Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)

Relaterede dokumenter
Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

PRODUKTION AF ØKOLOGISKE HANGRISE - ØKONOMISKE KONSEKVENSER VED MULIGE TILTAG FOR REDUKTION AF FRASORTERING AF ORNELUGT

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

Cikorie virker mod ornelugt i kød

Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP

Hangriselugt reduktion i praksis

Cikorie er egnet som øko-afgrøde men endnu for dyrt til svin

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

AKTIVT KUL REDUCERER IKKE HANGRISELUGT

Hangriseproduktion. Hangrise - status. Hangrise i danmark. Stop for kastration? Hangriseproduktion. Hangriseproduktion konsekvenser

ANDROSTENON I HANGRISE STIGER MED STIGENDE VÆGT

HEALTHY HENS ( )

Screening af økologiske hangrise

Svineafgiftsfonden oversigt over bevillinger for 2017

HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016

KASTRATION ELLER? Lotte Skade, dyrlæge

Hangrise og kastration update 2010

AARHUS UNIVERSITET 16 NOVEMBER 2011 PROPIG TINE ROUSING & JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU

Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve

DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder

ØKOLOGISKE HANGRISE: EFFEKT AF REDUCERET SLAGTEVÆGT KOMBINERET MED FIRE DAGES KORNFODRING PÅ HANGRISELUGT

Opdræt af hangrise i Spanien

HANGRISE PÅ 3 SPOR. Søren Tinggaard, Danish Crown Pork Hanne Maribo, HusdyrInnovation. Svinekongres i Herning 24. oktober 2017

63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion

DANBRED DUROC-ORNER MED LAVT ANDROSTENONINDHOLD REDUCERER ORNELUGT HOS AFKOMMET

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Farestier til løse søer

ER AGROFORESTRY EN MULIG UDVIKLINGSVEJ I ØKOLOGISK SVINE- OG FJERKRÆPRODUKTION?

MEKL. Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Faglig studietur til New York State i USA (25. september/29.september 2001)

OBDUKTIONER AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE

HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

FRILANDSSVINEPRODUKTION

ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE

Proteinudnyttelse i græs

Sammendrag MEDDELELSE NR. 876 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, CHRIS CLAUDI MAGNUSSEN OG BENT BORG JENSEN

Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag

Integrated larvae production for feed in organic egg production BIOCONVAL

Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

BerryMeat. Statusmøde for Organic RDD og CORE Organic II. Rie Sørensen Centerchef. Onsdag den 16. november

Notat. Optimal spisekvalitet af økologisk svinekød. Baggrund. Margit D. Aaslyng

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Udviklingsaktiviteter i VSP

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

MULIGHEDER UDEN ZINK, ROBUSTE GRISE, SEN FRAVÆNNING, GENETIK

GLYPHOSAT I FODERET - KAN DET BELASTE DYRENES SUNDHED?

Erfaringer fra GUDP-projekt:

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

SLAGTERIERNES FORSKNINGSINSTITUT

Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi

Fortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.

De danske muligheder for omstilling til en bioøkonomi hvilken omstilling taler vi om? Anne Maria Hansen, Teknologisk Institut

Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Forbedret udnyttelse af lokale foder ressourcer i økologisk fjerkræ og svineproduktion (v 100 % økologisk fodring)

Økologi og dyrevelfærd

Behov for diskussion af principper

VARIERET FØDEINDTAG/BETE, VARFÖR INTE UTNYTTJA DET? Agroøkologi, Aarhus Universitet

Økologi og dyrevelfærd fokus kvæg (og svin)

Temadag om økologisk og alternativ kyllingeproduktion

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

Soens produktion af råmælk og mælk

Tørring og formaling af plantemateriale

GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER

Ny viden fra Bio-Value

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Effekt af hydrolyse af animalske biprodukter på interaktion og optag af jern

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

Svineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget

SPISEKVALITET AF SVINEKØD - MED FOKUS PÅ BETYDNING AF BEHANDLING PÅ SLAGTEDAGEN

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

In vitro (Latin: i glasset) refererer til en teknik, hvor man udfører et eksperiment under kontrollerede forhold uden for en levende organisme.

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Svineafgiftsfondens strategi

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Vedrørende supplerende spørgsmål til notatet om Fodring af husdyr med produkter fra genmodificeret soja.

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

Rapport. QEMP WP4 Økologiske sæsongrise. Kødkvalitet for sæson 2007 og 2008 Chris Claudi-Magnussen

Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt

Fakta om den danske svinebranche

Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September

Muligheder for at fodre ikke-drøvtyggere med 100 % økologisk foder. En praktisk tilgang.

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

Integreret larveproduktion til foder i økologisk ægproduktion BioConVal

Transkript:

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION

Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle et helhedsorienteret management koncept for fremtidens økologiske svineproduktion uden kastrering. Risikoen for ornelugt kan reduceres ved fodring med de rigtige fodermidler i den rette fodersammensætning. Vi vil udvælge de bedste fodringsstrategier ud fra deres evne til at minimere ornelugt men de vil samtidig blive vurderet kritisk for deres betydning for produktivitet, miljøbelastning og grisenes modstandskraft mod smitte med Salmonella og parasiter. De bedste fodringsstrategier kombineres med de mest effektive ornelugtsminimerende valg af gruppestørelse, grupperingsmetode, slagtevægt og hygiejnestrategi. De samlede konsekvenser for økonomien, dyrevelfærden og arbejdsglæden vil blive demonstret overfor økologiske landmænd og borgere. 2

Deltagende institutioner: Videncenter for Svineproduktion (København) Videncenter for Svineproduktion (Kjellerup) Udviklingscenter for Husdyr på Friland Videncenter for Landbrug Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU Institut for Husdyrvidenskab, AU Institut for Fødevarekvalitet, AU (Foulum) Institut for Fødevarekvalitet, AU, (Årslev) 3

Baggrund Hvad er ornelugt? Ornelugt er en ubehagelig lugt eller smag der ofte bemærkes i forbindelse med tilberedning af svinekød fra ukastrerede hangrise. Det forårsages hovedsageligt af forhøjede koncentrationer af androstenon og skatol i fedtvæv 4

Baggrund Androstenon: Et hanligt feromon (lugtstof) der produceres i tekstiklerne Koncentrationen i fedtvæv er udover at være afhængig af grisens alder, vægt, rase og kønsmodenhed også påvirket af foderets sammensætning, opstaldningsforhold og årstid Bioaktive stoffer i planter har vist sig at kunne påvirke den enzymatiske omsætning af androstenon i leveren og dermed reducere androstenon indholdet i fedtvæv 5

Mikrobiel omsætning af tryptofan til skatol CH 2 HCOOH Tryptophan NH 2 N CH 2 CHOOH N Indole-3-acetic acid Indole N CH 3 3-methylindole (skatole) N præsen TATION

Sandbjerg, 22.-23. april 2010 Ole Højberg, DJF Skin: absorption from manure? Backfat: deposition Liver: degradation Kidney: excretion Blood: transport Hind gut: microbial production of 3-methylindole

Baggrund Skatol Den mikrobielle produktion af skatol er ens i han- og hungrise. Årsagen til at indholdet i fedtvæv er langt højere hos hangrise end hos galte og hungrise skyldes at nedbrydningen af skatol er lavere hos hangrise end hos hungrise og galte. 8

Sandbjerg, 22.-23. april 2010 Factors affecting the production of skatole in the hind gut of pigs Ole Højberg, DJF Undigested feed from small intestine Feed Stress Fasting Hormones Stress Endogenous secretion and intestinal cell debris Protein Fermentable carbohydrate - Low ph Microbial biomass + L-tryptophan + IAA Skatole - - High ph + + Liquid feed I3C and IAN Indole

Baggrund Skatol Økologiske grise fodres ofte med andre proteinkilder end konventionelle grise uheldigt tryptofan til kulhydraforhold i grisenes tyktarm med øget skatol produktion til følge. 10

Projektets opbygning Projektet er opdelt i fire arbejds pakker: WP 1: Bedste fodringsstrategi WP-leder: (ANIS, AU) WP2: Bedste besætningsmanagment koncept WP-leder: Jan Tind Sørensen (ANIS, AU) WP3: Demonstrations aktiviteter WP-leder: Simme Eriksen (Friland) WP 4: Projektstyring (, Jan Tind Sørensen og Simme Eriksen) 11

WP 1 Bedste fodringsstrategi indeholder syv opgaver/tasks Task 1. Udvælge og producere de bedste og mest ensartede foderkomponenter til brug i foder der reducerer ornelugt hurtigt og sikkert (ansvarlig Kai Grevsen, Institut for Fødevarekvalitet, AU) 12

WP 1 Bedste fodringsstrategi indeholder syv opgaver/tasks Task 2. Udvikle og implementere en hurtig og pålidelig analysemetode til samtidig måling af ornelugts komponenterne androstenon og skatol (ansvarlig Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU og Bo Ekstrand, Institut for Fødevarekvalitet, AU). Status: HPLC metode indkørt til samtidig måling af androstenon og skatol i spæk og skatol i tarmindhold LC-MS metode under indkøring til måling af androstenon og skatol i plasma 13

WP 1 Bedste fodringsstrategi indeholder syv opgaver/tasks Task 3. Beskrive plantematerialets indhold af bioaktive stoffer og hvorledes disse påvirker leverens metabolisme af skatol og androstenon (ansvarlig Bo Ekstrand, Institut for Fødevarekvalitet, AU). Status: Celle baseret assay udviklet Plantematerialet fra dyrkningsforsøgene i WP1, Task 1 vil blive undersøgt. 14

WP 1: Bedste fodringsstrategi indeholder syv opgaver/tasks Task 4. Beskrive hvorledes plantematerialet påvirker den mikrobielle aktivitet og produktionen af skatol i grisenes mavetarmkanal og aflejringen af skatol og androstenon i spæk (ansvarlig, Institut for Husdyrvidenskab, AU) Status: Metode indkørt (få grise der bruges som deres egen kontrol) Første forsøg med cikorie gennemført (resultater endnu ikke gjort op) Plantematerialet fra dyrkningsforsøgene i WP1 Task 1 vil blive undersøgt. 15

WP 1: Bedste fodringsstrategi indeholder syv opgaver/tasks Task 5. Klarlægge hvorledes forskellige foderkomponenter påvirker grises modstandskraft mod Salmonella (ansvarlig Bent Borg Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU) Metode: De mest lovende foderkomponenter der reducerer ornelugt vil blive testet i infektionsforsøg med Salmonella Status: Forsøgene forventes gennemført i efteråret 2012. 16

WP 1: Bedste fodringsstrategi indeholder syv opgaver/tasks Task 6. Klarlægge hvorledes forskellige foderkomponenter påvirker grises modstandskraft mod parasit infektion (ansvarlig Helena Mejer og Stig Milan Thamsborg, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU og, Institut for Husdyrvidenskab, AU) Metode: De mest lovende foderkomponenter der reducerer ornelugt vil blive testet i infektionsforsøg med parasitter Derudover gennemføres der et mere basalt forsøg der har til formål at klarlægge hvorledes cikorie og Oesophagostonum denantum påvirker grisenes immumsystem Status: Det basale forsøg gennemføres i foråret 2012 Infektionsforsøgene gennemføres i efteråret 2012. 17

WP 1: Bedste fodringsstrategi indeholder syv opgaver/tasks Task 7. Gennemføre forsøg der viser at de givne fodringsstrategier reducerer ornelugt under praktiske produktionsforhold (ansvarlig Hanne Maribo, Videncenter for svineproduktion) Metode: Der gennemføres i alt tre forsøg, hver bestående af 6 behandlinger. Fodringsstrategierne udvælges ud fra resultaterne opnået i WP1 Task 3 og 4. Status: Første forsøg igangsat november 2011. Omfatter 3 foder behandlinger( kontrol, cikorie og lupin) og to slagtevægte. 18

WP 2: Bedste besætningsmanagment koncept indeholder tre opgaver/tasks Task 1. Bedste gruppestørelse og gruperingsstrategi for systemer med ukastrerede hangrise (ansvarlig Jan Tind Sørensen, AU) Task 2. Bedste strategi for god hygiejne i sti og udeareal (ansvarlig Jan Tind Sørensen, AU) Task 3: Bedste slagtevægt med henblik på minimering af ornelugt (ansvarlig Jan Tind Sørensen) Metode: Forsøg indenfor besætning og parallelt på flere besætninger Inddrager fem større økologiske slagtesvinebesætninger der producerer 1800 hangrise over to år 19

WP 3: Demonstrations aktiviteter indeholder to opgaver/tasks Task 1. Demonstrations aktiviteter (ansvarlig Simme Eriksen, Udviklingscenter for dyr på friland) Task 2. Effekt på produktionsøkonomi og miljø (ansvarlig Jan Tind Sørensen, Institut for Husdyrvidenskab) Metode. Demonstrationsforsøgene gennemføres i tæt samarbejde med forsøgene der gennemføres i WP2. De produktions økonomiske og miljømæssige konsekvenser af de givne tiltag vil blive estimeret. 20

Forventede resultater: Det er projektgruppens hypotese at det er muligt gennem optimeret fodring og management at reducere problemerne med produktionen af økologiske hangrise. Hvem vil resultaterne gavne: Resultaterne vil være til gavn for såvel de økologiskesom de konventionelle svineproducenter. 21

Tidsplan Gant-diagram 2011 2012 2013 WP1: Feeding Task 1:Production of feeding components 1. quater 2.quater 3. quater 4.Quater 1. quater 2.quater 3. quater 4.quater 1. quater 2.quater 3. quater 4.quater Task 2: Implimentation of HPLC method Task 3: Proteomic effect of bioactive comp. Task 4: Effect of feed ingridients on S and A Task 5:Natural resistance against Salmonella Task 6:Natural resistance against parasites Task 7: Best feed ration WP2: Whole heard managment strategy Task 1: Grouping strategies Task 2: Pen hygiene Task 3: Slaughter weight WP3: Demonstation Task 1: Demonstration trails Task 2: Production economy WP 4 Task 1 Project organisation 22