Driftsvenligt byggeri



Relaterede dokumenter
Lejligheder på flade tage

Juridiske forhold. Kvalitetssikring OPP og partnering Forældelse og suspensionsaftaler Etapevis aflevering

Bæredygtighed og Facilities Management

Beboermerlvirken ved planlægning ~ '

HØRING: Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder i alment byggeri m.v. og ombygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Commissioning Kvalitetsstyring af byggeri

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Glasoverdækkede uderutn

Problemstillinger Analyser og beskrivelser. Problemtræer Ledelsessystemet Byggeprogram. Byggeprogram Forberedelse fremmer Anbefalinger

Bofællesskaber. Initiativfasen. en eks enmenterencle

BEDRE BYGGESKIK - BALTICA SKADESBEGRÆNSENDE BYGGEPRINCIPPER

TOTALØKONOMISKE VURDERINGER Dokumentation for

PRIMO-konference Holstebro, den 6. marts 2007 Entreprenørens rolle

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

SBi-anvisning 216 til Bygningsreglementet

\~,,',W;',:.> ["''-,~-

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Rigsrevisionens notat om beretning om. Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige byggeprojekter

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Udførelsesfasen og driftsfasen. rambøll arkitektur landskab og proces

Indeklimahåndbogen 2.UDGAVE SBI-ANVISNING 196 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 2000

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

COMMISSIONING AF DIN NYE EJENDOM SUND DRIFTSØKONOMI OG STABIL DRIFT FRA DAG 1 COMMISSIONING 1

Commissioning-processen til bygninger Installationer i nybyggeri og større ombygninger

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

BUR. Plan1Legning aj dnftsvenligt byggeri. rapport. - en arwzsnzng ISBN ISSN

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

SAMMENFATNING. Sommerstedgade København V. Sag nr ÅRS EFTERSYN

Standard for Programoplæg

SØBORG SKOLE ANALYSE - SCENARIE 4 REV. A NY 3-SPORET SKOLE

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

By og Byg Anvisning 200. Vådrum. 1. udgave, 2001

Notat om prioritering af indskudskapital til almene boligprojekter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Bistand til statslige bygherrer efter lov om offentlig byggevirksomhed, varetages af Bygningsstyrelsen.

Fundering af mindre bygninger JØRGEN LARSEN C. C. BALLISAGER

Udvikling af byggeprogram

Orienteringsmøder 2007

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Gode boliger til ældre - en ekselllpelsatnling

By og Byg Anvisning 202 Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. Beregning og dimensionering. 1. udgave, 2002

HVORDAN ER DEN PERFEKTE BOLIG?

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

AALBORG KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

Levetidsomkostninger (LCC)

Bygningsstyrelsen. Planlægning af byggeri i en politisk kontekst. Kontorchef Anniken Kirsebom 23. september 2014

CCS Informationsniveauer

Undervisningsbeskrivelse

Marts Projektering af tage med tagpap. Varmeisolering. Tagpapbranchens Oplysningsråd Anvisning 31, 2. udgave TOR

Erfaringsformidling ALTANGANGE OG ALTANER Fokuspunkter i projekteringen

GRANSKNING AF BYGGEPROJEKTER

SBi-anvisning 225 Etablering af tagboliger. 1. udgave, 2009

Individuelle boliger placeret i arkitektonisk sammenhæng, hvor man skaber et godt fællesskab/ naboskab.

WHITErapport resumé. Kalk- og Teglværksforeningen

1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!

Bilag til Vejledning for OPP-egnethedsvurdering. Paradigme for OPP egnethedsvurdering

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

13 tips om totaløkonomi. Et redskab til bedre beslutninger om byggeri

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus P hus idéoplæg

Byggeskadefondens orienteringsmøder 2009

10 krav til kvalitet

Bygningsaflevering - en vej til bæredygtige driftsvenlige bygninger

Er du er privat bygherre og drømmer om at bygge/renovere nyt parcelhus, villa eller sommerhus? Her kan du læse, hvordan KPF Arkitekter kan hjælpe dig

Rådgiverens ønsker til et moderne CTS-anlæg. Ved Henrik Schledermann Chefrådgiver og fagleder for Bygningsautomation

LOVGIVNING OM RADON OG RADONSIKRING AF NYBYGGERI KRAV, ANBEFALINGER OG SIKRING TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, SBI, AAU

Energi-guide til bygherrer

Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Transkript:

rgerz

Driftsvenligt byggeri Et byggeris driftsudgifter overstiger ofte i det lange løb anskaffelsesudgifterne, og er derfor mindst lige så betydningsfulde, når byggeriets totale økonomi skal vurderes ved planlægningen. BUR har støttet et projekt, hvis formål har været at beskrive, hvordan et byggeri kan planlægges, således at nytten af de investeringer, der indgår i såvel anlægs- som driftsfasen, bliver størst muligt. Projektet er resulteret i rapporten»planlægning afdriftsvenligt byggeri - en anvisning«. Anvisningen Anvisningen er baseret på rapporten: Planlægning afdriftsvenligt byggeri, udsendt august 1982. sikres under hensyn til stram økonomi og ressourcebesparelser. Anvisningen peger på, at den fordelagtigste totale økonomi opnås, når hensynet til den kommende bygningsdrift på samme måde som hensynet til bygningens funktioner integreres i hver af de faser, som byggeriet gennemløber fra ide til virkelighed. Bygningsdriften omfatter især energiog anden forsyning, vedligehold og rengøring, og det er særligt disse tre hovedfaktorer, anvisningen beskæftiger sig med. Emner Anvisningen behandler som nævnt, især de 3 hovedområder af bygningsdriften, omfattende energiforsyning, vedligehold og rengøring. Gennem en planlægning og styring af disse driftsaktiviteter er det målet, at opnå god effektivitet og rimeligt lavt forbrug af ressourcer. Driftsparametre For at opnå driftsvenligt byggeri må man sikre sig, at alle de forhold, der har betydning for driften, indgår i planlægningen, samt at man på alle planlægningsniveauer ved overgang fra en fase til den næste sikrer sig dokumentation for de enkelte driftsparametre. Anvisningen indeholder en række beskrivelser af sammenhænge og problemer, hvis løsning på en afgørende måde har indflydelse på opnåelse af et mere driftsvenligt byggeri. Den henvender sig først og fremmest til de parter, der er medvirkende ved det offentlige byggeri, men det forventes, at den også har værdi ved andre former for byggeri, der er opført, anvendes og forældes under tilsvarende vilkår, som det offentlige byggeri. I planlægningen af fremtidens byggeri vil der i stigende grad blive lagt vægt på, at hensigtsmæssige arbejds-, produktions- og opholdsmiljøer opnås og I forhold til tidligere praksis er den mest karakteristiske forskel, at den økonomiske vurdering af to lige velfungerende løsninger baseres på bedst mulig totaløkonomi, d.v.s. anlægs- og driftsøkonomi under et, og ikke blot anlægsøkonomi. Den totaløkonomiske vurdering vil ofte - men ikke nødvendigvis føre til valg afløsninger, som er dyrere end de sædvanlige i anlægsfasen, men til gengæld, f.eks. i kraft af længere levetid, væsentligt billigere i driftsfasen. Der kan, afhængig af den konkrete byggesags forudsætninger, opstå afvigelser fra denne hovedregel, f.eks. hvis en højere anskaffelsessum skyldes krav om tekniske installationer ud over det sædvanlige. I så fald stiger ofte også driftsudgifterne. Mest nytte pr. krone forudsætter dog stadigvæk, at valget mellem lige velfungerende løsninger baseres på en totaløkonomisk vurdering. Metode Metoden for en sådan planlægning består i at gennemføre denne faseopdelt, således at forskelligartede problemer tages op til behandling og foreløbig beslutning påforudlagte niveauer. Hovedaktiviteter De emner, som særligt er behandlet under den fasedelte planlægning, vedrører først og fremmest følgende forhold: D anlægsfasell organisation og fremgangsmåde D totaløkonomien D fleksibilitet D tilgængelighed D levetider D ydeevne D energiforhold D rum- og bygningsmanualer D driftsprogram og -plan D tilstandsvurdering

Parter ;:)r0rsteoelen de nævntt" hj lpemidler er beskrevet mt"d særli henblik på rådglvt'm anvendel e og nyttiggørel se af dillst.. Hjælpemidler r ot"o m rode, som er bt"skrevt't I dilvisningen, foreligger en række værktøjer i form af anvisninger, beregnmgs- og andre modf'uer, checkhlltf'r vedrørende byg.-vareinform ti on m.v. med særlig vægt på forsyning, vedhgt"hold o'\' rengøring. AnvisnIngen indeholder i..uf betisk orden redeglllrelllf'r for di~ hjælpemidler/værktøjer Erfaringer 'v I forbmd ~ ugsfasen peger anvisniniten på bt"tydningen afen velfungerf'nde erf ringjiformiclling Registrering af erfarin r tjener ikke blot til JU termg afde pågældende byggrriers løbt"ndf' driftsaktlvireter, men bør isærlil{ gr cl komme det llf'nt'tc' byggeri tilgodt". Oprette: Vurdere: Oprette: Vurdere: Hovedaktiviteter OVERORDNEDE YDEEVNEKRAV, særligt vedrørende de krav og ønsker, som for bygherren er afgørende i brugsfasen D RIFTSSTRATEGI vedrørende: Energiforsyning RAMME FOR TOTALØKONOMIIKVALI TETSNIVEAU og som forudsætning herfor bygningsanlæggets forventede funktionelle«levetid PROGRAMGRANSKNING, særligt vedrørende ydeevne krav (se programfasen) Bygningsanlæggets FORM og STRUKTUR i relation til: Energiforsyning den/de valgte løsningers indflydelse på WTAL ØKONOMIEN BYGNINGSMANUAL UDFORMNING OG INDBYGNING afkritiske bygningsdele og komponenter m.v. Omfanget afvarmeanlæg OG MEKANISK VENTILATION samt andre eventuelt forekommende tekniske anlæg FORSLAGSGRANSKNING, særligt vedrørende: Energiforsyning de valgte løsningers indflydelse på WTALØKO NOMIEN BUDGET FOR ANLÆG OG DRIFT - tn anl!isnl1lg Kontrollere: KONSTRUKTION OG INSTALLATIONER i detaljer ud fra ydeevne og levetidsomkostninger BYGNINGSMANUAL, særligt vedrørende driftsrelevante oplysninger BUDGET FOR ANLÆG OG DRIFT

Model I afsnittet rrwdelfor fasedeit planlagning afdriftsvenligt byggeri redegøres - fra programfasen til og med brugsfasen for, hvorledes funktion, driftshensyn og totaløkonomi integreres i planlægningen. Afsnittet indledes med et skema, som for hver fase angiver fasens hovedaktiviteter i forbindelse med de samarbejdsparter, der bør medvirke, samt endelig en oversigt over de hjælpemidler, der anbefales anvendt. Den del af skemaet, som omfatter hovedaktiviteterne, er vist her. s. 6. 7. ød3u3 ~~ Udarbejde: Udarbejde: Kontrollere: Udarbejde: Indhente: Indhente: Indhente: Hovedaktiviteter De specifikke krav til MATERIALER og ANDRE RESSOURCER BYGNINGSMANUAL DRIFTSINSTRUKTIONER, dels vedrørende TEKNISKE ANLÆG, dels vedr. BYG NINGENS ØVRIGE BESTANDDELE omfattende: Overvågning Eftersyn Periodisk tilstandsvurdering Erfaringsformidling BRUGERVEJLEDNING BUDGET FOR ANLÆG OG DRIFT UDBUDSMATERIALE vedrørende VEDLIGE HOLD og RENGØRING, i ønsket omfang tilbud på OVERVÅGNING tilbud på VEDLIGEHOLD tilbud på RENGØRING (den del, som ikke udføres af egne driftsfolk) INDBYGNINGSVILKÅR og UDFORMNING er "lmentligeforudsatningerfor bygningsdelenes driftsudgifter. Illustrationsudsnit fra dispositions- og projektforslagsfasen. Drifrsioslruktionerne omfallcr sædvanligvis de Id.mske- anlæg. men bor udndcs III at omfanc samllis:e bygningsdde mx I drifninstruklionemc bør der i fornødent omfangvae~rderencer lil bvgnmgs-manual og rummanual Opfølge: justere: PROJEKTGRANSKNING (under acceptforhandling) realisering af de KVALITETER, som jf. byggeprogrammet er særligt betydningsfulde for drift og brug (om fornødent) diverse DRIFTSINSTRUKTIO NER og BRUGERVEJLEDNINGER, herunder bygningsmanual og rummanual DriflSinslruktionerne bør omfatte ~riodisk tilslandsvurdering Rengoring " Erfaringsformidling Driftsinslruktioner og brugeryejledninger bør i forbinddsc med ho\'edprojektet udarbejdes på grundlag af delles s~cir.kalioner Om nøeh-cndigt må de justeres i de f0lgt'ndc fa~r rekstudsnit fra hovedprojektfasen. Anvisningen understeger iøvrigt betydningen af, så tidligt som muligt, helst fra og med programfasen, at inddrage driftserfarne personer, samt under planlægningen afden kommende drift tillige de personer, som skal varetage denne. Tilbageføre: OVERVÅGNING EFTERSYN PERIODISK TILSTANDSVURDERING VEDLIGEHOLD RENGØRING ERFARINGSFORMIDLING BUDGEWPFØLGNING 5 ÅRS EFTERSYN ERFARINGER TIL NYT BYGGERI

Ol 02 03 04 05 06 07 08 09 IO 11 12 HJÆLPEMIDLER ALFABETISK STIKORDSREGISTER Anlægsudgift/driftsudgift, se Økonomi BRUGERVEJLEDNING,. BYGGEVAREINFORMATION. BYGNINGSMANUAL., Driftsbudget, se Kontoplan BYGNINGSUDFORMNING, Analysemodeller. CHECKLISTER, Fase for fase., DRIFTSINSTRUKTIONER Eftersyn, se Tilstandsvurdering ENERGI: Styring af energiforbruget. ERFARINGSFORMIDLING ',,.,,,,,.,. FLEKSIBILITET, Holdbarhed, se Levetider K0N10PLAN. KVALITETSSTYRING ' LEVETIDER: Oversigt over diverse bygningsdele og komponenters levetider. side 35 side 39 side 41 side 43 side 49 side 53 side 55 side 57 side 59 side 61 side 63 side 65 fra afsnittet vedligehold.. bør tages op allerede i forbindelse med programmeringen, og en langtidsplan for vedligeholdet i store træk - bør være en del af det totale driftssystem. Tunge facader Lene facader Vinduer I»dv. døre Indv. overoader Tagdækning ln!lall. i lerrir:n In!(aIL i bygning El i terr~n El i bygning IO 20 30 50 60 år Figur 3: En hovedislandsæutlse ca. 30 år eftu ibrugtagning repræsenterer i deueeksempel i store m-ek ~tyngdepunklet" afsamtlige ievetidel fra afsnittet rengøring... spiller ofte en større rolle for driftsøkonomien end forsyning ol vedligehold. Planlægning af rengøring bør derfor ofres større opmærksomhed end hidtil. O Levetidsomkostninger, se Økonomi TJLSM.GMD REHC.TJLCK. TJD/1'R15 LeverandøfopJysninger. se Byggevareinformarion 13 14 15 16 17 18 Nuværdi, se Økonomi RENGØRING, ' TILGÆNGELIGHED ', TILSTANDSVURDERING. Totaløkonomi, se Økonomi VEDLIGEHOLD, Videnformidling, se Litteratur og Erfaringsformidling Årsomkostninger, se Økonomi ØKONOMI, side 73 side 81 side 83 side 85 side 87 side 93 Forholdrt mellem KVALITETSNIVeAU, BELASTNING og ØKONOMI. fra afsnittet levetider... Ved beregning af totaløkonomi er forventet levetid og det for denne forudsatte vedligeholdlrengøring nødvendige elementer. Eksempler Afsnittet hjælpemidler indeholder diverse værktøjer, f.eks. modeller, checklister, oversigter eller anden information vedrørende en række relevante delemner, ordnet alfabetisk. Hjælpemidlerne kan søges både efter fase og efter emne. Eksemplerne i det følgende er hentet fra afsnittet Iy ælpemidler. -=-;,,:,.D riftsvenligt byggeri - en anvisning Anvisningen er med økonomisk støtte fra BUR udarbejdet af: Støttemodtager: P&T's Bygningstjeneste Kalvebod brygge 30, 5 1560 København V nr.: 01-15 66 10 Projektgruppen: Projektgruppen har bestået afen arbejdsgruppe og en følgegruppe. Arbejdsgruppen: Arkitekt m.a.a. Kjeld Nielsen, P&T's Bygningstjeneste (projektleder, bevillingsansvarlig). Arkitekt m.a.a. Per Hansen, Undervisningsministeriets Byggedirektorat. Arkitekt m.a.a. Børge Kjær,~. <~(fagligsekretær). Oversigt over divene bygningsdeles ge'nnemsnitlige levetid YDERVÆGGE Sffi(21) BETON 60!r Eftersyn med 5 ån interval eller mindre og (om nødvendigt) umiddelbart efterfølgende vedligehold. BLANKT MURVÆRK. 60 år Eftersyn med 5 års interval og (om nødvendigt) umiddelbart efterfølgende vedligehold (særligt vedr. fugerne) Følgegruppen: Afdelingsleder Georg Christensen. Statens Byggeforskningsinstitut. Arkitekt m.a.a, Torben Bregenhøj, Ingeniør LeifIngersholm, Boligselskabernes Landsforening. Akademiingeniør. HD, Ib Steen Olsen. Byggestyrelsen. BUR-rapport: 104 sider, ill., pris kr. 70,- inkl. moms ISBN 87-503-5736-0 ISSN 0108-2116

Planlægningen af driftsvenligt byggeri - aktuelle aktiviteter Anvisningen adskiller sigfra andre beslægtede publikationer vedrørende bygningers driftsproblemer ved at beskrive de aktiviteter; som successivt gennem planlægningens faser kan medvirke til nedbringelse afde kommende driftsudgifter. Anvisningen tager sit udgangspunkt i den omstændighed, at ethvert byggeri er basseret på erfaringer fra tidligere byggeri, forsøg eller afprøvninger. På dette grundlag skabes de forventninger om fremtidige vilkår, som planlægningen forudsætter. De faktiske vilkår hører brugsfasen til, og under denne afsløres de faktiske kvaliteter og de omkostninger, som planlægningen har sigtet på. Registrering af de faktiske vilkår, kvaliteter og levetidsomkostninger i brugsfasen indgår til sin tid i forudsætningerne for planlægning af nyt byggeri. December 18 1985 Anvisningen skal ses som et led i den række af aktiviteter, som i de seneste år er sat i værk for at skabe bedre samordning af anlægs- og driftsaktiviteternt:. Blandt de projekter, som denne anvisning relaterer til, kan nævnes: BUR-rapporten: Drift og vedligehold af boligbyggeri, september 1983, der er resultatet af et tilsvarende BUR-støttet projekt gennemført af Vridsløselille Andelsboligforening, VA, og Kooperativ Byggeindustri, KBI, for Boligselskabernes Landsforening. De kvalitetsstyringsprojekter, som BUR har støttet, hænger også nøje sammen med denne anvisning. Foreløbig er der udsendt 4 rapporter i denne serie: D Kvalitetsstyring i byggeriet - en statusrapport, februar 1983. D Kvalitetsstyring i byggeriet - en konferencerapport, august 1983. D Kvalitetsstyring i byggeriet - 5 års prøveeftersyn, september 1984. D Kvalitetsstyring i byggeriet afprøvning og oplæg til rammesystem, juli 1985. Herudover er iværksat en række endnu ikke afsluttede konkrete forsøgsprojekter, hvor der specielt fokuseres på den byggetekniske kvalitet med henblik på at minimere risikoen for byggefejl. Det drejer sig bl.a. om et større almennyttigt boligbyggeri, hvor hovedvægten ligger i programmeringen og i forslags- og projektgranskningen af projektet, samt et offentligt kommunalt byggeri, hvor kvalitetsstyringen videreføres til også at omfatte udbudet og gennemførelsen af projektet. Endelig er iværksat to forsøgsprojekter - det ene i samarbejde med BYG ERFA, det andet i samarbejde med et forsikringsselskab - der vedrører opførelsen af parcelhuse, og som tager sigte på anvendelse af såkaldte skadebegrænsende byggeprincipper med henblik på at minimere risikoen for fejl, skader og senere vedligeholdsproblemer. Af øvrige aktiviteter kan nævnes det arbejde, der fornylig er iværksat i BPS' regie om udarbejdelse af fællesværktøjer for bygningsvedligehold samt det arbejde, der i KVS' regie er udført omkring totaløkonomi og levetidsomkostninger. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov af19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. B UR har til opgave atfremmeforanstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbejde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver afbetydningfor byggeriets udvikling og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BURyder støtte tilgennemførelse afforsøgsprojekter både i nybyggeriet og inderifor byforrryelsesområdet. BUR-resumeer, der offentliggøres fra afsluttedeforsøg, kanfås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Direktoratetfor Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 København K samt i Byggecentrums Litteraturtjeneste, li!ster Voldgade 94, 1552 København V, tlf. 01-12 70 70 og gennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Løngangstræde 37A, DK-1468 København K, telefon: 01-12 2811. DYVA BOGTRYK-OFFSET GLOSTRU P ISSN 0109-8187