denne model anses som den dårligste udnyttelse af ressourcerne. Samtidigt vil den medføre en svækkelse af fagligheden og udviklingsmulighederne. Modellen er derfor ikke medtaget her. Generelle kommentarer til strukturmodellerne: Sammenhængskraften i den nye kommune opnås bl.a. ved, at de kommunale tilbud, herunder bibliotekstilbuddet, bliver ensartede i hele den nye kommune. I en kommune af Randers størrelse og med en meget decentral struktur i alle modeller er det nødvendigt med et innovativt og ressourcestærkt hovedbibliotek, som både er materialeoverbygning, kompetence- og udviklingscenter og ansvarlig for udførelsen af fællesopgaver (f.eks. indkøb og klargøring af materialer, IT, administration og kørsel). 10

Siden de nuværende lokalbiblioteker blev oprettet, er der især i Paderup-område sket en bymæssig udvikling, som kan berettige et lokalbibliotek. Området har en stor tiltrækningskraft pga. placeringen af handelsmulighederne med 2,6 mill. besøgende om året alene i storcenteret. Flere steder vil bogbusbetjening og nye biblioteksprofiler kunne forbedre bibliotekstilbuddet. Bogbuskøreplanen kan til enhver tid justeres i overensstemmelse med demografiske forskydninger. Over et år vil udskiftningen af materialer i bogbussen betyde et langt større udbud af materialer, end det de små filialer kan tilbyde. Konkret problemstilling: Serviceydelser Især serviceniveauet for opsøgende biblioteksvirksomhed er forskelligt i sammenlægningskommunerne. Det er den faglige vurdering, at der indenfor de nuværende samlede økonomiske rammer kan findes et rimeligt fælles niveau. Nogle borgere vil opleve en stigning i serviceniveauet, enkelte borgere vil opleve et fald. Konkret problemstilling: IT-infrastruktur Ingen af de tre foreslåede modeller kræver aktuelle investeringer. IT-struktur-problemerne er løst, idet Havndal foreslås betjent via bogbus. Såfremt Havndal Bibliotek opretholdes, skal der etableres en ny IT-løsning, da databasen administreres af Mariager Bibliotek. Arbejdsgruppen anbefaler, at: 2007 betragtes som et overgangsår. Kulturelt Udvalg i foråret 2007 behandler det endelige forslag til en fremtidig struktur på biblioteksområdet. Havndal Bibliotek nedlægges pr. 1.1.2007 og erstattes af en bogbus. Salg af Vorup Bibliotek gennemføres som planlagt. Ressourcerne herfra overføres til Kristrup Bibliotek og hovedbiblioteket. Der foretages en revision af bogbuskøreplanen gældende fra. 1.1.2007. Randersegnens Biblioteker fra 2007 hedder Randers Bibliotek. Hovedbiblioteket i Stemannsgade fortsat er hovedbibliotek. Arbejdsgruppen anbefaler, at Model 1 danner grundlag for et konkret forslag til biblioteksstrukturen gældende fra 01.01. 2008. 11

Arbejdsgruppen på biblioteksområdet består af: Konrad Nielsen, Langå Kommune Bente Rohde, Langå Kommune Tine Tougaard, Mariager Kommune Emmy Madsen, Nørhald Kommune Torben Rugholm, Purhus Kommune Inger Skamris, Randers Kommune Hans Nielsen, Randers Kommune Peter Hjulmand Nielsen, Sønderhald Kommune Karin Lund, Randers Kommune, har varetaget sekretariatsfunktionen. Forslag til tids- og handleplan for biblioteksområdet Tids- og handleplan for politiske drøftelser 4. april 2006 Temadrøftelse i Sammenlægningsudvalget Februar 2007 Forslag til ny biblioteksstruktur behandles i Kulturelt udvalg Tids- og handleplan for politiske beslutninger 6. juni 2006 Beslutning om lukning af Vorup Bibliotek Beslutning om lukning af Havndal Bibliotek Beslutning om takster og gebyrer Beslutning om mellemkommunal betaling August 2006 Beslutning om åbningstider og køreplan for 2007 April 2007 Byrådets beslutter ny biblioteksstruktur fra 2008 Tids- og handleplan for administrativ forberedelse 4.april 2006 Temadrøftelse i Sammenlægningsudvalget April-maj April- maj Udarbejde forslag til struktur for 2007, herunder evt. nedlæggelse af Havndal og Vorup Bibliotek og revision af holdesteder Udarbejde forslag til takster og gebyrer April- maj Udarbejdelse af konkret tidsplan for overgangsperioden 2007 April - august Udarbejde forslag til åbningstider bogbuskøreplan for 2007 April maj Forberede oplæg om mellemkommunal betaling 12

20. juni Varsling af medarbejdere om ændring af arbejdsforhold August- september September- december Udarbejde forslag til ny organisation Placering af medarbejdere i ny organisation Håndtering af medarbejdere Medarbejdere pr 01.01.2006 Personale ansat ved Randersegnens Biblioteker ( 88,53 årsværk) Personale ansat ved Langå Kommune (4 årsværk + 1 skånejob) Personale ansat ved Mariager Kommune (4,8 årsværk) 01.01.2007 Ved opløsningen af biblioteksforbundet 31.12.2006 reduceres antallet af medarbejdere ved Randersegnens Biblioteker med 4,12 årsværk. I forbindelse med deling af Langå Kommune reduceres antal ansatte på Langå Bibliotek med 1 årsværk pga. overførsel til Favrskov Kommune. Mariager Kommune forventes at overføre 0,77 årsværk til Randers Kommune. Tidsplan Efterår 2005: Medarbejdere i Langå og Mariager Kommune inviteres til personalemøder og til at deltage i interne kurser. Efterår 2005: Leder af Langå Bibliotek deltager hver 3. uge i teamledermøde på Randers Bibliotek. Efterår 2005: Etablering af edb-samarbejde med Langå Bibliotek. Medarbejdere fra Randers samarbejder med Langå Bibliotek om implementering af system. Efterår 2005: Personale ved Langå Bibliotek inddraget i processen omkring vision og bærende principper. Februar 2006: En medarbejder fra Langå udfører indkøb og klargøring af materialer til Langå Bibliotek på hovedbiblioteket (1 dag hver 14. dag). Marts 2006: Langå Bibliotek laver åbent hus for medarbejderne på Randers Bibliotek. Juni 2006: Varsling af medarbejdere ved Randersegnens Biblioteker og Langå Bibliotek om ændrede arbejdsområder og arbejdsvilkår. August/september: Stadsbibliotekar afholder august/september samtaler med medarbejdere ved Langå Bibliotek og Mariager Bibliotek med henblik på kompetenceafklaring og ønsker til fremtidig placering i organisationen. Oktober 2006 nov. 2006: Ny organisation etableres på Randers Bibliotek, hvor alle medarbejdere fra Randersegnens Biblioteker, Langå Bibliotek og Mariager Bibliotek på lige vilkår kan søge stillinger. November 2006: Alle berørte medarbejdere får brev om fremtidig stilling og opgaver. December 2006/januar 2007: Introduktionsforløb for medarbejdere i den nye organisation. Håndteringen af personalet vil tage udgangspunkt i den politisk vedtagne Tryghedserklæring for medarbejdere og ledere ved overgang til den ny Randers Kommune. Med-udvalg inddrages i processen. 13

14

15