MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje Kompleks klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (BEK nr. 29 af 24/01/2008) og Rammer for sygeplejerskeuddannelsens kliniske del i Region Hovedstaden, februar 2008 og Portfolio Region Hovedstaden, godkendt 30. juni 2008. Modulbeskrivelsen er godkendt i RKU den 18. september 2014. Rev. 13. jan. 2015. Rev. 29.06.15: link til brandskolen revideret. Rev. 29.01.16: ifht. Praktikportal. Rev. 30.03.16: ifht. afl. af skriftligt oplæg. Rev. 11.08.16 ifht Praktikportal.
Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte og centrale fagområder... 3 2. Dokumenterede aktiviteter rettet mod klinisk undervisning... 4 3. Individuel studieplan og studiesamtale... 4 3.1 Kompetencevurdering i forhold til fastlagt studieaktivitet... 4 4. Portfolio... 4 5. Litteratur... 4 6. Rammer for klinisk undervisning... 4 6.1 Studieaktivitetsmodel... 5 7. Fokusområder i klinisk undervisning... 6 7.1 Centrale indholdselementer i forhold til læringsudbytte... 6 8. Fastlagt studieaktivitet... 8 9. Planlagt studieaktivitet... 9 10. Intern klinisk prøve... 10 10.1 Sygeplejeinterventioner relateret til kompleks klinisk virksomhed... 10 10.2 Skriftlig oplæg... 10 10.3 Eksamination... 11 10.4 Bedømmelse... 11 11. Brug af prøveforsøg uden prøveafvikling... 12 12. Afvikling af prøve ved sygdom... 12 2
1. Læringsudbytte og centrale fagområder Modulet retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter sig også mod den enkelte patient/borger og dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb. Modulet kan tilrettelægges i psykiatri, i primær sundhedstjeneste eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter/borgere og grupper af patienter/borgere. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer For uddybning af læringsudbytte henvises til generel studieplan udarbejdet af det enkelte kliniksted. Denne findes på den kliniske hjemmeside www.kurh.dk Centrale fagområder: Fag ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 0 7 Filosofi, religion og etik 0 2 Sygdomslære 0 3 Farmakologi 0 3 3
2. Dokumenterede aktiviteter rettet mod klinisk undervisning Følgende E-learningskurser skal være gennemført: E-learning i basal HLR (hjerte-lunge-redning) og færdighedstræning (svarende til basal genoplivningskursus), skal gennemføres på uddannelsesinstitutionen. E-learning i håndhygiejne: link til kursus (Max. 1 år gammel) E-learning i brandforebyggelse og bekæmpelse: link til kursus (Max. 1 år gammel) Studerende dokumenterer gennemført E-learningskurser ved at uploade dokumenter i Praktikportalen inden klinisk undervisning kan påbegyndes. Den kliniske vejleder godkender herefter i Praktikportalen, at dokumenterne er uploadet og set. 3. Individuel studieplan og studiesamtale I den kliniske undervisningsperiode gennemføres minimum fire studiesamtaler. Den individuelle studieplan udarbejdes af den studerende efter den indledende studiesamtale. Planen justeres og evalueres ved de efterfølgende samtaler. Se nærmere om krav og indhold til den individuelle studieplan og studiesamtaler i afsnittet: Studiesamtaler i Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning på den kliniske hjemmeside: www.kurh.dk 3.1 Kompetencevurdering i forhold til fastlagt studieaktivitet Ved den indledende studiesamtale klarlægges den studerendes forudsætninger og erfaringer med medicinhåndtering opnået i uddannelsens tidligere moduler. Udgangspunktet for dette er Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden. 4. Portfolio Portfolio er det studieredskab, der danner grundlag for den studerendes refleksion og læring i såvel teoretisk som klinisk undervisning gennem hele studiet. Den består af en præsentationsdel, en læringsdel og en dokumentationsdel. Se den kliniske hjemmeside: www.kurh.dk 5. Litteratur Med udgangspunkt i modulets fagområder og ECTS-point udarbejdes der løbende en litteraturliste. Studerende uploader litteraturlisten i Praktikportalen og den kliniske vejleder attesterer i Praktikportalen. Du kan læse mere om krav til litteratur i Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning, se hjemmesiden: www.kurh.dk 6. Rammer for klinisk undervisning Modulet er et klinisk modul med 15 ECTS-point i klinisk undervisning. Det kliniske undervisningssted er ansvarlig for de overordnede rammer i den kliniske periode, herunder: At udvælge og præsentere planlagte og målrettede undervisnings- og vejledningsforløb ud fra modulets læringsudbytte At skabe mulighed for progression i den studerendes læring frem mod udøvelse af kompleks sygepleje At planlægge og gennemføre før-, under- og eftervejledning Den studerende er ansvarlig for at deltage aktivt i undervisnings- og vejledningsforløb. 4
6.1 Studieaktivitetsmodel Studieaktivitetsmodellen er et studieredskab til planlægning og organisering af studieaktiviteten på 40 timer om ugen. Den obligatoriske deltagelsespligt på 30 timer i klinisk undervisning er placeret i kategori 1 og 2. De resterende 10 timer kan anvendes ud fra det kliniske undervisningssteds anbefalinger fx til planlagt litteraturstudie, deltagelse i udviklingsprojekter, studiebesøg, egen forberedelse, obligatoriske skriftlige oplæg, egne refleksionsgrupper osv. På dette modul er de 10 timer fordelt med 5 timer i kategori 2 og 5 timer i kategori 3. Studieaktivitetsmodellen kan med fordel inddrages ved introduktionen af den/de studerende for, at styrke dialogen med de studerende om tilrettelæggelse af modulet og en forventningsafstemning af de studerendes egen indsats for, at nå modulets læringsudbytte. 22 timer pr. uge med fokus på Sygeplejeobservationer og - interventioner til borgere i komplekse sygdoms- og sygeplejesituationer, herunder sammenhængende patientforløb Medicineringsprocessen Intro og studiesamtaler Refleksionssamtaler Fastlagt studieaktivitet, intern prøve og evaluering Deltagelse af: Underviser & Studerende Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af underviser Kategori 4 Deltagelse af undervisere og studerende Initieret af studerende Initieret af: Undervisere Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende 13 timer pr. uge Portfolio: individuel studieplan, anvendelse af studiemetoder Obligatoriske skriftlige oplæg E -læring: Håndhygiejne, brandforebyggelse og - bekæmpelse og HLR Arbejde med praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden Deltagelse af: Studerende Initieret af: Studerende 5 timer pr. uge Egen forberedelse og efterbehandling af individuel studieplan, fastlagt studieaktivitet og intern prøve Studiegrupper Opdatering af portfolio Søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Note 1. Underviseren er en uddannelsesansvarlig, klinisk vejleder eller en sundhedsfaglig fagperson på min. sygeplejerskeniveau, som den kliniske vejleder har uddelegeret undervisningen til. Note 2. Obligatoriske skriftlige oplæg er aflevering af individuel studieplan, oplæg til fastlagt studieaktivitet og intern prøve og andet, der er initieret af underviser ud fra modulbeskrivelsen Note 3. Håndhygiejne, brandforebyggelse- og bekæmpelse og HLR er en forudsætning for at kunne deltage i klinisk undervisning. 5
7. Fokusområder i klinisk undervisning Det centrale i modulet er selvstændighed i udøvelse og formidling af kompleks klinisk sygepleje. Farmakologisk viden inddrages og medvirker til sikring af, at den studerende behersker medicinadministration. Sygdomslære bidrager til, at den studerende kan observere, analysere, vurdere og udføre klinisk kompleks sygepleje. Refleksioner over fagetiske dilemmaer og magtrelationer tænkes ind i planlægning, koordinering og udførelse af en moralsk ansvarlig sygepleje. De kundskabsmæssige forudsætninger for patient/borgerrettet sygeplejevirksomhed omfatter praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. 7.1 Centrale indholdselementer i forhold til læringsudbytte Centrale begreber i forhold til læringsudbytte er herunder uddybet og relaterer til somatisk, primær og psykiatrisk sygeplejepraksis. Kompleks sygepleje 1 kan forstås som: Udøvelse af sygepleje til patienter/borgere, der har sygdoms- og sygeplejemæssige problemområder, der er mangfoldige og/eller konkurrerende og derfor stiller skærpede krav til observation, faglige viden og sygeplejemæssige interventioner: Ustabile tilstande hvor behovet for sygepleje ændres hyppigt. Situationer, hvor patient/borger eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedssvigt. Sammenhængende patient/borgerforløb, 2,3 skal ses ud fra patient/borgerperspektiv og dennes vej gennem sundhedsvæsenet. For nogle patienter/borgere vil et sammenhængende forløb kun dække den regionale eller kommunale del af sundhedsvæsenet, mens det for andre patienter/borgere handler om et sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Eksempler på sammenhængende forløb kan være: Én henvendelse og behandling i akutklinik, akutmodtagelse, ambulatorium eller indlæggelse i en afdeling, hvor patient/borger efterfølgende skal kende det videre forløb Et forløb startende med udredning af patientens/borgerens sygdom til pleje og behandling Gentagne besøg i hjemmet og/eller ambulatorier Gentagne forløb på tværs af sundhedsvæsnet, fx en borger/patient med kronisk sygdom og genindlæggelser. 1 Larsen M 2013. Hvad kendetegner sygepleje til akutte patienter? I: M. Larsen og L. Wichmann (red.), Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. København: Gads Forlag, 1. udg., s. 19 33. 2 Dahlerup H 2011. Patientforløb i teori og praksis. I: Kamp Nielsen B (red.). Sygeplejebogen 3 Teori og metode. København: Gads Forlag, s. 149. 3 Thuesen J og Præstegaard J 2011. Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb. I: Holen M, Voigt J og Sørensen L (red.). Kliniske metoder i sygeplejepraksis. København: Munksgaard. S. 145-170 6
Metoder i klinisk praksis / instrumentel sygepleje 4,5,6,7,8 er bl.a.: Sygeplejeprocessen: observation og identifikation af borgerens/patientens situation, behov og ressourcer. Planlægge sygeplejen i den akutte fase, og/eller udvikle en individuel plan for borger/patient med behov for langvarige og koordinerende plejebehov ud fra faglig viden. Udføre sygeplejeinterventioner, observerer og evaluerer de udførte sygeplejeinterventioner og dokumenterer disse Observation og vurdering af patienters/borgeres fysiologiske, psykiske og sociale tilstand, f.eks. triage, ABCD vurdering, Early Warning Score (EWS), ernærings- og faldscreening, smertevurdering, vurdering af risiko for udadreagerende adfærd og suicidalrisiko Udøvelse af praktiske generelle og specifikke komplekse procedurer i plejen, f.eks. stomipleje, kompressionsbehandling, sårpleje eller procedurer i palliativ pleje Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Forskellige former for information, vejledning og kommunikation, der bidrager til et hensigtsmæssigt samarbejde med patient/borger samt til dannelsen af en helhedsforståelse af patient/borger, herunder: - Færdigheder i anvendelse af specifikke kommunikationsmetoder eksempelvis indledende sygeplejevurdering, telemedicin og motivationssamtalen - Inddragelse af terapeutiske principper, f. eks. kognitive metoder - Anvendelse af didaktiske principper og psykoedukation i vejledning og undervisning af patient/borger, dennes netværk og kolleger Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Tydeligt fagsprog i mundtlig og skriftlig kommunikation og herunder de elektroniske systemer til dokumentation af klinisk praksis Kliniske retningslinjer, pakkeforløb, forløbsprogrammer, generelle og lokale retningslinjer, sundhedsaftaler og anden gældende lovgivning Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger indenfor praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Etik og fagetik 9 kommer til udtryk i det konkrete møde med patient/borger og dennes netværk. Et argumenteret sygeplejefagligt skøn er basis for en medmenneskelig, reflekteret og ansvarlig sygeplejeintervention og omfatter f. eks.: Tavshedspligt Oplysningspligt Sikring af patient/ borgers autonomi og integritet Overordnede etiske retningslinjer og principper Identifikation af asymmetriske magtrelationer. 4 M. Larsen og L. Wichmann (red.), Sygepleje til den akut syge patient et curologisk perspektiv. København: Gads Forlag, 1. udg. 5 Holen M, Voigt J og Sørensen L (red.) 2011. Kliniske metoder i sygeplejepraksis. København: Munksgaard. 6 Jastrup S (red.). 2012. Akut sygepleje. København: Munksgaard 7 Suhr L og Winther B. 2011. Klinisk beslutningstagen I sygeplejen. I: Suhr L og Winhter B (red.). Basissygepleje Krop og Velvære. København: Munksgaard 8 Beck J S. 2013. Kognitiv adfærdsterapi. København: Akademisk Forlag 9 Husted J. 2013. Etik og værdier i sygeplejen. København: Hans Reitzels Forlag 7
8. Fastlagt studieaktivitet Gennemførelse og dokumentation af en fastlagt studieaktivitet indgår som et studiekrav på modul 11 og er en forudsætning for, at den studerende kan deltage i intern prøve jf. BEK. nr. 29 af 24/01/2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, bilag 2, punkt 4.2. Gennemførelsen af fastlagt studieaktivitet danner afsæt for den studerendes videre fokusering og opnåelse af den nødvendige selvstændighed inden for ansvarsområdet medicinhåndtering 10. Undervisning og vejledning skal understøtte den studerendes arbejde med udvikling af viden, færdigheder og kompetencer inden for hele medicineringsprocessen. Den kliniske vejleder godkender i Praktikportalen for gennemførelse af den fastlagte studieaktivitet. Trin 1: Kompetencevurdering Ved den indledende studiesamtale klarlægges den studerendes forudsætninger og erfaringer med medicinhåndtering opnået i uddannelsens tidligere moduler. Udgangspunktet for samtalen er Logbog i medicinhåndtering for sygeplejestuderende i Region Hovedstaden. Trin 2: Sundhedsteknologiske færdigheder Den studerende sikres formaliseret undervisning og træning i det kliniske undervisningssteds elektroniske informations-, registrerings-, og dokumentationssystemer indenfor medicinhåndtering. Det anbefales at undervisningen planlægges i uge 1-2 af modulet. Trin 3: Introduktion og indføring i sygeplejerskens funktioner i forhold til medicinhåndtering Det anbefales at dette trin planlægges til uge 2-4 i modulet. Den studerende og klinisk underviser/vejleder samarbejder om medicinhåndteringen til en udvalgt patient-/borgergruppe. Kriterierne for udvælgelse bør afspejle den bredde og kompleksitet der er i sygeplejerskens opgaver i relation til medicinhåndtering på det enkelte undervisningssted. Den studerende arbejder i perioden målrettet med at omsætte viden og med udvikling af færdigheder og kompetencer, herunder observation og vurdering af de aktuelle patienters/borgers sygdomme, symptomer og samlede situation. Information, vejledning, undervisning og kommunikation med patienter/borgere og pårørende indgår som væsentlige elementer af sygeplejen. Følgende fokus vil være relevant at inddrage: Inddragelse af gældende procedurer, kliniske retningslinjer og medicinvejledninger Sektorovergange, herunder sundhedsaftaler Gennemgang af medicinopbevaring sygeplejefaglig adfærd, arbejdsmiljø, hygiejne, regler, lovgivning m.v. Hyppigst anvendte lægemidler, herunder anvendte administrationsformer Der introduceres under henvisning til gældende regler og procedurer til de mest anvendte IV. kathetre med tilhørende sygeplejehandlinger Der introduceres til de mest anvendte IV. præparater herunder særlige forholdsregler omkring blandingsprocedurer og indgift Der inddrages hvor relevant, introduktion til væsketerapi under hensyn til risici, solvens m.v. i forbindelse med medicinadministration 10 Begrebsafklaring findes i Logbog i medicinhåndtering for sygeplejerskestuderende i region hovedstaden. 8
Trin 4: Observation og udvikling af kompetencer I den efterfølgende periode ca. uge 4-6 fokuseres der på udvikling af den studerendes videns- og handlekompetencer og selvstændighed med fokus på øget kompleksitet inden for medicinhåndtering i hele medicineringsprocessen. Den studerende og klinisk underviser/vejleder samarbejder om medicinhåndteringen til en udvalgt patient/borgergruppe af varierende kompleksitet i den medicinske behandling. Trin 5: Afsluttende gennemførelse af medicinhåndteringssituation og feedback I den kliniske undervisningsperiodes sjette uge udvælger den studerende i samarbejde med klinisk underviser/vejleder en eller flere patienter/borgere med varierende kompleksitet i medicineringen, hvor den studerende viser at han/hun behersker medicinhåndtering efter gældende lovgivning, retningslinjer og vejledninger. Den studerendes viden, færdigheder og kompetencer vurderes ud fra nedenstående kompetencekrav. Den studerende kan: Redegøre for farmakologi og kobling af farmakologi i relation til egne patienters/borgeres fysiologi/patofysiologi Redegøre for anvendte medicinske præparaters virkning/bivirkning(er)/interaktioner og kontraindikationer Redegøre for indholdet i juridiske retningslinjer Redegøre for korrekt måde at dispensere, opbevare og håndtere medicin, herunder specielle forsigtighedsregler ved risikopræparater Finde informationer om præparaternes virkning/bivirkning(er) samt eventuelle blandeprocedurer Redegøre for eget ansvarsområde som sygeplejestuderende i forhold til medicinhåndtering Redegøre for pædagogiske overvejelser i relation til de på dagen udvalgte patienter/borgere og deres medicinadministration, på baggrund af praksis-, forsknings- og erfaringsbaseret viden Forholde sig kritisk til den samlede medicinering Dispensere, håndtere og administrere diverse former for medicin under anvendelse af de for det kliniske undervisningssted relevante administrationsformer Dokumentere relevante oplysninger i forbindelse med medicinadministration ved brug af tydelige fagtermer i det kliniske undervisningssteds elektroniske dokumentations- og registreringssystem Informere, vejlede, undervise og kommunikere med patienter/borgere og eventuelle pårørende i forhold til medicinske præparater Samarbejde med patienten/borgeren og eventuelle pårørende omkring medicinadministration Handle etisk forsvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger Agere ved medicineringsfejl og kender til proceduren Agere ved ordinationer der overstiger anbefalet dosis ved cave eller kontraindikationer og kender til handlingsmulighederne Den fastlagte studieaktivitet afsluttes med en faglig drøftelse mellem klinisk vejleder og den studerende, hvor den studerende reflekterer over forløbet i forhold til de beskrevne kompetencekrav. 9. Planlagt studieaktivitet Deltagelse i den planlagte studieaktivitet er en forudsætning for, at påbegynde den interne prøve på modul 12 jf. (BEK. Nr. 29 af 24. januar 2008 om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, bilag 2, pkt. 4. 11-12.). 9
I løbet af enten modul 11 eller modul 12 skal den studerende deltage i en planlagt studieaktivitet, som omhandler tværfaglig kommunikation og samarbejde. Det er den studerendes eget ansvar, at tilmelde sig undervisningen. Tilmeldingen skal ske senest 6 uger inden afvikling af undervisningsdagen. Linket findes på kurh.dk under modul 11 og 12. Den planlagte studieaktivitet planlægges og udbydes på tværs af Region Hovedstadens kliniske uddannelsessteder med deltagelse af sygeplejestuderende på modul 11 eller modul 12 og medicinstuderende på 9. semester 11. Den planlagte studeaktivitet består i en dags obligatorisk undervisning, hvor den studerende træner tværfagligt kommunikation. Undervisning og træning har fokus på professionernes kernefaglighed og på tværfagligt samarbejde. Den studerende uploader dokumentation i Praktikportalen og den kliniske vejleder godkender i Praktikportalen for gennemførelse af den planlagte studieaktivitet. 10. Intern klinisk prøve Modulet bedømmes ved en individuel intern klinisk prøve, som skal dokumentere at den studerende har opnået læringsudbytte for modul 11. Prøven finder sted inden for de sidste tre uger af den kliniske undervisningsperiode. Forudsætning for at påbegynde den interne kliniske prøve er, at den kliniske vejleder kan attestere, at den studerende har: Deltaget i den fastlagte studieaktivitet, jf. bestemmelser for fastlagt studieaktivitet. Mulighed for at opfylde deltagelsespligten 12. Den kliniske vejleder introducerer og vejleder til den interne kliniske prøve. Vejledningen har et omfang af én lektion pr. studerende. Den kliniske interne prøve består af skriftligt oplæg og en mundtlig eksamination på baggrund af den udførte komplekse sygeplejeintervention. 10.1 Sygeplejeinterventioner relateret til kompleks klinisk virksomhed Den studerende vælger i samarbejde med den kliniske vejleder et patient/borgerforløb indenfor kompleks klinisk virksomhed. Den studerende udfører sygeplejeinterventioner af en varighed på max. fire timer. Den kliniske vejleder indgår i forløbet som observatør med mulighed for vejledning ved behov. 10.2 Skriftlig oplæg På baggrund af udført sygeplejeintervention udarbejder den studerende et skriftligt oplæg, der afspejler læringsudbytte for modul 11, med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden, herunder regionale eller lokale vejledninger, instrukser, retningslinjer, etc. Oplægget skal indeholde: En kort beskrivelse af det aktuelle forløb, hvor kompleksiteten af valgt patient/borgerforløb fremgår. Begrundet udvælgelse og analyse af én til to kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, der relaterer til den udførte pleje. Teoretisk argumentation for de udførte komplekse sygeplejeinterventioner. 11 I ugerne 10-11-12 og 19-20-21 og 39-40-41 og 48-49- 50. 12 Deltagelsespligten på min. 80 % gælder for hele perioden. 10
Det skriftlige oplæg udarbejdes i tydeligt fagsprog og må have et omfang svarende til max. 9.600 tegn inkl. mellemrum. Litteraturlisten indgår ikke i de angivne antal tegn. Oplægget udarbejdes efter tekniske retningslinjer for opgaveskrivning gældende for den pågældende uddannelsesinstitution og Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter, 2009. 13 2 hverdage efter sygeplejeinterventionerne - skal det skriftlige oplæg og litteraturliste uploades i Praktikportalen som en pdf-fil, senest kl. 12.00 og 3 hverdage før aftalt prøvedato. Den kliniske vejleder kvitterer/godkender i Praktikportalen for modtagelse af det skriftlige oplæg og litteraturliste senest den efterfølgende dag kl. 12. 10.3 Eksamination Grundlaget for eksaminationen er den studerendes skriftlige og mundtlige oplæg om de udførte komplekse sygeplejeinterventioner samt læringsudbytte for modul 11. Viden fra tidligere moduler, der understøtter det skriftlige og mundtlige oplæg kan inddrages i eksaminationen. Eksaminationen har en varighed af 30 minutter. Den studerende indleder med et mundtligt oplæg på max. 10 minutter. I oplægget fremfører den studerende teoretisk begrundet evaluering af de udførte sygeplejeinterventioner samt argumenterer ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for en eventuelt ændret praksis. Den studerende eksamineres herefter i 20 minutter med udgangspunkt i det mundtlige og skriftlige oplæg. Der er efterfølgende 10 min. til votering og tilbagemelding. De to eksaminatorer er fælles om at gennemføre eksaminationen. Den kliniske vejleder er hovedansvarlig for at stille spørgsmål under eksaminationen. 10.4 Bedømmelse Der foretages en bedømmelse af den studerendes præstation på baggrund af det skriftlige og mundtlige oplæg samt selve eksaminationen. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået (BEK nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse). Præstationen bedømmes ud fra modulets læringsudbytte. De to eksaminatorer er ens stillet i forhold til bedømmelse af den studerendes præstation. Ved evt. uenighed skal man diskutere sig frem til en fælles bedømmelse. I henhold til gældende eksamensbekendtgørelse kan kun eksaminatorer være til stede ved voteringen. Den kliniske vejleder og underviser fra skolen godkender i Praktikportalen for bestået/ikke bestået prøve. 13 Se den kliniske hjemmeside kurh.dk 11
11. Brug af prøveforsøg uden prøveafvikling Den studerende er automatisk tilmeldt prøve ved modulets start. Den eneste undtagelse er dokumenteret sygdom og barsel. I følgende situationer har den studerende brugt et prøveforsøg uden at have mulighed for at gå til prøve: Manglende deltagelsespligt Manglende gennemført og attesteret fastlagte/planlagte studieaktivitet Manglende opfyldelse af de fastsatte formkrav til opgavebesvarelse Se afsnit omkring prøver i Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning på: www.kurh.dk 12. Afvikling af prøve ved sygdom Se Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning på: www.kurh.dk 12