Skudlæsioner kan kategoriseres i høj- og lavhastighedslæsioner,

Relaterede dokumenter
Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Analyse, kirurgisk behandlingsplanlægning. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Program. Introduktion. Ætiologi. Undersøgelse. Undersøgelse. Behandling af tandskader Traumetemadag d. 21.

SKARP VOLD og SKUD. Stiksår (vulnus punctum) ILE

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Traumer på tænder. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume. Tandtraumer. Akut mekanisk traume

Exarticulerede primære tænder

I forbindelse med henvisning til cone-beam-skanning

Den ortopædiske patient gang. Patienterne inddeles i farvegruppe ved triageringen.

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Er det forsvarligt at være alene hjemme efter dagkirurgi?

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Et af de hyppigste oralkirurgiske indgreb er fjernelse af 3.

CORE CURRICULUM i Oral Radiologi for tandlægeuddannelsen på Aarhus Universitet

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler.

Morten Schultz Larsen Odense University Hospital

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Spontan fraktur af mandiblen opstår når mandiblen er så

Tandfrembrud, okklusion og mindre interceptive behandlinger MERETE BANGSTRUP SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Program Noter til hvad foregår der på en kæbekirurgisk hospitalsafdeling. SPECIALEBESKIVELSE: Tand-, mund- og kæbekirurgi

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

Radiologiske metoder til vurdering af visdomstænder i underkæben

Introduktion. Ætiologi. Dento-alveolær traumatologi PTO, Billund d. 10. januar 2015

Danish translation of the Foot and Ankle Outcome Score

Journaloptagelse. A A R H U S U N I V E R S I T E T Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Health

voldsofre i Odense Kommune

Fejlstillede tænder og kæber

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Intraorale optagelser til lejringsbestemmelse

Kopi fra DBC Webarkiv

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Kliniske aspekter ved sarkomer i bløddele og knogler. Sarkomer. Sarkomcentret multidisciplinært. En multidisciplinær opgave

Overbid og underbid Før din behandling går i gang

Den glandulære odontogene cyste (GOC) er en sjældent

T videnskab & klinik originalartikel

Det haltende barn - Radiologiske overvejelser

What to look for!!!!!! Elementerne i billeddiagnostik. 90% af manglende og fejldiagnoser. Klinisk og radiologisk diagnostik

Instruktionsmanual Luftvåben

Projekt DiaNerve Tidlig Opsporing af Nerveskade giver ny Viden og forebygger Amputationer

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

Krig mod bakterier i munden

Koronektomi et alternativ til fjernelse af hele visdomstanden?

Fyrværkeriulykker i perioden 1.februar januar 2008

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Krig mod bakterier i munden

Den kommunale Tandplejes rolle i den tidlige opsporing

N r Visdomstænder

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Observations- og handleplan for okklusionsudvikling hos 3-18 årige

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

PRÆSENTATION Ingen økonomisk interessekonflikter

Information om ørekorrektion

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

set fra almen praksis

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital

Præsentation af DECV

Department of Oncology Dedicated Magnetic Resonance Imaging in radiation therapy at Herlev Hospital

Fremmedlegeme i øjet Førstehjælp til fremmedlegemer i øjet

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

DOS Symposium National klinisk retningslinje for meniskpatologi De vigtigste konklusioner i hverdagen for speciallægen på sygehuset

Infektion i kæbeknogle

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf gbf@gbf.dk

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Modtagelse af svært tilskadekomne.

N R Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

Hanne Hintze 1/74. Stanley et al % (11.598) % Shah et al % (7.886) % Alattar et al % (6.780) 1.

CT-TRAUME CHECKLISTE ET FORSLAG. Michael Heyman cand.med.,ph.d. speciallæge i radiologi

Information om hudforandringer

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning

2004, DEL I: FLERVALGSOPGAVER

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital

BLIV BEDRE TIL AT FORSTÅ AFTAGELIGT APPARATUR!

Databaserne, indikatorer og forskning

Radiologisk undersøgelse før kirurgisk fjernelse eller koronektomi af 3. molar i underkæben

VEJLEDENDE PENSUMLISTE I KÆBEKIRURGI. Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

overgreb / omsorgssvigt i det orofaciale område

Kopi fra DBC Webarkiv

Unicystisk ameloblastom (UA) er en sjældent forekommende

Blokader. Kiropraktor Stine Clausen Fysioterapeut Lønne Godskesen Professor, overlæge Niels Wedderkopp

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Anmeldelse af ulykkestilfælde

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Sutur af hudsår med instrumenter

svulster i bløddelene

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation. Klinisk undersøgelse

Heling og komplikationer efter tandekstraktion

Hovedtraumer.

Rigshospitalets TraumeCenter (TC) er en murstensløs

Transkript:

ABSTRACT Softgun plastikkugle i underlæben Baggrund Softgun-skudlæsioner kategoriseres som lavhastighedslæsioner og forekommer sjældent. Imidlertid kan forkert håndtering, manglende brug af beskyttelsesudstyr og beskydning på nært hold medføre voldsomme skader på øjne, tænder og ansigt. Patienttilfælde En 12-årig dreng blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for fjernelse af en softgunplastikkugle i underlæben. Skudlæsionen var hændt 10 dage forinden under leg uden brug af sikkerhedsudstyr. Oversigtsrøntgen viste en velafgrænset kuglerund radiopak forandring beliggende i bløddelene nær basis mandibulae regio -3,4. Plastikkuglen blev fjernet gennem mundslimhinden i et fredeligt postoperativt forløb. Konklusion Softgun-plastikkugler indlejret i ansigtshuden eller mundslimhinden bør som udgangspunkt fjernes. Kuglens placering i bløddelene kan være vanskelig at lokalisere, hvorfor brug af radiologiske referencepunkter som vejledning kan være en hjælp til visualisering af kuglens placering i vævet under kirurgisk fjernelse. Henvendelse til forfatter: Anne-Mette Wegge-Larsen, email: anwegg@rm.dk Kirurgisk fjernelse af softgun-plastikkugle i underlæben Anne-Mette Wegge-Larsen, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital og Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Accepteret til publikation den 2. marts 2016 Skudlæsioner kan kategoriseres i høj- og lavhastighedslæsioner, hvor softgun-skudlæsioner klassificeres som sidstnævnte (1). Softguns er våbenmarkører, der skyder med 6 mm hårde metal-, keramik- eller plastikkugler, og findes som en tro kopi af rigtige pistoler og geværer. Softguns inddeles på baggrund af deres drivmiddel i manuel fjeder, elektrisk, gas og CO2, hvor en CO2 softgun skyder hårdere og bedre opretholder sin mundingshastighed. De dyreste softguns har en mundingshastighed på 168 meter i sekundet svarende til over 600 km/t. Softguns er omfattet af våbenlovgivningens bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer, men enhver person over 18 år kan erhverve, besidde, overdrage, bære, transportere og benytte en softgun af luft- og fjedertypen med en kaliber under 4,5 mm uden tilladelse fra politiet eller med krav om jagttegn eller en våbenpåtegning fra skytteforening (2). Personer over 16 år kan lovligt spille med i klub, såfremt der foreligger en skriftlig tilladelse fra forældre eller værge. Softguns skal transporteres forsvarligt i en skjult/tildækket hård aflåst kuffert el. lignende (2). Skudlæsioner efter højhastighedslæsioner er velbeskrevet i litteraturen, hvorimod softgun-skudlæsioner er forholdsvis sjældne (3-5). En dansk undersøgelse omhandlende 33 personer med øjenskader efter softgun-skudlæsioner viste, at størsteparten var drenge, og 94 % var under 18 år. Smerter, forhøjet tryk i øjeæblet, hyphema (blødning i øjet) og permanent retina- (nethinde) dysfunktion er de hyppigst forekommende øjenskader efter skudlæsion med et lavhastighedsvåben. Kraftige smerter og hyphema fandtes hos 85 %, hvor størstedelen blev behandlet akut for forhøjet EMNEORD tryk i øjeæblet (3). Firearms; forensic ballistics; mouth I nærværende artikel præsenteres en 12- soft tissue injuries; årig ung mand med en softgun-plastikkugle surgery beliggende i venstre side af underlæbe. Skud- 336

Softgun-plastikkugle VIDENSKAB & KLINIK Klinisk foto ekstraoralt Klinisk foto intraoralt Fig. 1. Viser læsionen set ekstraoralt. 3 x 3 mm rød læsion kranielt for fremmedlegemet. Kuglen kan anes under huden. Fig. 1. Illustrating the lesion extraoral. 3 x 3 mm red lesion in cranial direction from the foreign body. The bullet can be sensed under the skin. læsionen var hændt 10 dage forinden under leg uden brug af sikkerhedsudstyr. Patienttilfælde En 12-årig dreng blev henvist fra skadestuen til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for fjernelse af en softgun-plastikkugle i venstre side af underlæben. 10 dage tidligere blev patienten under leg med kammerat ramt i ansigtet af en softgun-plastikkugle. Uheldet opstod, da patienten uventet bukkede sig ned og blev ramt i ansigtet på relativt kort afstand. Patienten havde ikke anvendt beskyttelsesudstyr, og umiddelbart bemærkede han kun et lille blødende sår på huden. Efterfølgende kunne forældrene fornemme en asymptomatisk hård hævelse i huden og kontaktede egen læge, der viderehenviste til hudlæge, som henviste til Skadestuen, Aalborg Universitetshospital. Objektiv undersøgelse Ekstraoralt På venstre side af hagen nær basis mandibulae kunne en velafgrænset cirkulær 6 x 6 mm hård hævelse palperes. Hævelsen var let palpationsøm og forskydelig i forhold til mandiblen. Huden over hævelse var upåfaldende uden rødme eller andre tegn på infektion, men kranielt for hævelsen fandtes et mindre sår (Fig. 1). Fig. 2. Viser den labiale slimhinde. Ingen rødme eller hæmatomer. Fig. 2. Illustrating the labial mucosa. No redness or hematomas. Intraoralt I omslagsfolden regio -3 kunne en velafgrænset hård forskydelig hævelse palperes (Fig. 2). Radiologisk undersøgelse Reduceret lateral- og frontal cefalometrisk røntgenoptagelse viste en velafgrænset cirkulær 6 x 6 mm radiopak forandring beliggende facialt for basis mandibulae regio -3,4 (Fig. 3A og B). Behandling og opfølgning På baggrund af ovenstående anamnese samt den kliniske og radiologiske undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Fremmedlegeme i blødtvævet. I lokalanalgesi blev der lagt en vertikal incision i omslagsfolden langs toppen af hævelsen regio -3. Med stump dissektion blev plastikkuglen lokaliseret, fritlagt og fjernet in toto (Fig. 4 337

Præoperativt røntgen Klinisk foto ved fjernelse Fig. 4. Viser den vertikale intraorale incision, hvor kuglen fjernes igennem. Kuglen er lokaliseret med stump dissektion og kan anes i bunden af incisionen. Fig. 4. Illustrating the vertical intraoral incision, through which the bullet is removed. The bullet is located via blunt dissection and can be sensed through the incision. Klinisk foto af den fjernede softgun-plastikkugle Fig. 3A og B. Reduceret lateral- og frontal cefalometrisk røntgenundersøgelse viser en velafgrænset kuglerund radiopak forandring i venstre side af underlæben facialt regio -3,4. Forandringen er lokaliseret i blødtvævet. Ingen mistanke om kæbefraktur. Fig. 3A and B. Reduced lateral- and front cephalometric x-ray showing a well-defined round radiopaque foreign body in the left side of the lower lip facially region 33,34. The foreign body is located in soft tissue. No fracture suspicion. Fig. 5. Plastikkuglens størrelse ses i relation til skalpel blad nr. 15. Fig. 5. The size of the plastic bullet size in relation to a scalpel blade no. 15. 338

Softgun-plastikkugle VIDENSKAB & KLINIK og 5). Der blev foretaget almindelig sårtoilette inklusive grundig skylning med fysiologisk saltvand og primær suturering med vicryl rapid 3-0. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og patienten angav efterfølgende normal sensibilitet i hagen og underlæben. KLINISK RELEVANS Ansigtslæsioner inklusive øjen- og tandskader efter softgun-skudlæsioner er sjældne i Danmark. Imidlertid har de dyreste softguns en mundingshastighed på 600 km/t, hvorfor forkert håndtering, manglende brug af beskyttelsesudstyr og beskydning på nært hold kan medføre svære ansigtsskader. Softgun-plastikkugler indlejret i ansigtshuden eller mundslimhinden udgør en infektionsrisiko og bør som udgangspunkt fjernes. Patienter med softgun-skudlæsioner, hvor plastikkuglen ikke umiddelbart kan lokaliseres og fjernes ved indgangssåret anbefales henvist til nærmeste kæbekirurgisk afdeling for radiologisk lokalisation og kirurgisk fjernelse af plastikkuglen. Diskussion Sårballistik er læren om projektilers virkning i væv. Læsionernes sværhedsgrad afhænger af den energi, som overføres til vævet, vævets fysiske karakteristika og den skadevoldende genstands størrelse og form (1,6). Skudlæsioner i ansigtet med projektiler eller softgun-plastikkugler kan have forskellig indvirkning på vævet. Skudlæsioner klassificeres som komplette (penetrerende eller perforerende) og inkomplette (strejfskud eller matte skud) samt efter afstandene til huden i berørings/kontaktskud, nærskud (0-½ m) og afstandsskud (> 1 m) (6). Indlejring af forskellige former for fremmedlegemer inklusive glassplinter, hagl, træsplinter, projektiler og granatsplinter i mundslimhinden og ansigtshuden efter mekaniske traumer, er tidligere beskrevet i litteraturen (7-9). Softguns kan ligeledes forårsage tandskader (9). Softgun-plastikkugler medfører oftest overfladiske bløddelslæsioner, som ikke kræver behandling (1). Ved penetrerende lavhastigheds skudlæsioner vil indgangssåret ofte være velafgrænset og diminutivt (1,4). Fremmedlegemer, som har medført, eller som kan forventes at medføre symptomer, bør fjernes. I det aktuelle patienttilfælde kunne softgunkuglen lokaliseres og palperes. Imidlertid kan der forekomme situationer, hvor softgun-kuglen ikke kan lokaliseres klinisk, og yderligere diagnostiske udredningsmetoder kan være nødvendige. Behov for fjernelse afhænger desuden af objektets art, den samlede infektionsrisiko samt relation i forhold til vitale anatomiske strukturer og herved risikoen for beskadigelse af disse vitale strukturer ved fjernelse (6,7,10). Fjernelse af fremmedlegemer i huden eller mundslimhinden er enklere, hvis såret undersøges i løbet af de første 24 timer, fordi indgangssåret da er synligt og åbent, hvorimod det kan være vanskeligt og lokalisere et fremmedlegeme ved en ældre skade på grund af arvævsdannelse ved indgangssåret. Overfladiske fremmedlegemer kan oftest visualiseres og umiddelbart fjernes med pincet eller pean. Dybereliggende fremmedlegemer kan være vanskelige at lokalisere i bløddelene, hvorfor en radiologisk undersøgelse til visualisering af fremmedlegemet er nødvendig. Enoral røntgen og ortopantomografisk optagelse vil kunne belyse placeringen af fremmedlegemet i et todimensionelt plan. Imidlertid kan det være vanskeligt at vurdere den nøjagtige placering af fremmedlegemet i forhold til de omkringliggende anatomiske strukturer udelukkende på et todimensionelt billede, hvorfor tredimensionel radiologisk diagnostik som CT-scanning, Cone Beam CT-scanning eller supplerende radiologisk optagelse anbefales med henblik på visualisering af fremmedlegemet i tre dimensioner. Anvendelse af radiologiske referencepunkter som vejledning inden kirurgisk fjernelse af fremmedlegemer i mundslimhinden og ansigtshuden har tidligere været beskrevet i litteraturen (11-13). Indsættelse af en suturnål eller lignende i blødtvævet forud for en tredimensionel visualisering vil kunne bidrage til lokalisering af plastikkuglen. Endvidere vil en suturnål kunne fungere som guide for den kirurgiske dissektion i vævet (11-13). I det aktuelle patienttilfælde blev plastikkuglen fjernet uden brug af tredimensionel radiografisk diagnostik og referencepunkter, da plastikkuglen ikke var beliggende i tæt relation til vitale anatomiske strukturer og tydeligt kunne palperes gennem mundslimhinden. ABSTRACT (ENGLISH) Surgical removal of a softgun plastic bullet from the lower lip Background A softgun lesion is categorized as a low velocity lesion and is rarely seen. Improper handling, lack of protective equipment and fire at close range can result in injuries including damage to the eyes, teeth, and face. Case study A 12-year-old boy was admitted to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, for removal of a softgun plastic bullet in the lower lip. The injury had happened 10 days prior during play without use of safety equipment. An x-ray showed a well-defined round radiopaque foreign body located in the soft tissue near the mandibular base in region 33, 34. The bullet was removed through an intraoral approach with an non-complicated healing. Conclusion Softgun plastic bullets embedded in the facial skin or oral mucosa must be removed. The location of the bullet in the soft tissue can be challenging why the use of radiographic reference points as guidance can be useful for visualization of the location of the bullets during the surgical removal. 339

Litteratur 1. Bartlett CS. Clinical update: Gunshot wound ballistics. Clin Orthop Relat Res 2003;408:28-57. 2. JUSTITSMINISTERIET. Arbejdsområder. Våben. Erhvervelse, besiddelse og anvendelse af våben. Skydevåben og ammunition. (Set 2016 marts). Tilgængelig fra: URL: http://justitsministeriet.dk/arbejdsområder/våben/erhvervelsebesiddelse-og-anvendelse-af-våben/skydevåben-og-ammunition 3. Saunte JP, Saunte ME. 33 cases of airsoft gun pellet ocular injuries in Copenhagen Denmark, 1998-2002. Acta Ophthal Scand 2006;84:755-8. 4. Cohen MA, Shakenovsky BN, Smith I. Low velocity hand-gun injuries of the maxillofacial region. J Maxillofac Surg 1986;14:26-33. 5. Strong B, Coady M. Penetrating facial injury with an airsoft pellet: a case report. Br J Oral Maxillofac Surg 2014;52:129-31. 6. Larsen MK, Kristensen IB. Registrering og dokumentation af læsioner. Ugeskr læger 2008;170:1826-8. 7. Sewerin I. Fremmedlegemer i mundslimhinden, i øvrige orale strukturer og i tilgrænsende væv. Tandlægebladet 2005;13:1044-52. 8. Oikarinen KS, Nieminen TM, Mäkäräinen H et al. Visibility of foreign bodies in soft tissue in plain radiographs, computed tomography, magnetic resonance imaging, and ultrasound. An in vitro study. Int J Oral Maxillofac Surg 1993;22:119-24. 9. Irvine GH. Air rifle injury: an unusual cause of toothache. Br Dent J 1972;133:489-90. 10. DeBoard RH, Rondeau DF, Kang CS et al. Principles of basic wound evaluation and management in the emergency department. Emerg Med Clin North Am 2007;25:23-39. 11. Hunt CB. Triangulation for removal of foreign bodies: two illustrative cases. Tex Med 1975;71:84-7. 12. Holmes PJ, Miller JR, Gutta R et al. Intraoperative imaging techniques: A guide for retrival of foreign bodies. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2005;100:614-8. 13. Mladick RA. Easy location of foreign body with tagged hemoclips. Plast Reconstr Surg 1978;61:459-60. 340