Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus Pr. 1. september 2003
Indhold Indhold: Rapportens hovedresultater 1. Formål 2. Undersøgelsens datagrundlag 3. Erhvervsstatus 4. Ansættelsesområde 5. Fagområde 6. Ansættelse 7. Betydning af valgfrie fag, specialeemne og karakterer for første og nuværende job 8. Studieophold i udlandet 9. Værdier i forbindelse med en ansættelse 10. Tilegnede kvalifikationer på DFU kontra efterspurgte i arbejdslivet 11. Videreuddannelse Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 2003 Tilrettelæggelse: Lærke Vester-Andersen Danmarks Farmaceutiske Universitet Universitetsparken 2 2100 København Ø Telefon 35 30 60 00 2 Rapporten offentliggjort første gang i april 2004 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus rapportens hovedresultater I undersøgelsen af nyuddannede kandidaters erhvervsstatus indgår 528 kandidater som dimitterede i 1999, 2000, 2001 og 2002 (svarprocent 91). Pr. 1.9.2003 var omkring 60% af kandidaterne ansat i medicinalindustrien, 20% på apotek og 20% i offentlige virksomheder. I forhold til lignende undersøgelse i 1999 er der sket en forskydning i retning af flere ansatte i medicinalindustrien i forhold til ansatte i offentlige virksomheder. Denne forskydning falder sammen med en faldende indskrivning af ph.d.- studerende, som oftest afhængig af finansieringsforhold i studieforløbet regnes som offentligt ansatte. Der ansættes gennemsnitlig 22 personer pr. årgang på private apoteker. Sammenlignes med de tidligere undersøgelser er ansættelsesmønsteret stabilt: Siden 1995 har antallet af kandidater, der bliver ansat på private apoteker, ligget mellem 20 og 22. Ser vi på videreuddannelse, er 13% af kandidaterne påbegyndt et ph.d.-studium, 1V% en masteruddannelse (eller del af) og 5V% en HD-uddannelse (eller del af). At farmaceutuddannelsen er fagligt bredt sammensat, kommer til udtryk i de nyuddannede kandidaters brede vifte af arbejdsområder. Kun enkelte fagområder beskæftiger 10-16% af de nyuddannede kandidater, de øvrige fagområder ligger under 10%. Arbejdsledigheden er i lighed med 1995 og 1999 kun på et par procent. 43% af kandidaterne har fundet ansættelse, før de afsluttede deres eksamen, og 87% af kandidaterne var i arbejde inden for de første 3 måneder efter endt studium. 31% af kandidaterne fik det første job uden at have skrevet en eneste ansøgning, mens 40% måtte sende mellem 1 og 5 ansøgninger, før første job var i hus. Godt 50% af kandidaterne fik job via stillingsannoncer (trykte eller elektroniske). 40% af kandidaterne var ikke til en egentlig jobsamtale, inden de indledte karrieren på arbejdsmarkedet og yderligere 51% nøjedes med mellem 1 og 3 samtaler. Værdier som indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, fagligt stimulerende sparring, indflydelse på valg af egne arbejdsopgaver og lønnen er topscorer, når kandidaterne skal vurdere deres værdier i jobbet. Kandidaterne sammenligner en lang række forskellige kvalifikationer og vurderer, hvilke kvalifikationer de mener er efterspurgte på arbejdsmarkedet, og hvilke kvalifikationer de har tilegnet sig på Danmarks Farmaceutiske Universitet. Kandidaterne (ekskl. de kandidater, der er fortsat med ph.d.-uddannelsen) tillægger ikke specialeemne og valgfri fag nævneværdig betydning for ansættelse efter endt uddannelse (hverken i første job eller nuværende job). Ej heller specialekarakteren og det samlede gennemsnit synes at blive tillagt afgørende betydning for ansættelsen. Godt 53% af kandidaterne har udført deres speciale uden for Danmarks Farmaceutiske Universitet. 26% af kandidaterne har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen overvejende i forbindelse med specialet. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 3
1. Formål Undersøgelsen af nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus er foretaget for Studienævnet ved Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) og for Dansk Farmaceutforening (DF) i efteråret 2003. I relation til Studienævnets løbende arbejde med at revidere og tilpasse farmaceutstudiet til de jobfunktioner farmaceutiske kandidater bestrider, og til Universitetets og Farmaceutforeningens erhvervsvejledning for de kommende kandidater, samt til Universitetets informationsarbejde over for potentielle studerende, er det undersøgelsens hovedformål at belyse følgende: Hvor kandidaterne finder ansættelse. Hvilke fagområder kandidaterne arbejder med. Afdække kandidaternes vej til ansættelse og jobskifte; ledighedsperiode før første job, antal ansættelser, antal ansøgninger og samtaler, ansættelsesform (vikariat eller fast stilling). Betydningen af kandidaternes specifikke valgfrie fag og fagområdet for specialeopgaven for deres ansættelse. Betydningen af eksamensgennemsnittet og specialekarakteren for kandidaternes ansættelse. Hvor mange der har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen. Afklare hvilke værdier farmaceuter vægter højest i forbindelse med en ansættelse. Hvilke kvalifikationer kandidaterne mener at have tilegnet sig på Universitetet, og hvilke de mener arbejdsgiverne lægger vægt på. Andelen af kandidater der går i gang med videreuddannelse (herunder ph.d.-uddannelse). En lang række af ovenstående spørgsmål er belyst både for kandidaternes første ansættelse og for den nuværende ansættelse (status pr. 1.9.2003). Den undersøgte gruppe farmaceuter er 1-4 år gamle kandidater (kandidater fra årgangene 1999-2002). Det erhvervsmønster, der fremkommer på baggrund af undersøgelsen, antages at vise tendenser, der kan tages som udtryk for de kommende års kandidaters erhvervsmuligheder. Undersøgelsen er varetaget af Lærke Vester-Andersen, Anne Sørensen og Gitte Metz Ulriksen i samarbejde med en arbejdsgruppe bestående af næstformand Antje Marquardsen, DF, faglig konsulent Lene Vindelev Hansen, DF, studieleder Tommy Nørskov Johansen, stud. pharm. Eva Schmidt og studiechef Ilse Fjalland. I rapporten henvises til tidligere tilsvarende undersøgelser, som blev udført i henholdsvis efteråret 1995 og 1999. Undersøgelserne omfattede i lighed med denne 1-4 år gamle kandidater. Resultaterne fra 1995 (hvor i alt 488 personer svarende til 95% af kandidaterne indgik) er sammenfattet i rapporten Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus (DFH, 1996). Undersøgelsen fra 1999 (her indgik 470 personer svarende til 94% af kandidaterne) er sammenfattet i rapporten Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus pr. 1. september 1999. Rapporten kan bl.a. ses på www.dfuni.dk/publikationer/andre.html Tilbage i 1992 blev der foretaget en undersøgelse af 4-6 år gamle kandidater (årgangene 1986-88). Resultaterne blev bragt i Communicatio 1/93 og Farmaceuten 6/93. Da datagrundlaget (ældre kandidater) er forskelligt i forhold til efterfølgende undersøgelser, vil nærværende rapport ikke indeholde sammenligninger med undersøgelsen fra 1992. Der vil i rapporten være henvisning til bilag, disse kan ses på www.dfuni.dk/publikationer/andre.html 4 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
2. Undersøgelsens datagrundlag I årene 1999, 2000, 2001 og 2002 dimitterede i alt 588 personer, heraf har vi sendt spørgeskema til 583 personer. I alt 528 personer har besvaret det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 91. Kandidatår Antal svaret i % af samlede antal svar Mand Kvinde Total Antal % Antal % Antal % 1999 27 5% 91 17% 118 22% 2000 45 9% 95 18% 140 27% 2001 48 9% 103 20% 151 29% 2002 33 6% 86 16% 119 22% Total 153 29% 375 71% 528 100% Figur 2.1 Besvarelser fordelt på kandidatår og køn. 3. Erhvervsstatus Kandidaterne er blevet spurgt om deres erhvervsstatus i henholdsvis første job og i deres nuværende job (status pr. 1.9.2003). Erhvervsstatus første job Antal % Privat apotek 170 33% Anden privat virksomhed 221 43% Offentlig virksomhed 121 24% Total 512 100% Figur 3.1 Erhvervsstatus i første job (16 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Erhvervsstatus pr. 1.9.2003 Antal % Privat apotek 87 17% Anden privat virksomhed 299 58% Offentlig virksomhed 115 22% Arbejdsledig 8 1,5% Ikke arbejdssøgende 8 1,5% Total 517 100% Figur 3.2 Erhvervsstatus i nuværende job pr. 1.9.2003 (11 personer har ikke angivet erhvervsstatus). Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 5
Figur 3.3 sammenligner erhvervsstatus for det første job og det nuværende job. For at kunne sammenligne tallene i tabel 3.1 og tabel 3.2 er Arbejdsledige og Ikke arbejdssøgende trukket ud af talmaterialet fra tabel 3.2. Procenterne er derfor også korrigeret (udregnet på de personer som var i arbejde). Af figur 3.3 ses det, at 33% af de nyuddannede kandidater i første omgang søger ansættelse på apotek. I løbet af de første år ses et fald, således at 17% er ansat på apotek i nuværende job. Der ses en modsvarende stigning inden for anden privat virksomhed, mens antallet af ansatte i offentlig virksomhed er konstant. Figur 3.3 Erhvervsstatus i første og nuværende job (status pr. 1.9.2003), procent. * Erhvervsområdet Anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandidater øges til omkring 65%, da kandidater som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.-studerende, søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed efter endt uddannelse. Her arbejder de typisk med forskning og udvikling. I figur 3.4 sammenlignes nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus i 2003 (status pr. 1.9.2003) med tilsvarende fra de tidligere undersøgelser (1995 og 1999). Det fremgår, at 17% nu finder beskæftigelse på apotek, 58% i anden privat virksomhed mens 22% finder ansættelse i det offentlige. Arbejdsledige omfatter alle personer, der har anført at være fuldtidsarbejdsledige. Ikke-arbejdssøgende er personer, som ikke søger job eksempelvis grundet barselsorlov/forældreorlov. Figur 3.4 Nyuddannede farmaceuters erhvervsstatus, procent. * Erhvervsområdet Anden privat virksomhed vil for mere end 4 år gamle kandida- ter øges til omkring 65%, da kandidater som på undersøgelsestidspunktet er ph.d.-studerende, søger ansættelse inden for Anden privat virksomhed efter endt uddannelse. Her arbejder de typisk med forskning og udvikling. Der er i forhold til 1999-undersøgelsen sket en forskydning i retning af flere ansatte i Anden privat virksomhed i forhold til ansatte i Offentlig virksomhed. Forholdet skyldes en faldende indskrivning af ph.d.-studerende, typisk med ansættelse på DFU, som på undersøgelsestidspunktet endnu ikke havde afsluttet uddannelsen, og som derfor i undersøgelsens sammenhæng tæller som ansatte i Offentlig virksomhed. Fordelingen i 2003 svarer til fordelingen i 1995 og stigningen i 1999 skyldes, at der i perioden for 1999-undersøgelsen (1995-1998) blev udbudt et usædvanligt stort antal ph.d.-stipendier på DFU. Antallet af ph.d.-studerende i de tre undersøgelser ses af figur 11.2. 6 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
17% eller 87 personer fra de fire årgange har fundet ansættelse på private apoteker. Dette svarer i gennemsnit til 22 personer pr. årgang, hvilket er præcis samme antal som i 1995 og 1999. Antallet af personer fra en kandidatårgang, der bliver ansat på private apoteker, synes således over en længere årrække at have været meget konstant. Arbejdsledigheden synes at være konstant (lidt lavere end i de tidligere undersøgelser fra 1995 og 1999) til trods for, at der som følge af øget optag til uddannelsen er blevet uddannet flere farmaceuter pr. år i den seneste 4-årige periode. Figur 3.5 Erhvervsstatus pr. 1.9.2003 fordelt efter køn (procentvis fordeling). Af figur 3.5 ses, at procentvis flere kvinder end mænd finder beskæftigelse inden for Privat apotek, mens omvendt flere mandlige farmaceuter finder ansættelse i Anden privat virksomhed. Vi kan konstatere, at gruppen Ikke arbejdssøgende dækker over i alt 8 personer; 7 kvinder og 1 mand, hvilket bestyrker tidligere fremsatte formodning om, at barselsorlov og forældreorlov øver indflydelse på disse data. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 7
4. Ansættelsesområde I det følgende er de personer, som enten var arbejdsledige eller ikke arbejdssøgende (16 i alt) udeladt af materialet. Procenterne er derfor også korrigeret (udregnet på de personer, som var i arbejde og ikke på baggrund af samtlige besvarelser). Der indgår herefter 512 personer. Figur 4.1 Ansættelsesområder * I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Plastvirksomhed og Kemisk-teknisk industri ** I undersøgelserne 1995 og 1999 kaldet Højere uddannelsesinstitution *** I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Teknisk skole, anden mellemlang uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed og gymnasium o.l. Ansættelsesområde 1995 1999 2003 Antal % Antal % Antal % Medicinindustri 263 56,1% 225 49,8% 268 52% Medicinalvirksomhed 252 53,7% 216 47,8% 263 51% Naturlægemiddel-/ kosttilskudsvirksomhed 11 2,3% 9 2,0% 5 1% Privat apotek 86 18,3% 86 19,0% 87 17% Anden privat virksomhed 17 3,6% 6 1,3% 4 1% Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed)* 15 3,2% 4 0,9% 4 1% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 2 0,4% 2 0,4% 0 0% Offentlig virksomhed 100 21,3% 122 27,0% 115 22% Sygehusvæsen 25 5,3% 39 8,6% 40 8% Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen i 1995) 15 3,2% 11 2,4% 17 3% Miljø- og levnedsmiddelkontrol/ -tilsyn/miljøstyrelsen/veterinærog Fødevaredirektoratet og lign. 3 0,6% 3 0,7% 3 1% Arbejdsmiljøinstituttet/Direktoratet for Arbejdstilsynet 2 0,4% 1 0,2% 0 0% Universitet** 43 9,2% 59 13,1% 45 9% Anden uddannelses-institution eller kursusvirksomhed*** 4 0,8% 7 1,5% 10 2% Ikke opgivet 8 1,7% 2 0,4% 19 4% Andet 3 0,6% 13 2,9% 19 4% Total 469 100% 452 100% 512 100% De fem største ansættelsesområder for farmaceuter er nedenfor overført til figur 4.2. Disse er sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater. Medicinalvirksomhed bestod i undersøgelsen fra 1995 af områderne MEDIF-, MEGROSog MEFA-virksomheder samt Anden medicinalvirksomhed. I denne og 1999-undersøgelsen dækker Medicinalvirksomhed over Lif-virksomheder, medicinalgrossister samt Anden medicinalvirksomhed. Naturlægemiddel- og kosttilskudsvirksomhed medtælles ikke i området Medicinalvirksomhed. Figur 4.2 De fem største ansættelsesområder for nyuddannede farmaceuter i 1995, 1999 og 2003. Procentuelt samt gennemsnitligt antal ansættelser pr.år. I undersøgelsen angiver 57 personer at være ph.d.-studerende. Umiddelbart skulle man derfor antage, at det årlige antal ansættelser på Universitet skulle være højere end de 11, der fremgår af figuren. Imidlertid vil de af Universitetets ph.d.-studerende, som er eksternt ansatte, angive ansættelsesforhold i privat virksomhed/organisation. Største 1995 1999 2003 ansættelsesområder % Antal % Antal % Antal Medicinalvirksomhed 53,9% 63 47,8% 54 51% 66 Privat apotek 18,4% 22 19,0% 22 17% 22 Universitet 9,2% 11 13,1% 15 9% 11 Sygehusvæsen 5,4% 6 8,6% 10 8% 10 Lægemiddelstyrelsen 3,2% 4 2,4% 3 3% 4 Ser man på ansættelsesområderne fordelt på køn (figur 4.3), bemærkes det, at kvinder i højere grad end mænd får ansættelse inden for følgende områder: Privat apotek (20% kvinder mod 10% mænd), sygehusvæsen (9% kvinder mod 4% mænd). Omvendt finder flere mænd ansættelse i medicinalvirksomheder (57% mænd mod 50% kvinder) og på universitetet (13% mænd mod 7% kvinder). 8 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
Ansættelsesområde Mand Kvinde Antal % Antal % Medicinindustri 86 57% 182 51% Medicinalvirksomhed 86 57% 177 50% Naturlægemiddel-/kosttilskudsvirksomhed 0 0% 5 1% Privat apotek 15 10% 72 20% Anden privat virksomhed 1 1% 3 1% Kemisk industri (inkl. Plastvirksomhed)* 1 1% 3 1% Levneds- og nydelsesmiddelindustri 0 0% 0 0% Offentlig virksomhed 33 22% 85 22% Sygehusvæsen 6 4% 34 9% Lægemiddelstyrelsen (Sundhedsstyrelsen i 1995) 1 1% 16 4% Miljø- og levnedsmiddelkontrol/ -tilsyn/miljøstyrelsen/veterinærog Fødevaredirektoratet og lign. 2 1% 1 0% Arbejdsmiljøinstituttet/ Direktoratet for Arbejdstilsynet 0 0% 0 0% Universitet** 20 13% 25 7% Anden uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed*** 4 3% 6 2% Ikke opgivet 7 5% 12 3% Andet 8 5% 11 3% Total 150 100% 362 100% Figur 4.3 Ansættelsesområder fordelt på køn * I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Plastvirksomhed og Kemisk-teknisk industri ** I undersøgelserne 1995 og 1999 kaldet Højere uddannelsesinstitution *** I undersøgelserne 1995 og 1999 delt i 2 områder Teknisk skole, anden mellemlang uddannelsesinstitution eller kursusvirksomhed og gymnasium o.l. Af figur 4.4 ses, at der sker et fald inden for hovedarbejdsområdet Information, salg og marketing fra 36% i første job til 24 % i nuværende job. Jf. figur 3.3 kan faldet til dels tilskrives faldet i ansættelser på privat apotek fra første til nuværende job. Der ses en stigning inden for områderne Administration (registrering, klinisk monitorering m.m.) og Forskning og udvikling. Hovedarbejdsområder Første job Nuværende job Antal % Antal % Forskning og udvikling (inkl. VIP-ansatte på universiteter) 119 25% 142 29% Produktion og kvalitetskontrol/-sikring 88 19% 110 22% Information, salg og marketing (herunder apotek) 170 36% 120 24% Administration (herunder registrering, klinisk monitorering m.m.) 72 15% 113 23% Undervisning (uden forskningspligt) 22 5% 9 2% Total 471 100% 494 100% Figur 4.4. Hovedarbejdsområder i første og nuværende job (status pr. 1.9.2003). 5. Fagområde Farmaceuternes otte største fagområder i nuværende job sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater vises i figur 5.1. Sammenligning af tallene mellem de enkelte undersøgelser (1995, 1999 og 2003) skal fortages med en vis forsigtighed, da enkelte fagområder er udgået og nye tilføjet. Dette kan selvfølgelig flytte kandidaternes markeringer undersøgelserne imellem og dermed forskyde procentfordelingen. Desuden er kandidaterne i 1999 og 2003 blevet bedt om at prioritere deres fagområder (tre prioriteringer), hvilket de ikke gjorde i 1995. Tallene for 1999 og 2003 angiver i denne figur kandidaternes 1. prioriteringer. Største fagområder 1995 1999 2003 Information om lægemidler og lign. 18.4%* 19,0%* 16% Lægemiddelregistrering 9.5% 9,5% 12% Klinisk afprøvning 9.1% 9,7% 12% Kvalitetssikring/-kontrol 11.9% 9,0% 11% Lægemiddelformulering og -udvikling 3,9% 9,7% 7% Analytisk kemi 10,0% 6,2% 6% Produktion 7,2% 5% 6% Farmakologi 3,0%** 5,9% 5% Figur 5.1 De otte største fagområder i nuværende job for nyuddannede farmaceuter 1995, 1999 og 2003. * En stor del af kandidaterne ansat på privat apotek vil afkrydse i Information om lægemidler og lign. I tallene for 1995 og 1999 er kandidater, der er ansat på privat apotek, isoleret, og det er kun dem, der fremgår af procenterne. 2003-tallene kan derfor ikke helt sammenlignes med tidligere undersøgelser for dette fagområde. ** Tallene dækker over Farmakologi/biokemi/ fysiologi/biologisk lægemiddeludvikling, idet farmakologi ikke indgik som selvstændigt arbejdsområde. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 9
I figurerne 5.2 og 5.3 har kandidaterne prioriteret deres 3 primære fagområder, både for det første og det nuværende job (status pr 1.9.2003). En stor del af kandidaterne, som er ansat på privat apotek, afkrydser i fagområdet Information om lægemidler og lign.. For information om hvad andet dækker over, kan bilag 5a ses på www.dfuni.dk/publikationer/andre.html Figur 5.2 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes første job. *En stor del apoteksansatte farmaceuter markerer i dette fagområde. Fagområder vigtigste næstvigtigste tredievigtigste sum Første job Antal % Antal % Antal % % Administration 8 2% 29 6% 35 8% 16% Analytisk kemi 21 4% 24 5% 23 6% 15% Arbejdsmiljø 0 0% 3 1% 4 1% 2% Biokemi 8 2% 10 2% 9 2% 6% Farmakologi 25 5% 58 13% 48 12% 30% Fysiologi 3 1% 7 1V% 17 4% 6V% Information om lægemidler og lign.* 140 30% 53 12% 31 8% 50% Klinisk afprøvning 32 6V% 6 1% 10 2% 9V% Klinisk farmaci 4 1% 10 2% 9 2% 5% Kvalitetssikring/ -kontrol 53 11% 56 12% 37 9% 32% Lægemiddelformulering/-udvikling 40 8V% 16 4% 12 3% 15V% Medicinalkemi 11 2% 7 1V% 6 1% 4V% Mikrobiologi 4 1% 10 2% 11 2X% 5X% Miljøkemi 2 V% 1 W% 1 W% 1% Personaleledelse 4 1% 23 5% 39 9% 15% Projektledelse 4 1% 30 7% 34 8% 16% Produktion 20 4% 34 7V% 21 5% 16V% Registrering af lægemidler og lign. 42 9% 9 2% 13 3% 14% Salg og marketing 28 6% 38 8% 29 7% 21% Toksikologi 2 V% 1 W% 5 1% 1X% Andet 21 4% 31 7% 26 6% 17% Total 472 100% 456 100% 420 100% Figur 5.3 Samlet oversigt over fagområder for kandidaternes nuværende job. *En stor del apoteksansatte farmaceuter markerer i dette fagområde. Fagområder vigstigste næstvigtigste tredievigtigste sum Nuværende job Antal % Antal % Antal % % Administration 12 3% 32 7% 36 8% 18% Analytisk kemi 27 6% 26 6% 21 5% 17% Arbejdsmiljø 0 0% 1 V% 1 W% X% Biokemi 6 1% 9 2% 11 2% 5% Farmakologi 22 5% 52 11% 37 8% 24% Fysiologi 2 V% 7 1V% 19 4% 6% Information om lægemidler og lign.* 76 16% 52 11% 35 8% 35% Klinisk afprøvning 56 12% 14 3% 14 3% 18% Klinisk farmaci 11 2% 11 2% 9 2% 6% Kvalitetssikring/ -kontrol 49 11% 56 12% 43 10% 33% Lægemiddelformulering/-udvikling 34 7% 29 6% 16 3V% 16V% Medicinalkemi 8 2% 9 2% 13 3% 7% Mikrobiologi 0 0% 7 1V% 11 2% 3V% Miljøkemi 2 V% 0 0% 1 W% X% Personaleledelse 11 2% 19 4% 40 9% 15% Projektledelse 7 1% 44 10% 40 9% 20% Produktion 29 6% 31 7% 22 5% 18% Registrering af lægemidler og lign. 58 12% 10 2% 18 4% 18% Salg og marketing 21 5% 20 4% 25 6% 15% Toksikologi 4 1% 2 V% 5 1% 2V% Andet 31 7% 31 7% 31 7% 21% Total 466 100% 462 100% 448 100% 10Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
Fagområder Mand Kvinde Nuværende job Antal % Antal % Administration 2 1% 10 3% Analytisk kemi 9 7% 18 5% Arbejdsmiljø 0 0% 0 0% Biokemi 3 2% 3 1% Farmakologi 10 7,5% 12 4% Fysiologi 0 0% 2 1% Information om lægemidler og lign. 10 7,5% 66 20% Klinisk afprøvning 11 8% 45 13,5% Klinisk farmaci 0 0% 11 3% Kvalitetssikring/-kontrol 18 13% 31 9% Lægemiddelformulering/-udvikling 18 13% 16 5% Medicinalkemi 3 2% 5 1,5% Mikrobiologi 0 0% 0 0% Miljøkemi 1 1% 1 0% Personaleledelse 5 4% 6 2% Projektledelse 5 4% 2 1% Produktion 9 7% 20 6% Registrering af lægemidler og lign. 7 5% 51 15% Salg og marketing 12 9% 9 3% Toksikologi 1 1% 3 1% Andet 11 8% 20 6% Total 135 100% 331 100% Figur 5.4 Fagområder i nuværende job fordelt på køn. Tallene angiver kandidaternes 1. prioritet. Ser man på fordelingen af fagområder på køn (figur 5.4), findes forskellene især inden for registrering af lægemidler (kvinder: 15% og mænd: 5 %), lægemiddelformulering/ -udvikling (kvinder: 5% og mænd: 13%), klinisk afprøvning (kvinder: 13V% og mænd: 8%), samt information om lægemidler og lign. (kvinder: 20% og mænd: 7V%). Ellers er fordelingen mellem arbejdsområderne nogenlunde ens for de to køn. Af figur 4.1 fremgik det, at medicinindustrien tegner sig for ansættelse af halvdelen af alle de nyuddannede kandidater. Iagttager man, inden for hvilke fagområder kandidaterne her finder ansættelse, skiller følgende arbejdsområder sig ud (figur 5.5): Største fagområder i medicinindustrien Første job Nuværende job Antal % Antal % Klinisk afprøvning 28 16% 50 21% Registrering af lægemidler og lign. 27 16% 46 19% Kvalitetssikring/-kontrol 37 21% 40 16V% Lægemiddelformulering/-udvikling 27 16% 19 8% Produktion 13 7V% 15 6% Analytisk kemi 8 5% 12 5% Figur 5.5 De seks største fagområder for nyuddannede farmaceuter ansat i medicinindustrien Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 11
Den samlede oversigt over fagområder inden for medicinindustrien fremgår af nedenstående figur (figur 5.6): For supplerende information om farmaceuters og andre kemikeres ansættelse i lægemiddelindustrien opdelt på forskning, produktion, information og salg, samt administration, henvises til Lif s tal i bilag 5.b på www.dfuni.dk/publikationer/andre.html Figur 5.6 Fagområder for nyuddannede kandidater ansat i medicinindustrien. Fagområder i medicinindustrien Første job Nuværende job Antal Antal % Administration 2 5 2% Analytisk kemi 8 12 5% Arbejdsmiljø 0 0 0% Biokemi 2 1 V% Farmakologi 9 10 4% Fysiologi 0 1 V% Information om lægemidler og lign. 3 2 1% Klinisk afprøvning 28 50 21% Klinisk farmaci 0 0 0% Kvalitetssikring/-kontrol 37 40 16V% Lægemiddelformulering/-udvikling 27 19 8% Medicinalkemi 1 3 1% Mikrobiologi 2 0 0% Miljøkemi 0 0 0% Personaleledelse 1 7 3% Projektledelse 1 5 2% Produktion 13 15 6% Registrering af lægemidler og lign. 27 46 19% Salg og marketing 6 11 4V% Toksikologi 0 0 0% Andet 6 15 6% Total 173 242 100% 6. Ansættelse Af figur 6.1 fremgår det, at 87% af kandidaterne inden for de første tre måneder efter deres kandidatafslutning har haft deres første ansættelse (ved ansættelse menes hel- eller delvis beskæftigelse af mere end en måneds varighed). 2% har ventet i mere end syv måneder på den første ansættelse. I 2003-tallene er eventuel frivillig ledighedsperiode efter endt uddannelse fratrukket (ferie, barsel, rejser m.m.). Figur 6.1 Antal måneder inden første ansættelse. Første ansættelse 1995 1999 2003 Antal % Antal % Antal % Før jeg blev færdig 225 42V% Mindre end 1 måned 154 32,1% 272 57,9% 106 20% 1-3 måneder 134 27,9% 142 30,2% 130 24V% 4-6 måneder 95 19,8% 35 7,4% 49 9W% 7-12 måneder 69 14,4% 12 2,6% 10 2% 13 måneder og derover 28 5,8% 3 0,6% 1 W% Har aldrig haft job 2 V% Ikke svaret 0 0 6 1,2% 5 1% Total 480 100,0% 470 100,0% 528 100% Figur 6.2 viser, at 31% af kandidaterne fik det første job uden at have skrevet en eneste ansøgning, mens 40% måtte sende mellem 1-5 ansøgninger, før jobbet var i hus. 12 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
Antal ansøgninger Antal % Ingen 162 31% 1-5 212 40% 6-10 63 12% 11-15 32 6% 16-20 14 3% 21-29 14 3% 30-60 12 2% Mere end 60 6 1% Husker ikke 8 2% Total 523 100% Figur 6.2 Antal ansøgninger før det første job. Af figur 6.3 fremgår det, at hele 91% af kandidaterne højest har været til tre samtaler, inden de indledte karrieren på arbejdsmarkedet. Overraskende kan det synes, at 40% af kandidaterne ikke var til en egentlig jobsamtale før første ansættelse. Antal samtaler Antal % Ingen 208 40% 1-3 268 51% 4-6 34 7% 7-10 10 1X% 11-15 1 W% Mere end 15 0 0% Husker ikke 2 0% Total 523 100% Figur 6.3 Antal samtaler inden det første job. Figur 6.4 illustrerer, at de typiske måder for kandidaterne at søge job på er via stillingsannoncer i fagblade og på nettet, uopfordrede henvendelser til og fra arbejdsgiver, samt via personlige kontakter. Der ses ikke de helt store forskelle i jobsøgningsmønsteret mellem det første job og det nuværende job, dog ses en samlet stigning inden for de fem nævnte jobsøgningsmåder fra 68% (første job) til 81% (nuværende job). Godt 50% af kandidaterne får job via stillingsannoncer (trykt eller elektronisk). Jobsøgningsmønster Første job Nuværende job Antal % Antal % Stillingsannonce i avis 31 6% 34 7% Stillingsannonce i fagblad 104 23% 102 22% Stillingsannoncer på internettet 72 15% 102 22% CV-bank/database på internettet 3 1% 4 1% Uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver 58 12% 63 14% Uopfordret henvendelse til arbejdsgiver 35 7% 50 11% Dansk Farmaceutforening 31 6% 8 2% Karriere-/jobmesse el.lign. 2 0% 0 0% Studiejob 24 5% 10 2% Personlige kontakter 51 11% 58 12% Speciale 38 8% 14 3% Studieophold 21 4% 6 1% Praktikperioder på valgfri studieenhed 0 0% 0 0% Andet 12 2% 16 3% Total 482 100% 467 100% Figur 6.4 Jobsøgningsmønster vejen til et nyt job. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 13
Ifølge figur 6.5 indleder 48% af kandidaterne deres karriere i en tidsbegrænset ansættelse, men en del at disse skifter i løbet af de første år til en fast stilling. 86% er således fastansat i deres nuværende job. Figur 6.5 Ansættelsesform. Ansættelsesform Første job Nuværende job Antal % Antal % Tidsbegrænset ansættelse 246 48% 72 14% Fast stilling 269 52% 431 86% Total 515 100% 503 100% I figur 6.6 ses antallet af ansættelser af mere end en måneds varighed, siden kandidaterne afsluttede uddannelsen. 95% af kandidaterne har haft mellem 1 og 3 ansættelser. Figur 6.6 Antal ansættelser efter endt uddannelse. Antal ansættelser Antal % 1 ansættelse 204 39% 2-3 ansættelser 295 56% 4-5 ansættelser 25 5% 6-10 ansættelser 0 0% Mere end 10 ansættelser 0 0% Ikke svaret 4 1% Total 528 100% 7. Betydning af valgfrie fag, specialeemne og karakterer for første og nuværende job I det følgende er ph.d.-studerende og ph.d. er udeladt af undersøgelsesmaterialet, idet fagområdet for de valgfrie fag og specialet i relation til det ansøgte hovedfagområde for ph.d.- studiet indgår som et af kriterierne ved tildeling af ph.d.-stipendierne. Af figur 7.1 fremgår det, at 82% af kandidaterne tillægger valgfrie fag ingen eller lille betydning for første ansættelse, samme % gør sig gældende for nuværende job. Lignende vurderinger ses af tidligere undersøgelser; i 1999 havde 79% af kandidaterne tillagt de valgfrie fag lille eller ingen betydning for deres første og nuværende job. Figur 7.1 Betydning af valgfrie fag for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Valgfrie fags Første job Nuværende job betydning for ansættelse Antal % Antal % Ingen betydning 283 62% 251 57% Lille betydning 90 20% 112 25% Stor betydning 56 12% 62 14% Afgørende betydning 24 6% 18 4% Total 453 100% 443 100% Hvad specialeemnet angår (figur 7.2) har det for 82% af kandidaterne i 2003 ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende ansættelse vurderer 83% af kandidaterne i 2003, at specialeemnet kun har lille eller ingen betydning. Tilsvarende tal ses i undersøgelsen fra 1999. 9% har ment, at specialeemnet havde afgørende betydning for første ansættelse. Dette kan muligvis skyldes, at over halvdelen af de studerende udfører speciale uden for DFU og derved allerede har skabt kontakt til erhvervslivet. 14 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
Specialeemnets betydning Første job Nuværende job for ansættelse Antal % Antal % Ingen betydning 300 66% 278 63% Lille betydning 72 16% 90 20% Stor betydning 39 9% 47 11% Afgørende betydning 40 9% 27 6% Total 451 100% 442 100% Figur 7.2 Betydningen af specialets fagområde for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Godt 53% af kandidaterne har udført deres specialearbejde uden for DFU, mens 47% har lavet speciale på et af Universitets institutter. Andelen af studerende, som skriver speciale uden for Universitet, er faldet lidt siden 1999, hvor tallet var på 60%. Godt 18% af kandidaterne angiver, at deres speciale ført til job i den samme virksomhed efter endt uddannelse. Af figur 7.3 fremgår det, at 94% af kandidaterne tillægger specialekarakteren ingen eller lille betydning for første ansættelse. For nuværende job har det haft ingen eller lille betydning for 93% af kandidaterne. Specialekarakterens Første job Nuværende job betydning Antal % Antal % Ingen betydning 326 72% 316 71% Lille betydning 102 22% 99 22% Stor betydning 22 5% 25 6% Afgørende betydning 3 1% 3 1% Total 453 100% 443 100% Figur 7.3 Betydningen af specialekarakteren for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). I figur 7.4 er specialekarakteren angivet. Speciale-karakterer Antal % 13 38 7% 10-11 359 68% 8-9 118 23% 6-7 8 2% Total 523 100% Figur 7.4 Specialekarakter. Af figur 7.5 fremgår det, at 95% af kandidaterne vurderer, at eksamensgennemsnittet har haft lille eller ingen betydning for første ansættelse og nuværende ansættelse. Eksamensgennemsnittets Første job Nuværende job betydning Antal % Antal % Ingen betydning 300 67% 290 66% Lille betydning 127 28% 128 29% Stor betydning 23 5% 21 5% Afgørende betydning 1 0% 0 0% Total 451 100% 439 100% Figur 7.5 Betydning af eksamensgennemsnittet for første og nuværende job (ekskl. ph.d.-studerende og ph.d. er). Eksamensgennemsnit Antal % over 10,0 17 3% 9,0-9,9 85 17% 8,0-8,9 223 43% 7,0-7,9 163 32% 6,0-6,9 27 5% Total 515 100% Figur 7.6 Eksamensgennemsnit. Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 15
8. Studieophold i udlandet 137 af kandidaterne har været på studieophold i udlandet som en del af uddannelsen, hvilket svarer til 26% af samtlige. Dette er et fald i forhold til 1999-undersøgelsen, hvor 35% af kandidaterne havde været på studieophold i udlandet. Af figur 8.1 ses årsagen til studieopholdene. Langt størstedelen er rejst til udlandet i forbindelse med deres specialearbejde. 9 personer har angivet Andet. Disse er rejst ud i forbindelse med IAESTE (6 personer), praktikophold og selvstudie. Figur 8.1 Studiemæssig årsag til udlandsopholdet. Studieophold i udlandet Antal % Specialet 95 72% Alternativt studieophold 7 5% Valgfri studieenheder 5 4% For at bestå studieophold på apotek 14 10% Obligatoriske studieenheder 2 2% Andet 9 7% Total 132 100% I figur 8.2 er angivet, i hvilket land kandidaterne var på studieophold. Bag Andet gemmer sig bl.a. Mauritius (3 personer), Canada (3 personer), Chile (2 personer) og Nepal (2 personer). Figur 8.2 Geografisk placering af studieophold i udlandet. Geografisk placering af studieophold Antal % Norden 26 19% Øvrige Europa 34 25% USA 26 19% Afrika 6 4% Australien 24 18% Andet 21 15% Total 137 100% Figur 8.3 Varighed af studieophold i udlandet. Varighed af studieophold Antal % Mindre end 1 måned 6 4% 1-3 måneder 17 13% 3-6 måneder 79 58% over 6 måneder 34 25% Total 136 100% 16 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
9. Værdier i forbindelse med en ansættelse I figur 9.1 har kandidaterne vurderet hvilke værdier som er vigtige for dem i deres ansættelse. Det ses at værdier som indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse, fagligt stimulerende sparring, indflydelse på valg af egne arbejdsopgaver og lønnen er topscorer, når kandidaterne skal vurdere deres værdier i jobbet. Vigtige værdier i et job 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Antal % Antal % Antal % Arbejdets tilrettelæggelse Mulighed for flekstid 76 15% 141 28% 247 50% Mulighed for hj.arbejdsplads 10 2% 29 6% 78 15% Indflydelse på arb. tilrettelæggelse 275 54% 156 30% 59 12% Psykisk arbejdsmiljø 146 29% 180 36% 112 23% Total 507 100% 506 100% 496 100% Figur 9.1 Vigtige værdier i et job. Fagligt miljø Fagligt stimulerende sparring 206 40% 133 26% 95 19% Indflydelse på valg af egne arb.opg 194 38% 160 31% 81 16% Mulighed for efter- og videreudd. 47 9% 148 30% 175 35% Gode karrieremuligheder 60 12% 53 10% 119 24% Mulighed for jobrotation 6 1% 14 3% 30 6% Total 513 100% 508 100% 500 100% Virksomhedens organisering Tæt kontakt med nærmeste leder 60 12% 87 18% 110 22% Arbejde projektorienteret 53 10% 65 13% 80 16% Arbejde selvstændigt 110 21% 79 15% 86 17% Indflydelse på beslutningsprocesserne 128 25% 130 25% 94 19% At have ansvar 143 28% 129 25% 88 17% At være en del af en stor virksomhed 10 2% 11 2% 20 4% At være en del af en lille virksomhed 8 2% 12 2% 26 5% Total 512 100% 513 100% 504 100% Løn og frynsegoder Tilbud om sociale aktiviteter 42 8% 80 17% 134 29% Mulighed for sportslige aktiviteter 16 4% 17 4% 67 14% Løn 393 79% 53 11% 26 6% Medarbejderaktier 2 0% 25 5% 62 13% Sygeforsikringsordning 3 1% 37 7% 68 14% Pension 39 8% 268 56% 113 24% Total 495 100% 480 100% 470 100% 10. Tilegnede kvalifikationer på DFU kontra efterspurgte i arbejdslivet Figur 10.1 er en sammenligning mellem, hvilke kvalifikationer kandidaterne i høj grad mener er efterspurgte på arbejdsmarkedet og hvilke kvalifikationer de i høj grad vurderer at have tilegnet sig gennem uddannelsen. Uddybende skema kan ses af bilag 10.a på www.dfuni.dk/publikationer/andre.html Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus 17
Fig. 10.1 Efterspurgte og tilegnede kvalifikationer 18 Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus
Kandidaterne blev spurgt om, hvilke kvalifikationer de har manglet i deres uddannelse på DFU. I alt svarede 225 personer, og i halvdelen af svarene indgik it-færdigheder som en mangel. 17 % nævnte formidling eller præsentationsteknik, mens 13% manglede kvalifikationer inden for ledelse. Den komplette liste med svar kan ses af bilag 11.b på www.dfuni.dk/publikationer/andre.html. 11. Videreuddannelse Af figur 11.1 fremgår det, hvilke former for videreuddannelse kandidaterne påbegynder/har afsluttet. For information om hvad Andet dækker over, kan bilag 11.a ses på www.dfuni.dk/publikationer/andre.html Videreuddannelse Antal % Ph.d.-studium 67 13% masteruddannelse 8 1V% HD-uddannelse 30 5V% Andet 43 8% Figur 11.1 Videreuddannelse 67 af de adspurgte i undersøgelsen har erhvervet eller er ved at gennemføre en ph.d.-uddannelse. Det er et fald på 10 personer i forhold til 1999. Faldet skyldes, at der i perioden 1999-2003 er udbudt færre ph.d.-stipendier end i perioden 1995-98. Der er relativt flere mænd end kvinder, der bliver ph.d..-studerende. Således har 20% af mændene og 10% af kvinderne påbegyndt et ph.d..-studium. Der er her igen tale om et fald i forhold til 1999, hvor 25,6% af mændene og 14,5% af kvinderne havde påbegyndt et ph.d.- stipendium. Forskeruddannelse 1995 1999 2003 Total Total Mand Kvinde Total Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Ph.d.-studerende 48 10% 72 15% 25 17% 32 8% 57 11% Erhvervet ph.d.-grad 10 2% 6 1% 5 3% 5 1% 10 2% Total 58 12% 78 17% 30 20% 37 10% 67 13% Figur 11.2 Forskeruddannelse fordelt på køn, samt sammenligning af det samlede antal for 1995, 1999 og 2003. Antal samt andel i % af mænd og kvinder. Tallene dækker også over farmaceuter, der erhverver en ph.d-grad på et andet universitet.
20Nyuddannede Farmaceuters Erhvervsstatus