1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2

Title Studie-guide for Medicin og klinisk Biomekanik Modulnavn 9B Hjerne og sanser Author B. Finsen, J. Chemnitz Version 1 Date 17.08.2016 Indhold: 1. Om studieguiden... 2 Formålet med denne studie-guide... 2 Opbygningen af denne studie-guide... 2 2. Om modulet... 2 Biomedicinsporet... 2 Skema... 3 Underviserne... 3 Undervisningssekretær... 4 Modulbestyrer... 4 Undervisningslokaler... 4 Modulets varighed... 4 Lærebøger Bogindkøb... 4 3. Kompetencetermer... 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer... 5 Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder:... 5 4. Studieordningens mål for modulet... 6 5. Evaluering af modulet... 6 6. Ugeplaner... 7 Moduluge 1 (uge 35)... 7 Moduluge 2 (uge 36)... 9 Moduluge 3 (uge 37)... 12 Moduluge 4 (uge 38)... 14 Moduluge 5 (uge 39)... 16 Moduluge 6 (uge 40)... 20 Moduluge 7 (uge 41)... 22 Moduluge 8 (uge 43)... 24 7. Eksamen... 26 Appendix 1... Samlet læringsmål for modul B9 s biomedicinspor... 27

1. Om studieguiden Formålet med denne studie-guide Studie-guiden er dit orienteringskort til din uddannelse dvs. den beskriver, hvor du starter (hvilke forudsætninger, du forventes at have), hvilken rute du skal følge (undervisning og opgaver undervejs) og hvad målet er (hvad skal du kunne til eksamen). Studie-guiden hjælper dig også til at finde det rette udstyr (anbefaler litteratur og andre læringsressourcer). Endelig indeholder den alle de praktiske oplysninger, du har brug for. Opbygningen af denne studie-guide Denne studieguide fortæller dig, hvordan modul B9 afvikles og evalueres. Guiden indledes med en samlet generel information om biomedicin-sporet. Der er udarbejdet en særskilt studie-guide for klinisk biomekanik. Derefter præsenteres biomedicinsporet med ugeplaner og detaljerede læringsmål. Almindelige studie-guide-oplysninger, som du har fået i foregående moduler, gentages ikke her. Biomedicin-sporet er fælles for medicin- og biomekanik-studerende og samtidig det mest omfattende spor i modulet (10 ECTS point). Sporet er opbygget som et integreret neurobiologisk kursus med fokus på centralnervesystemets, d.v.s. rygmarvens og hjernens struktur og funktion, suppleret med makroskopisk anatomi vedr. kraniet og kranienerver, samt neurofarmakologi. Det, som du i foregående moduler har lært om det perifere nervesystem og den sensoriske og motoriske innervation af kroppens og ekstremiteternes muskler og de indre organer, skal nu udvides med en forståelse af rygmarven og hjernen som overordnede integratorer af menneskets sensoriske, motoriske og viscerale funktioner, suppleret med nødvendig makroskopisk viden om neurokraniet, kranienerverne og de specielle sanser (syn, hørelse, ligevægt, smag og lugt). Hertil kommer erhvervelse af viden om højere mentale, emotionelle og kognitive funktioner, - altsammen med det formål at skabe et medicinsk neurobiologisk videngrundlag for klinisk diagnostik og behandling. Fra foråret 2016 har kurset også omfattet visse dele af neurofarmakologien. - I professionssporet i klinisk biomekanik (3 ECTS point) udvikler de studerende gennem instruktion og praktiske øvelser en række diagnostiske og behandlingsmæssige færdigheder med fokus på lænd og bækken. 2. Om modulet Biomedicinsporet UNDERVISNING Undervisningen gives som forelæsninger (F; for alle), holdtimer (H; 5-6 hold) med og uden kliniske casus som oplæg, og gruppetimer (G; 15-18 grupper) omfattende kliniske casus som oplæg, demonstrationer baseret på præparater på studiesal, og digitalt billedmateriale. TEMAER Kraniets anatomi med særlig henblik på neurokraniet, kranienerver og specielle sanser. Cellulær neurobiologi, inkl. synaptisk neurotransmission (transmittere, receptorer). Farmakologisk modulering af nervesystemets funktion. Centralnervesystemets (CNSs) generelle organisation og udvikling. Hjernens og rygmarvens hinder og kar, cerebrospinalvæsken og blod-hjerne barrieren. Det somatosensoriske system. 2

Det motoriske system, inkl. basalganglier og cerebellum. Hjernestammen, inkl. kranienerver. De specielle sanser, inkl. syn og øjenbevægelser, hørelse, ligevægt, lugt og smag. Hypothalamus og somatovisceral integration. Det limbiske system, inkl. emotionelle reaktioner, indlæring og hukommelse. Hjernebarken (cortex cerebri), inkl. højere mentale og kognitive funktioner. Bevidsthed, søvn, stress og afhængighed (addiction). Løsning af kliniske casus (patienthistorier) med sygdomme og beskadigelser i CNS. Billeddannelse af CNS, eksemplificeret ved CT-, MR-, fmr- og PET scanninger. UGEPLANER Her beskrives undervisningen på ugebasis. For hver uge angives Ugens forelæsninger med kort angivelse af emner. Ugens hold-og/eller gruppetimer med kort angivelse af emner. for undervisningen = kompetencer medbragt fra andre moduler, d.v.s. viden som forudsættes bekendt, og hvor brush-up læsning derfor anbefales. Tal i parentes angiver kompetenceniveau. (hjemmeopgaver) til de enkelte aktiviteter. Læringsmål - beskrevet i kompetencetermer. Skema Undervisningen gives som forelæsninger (F), holdtimer (5-6 hold) (H) og gruppetimer (15-18 grupper) (G). Ugeplaner for de forskellige spor findes i de efterfølgende afsnit af studie-guiden, opdelt i biomedicin-spor og professionsspor for medicin og klinisk biomekanik. På e-learn findes desuden et detaljeret excel-skema for både forelæsninger og holdtimer for alle spor. Dette skema vil typisk blive hurtigere opdateret end det personlige skema på nettet. Dit eget skema finder du på student selvbetjening. Du kan ikke deltage i undervisningen på andre hold eller i andre grupper. Underviserne Biomedicin-sporet Bente Finsen, professor, Neurobiologisk Forskning (IMM) bfinsen@health.sdu.dk John Chemnitz, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) jchemnitz@health.sdu.dk Jan Bert Gramsbergen, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) jbgramsbergen@health.sdu.dk Kate Lykke Lambertsen, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) klambertsen@health.sdu.dk Morten Meyer, lektor, Neurobiologisk Forskning (IMM) mmeyer@health.sdu.dk Nasrin Asgari, overlæge, Neurologisk Afdeling, Vejle Sygehus & ekstern lektor, Neurobiologisk Forskning, IMM nasgari@health.sdu.dk Jens Zimmer, professor emeritus, Neurobiologisk Forskning (IMM), jzimmer@health.sdu.dk Ph.D. studerende, læger, undervisningsassistenter, og instruktorer ved holdog gruppeundervisning, inkl. klinisk casus og demonstrationer. Professionsspor klinisk biomekanik Miriam Ørnebjerg ansvarlig for klinik mboernebjerg@health.sdu.dk Lise Kæmsgaard Kirkedal klinikregistrering lkirkedal@health.sdu.dk 3

Undervisningssekretær Rigmor Jepsen, Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, Campus Telefon: 65502332; e-mail: rjepsen@health.sdu.dk Åbningstid: 9:30 13:00 Modulbestyrer Bente Finsen, Institut for Molekylær Medicin, Neurobiologisk Forskning, J.B. Winsløwsvej 25 Telefon: 6550 3990; e-mail: bfinsen@health.sdu.dk Undervisningslokaler Se excel-skema på e-learn og personligt skema. Modulets varighed Modul B9 begynder i uge 35 og slutter i uge 43. Eksamen finder sted i uge 44. Lærebøger Bogindkøb Per Brodal: Sentralnervesystemet, 5. udg. 2013, Universitetsforlaget, Oslo, eller Per Brodal: The Central Nervous System, 4. udg., 2010, Oxford University Press (Der kan frit vælges mellem den norske udgave 5 og den engelske 4. udgave af Brodal. Vejledende læselister for begge bøger er indeholdt i Studyguide) Per Brodal: The Central Nervous System 5. Udg. 2016, Oxford University Press (er ikke tilgængelig i skrivende stund) Netter's Atlas of Neuroscience, 3. udg., Elsevier, 2016. D.E. Haines: Neuroanatomy. An atlas of structures, sections and systems. Lippincott Williams & Wilkins, 9. udg. 2015 (gode oversigter - men rækker ud over pensum). Netter's Atlas der Anatomie des Menschen. 3. oplag, 2006, Thieme (den tyske udgave med normal latinsk nomenklatur anbefales). Rostgaard, Tranum-Jensen: De indre organers anatomi, 10. udg. 2006, Munksgaard. T. W. Sadler: Langmans Embryologi, 2. udgave 2007; 3. udgave, 2010, Munksgaard F. Geneser; Histologi på molekylærbiologisk grundlag, 1. udg., 7. oplag. 2007, Munksgaard eller Brüel A. et al. Genesers Histologi, 1. udgave, 1. oplag, 2012, Munksgaard Kim Brøsen et al: Basal og klinisk farmakologi. 5. Udgave, 2014 eller Rang and Dale's Pharmacology, 8. udg. 2016, Elsevier. Et opgavehæfte for B9 - Hjerne og Sanser, Medicinsk neurobiologi og neuroanatomi, Efterår 2015, er tilgængeligt sammen med andet kursusmateriale på E-learn. Supplerende litteratur J. Nolte: Nolte s The Human Brain, Mosby/Elsevier, 7. udg. 2016. Gray s Anatomy for Students, Elsevier, 3. udg. 2015. J.R. Nørgaard: Anatomiens navne, Nyt Nordisk Forlag, 8. udg. 2005 J.R. Nørgaard: Medicinske fagudtryk, Nyt Nordisk Forlag, 2. udg. 2005 Rang & Dale s Pharmacology, Elsevier 8 th Ed. Professionsspor klinisk biomekanik Se særskilt studie-guide for Klinisk Biomekanik 4

3. Kompetencetermer Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne dine kompetencer. Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad han/hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder: Niveau 1: Deltage/assistere etc På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. 5

4. Studieordningens mål for modulet Biomedicin-sporet Målet med dette modul er, at den studerende lærer, hvorledes menneskets centralnervesystem (hjerne og rygmarv) er opbygget og fungerer, som grundlag for at kunne følge almindelige diagnostiske og behandlingsmæssige ræsonnementer vedr. nervesystemet funktion og sygdomme i de efterfølgende kliniske fag. kritisk at kunne vurdere nuværende og ny klinisk neurobiologisk viden og stimulere til fortsat uddannelse og forskning. Som studerende skal du efter afslutning af modulet kunne beskrive og diskutere, hvordan hjerne og rygmarv modtager sanseindtryk fra kroppen selv og omgivelserne, hvordan disse indtryk på bevidst og ubevidst niveau bearbejdes og fortolkes i centralnervesystemet, samt hvordan ny eller lagret information sammen med de motoriske og autonome dele af nervesystemet indgår i reguleringen af kroppens indre miljø og styrer de ydre motoriske funktioner. Du skal som studerende på grundlag af din viden om de normale forhold, herunder også viden om hjernens emotionelle og kognitive funktioner, kunne analysere enkle kliniske casus, og på basis af beskrevne symptomer kunne identificere de områder/strukturer, som er beskadigede eller sygdomsramte. Du skal tilsvarende forstå betydningen af stimulation, samspil og plasticitet i de neuronale kredsløb under hjernens udvikling, samt hvilke neurobiologiske forhold, der er af betydning for reparation af hjerneskade. (Læringsmålene som formuleret i studieordningen findes sammen med den samlede oversigt til delmål på siderne 26-28). PROFESSIONSSPOR FOR KLINISK BIOMEKANIK Se særskilt studie-guide for klinisk biomekanik 3a. 5. Evaluering af modulet Alle moduler på bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og det enkelte modul vil blive justeret på baggrund af evalueringerne primært til glæde for de studerende, der kommer efter dig! Det er derfor vigtigt at alle studerende deltager i dette arbejde evalueringer udsendes via e-learn og er anonyme. 6

6. Ugeplaner Der henvises til ugeplaner for de enkelte spor. Et detaljeret excel-skema vil være tilgængelig på e-learn. Dette skema skal sammenholdes med studie-guiden. Excel-skemaet bliver løbende opdateret. Tidspunkter, sted og holdnr. fremgår af dit personlige skema på student selvbetjening og excel-skemaet under biomedicinsporet. Moduluge 1 (uge 35) FORELÆSNINGER CNS 1 - Introduktion og Centralnervesystemets organisation og udvikling I denne forelæsning gennemgås først den makroskopiske opbygning af CNS, inkl. overfladestrukturer og markante tværsnit, efterfulgt af en kort gennemgang af CNS udvikling. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygmarv og spinalnerver (1), og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Neuroektodermens udvikling (2). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om CNS makroskopiske opbygning og udvikling, eksempelvis: Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 24-28, 99-122, 141-155 Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 72-96, 117-130. Brodal: The Central Nervous System, 2016, Langmans Embryologi, 2. udgave, kap. 16, 3. udgave, kap. 17. Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 33-65, 105-131, 265-305. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 51-83, 125-152, 295-352. CNS 2 - Cellulær neurobiologi 1 1) Modul B9 introduceres med særlig fokus på biomedicin-sporet. 2) Der gives en kort oversigt over CNS, hvorefter der fokuseres på den cellulære opbygning, herunder de forskellige celletypers (neuroner, astroglia, oligodendroglia og mikroglia) strukturelle og funktionelle egenskaber. fra andre moduler (kompetenceniveau i parentes) Fra biomedicinsporet modul B1 Liv, sundhed og sygdom : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler (1), og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport (2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi (1). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nerve- og gliacellers strukturelle og funktionelle egenskaber, eksempelvis: Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 29-66. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 5-39. Brodal: The Central Nervous System, 2016, Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 3-25; 2016, ss. 3-43. Supplér event. med Geneser: Histologi, 2007, ss. 341-371. 7

CNS 3 - Cellulær neurobiologi 2 I denne forelæsning fokuseres på neurotransmission (generering og propagering af aktionspotentiale, den synaptiske transmission, neurotransmittere og modulatorer og receptorer, samt regulation (intern/ekstern) af den neuronale aktivitet, inkl. ubalancer ved sygdomme og behandling heraf. fra andre moduler Fra biomedicinsporet modul B1 Liv, sundhed og sygdom : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler (1), og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport (2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi (1). Fra biomedicinsporet af modul B7 Regulation og kommunikation : Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf (2), binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin (2), basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf (2), peptider og aminosyrer som mediatorer (2). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst om nervecellers funktionelle egenskaber, eksempelvis: Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 67-98. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 28-71. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 3-25, 316-19; 2016, ss. 3-44, 347-50. Supplér event. med Geneser: Histologi, 2007, ss. 341-371. HOLDUNDERVISNING ana 1 Kraniet 1 Hvert hold inddeles i tre grupper, og der udleveres kranier. Derpå demonstration og gennemgang af kraniet med inddeling af basis cranii og identifikation af kraniets huller, kanaler og impressioner. Fra modul B5, Energi og vitale funktioner : Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet. Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3, eller Gray s Anatomy, 2005: Kap. 8, ss. 763-787; 2010: kap. 8, ss. 812-835. 3. udg. 2015: ss 837-878 Langmans Embryologi, 2. Udgave kap 8; 3. Udgave kap. 9 Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, 142-144. ana 2 Kraniet 2 Holdundervisning opdelt grupper fortsætter med gennemgang af kraniet og fokus er på orbita og pars petrosa. Fra modul B5, Energi og vitale funktioner : Respirationssystemets mikro- og makroskopiske anatomi, opgavehæfte 2, noter og opgaver vedr. kraniet. Den studerende forventes inden holdundervisningen at have læst: Rostgaard et al., 2006: Kap. 3, kap 4 (s. 53-61), kap 5 (s. 67-73, 76-79 og kap 6 (s. 85-87), eller Gray s Anatomy, 2005: Kap 8 (s. 830-853 og 854-871); 2010: kap. 8, 878-919; 3. udg. 2015: ss 927-971 Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 2-11, 34-35, 92-93, 142-144. 8

Langman 2. Udgave kap 8,15, 17 og 18, Langman 3. Udgave kap. 9,16, 18 og 19. cns gruppearbejde 1 Emne: Generel organisation og udvikling af CNS Opdelt i grupper og med instruktion gennemgås den generelle opbygning af CNS med brug af præparater og billedmateriale, inkl. CT og MR scanninger. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygmarv og spinalnerver (1), og den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Neuroektodermens udvikling (2). Svarende til forelæsning om Centralnervesystemets organisation og udvikling. LÆRINGSMÅL 1. UGE, BIOMEDICINSPORET beskrive neurokraniets struktur og angive væsentlig træk af dets udvikling analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle og molekylære processer, herunder den synaptiske transmission, der karakteriserer nerveceller, gliaceller i centralnervesystemet (CNS) og det perifere nervesystem beskrive den generelle makroskopiske opbygning af centralnervesystemet og det perifere nervesystem beskrive grundlæggende træk i rygmarvens og hjernens tidlige udvikling Moduluge 2 (uge 36) FORELÆSNINGER CNS 4 - Hjernens og rygmarvens hinder og kar Efter en gennemgang af hjernens og rygmarvens tre lag af hinder (meninges), samt mellemliggende rum og potentielle spalterum, gennemgås cerebrospinalvæskens dannelse og passage til venesystemet, efterfulgt af hjernens og rygmarvens kar og blodforsyning, herunder blod-hjerne barrierens opbygning og funktion. Forelæsningen slutter med en præsentation af typiske cerebrovaskulære skader. Regulering af det cerebrale kredsløb fra biomedicinsporet modul B5 Energi og vitale funktioner Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 123-139. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 97-113. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 59-104; 2016, ss. 85-124. Rostgaard et al., 2006: Kap.4. ss. 53-61. Gray, 2015; ss. 873-893 CNS 5 - Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser I forelæsningen redegøres for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser. Sensoriske receptorer for de forskellige somatosensoriske sansekvaliteter og 9

begrebet adaptation præsenteres, ligesom en motorisk enhed ( motor unit ) defineres og sammenholdes med ændringer i muskelaktivitet og kraft. Forelæsningen fungerer derved som oplæg til de efterfølgende undervisningsaktiviteter vedr. de centrale sensoriske og motoriske nervebaner. Konsekvenser af lokaliserede beskadigelser diskuteres. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygsøjlen (1,2), rygmarv og spinalnerver (1), den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra modul B4 s professionsspor i klin. biomekanik: Neurologisk test af columna lumbalis og underekstremitet (2,3). Den studerende forventes inden forelæsningen at have læst: Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 100-107, 183-214, 307-322. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 157-189, 275-296. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 62-65, 135-150, 155, 207-217, 324-325. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 77-83, 156-174, 180, 77-84, 356-57. Supplér event. med Langmans Embryologi, 2. udgave, kap. 16, 3. udgave, kap. 17. CNS 6 - Centrale somatosensoriske baner inkl. thalamus, cortex og smerteregulering. I forelæsningen gennemgås de somatosensoriske baner fra rygmarven til hjernebarken med samtidig redegørelse for typen af sensorisk information, topografisk forløb og synaptiske forbindelser. Vedrørende hjernebarken præsenteres og diskuteres den kortikale repræsentation og samkøring af de forskellige sansekvaliteter som grundlag for den kortikale perception (bevidst opfattelse og analyse af sanseindstryk). I forbindelse med smertesansen diskuteres det neuronale grundlag for smerteregulering. Forudgående undervisning i modulet med særlig fokus på relevante strukturer i CNS (rygmarv, hjernestamme, thalamus, capsula interna og cortex cerebri), samt forudgående forelæsning om rygmarven. Fra biomedicinsporet af modul B7 Regulation og kommunikation : Smerte og smerte-regulering (1,2). Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 113-118, 215-240. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 86-93, 190-214. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 51-52, 220-233 (placering af sensoriske baner i hjernestamme-tværsnit) 260, 323-332. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 69-70, 248-60 (placering af sensoriske baner i hjernestamme-tværsnit) 290, 356-64. Repræsentative tværsnit af rygmark med baner, se Netter's 2. udg, 2009, s. 65, og i Netter's 3. udg. 2016, s. 83, og repræsentative tværsnit af hjernestamme med baner og kerner, Netter's 2. udg, 2009, s. 120, og i Netter's 3. udg. 2016, s. 141. 10

HOLDUNDERVISNING cns 1 Cellulær neurobiologi På holdene gennemgås og diskuteres den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber, inkl. bagvedliggende molekylære processer, der karakteriserer de forskellige typer af nerveceller og gliaceller i CNS og det perifere nervesystem. I tilslutning til holdundervisningen vil kunne indgå analyse af histologiske præparater. Fra biomedicinsporet modul B1 Liv, sundhed og sygdom : Cellemembraners basale egenskaber, receptorbegrebet og ionkanaler (1), og excitable membraner og elektrokemisk energi samt aktiv transport (2). Fra biomedicinsporet modul B2 Fra celle til individ : Forskellige typer af cellulær kommunikation (1), samt nervesystemets celletyper, inkl. mikroskopi (1). Fra biomedicinsporet af modul B7 Regulation og kommunikation : Det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf (2), binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin (2), basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf (2), peptider og aminosyrer som mediatorer (2). Brush-up læsning af forudsætninger, og ellers svarende til de to forelæsninger i Cellulær neurobiologi. cns 2 Hjernens og rygmarvens hinder og kar Med udgangspunkt i forelæsningen, præparater og billedmateriale på studiesalen samt brug af atlas gennemgås og diskuteres struktur og funktion af hjernens hinder og kar, samt cerebrospinalvæskens dannelse og passage gennem ventrikelsystemet, ud i sub-arachnoidalrummet og videre til venesystemet. Se tilsvarende forelæsning. Brush-up læsning svarerende til og den forudgående forelæsning i Hjernen og rygmarvens hinder og kar. Medbring Netter s Atlas of Neuroscience og hansker. cns 3 Rygmarven, reflekser og baner Med udgangspunkt i forelæsningen gennemgås rygmarvens makroskopiske og histologiske opbygning, de primære sensoriske og motoriske forbindelser til periferien, samt væsentlige reflekser, inkl. strækrefleksen, knyttet hertil. Generelle begreber vedrørende funktion og klassificerring af sansereceptor og motor units diskuteres. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Rygsøjlen (1,2), rygmarv og spinalnerver (1), den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2). Fra modul B4 s professionsspor i klin. biomekanik: Neurologisk test af columna lumbalis og underekstremitet (2,3). Svarende til forelæsningen Rygmarven, somatosensoriske sanser, primære motorneuroner og reflekser. Læringsmål for 2. uge, biomedicinsporet beskrive den makroskopiske opbygning af hjerne og rygmarv med omgivende hinder og karforsyning. redegøre for blodhjerne-barrierens struktur og funktion. 11

redegøre for cerebrospinalvæskens dannelse, drænage og diagnostisk anvendelse, samt konsekvenser af blokkering af drænagen. redegøre for den generelle cellulære, forbindelsesmæssige og funktionelle (motoriske og sensoriske) organisation af rygmarven, spinalnerverne og dertil knyttede reflekser, samt diskutere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser. analysere og diskutere den cellulære struktur og de funktionelle egenskaber af somatosensoriske receptorer i det perifere nervesystem. beskrive og analysere det somatosensoriske system fra krop og ekstremiteter til hjernebark og diskutere principper for smertemodulation, somatosensorisk perception og integration i hjernebarken, og konsekvenser af lokaliserede beskadigelser. redegøre for samspil mellem det sensoriske og motoriske system, herunder vigtige reflekser som stræk- og afværgereflekser. Moduluge 3 (uge 37) FORELÆSNINGER CNS 7A - Farmakologisk modulering af nervesystemets funktion Denne forelæsning bygger videre på CNS 3 om synapser, neurotransmittere og receptorer. Forelæsningen vil give et overblik over neurofarmakologien, og give indblik i hvordan anti-epileptika og psykofarmaka kan påvirke den synaptiske transmission. Der fokusures på GABA/benzodiazepin receptorer og monoaminerne (nordadrenalin, dopamin og serotonin). Basal og klinisk Farmakologi: kapitlerne 6, 7, 8, 9, 10 (behandlet i modul 7). Det anbefales at rekapitulere effekter af kolinerge, adrenerge, dopminerge og serotonerge lægemidler på CNS. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 67-98. (same sider som CNS3, men med focus på sidste halvdel om receptorer og lægemidler). Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 28-71. (sidste halvdel om receptorer og lægemidler, side 52-71). Detaljerende sidehenvisninger om CNS lægemidler i Brodal lægges på blackboard. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Basal og Klinisk Farmakologi: Kap. 15. Aminosyretransmitters farmakologi ss. 208-214. Kap. 45. Psykofarmakologi 548-555. Kap. 46. Anxiolytika og hypnotika. Ss. 556-565. (evt. Kap. 48, ss. 576-577 og 584-591). Der fokuseres på lægemidlernes farmakodynamik/virkningsmekanisme (receptorbindingsprofil), terapeutiske virkninger og bivirkninger og i mindre grad på farmakokinetik, præparatvalg og dosis. Alternativt kan læses Rang & Dale s Pharmacology, 8th Ed. Kap 37, ss. 449-453, kap. 38, ss. 454-466, kap. 39,40, ss. 467-497. Kap. 44, ss. 536-545. Kap 46, ss. 559-569. Kap. 47, ss. 570-588. Kap. 48, ss. 589-597. CNS 7B - Centrale motoriske baner I forelæsningen beskrives oprindelse, forløb og endeområder for descenderende motoriske baner til rygmarven. Begreberne øvre og nedre motorneuron præsenteres og diskuteres i sammenhæng med de forskelle i symptomer, der ses ved beskadigelse af henholdsvis øvre og nedre motorneuron. De klinisk anvendte begreber 'direkte' og 'indirekte' aktiveringsbaner introduceres. 12

Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2), samt neural plasticitet ved træning (2). Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 301-350. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 296-323. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 208-212 (baner og kerner i rygmarven), ss. 120, 220-233 (placering af centrale motoriske baner i hjernestamme-tværsnit), 357-373. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 234-38 (baner og kerner i rygmarven), ss. 141, 248-260 (placering af centrale motoriske baner i hjernestamme-tværsnit), 391-407. HOLDUNDERVISNING cns 4 Øvre og nedre motorneuron og reflekser Grundlæggende begreber fra forelæsningen repeteres og diskuteres. Forudgående undervisningsaktiviteter i modulet vedr. rygmarvens organisation og tilknyttede sensoriske og motoriske funktioner. Fra biomedicinsporet modul B4 Bevægelse og Arbejde : Den sensoriske og motoriske innervation af skeletmuskulatur via perifere nerver (1,2), samt neural plasticitet ved træning (2). Svarende til forelæsningerne vedr. rygmarvens organisation og somatosensoriske og motoriske baner, inkl. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 183-214, 301-350. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 157-189, 275-323. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 52 (thalamus), 220-233 (placering af sensoriske baner i hjernestamme-tværsnit) 260 (thalamocorticale projektioner), 357-373 (motor systems). Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 70 (thalamus), 248-260 (placering af sensoriske baner i hjernestamme-tværsnit) 290 (thalamocorticale projektioner), 392-407 (motor systems). cns 5 Klinisk casus Klinisk casus undervisning er baseret på fremlæggelse af et klinisk casus (en patienthistorie). I de valgte casus har patienten typisk en række symptomer forårsaget af en traumatisk, vaskulær eller neurodegenerativ sygdomsbetinget beskadigelse/læsion et sted i CNS. Symptomerne er typisk angivet som tidligere akutte symptomer og symptomer, som de optræder f. eks. 8 uger senere. Ved brug af din paratviden om nervesystemets opbygning og funktion samt den viden, som du forventes at skaffe dig i forbindelse med løsning af casus, skal du så ud fra beskrivelsen af de neurologiske symptomer og eventuelt andre oplysninger først angive og begrunde hvilke strukturer, nervebaner m.v., der formodes at være inddraget. Herefter skal du som løsning på opgaven - ud fra en helhedsvurdering og med begrundelse - angive den sandsynlige placering af en, som regel lokaliseret, beskadigelse af centralnervesystemet. I løsning af casus, herunder læsionens omfang, er det vigtig at notere sig afgrænsningen af symptomerne og hvilke funktioner, der er intakte (eller må formodes at være intakte, da de ikke er nævnt i casus). Samtidig skal du være opmærksom på, at nogle symptomer ikke kommer til udtryk, da de maskeres af andre. Som eksempel kan nævnes, at en lammelse af arm 13

og ben på den ene side af kroppen kan maskere forekomsten af rystelser, betinget af en samtidig påvirkning af lillehjernen. Generelt gælder for løsning af casus-baserede opgaver, at det er processen frem mod det rigtige svar og begrundelserne for svarene, der er vigtige, - ikke at man umiddelbart og uden yderligere begrundelse kan sige at læsionen må sidde dér eller dér. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i rygmarvens og dens sensoriske og motoriske forbindelsers funktion. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser forventes at ske ved fremlæggelse for holdet. Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. cns gruppearbejde 2 Kombination af gruppe-baseret løsning af kliniske casus, som fremlægges af underviser, og brug af billedmateriale og event. præparater til identifikation af CNS strukturer m.h.p. at opnå en 3-dimensionel forståelse af hjernen og rygmarvens opbygning. Læringsmål for 3. uge, biomedicinsporet klassificere psykofarmaka og beskrive hvordan disse stoffer kan påvirke neurotransmission med fokus på GABA-erge og monoaminerge transmitter systemer. analysere og diskutere den strukturelle og funktionelle organisation af de centrale motoriske baner til rygmarven. diskutere samspillet mellem muskulatur, nedre motorneuroner (rygmarv) og øvre motorneuron forbindelser, samt effekten af lokaliserede beskadigelser og sygdomme. analysere og diskutere placeringen af lokaliserede skader i rygmarv og på ascenderende somatosensoriske og descenderende motoriske nervebaner på basis af beskrivelser af typiske motoriske, sensoriske og eventuelt andre symptomer hos patienter (kliniske casus). Moduluge 4 (uge 38) FORELÆSNINGER CNS 8 - Hjernestammen og kranienerverne XII, XI, X I forelæsningen gives først en generel introduktion til hjernestammens opbygning og funktion, samt kranienerverne. Hjernestammens betydning for de 'indirekte' aktiveringsbaner understreges. Derefter gennemgås n. hypoglossus, n. accessorius og n. vagus. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiber-indhold og kvaliteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). 14

Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 107-111, 149, 408, 417-426. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 80-86, 118-124, 190, 371, 391-401. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Langmans Embryologi, 2. Udgave 427-430, 449-451; 3. udgave, kap. 17, 394-400, 415-516. Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 54-55, 70-71, 120, 186-187, 192, 196, 219-236, 247-250. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 72-73, 88-89, 141, 212-213, 218, 222, 248-266, 277-280. Se også forberedelse til ana 3. CNS 9 - Hjernestammen og kranienerverne IX, VII, V I forelæsningen gennemgås n. glossopharyngeus, n. facialis og n. trigeminus.. Der lægges i fremstillingen vægt på nervernes motoriske og sensoriske fiberindhold og kvaliteter og dermed perifere funktioner, de centrale kerners beliggenhed, vigtige reflekser og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 426-433. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 401, 402-406. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Langmans Embryologi, 2. Udgave 427-430, 449-451; 3. udgave, kap. 17, 394-400, 415-516. Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 54-55, 70-71,151, 179, 182-183, 219-236, 240-244, 246, 333; 2016, ss. 72-73, 88-81,176, 205, 208-09, 247-266, 270-274, 276, 365. Se også forberedelse til ana 4. Holdundervisning ana 3 Kranienerverne XII, XI, X Holdundervisning med inddeling i tre grupper - gruppe 1 (n. hypoglossus), gruppe 2 (n. accessorius, og gruppe 3 (n. vagus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre (funktionelle trådkomponenter) og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e- learn. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Rostgaard et al., 2006, Kap. 4, ss. 62-64 og Kap. 14, ss.198-206 eller 15

Gray s Anatomy, 2005, Kap. 8, ss. side 800 809, 913-914, 925-926, 930-931, 964-965, 995-996; 2010: kap. 8; ss. 848-857, 962-963, 973-974, 978-981, 1012-1013, 1043-1044. 3. udg. 2015: kap 8; ss. 894-903, 1013-1015, 1027-1028, 1034-1036, 1051, 1068-1069, 1100-1102 Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 120-122. Langman 2. Udgave kap. 15 og 16. Langman 3. Udgave kap. 16 og 17. Svarende til forelæsning om Hjernestammen og kranienerverne XII, XI og X. ana 4 Kranienerverne IX, VII, V Holdundervisning med inddeling i tre grupper gruppe 1 (n. glossopharyngeus), gruppe 2 (n. facialis) og gruppe 3 (n.trigeminus). Præparatdemonstration af de nævnte hjernenervers forløb fra deres apparente udspring til endegrenenes innervation. Hjernenervernes indhold af nervefibre og disses forbindelser til de respektive kerner i hjernestammen gennemgås. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. Fra biomedicinsporet af modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (1,3). Fra biomedicinsporet af modul B6 Vækst og ernæring : opbygning og funktion af splanknokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1). Rostgaard et al. 2006, Kap. 4, ss. 62-64, Kap. 5, ss. 73-75, Kap. 6, ss. 92-93, Kap. 7, ss. 103-107, Kap. 8, ss. 119-122 og Kap. 14, ss. 198-206 eller Gray s Anatomy, 2005, Kap. 8, ss. 800-809, 816-821, 827, 833, 847-850, 855, 857, 861, 864, 869-871, 878-879, 882-888, 893-897, 912; 2010: kap. 8, ss. 848-857, 864-869, 875, 881-882, 895-898, 903, 857-858, 909, 912-913, 917-919, 926-928, 931-937, 943-945, 961. 3. udg. 2015: kap. 8, ss 894-903, 912-916, 924-925, 931-935, 944-947, 954, 957, 959, 963-964, 969-971, 978-989, 995-998, 1013-1017 Netter s Atlas der Anatomie, 2006, ss. 166-117, 119. Langman 2. Udgave kap. 15 og 16. Langman 3. Udgave kap. 16 og 17. Svarende til forelæsning om Hjernestammen og kranienerverne IX, VII og V. Læringsmål for 4. uge, biomedicinsporet redegøre for central oprindelse, perifert forløb og sensoriske og motoriske kvaliteter og funktionelle endemråder for n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accessorius og n. hypoglossus. redegøre for centrale somatosensoriske og almindelig visceral sensoriske forbindelser tilknyttet n. trigeminus, n. facialis, n. glossopharyngeus, n. vagus, n. accesorius og n. hypoglossus, samt modsvarende central motorisk input til nervernes motoriske kerner. redegøre for vigtige reflekser tilknyttet kranienerverne V, VII, MX-XII. analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nervekernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for kranienerverne V, VII, IX-XII. Moduluge 5 (uge 39) Forelæsninger CNS 10A - Hjernestammen og kranienerverne III, IV, VI, øjenmuskler I forelæsningen gennemgås de motoriske øjenmuskelnerver, n. oculomotorius, n. trochlearis og n. abducens. og de innerverede ydre og indre øjenmuskler. Der 16

lægges i fremstillingen vægt på såvel den enkelte nerves betydning for øjet stilling og bevægelse som nervernes koordinerede funktioner af betydning for synet, de centrale motoriske og visceromotoriske kerners beliggenhed, vigtige reflekser og den centrale styring af de motoriske kerners aktivitet. Styring af øjenbevægelser indgår også i forelæsningen om ligevægtssansen. Viden om øjenhulen, orbita, fra holdundervisningen ana 1 og 2 først i modulet. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 387-395, 432-434. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 362-370, 406-409. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 54-55, 70-71, 180, 227-239, 346-347; 2016, ss. 72-73, 88-81, 206, 255-269, 379-380. Rostgaard et al. 2006, ss. 88-90, 92-95. Gray, 2015: ss 936-940, 942-947 CNS 10B - Cerebellum Forelæsningen gennemgår den strukturelle og funktionelle opbygning af cerebellum, der som integrerede dele af det overordnede motoriske (og sensoriske) system er i funktionelt samspil med motoriske centre i hjernebarken og hjernestammen og sensorisk feedback fra det vestibulære apparat, rygmarven og det visuelle system. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 120-122, 369-386. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 94-96, 324-361. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 37, 56-57, 255-257. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 55, 74-75, 285-287. CNS 11 - Høresansen og ligevægtssansen I forelæsningen gennemgås det strukturelle og funktionelle grundlag for høresansen og ligevægtssansen. Sanserne tilhører de såkaldte specielle sanser, og har begge deres receptororgan placeret i det indre øre, men er ellers som sanser vidt forskellige. For begge sanser fokuseres på receptororganets opbygning, typen af sensoriske stimuli, der registreres, forbindelserne gennem n. vestibulocochlearis (n. VIII) til de primære sensoriske (cochleære og vestibulære) kerner i hjernestammen, de tilhørende reflekser, samt centrale sensoriske forbindelser til hjernebarken via thalamus. Kendskab til beliggenhed af pars petrosa ossis temporalis i kraniet fra holdundervisning (ana 2) først i modulet. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 265-289. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 240-265; 401-402. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 245, 336-345, 373. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 275, 369-378, 407. CNS 12 - Basalganglier, dopaminerge farmaka, og afhængighed Forelæsningen gennemgår den strukturelle og funktionelle opbygning af basalganglierne, der som integrerede dele af det overordnede motoriske (og sensoriske) system i funktionelt samspil med motoriske centre og store dele af hjernebarken. Konsekvenser af neurodegenerative sygdomme af basalganglierne (f. eks. Parkinsons sygdom, Huntingtons chorea) diskuteres i lyset af eksisterende viden om neuronale kredsløb og transmitterforhold. Desuden gennemgåes det 17

ventrale striatum og de mesokortikale og mesolimbiske kredsløb og deres betydning i forhold til belønning, indlæring og afhængighedsmekanismer. I forelæsningen behandles også dopaminerge farmaka: lægemidler mod Parkinsonisme, antipsykotika og CNS stimulerende stoffer Fra biomedicinsporet i modul B7 Regulation og kommunikation : Basal farmakologisk redegørelse for receptorer, dopaminerg og serotonerg transmission samt farmakologisk påvirkning heraf (2). Forudgående undervisningsaktiviteter vedr. transmittersystemer, CNS generelle struktur, motoriske og sensoriske systemer, hjernestamme og rygmarv. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 118-120, 351-368. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 93-96, 118-121, 124-125. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 46, 382-384. Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 64, 416-418. Basal og klinisk Farmakologi 5. udgave: Kap.47. Antipsykotika. Ss. 566-575. Kap. 52. Lægemidler til behandling af Parkinsonisme. Ss 631-638. Kap. 68. Skadelig brug og afhængighed af psykoaktive stoffer. Ss. 809-811. Der fokuseres på lægemidlernes farmakodynamik/virkningsmekanisme (receptorbindingsprofil), terapeutiske virkninger og bivirkninger og i mindre grad på farmakokinetik, præparatvalg og dosis. CNS 13 - Synssansen På baggrund af foregående forelæsninger og holdundervisning om øjenhule, øje og øjenbevægelser fokuserer forelæsningen på synsopfattelsen i nethinden, de centrale synsbaners oprindelse, forløb og synaptiske endeområder, samt synsområderne i hjernebarken og deres bearbejdning af synsindtryk. Det sidste bruges samtidig som eksempel på samspil mellem hjernebarkens forskellige områder og dermed hjernebarkens højtudviklede funktion. Udviklingen af synsbanerne vil blive brugt til illustration af begreberne neuronal plasticitet og kritisk periode. Kendskab til øjets anatomi, øjenmuskler og øjenmuskelnerver samt hjernens generelle opbygning fra foregående dele af modulet. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 241-264. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 215-239. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 125, 346-356, 373. Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 146, 369-390, 407. Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss. 701-742. Supplér event. med Langman 2. Udgave kap.18. Langman 3. Udgave kap 19. Holdundervisning ana 5 Det ydre øre, mellemøret og det indre øre (pars petrosa) Holdundervisning med inddeling i grupper til skiftevis arbejde med a) ydre øre, ydre øregang og mellemøret og b) indre øre (labyrinten og cochlea) og indre øregang. Det ydre øre, ydre øregang, mellemøret med indhold og relationer, de ossøse og hindede dele af det indre øre (labyrinten og cochlea) demonstreres på model og udvalgte præparater. Digitalt billedmateriale kombineret med klinisk relevante opgaver vil være tilgængelig på e-learn. 18

Som del af holdundervisningen laver de studerende simple undersøgelser for høretab og vestibulært udløst nystagmus. Rostgaard et al., 2006: Kap. 5 og 6, eller Gray s Anatomy, 2005: Kap 8. ss. 854-871; 2010: kap. 8, ss. 902-919. 3. udg. 2015: kap. 8, ss 953-971 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, s. 126; 2016, s. 147. Svarende til forelæsningen om høre- og ligevægtssanserne. Supplér event. med figurer og tekst fra Geneser: Histologi, 2007, ss. 743-768. Langman 2. Udgave kap. 17. Langman 3. Udgave kap. 18. cns 6 Klinisk casus hjernestamme 1 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning baseret på kliniske casus, vil 2-3 patienthistorier, lagt på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, kranienerverne og de ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. cns 7 Klinisk kasus hjernestamme 2 Konceptet for brug af klinisk casus er beskrevet under uge 3. Til den aktuelle holdundervisning vil 2-3 patienthistorier, som forud lægges på e-learn, fungere som oplæg for repetition og yderligere fordybelse i hjernestammen, kranienerverne, cerebellum og ascenderende og descenderende, centrale sensoriske og motoriske baner. Løsningen af de kliniske casus med begrundelser sker ved fremlæggelse for holdet. Løsning af 2-3 klinisk casus-baserede opgaver, som er gjort tilgængelige på e-learn. Event. suppleret med spørgsmål fra opgavehæftet. Læringsmål for 5. uge, biomedicinsporet beskrive indholdet af orbita, herunder øjets makroskopiske opbygning, de tilknyttede ydre og indre øjenmuskler og deres funktioner, øjenlåg og tårekirtel, samt orbitas nærmeste relationer. beskrive for den ydre og indre struktur af tindingebenets pars petrosa, herunder de ossøse og hindede dele af labyrinten og cochlea, samt nerver og kar. beskrive for den histologiske opbygning af sanseorganerne for hørelse og ligevægt, og diskutere disse sansers funktion og forbindelsesmæssige og funktionelle repræsentation i CNS, samt analysere konsekvensen af lokaliserede beskadigelser. analysere konsekvenser af lokaliserede beskadigelser af de perifere nerver, nerve-kernerne og tilknyttede centrale sensoriske og motoriske baner for kranienerverne III, IV og VI. 19

Moduluge 6 (uge 40) Forelæsninger CNS 14 - Lugtesansen og smagssansen; hypothalamus I forelæsningen gennemgås først det neuronale grundlag for de to specielle sanser, lugtesansen og smagssansen, fra receptorcelle til repræsentation i hjernebarken, samt sansernes funktionelle betydning, inkl. tilknyttede reflekser. Herefter gennemgås den strukturelle opbygning af hypothalamus, inkl. dens væsentlige afferente og efferente nerveforbindelser og funktioner. Som oplæg til forelæsningen om det limbiske system præsenteres hypothalamus endelig som bindeled mellem organismens somatiske og viscerale funktioner. I denne forelæsning gennemgåes også stress, HPA-aksen (hypothalamus-pituitary-adrenal gland) og depression. Vedrørende hypothalamus: Fra biomedicinsporet modul B6 Vækst og Ernæring : Opbygning og funktion af splanchnokraniet, tunge, svælg, oesophagus og mave-tarmkanal med tilknyttede kirtler, inkl. de nederste hjernenervers og det autonome systems innervation af disse organer (1), samt psyko-social appetitregulering (1,2). Fra biomedicinsporet modul B5 Energi og vitale funktioner : Neurale elementer i kardiopulminale reguleringsmekanismer (niveau 1, 3). Fra biomedicinsporet modul B7 Regulation og kommunikation : Hormonel regulering fra hypothalamus, inkl. neurohypophysen og dens hormoner (2), det autonome nervesystem, inkl. farmakologisk påvirkninger heraf (2), binyremarven og biosyntesen af adrenalin og noradrenalin (2), innervation og neural og hormonel regulering af kønsorganers funktion (1,2) og amning (1). Fra biomedicinsporet modul B8 Homeostase : Neuroendokrin regulering af kredsløbet (3), og det antidiuretiske hypofysære baglapshormon vasopressin (2). Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 292-299, 435, 448-451, 463-481. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 266-274, 425-429, 440-458. Brodal: The Central Nervous System, 2016 Netter s Atlas of Neuroscience, 2009, ss. 40-41, 261-263, 320, 334-335, 388-412, 422-423. Netter s Atlas of Neuroscience, 2016, ss. 58-59, 291-293, 352, 367-368, 422-449, 460-461. CNS 15 - Det limbiske system Efter definition af det limbiske system fokuseres på amygdala og hippocampus. For begge strukturer gennemgås beliggenhed, intern opdeling og afferente og efferente forbindelser, samt funktioner. For amygdala fokuseres på betydningen for emotionel kodning/vægtning af sanseindtryk og amygdalas rolle i social adfærd. For hippocampus fokuseres på områdets betydning for indlæring og hukommelse. I denne sammenhæng diskuteres de neurofysiologiske fænomener long term potentiation (LTP) og long term depression (LTD). Forudgående dele af modulet med identifikation af limbiske strukturer (amygdala, hippocampus, gyrus cinguli, septum, ventrale striatum og corpora mamilaria på hjernepræparater og scanningsbilleder. Brodal: Sentralnervesystemet, 2013, ss. 76-80, 165-167, 483-496, 497-505. Brodal: The Central Nervous System, 2010, ss. 49-52, 60-61, 139-146, 459-482. 20