SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop
Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen, Inklusionskoordinator i Københavns Kommune tidligere souschef i Konkylien 2
Workshop program Intro video Præsentation: Task force Konkyliens teoretiske afsæt Hvordan i praksis? Opsamling: Hvad kræver det? Spørgsmål 3
Københavns Kommunes bud på inklusion Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er, at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling (Københavns Kommunes Inklusionsguide 2010) 4
Fra Integrationspraksis til inklusion Pædagogik i integrationspraksis: Fokus på individet, ansvaret for problemet er kun hos individet Målet er integration men resultatet bliver dis-integration Vi har brug for noget nyt - inklusion Fokus på konteksten, ansvaret for problemet ligger i konteksten 5
Social Inklusion - Deltagelse Fra individets perspektiv kræver deltagelse at man kan se en mening i at engagere sig i en bestemt social sammenhæng /fællesskab Set fra fællesskabets perspektiv kræver deltagelse, at den enkeltes bidrag, kan respekteres ud fra fællesskabets præmisser. 6
Fællesskaber v. Inaluk Jeppesen, Inklusionskoordinator Man lærer gennem deltagelse i fællesskaber De fællesskaber man er en del af er man med til at skabe er med til at socialisere én Ikke kun tale om det store fællesskab men om differentierede fællesskaber Hvilke fællesskaber er aktuelt tilstede? Hvad er indholdet i fællesskaberne? Hvilken potentielle fællesskaber kunne skabes eller udvikles?
Forskning i God praksis Opmærksomhedspunkter: Kollegialitetskultur: praktiske færdigheder kommunikative og sociale kompetencer Kommunikationskultur: skelnes mellem det personligt og det fagligt oplevede Personalets medvirken i marginaliseringsprocesser Bjørg Kjær: Inkluderende pædagogik 8
Menneskesyn/Handicapsyn Handlinger Prioriteringer Aktiviteter Meget adfærd skyldes Imitation eller respons På andres adfærd Dysfunktioner opfattes Som svage og Langsomt udviklende Men ikke fraværende Handicapsyn og Udviklingsforståelse (Relationistisk) Hvad der sker i Børnegruppen af Dynamikker og Relationer er Centralt for læringsmiljøet Pædagogen indtager En midterposition: Både afskærmende OG med syn for Interaktionens betydning Relationens og Interaktionens betydning 9
Psykiske og faglige kontekst Det faglige arbejds- Miljø: opdatering af Hvad der sker på området Den professionelles Faglige og psykiske konteks Psykiske Arbjedsmiljø: Supervision Følelesen af Fælles opgave Tryghed og tillid I ansættelsen 10
Konkyliens historie 11
Konkyliens historie Arbejdet med social inklusion siden oprettelsen 2004 Oprettet med basisgrp. og almengrp. Fysiske rammer: ekstra rum, obs lyd og lys forhold Gradvis udfoldelse af inklusion Stor gevinst for alle parter Ligeværdigt medlemskab af fællesskabet 12
Almen- og specialpædagogik Ikke enkeltundervisning/aktiviteter men altid obs på hvordan kan barnet støttes i fællesskabet Vi fusionerer almen- og specialpædagogik Ex: visualisering, forberedelse, synlige mål fra barnets handleplan Identitet Video: Visualisering som understøttelse af sproget 13
Inklusion i voksenhøjde Personalefællesskabet Tilgangen til barnet Refleksionsgrupper på tværs: metode praksisfortælling, analyse model SIP Forældrene: ved intro, på forældremøder, ved forældrearr. o.lign 14
Ligeværdige fællesskaber Vi tror barnet: Udvikler selvværd; kan give udtryk for egne følelser og behov Kan bevare sin integritet og indgå i et fællesskab Uddrag fra Konkyliens virksomhedsplan: www.konkylien.kk.dk 15
Meningsfuld deltagelse Nu skal vi have mælk sig mig! Vokser mælken på træerne? Den 1 årige hører ordet mælk sagt, gentaget, ser mælken foran og ser og hører børnene grine og sige NEEJ! Og være fælles om noget sjovt. Den 2 årige er nødt til at forholde sig til spørgsmålet, lytte og skal vurderer hvad den voksne nu egentlig mener. Barnet er meget optaget af fællesskabet og i at rette den voksne, har stor opmærksomhed på de andre børn i gruppen og imiterer og afprøver ift de andres reaktioner. Den 3 årige ved at de voksne fjoller og sidder på spring for at komme med det rigtige svar. Her er det oplagt at spørge videre ind: Nåh, mælken kommer fra koen!!har du set en ko? Hvad sagde den? Hvis svaret er MUH, får vi den 1 årige med i fællesskabet den 2 årige får bekræftet sin antagelse og den 3 årige får afprøvet sin viden og får hæftet mere på. Barnet med hørehandicap (alderen underordnet) bliver draget ind, der hvor dets aktuelle hørealder/udvikling netop ligger. Refleksion fra pædagog 16
Koncept for inkluderende inst. Systematisk metodisk tilgang En tydelig kompetence profil ved rekruttering og videre uddannelse af personale: høj almen faglighed kombineret med høj special/social-pædagogisk faglighed Reflekterende metodikere, der tager udgangspunkt i forholdet mellem teori og praksis aktiv deltager i udvikling af relationer og interaktioner Supervision 17
Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces Fordrer: At vi italesætter dilemmaer, vi møder i arbejdet Ser på hvordan vi tilrettelægger læringsmiljøet Er i konstant dialog og refleksion omkring vores praksis Prioriterer tid til kollegial sparring / teamsamarbejde Ser på de ressourcer der i huset Arbejder systematisk med udvikling Eks ved praksisfortællinger giver mulighed for at analysere og se nye handlingsmuligheder 18
SIP-analyse SIP = Socialt Inkluderende Praksisanalyse A: Hvad kan opfattes som udsatte positioner (i casen) og hvordan opstår disse positioner? B: Hvad kan opfattes som fællesskaber, og hvad giver adgang til meningsfuld deltagelse i disse fællesskaber? C: Hvad er der på spil for de involverede (i casen)- og hvilke dilemmaer befinder de professionelle sig i? D: Hvordan kunne de professionelle, med henblik på at modvirke marginalisering og eksklusion, (re)agere anderledes i samspillet (i casen) - og hvordan kunne arbejdet organiseres og fordeles på alternative måder? Kilde: Carsten Pedersen 19
Inkluderende fællesskab For at sikre en retfærdig Udvælgelse, har jeg Besluttet at give jer alle Den samme opgave: I skal klatre op i træet!, 20
Fokuspkt. for at inklusion lykkes For at være en del af et fællesskab er det vigtigt at have garderobeplads m.m. samme sted som de andre børn. Fælles oplevelser giver fælles muligheder for fælles kommunikation ligeret til fællesskab I aktiviteter ikke tage barnet ud af fællesskabet, men altid tænke, hvordan kan jeg medinddrage flere børn i aktiviteten, så barnet med særlige behov imødekommes. Målene for barnet med særlige behov hænges op på stuen. Eks. visualisering af sproget til alle børn. Socialinklusion kræver ressourcer og kræver uddannelse af alle personaler omkring børnene med særlige behov (tværfagligt samarbejde eks. via talepæd.) Inklusion kan foregå i det specielle eller i det almene alle har ret til ligeværdigt socialt samvær ret til at føle sig som en del af fællesskabet.. 21
Fokuspunkter fortsat Vigtigt at medinddrage forældrene hvad vil det sige at være forældre i en inkluderende daginst.? Se individets ressourcer frem for begrænsninger arbejde med anerkendelse den inkluderende tankegang er et menneskesyn. Miljøet og ressourcerne kan have sine begrænsninger men det er aldrig individet der er skyld i, at det ikke kan være i fællesskabet. Personalet har brugt pæd.dage for at få et fælles fagligt grundlag højt fagligt niveau vægter at have overvejende uddannet personale. Skal hele tiden forholde sig reflekterende til sin praksis Inklusion i voksenhøjde er en forudsætning for, at inklusion kan ske i børnehøjde (de voksne rollemodeller) Få fagpersoner (eks.vis talepæd.) ud i børnegrupperne og arbejde med det enkelte barn i en mindre gruppe eller barnet vælger 1-2 børn det gerne vil have med til undervisningen 22