Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1
DR nyhederne 29. juli 2010
Juli 2010
Sociale relationer og dødelighed
Måling af sociale relationer i sundhedsvidenskabelig forskning Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Mange forskellige måleinstrumenter har været anvendt, forskningen har været kritiseret for netop denne heterogenitet Bør baseres på konceptuelle modeller Her følger to eksempler Dansk konceptuel model 1999 Amerikansk konceptuel model 2000 Dias 6
Due et al, Soc Sci Med 1999
Berkman et al. 2000
Hvad skal måles? Et spørgsmål om valg og fravalg
Hvordan skal vi måle sociale relationer? Spørgeskemaer/Interviews Grafiske fremstillinger (mindre gode til at fremstille kvalitative aspekter) Cristakis and Fowler. The collective dynamics of smoking in a large social network. NEJM 2008
Andre/nye former for netværk Online networks (f.eks. webcommunities) E-mail sms Facebook/LinkedIn
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Et dansk mål for sociale relationer Udviklet i 1999 som et samarbejde mellem Københavns Universitet og Kræftens Bekæmpelse Har bla. været anvendt i: Danish Longitudinal Study on Work, Unemployment and Health (tre måletidspunkter 2000, 2006, 2009-10) N~9.000 Metropolit (2004, 2009-10) N~6.000 CAMB 2009-11 N~6.000 Copenhagen Perinatal Birth Cohort (Rigshospitalets mor-barn kohorte 2010-11) N~4.000 Kost, kræft og helbred (2000) N~55.000 COMPI (The Copenhagen Multi-centre Psychosocial Infertility Research Programme ) (2000, 2005) N~2.000 Dias 12
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Vores valg Uformelle sociale relationer Struktur Funktion Belastninger fra sociale relationer skal også belyses Roller skal være identificerbare (partner, børn, familie, venner osv.) Dias 13
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Vores fravalg Formelle sociale relationer inddrages ikke Bekendte inddrages ikke Naboer ikke med i alle versioner Antal venner, familiemedlemmer osv. ikke målt Gensidighed har kun været målt en enkelt gang Dias 14
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Forberedelser Afsøgning af tidligere måleinstrumenter (danske, udenlandske) Udvikling af nyt spørgeskema Pilottestning - justering Reliabilitet: Test-retest (8 dages mellemrum) 94 personer (Rygcenter, AOF-hold og fysiurgisk klinik) Excellent til god overensstemmelse på strukturelle mål lidt mindre god på nogle af de funktionelle mål (vægtet kappa 0.33-0.82) Dias 15
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Spørgsmål om sociale relationer Copenhagen Aging and Midlife Biobank spørgeskema 2009-11 Dias 16
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Struktur 17% 40-årige mænd, 10% 40-årige kvinder, 13% 50-årige mænd,20% 50-årige kvinder 75-80% af de samlevende bor med partner Dias 17
Struktur Kontakt frekvens (ansigt til ansigt) Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab 2% af de 40-årige 8% af de 50-årige 70% af de 40-årige 25% af de 50-årige 10-12% af de 40-årige 7% af de 50-årige 35-40% af de 40 og 50-årige Ca. 1% af de 40 og 50-årige Tal fra Danish Longitunal Study on Work, Unemployment and Health 2006 Dias 18
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Kontaktfrekvens (elektronisk) og praktisk hjælp 3-4% 40-årige 1-2% 50-årige 50-67% 40-årige 34-52% 50-årige 20-30% 40-årige 11-23% 50-årige Ca. 2% 11-12% 40-årige 8-15% 50-årige 60% 40-årige 70% 50-årige 2% 1% 20% 40-årige 15% 50-årige 4% 40 årige 6% 50-årige Tal fra Danish Longitunal Study on Work, Unemployment and Health 2006 Dias 19
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Følelsesmæssig støtte 1-2% 65-77% 11-12% 40-årige 8-15% 50-årige <1% 3-4% 10% Tal fra Danish Longitunal Study on Work, Unemployment and Health 2006 Dias 20
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Belastninger fra de sociale relationer 10% 40-årige 7% 50-årige 1-2% 20% 40-årige 30% 50-årige 5% 40-årige 3% 50-årige Tal fra Danish Longitunal Study on Work, Unemployment and Health 2006 Dias 21
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Content validering 2009-10 Fokusgruppe interviews (3 grupper mænd og kvinder i alt ca. 20 personer) Enkeltperson interviews (10 personer) Kodning af temaer, Template analyse Lene Snabe Nielsen, skolarstipendiat FSV-studerende Dias 22
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Construct validity Confirmatory factor analysis showed no support for a latent variable describing kin- and non-kin contact frequency. There was some support for a latent variable based on kinand non-kin social support as well as latent variables for kin- and non-kin strenuous social relations. The differential item bias analyses showed high degree of differential item functioning between all 40 items and gender, age, ethnicity and marital status (DIGRAM analyser af Svend Kreiner). Ikke latent variabel der kan beskrive de forskellige aspekter af sociale relationer for f.eks. nære eller fjernere relationer. Løsning muligvis sumindeks af samme aspekt f.eks. samlet grad af kontaktfrekvens med personer i netværket, eller samlet grad af konflikter. Dias 23
Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lund R, Hulvej Rod N, Christensen U submitted JECH 2010 Dias 24
Kan man udvikle det ideelle endelige mål for sociale relationer? Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Nej - fordi: Skal tilpasses den kultur de indgår i Skal tilpasses aldersgruppen, især hvad angår kontakt til børn Tidens forandringer i kontaktmuligheder Må løbende justeres Målene vil fortsat være heterogene, men hvis de baseres på konceptuelle modeller kan man opnå overensstemmelse mellem mange af de indgående aspekter Dias 25
We will never fully understand people without understanding the links between them, Our connections matter much more than the colour of our skin or the size of our wallets When we lose them, we lose everything Cristakis & Fowler. Connected. The surprising power of our social networks and how they shape our lifes. 2009