Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

Relaterede dokumenter
Bernoullis differentialligning v/ Bjørn Grøn Side 1 af 10

Projekt 2.2 Omvendt funktion og differentiation af omvendt funktion

Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable

Differentialligninger. Ib Michelsen

MM501 forelæsningsslides

Projekt 2.9 Sumkurver som funktionsudtryk anvendt til Lorenzkurver og Ginikoefficienter (især for B- og A-niveau)

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a

Ligninger med reelle løsninger

Projekt 3.5 faktorisering af polynomier

MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Differentialligninger

Matematik B. Studentereksamen. Onsdag den 7. december 2016 kl stx163-mat/b

Matematisk modellering og numeriske metoder

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )

Projekt Pascals trekant

DesignMat Lineære differentialligninger I

1. Konstantfaktoren er 34, fremskrivningsfaktoren er 1,056 og vækstraten er 5,6%.

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Differentiation af Potensfunktioner

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2018

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Elementær Matematik. Funktioner og deres grafer

Projekt 3.4 Fjerdegradspolynomiets symmetri

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk

i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0

Matematik A-niveau STX 1. juni 2010 Øvelse DELPRØVE 1 & DELPRØVE 2

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Opgavesamling Matematik A HTX

Eksponentielle sammenhænge

Differentialregning Infinitesimalregning

Førsteordens lineære differentialligninger

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Skolens eksaminationsgrundlag:

Løsningsforslag Mat B August 2012

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016

Undervisningsbeskrivelse

Differential- ligninger

Hvis man ønsker mere udfordring, kan man springe den første opgave af hvert emne over.

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 3.1 Fjerdegradspolynomiets symmetri

Elementær Matematik. Trigonometriske Funktioner

f(x)=2x-1 Serie 1

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

11. Funktionsundersøgelse

Tilsvarende har vbi i kapitel 3 set, at grafen for tredjegradspolynomiet

Algebra - Teori og problemløsning

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

Projekt 8.12 Firkantstrigonometri og Ptolemaios sætning i cykliske firkanter

D = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning

Matema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen

matx.dk Enkle modeller

Projekt 3.1 Pyramidestub og cirkelareal

MATEMATIK A-NIVEAU. Kapitel 1

Kommentarer til den ægyptiske beregning Kommentarer til den ægyptiske beregning... 5

Integralregning Infinitesimalregning

Differentiation af sammensatte funktioner

Differentialligninger med TI-Interactive!

PeterSørensen.dk : Differentiation

Løsning MatB - januar 2013

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui Polynomier opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Vejledning til bedømmelse af eksamensopgaver i matematik

MATEMATIK A. Indhold. 92 videoer.

Lektion ordens lineære differentialligninger

[FUNKTIONER] Hvornår kan vi kalde en sammenhæng en funktion, og hvilke egenskaber har disse i givet fald. Vers. 2.0

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Aug. 14 jun.

z j 2. Cauchy s formel er værd at tænke lidt nærmere over. Se på specialtilfældet 1 dz = 2πi z

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Projekt 6.3 Løsning af differentialligningen y

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Matematik A August 2016 Delprøve 1

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt Kl STXA-MATHIT

Mundtlige spørgsmål til 2v + 2b. mat B, sommer Nakskov Gymnasium & Hf.

Løsningsforslag MatB December 2013

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Projekt Lineær programmering i to variable

Differentialregning 2

Transkript:

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning (Dette projekt dækker læreplanens krav om supplerende stof vedr. differentialligningsmodeller. Projektet hænger godt sammen med projekt 4.0: Fiskerimodeller, der dækker læreplanens krav om at arbejde med matematikkens anvendelser. Den logistiske differentialligning er et eksempel på en ikke-lineær differentialligning. Den logistiske differentialligning kan generaliseres på flere måder, og i dette afsnit skal vi studere en af disse generaliseringer, de såkaldte Bernouilli-differentialligninger. De lineære differentialligninger er karakteriseret ved, at den ukendte y ikke indgår med potenser eller som en del af sammensatte funktioner. Lineære differentialligninger (af første, anden eller højere orden er de mest håndterlige. Her kan vi ofte bestemme løsninger eksakt og skabe os et overblik over den fuldstændige løsning (dvs. mængden af alle løsninger til den forelagte differentialligning. Eksempler på sådanne differentialligninger er typerne y = k y, y = b- a y, y + b y + c y = 0 og y + f( y + g ( y= h (. Definitionsmængderne indskrænkes kun, hvis der er problemer med definitionsmængderne for nogle af de funktioner, der indgår i ligningen. Anderledes er det med ikke-lineære differentialligninger. For den logistiske differentialligning så vi, at visse løsninger fik indskrænket definitionsmængden dramatisk. Mange ikke-lineære differentialligninger kan ikke løses eksakt. I stedet kan man vælge at foretage en numerisk løsning, eller man kan af og til tilnærme med lineære differentialligninger. Endelig kan man også få en del oplysninger ved at analysere differentialligningen uden direkte at løse den som f.eks. oplysninger om løsningers monotoniforhold. En del familier af ikke-lineære differentialligninger kan dog løses eksakt. Den logistiske er således med i en større familie, vi samlet kalder Bernouillis differentialligning. De har fået navn efter Jacob Bernouilli, der levede samtidig med Newton og Leibniz. Bernouillis differentialligning er interessant af flere grunde. Den træder ind på scenen i så forskellige situationer som opstilling af modeller for et frit fald med luftmodstand inden for fysikken og opstilling af matematiske fiskerimodeller inden for biologi.. Den generelle form og nogle specialtilfælde Bernouillis differentialligning kan i sin generelle form opskrives således: y = g y - f y, (* hvor f og g er kontinuerte funktioner defineret på et interval I som evt. kan være alle reelle tal og er et reelt tal. Øvelse Angiv hvad f( og g( samt er i følgende differentialligninger:. y = by -ay.. = - h hy ky 4y y = + y Før vi undersøger differentialligningen i sin generelle form, ser vi først på et par specialtilfælde: = : ( y = g y- f y y = g - f y 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: 45000 Email: info@lru.dk

Dette genkendes som et specialtilfælde fra behandlingen af den generelle lineære. ordens differentialligning. I tilfældet, hvor funktionerne er konstante: f( = bog g( = a, og vi sætter k= a- b, genkendes den første type differentialligning, vi løste: y = k y. = : y = g( y 0 - f ( y y = g( -( f y y + f ( y= g( 0 Dette genkendes som den lineære. ordens differentialligning, som vi kan opskrive den fuldstændige løsning til. I tilfældet, hvor funktionerne er konstante: f( = a og g( = b, genkendes differentialligningen: y = b- a y. = : y = g( y - f ( y y = y ( g( y- f ( Denne minder om den logistiske differentialligning. I tilfældet, hvor funktionerne er konstante: f( =-b og g( =- a, får vi: y = y ( b- a y. Altså ser vi, at den logistiske differentialligning er et specialtilfælde af Bernouillis differentialligning. Løsning af den generelle Bernouilli-ligning Vi gennemfører nu løsningen af differentialligningen: y = g y - f y. (* I det følgende antages ¹ 0 og ¹. Ofte løses differentialligningen kun i tilfældet med konstante koefficienter; men det vanskeliggør ikke løsningen i særlig grad at betragte det generelle tilfælde, så det lægger vi ud med. Vi lader os inspirere af løsningsmetoden ved den logistiske differentialligning: Dengang dividerede vi igennem med y, og efter nogle omskrivninger lykkedes det at substituere tilbage til en lineær differentialligning. Lad i det følgende f og g være kontinuerte funktioner defineret på et interval I (I kan som tidligere nævnt udmærket være alle reelle tal. Hvis > 0 er funktionen y = 0 en løsning til (*, hvilket ses ved indsættelse. Hvis < 0 kan y ikke være 0. Derfor antages i det følgende, at y ¹ 0. Da y er kontinuert gælder derfor, at y ¹ 0 i et helt interval inden for I. Vi arbejder videre inden for dette interval og vil afslutningsvis bestemme definitionsmængden, så denne bliver så stor som muligt. Vi regner nu ensbetydende ud fra (*: - y = g y - f y (ganger med y - - y y = g - f y y - - y y = g - f y - - y = - y y Vi bemærker nu: ( ( Inspireret heraf ganger vi (** igennem med ( -, idet vi bemærker, at ( (** - ¹ 0: 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: 45000 Email: info@lru.dk

Substituér: ( ( ( ( ( - - - y y = - g - - f y - - ( y ( g( ( f( y - ( =- ( - ( - + ( - ( z= y - : = - - - y f y g ( ( ( ( z =- - f z+ - g Dette er en lineær. ordens differentialligning, og vi kunne derfor nu opskrive den fuldstændige løsning hertil. Den formel, vi når frem til, er imidlertid så klodset og lidet oplysende, at vi i stedet løser differentialligningen herfra i hvert konkret tilfælde. Første konklusion om Bernouillis differentialligning Ligningen ' y = g y - f y, hvor ¹ 0 og ¹, løses i det generelle tilfælde efter følgende opskrift:. Indfør substitutionen z= y -. =- - + -.. Løs den lineære. ordens differentialligning z ( f ( z ( g(. Substituér tilbage og find y= z -. 4. Bestem definitionsmængden for y. Bemærk, at selv om vi i omskrivningerne ovenfor har forudsat y ¹ 0 så kan det godt tænkes, at vi i tilfældet > 0 får udvidet definitionsmængden til også at omfatte tal, der giver y = 0. Øvelse Før vi ser vi nogle eksempler og øvelser i relation til det generelle tilfælde, vil vi betragte specialtilfældet, hvor f( og g ( er konstanter, henholdsvis b og a.. Vis at vi i så fald får ( ( y = ay -by z =- - b z+ - a, hvor z= y -.. Anvend løsningsformlen for denne type differentialligning til at bestemme den fuldstændige løsning: -( - e b a z= c + b Gennem Øvelse har vi argumenteret for: Anden konklusion om Bernouillis differentialligning Den fuldstændige løsning til differentialligningen y = ay - by, hvor ¹ 0 og ¹, findes som løsningen til ( e b a y - - - = c + Ú y= 0. b Eksempel Løs differentialligningen y = y+ y. 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: 45000 Email: info@lru.dk

Vi bemærker, at dette er en Bernouilli-differentialligning med konstante koefficienter og med =. Så kan vi simpelthen indsætte i formlen i. konklusion med a =, b = (idet vi kalder den uafhængige variabel for t: - -( - ( - t y = c e + Ú y = 0 - - -t y = c e - Ú y= 0 y= Ú y=- Ú y= 0 -t -t c e - c e - Definitionsmængden bestemmes: -t -t t c e - > 0 c e > c> e t Dvs. kun positive c-værdier er mulige. For en given c-værdi får vi c e t ln( c så Dm( f = ù- ; ln( c û é ë > <, Øvelse Undersøg grafens forløb for t og for t ( c ln, og skitser det grafiske forløb. Eksempel Bestem den løsning til differentialligningen y' = y - y, hvis graf går gennem punktet P (0,4. Før vi går i gang, registrerer vi lige, at y kun har mening for y ³ 0. Vi bemærker, at det er en Bernouilli-differentialligning med a =, b =, =, og vi indsætter: - -( - t -t y = c e + Ú y= 0 y = c e + 6 Ú y = 0 Punktet P(0,4 fortæller, at den søgte løsning ikke kan være y = 0. Indsæt P (0,4 : Indsæt c: y 0 4 = c e + 6, hvoraf vi får c =-4 -t =- 4 e + 6 y findes nu ved at kvadrere; men derved regner vi ikke længere ensbetydende, så Dm fastlægges på dette sted: -t y ³ 0 kræver, at - 4 e + 6³ 0 Ved at løse denne ulighed får vi Tilnærmet får vi t ³-,6. ln(,5 t ³- eller ( t ³-4ln,5 -t Konklusionen bliver derfor, at den søgte løsning er ( y= - 4 e + 6, t Î[ -,6; [. Øvelse 4 Undersøg grafens forløb for t og for t - 4ln(,5, og skitser det grafiske forløb. 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: 45000 Email: info@lru.dk 4

Eksempel Bestem den fuldstændige løsning til differentialligningen: ( - y - y= y i strimlen - < < Vi begynder med at omskrive, så vi kan genkende det som en Bernouilli-differentialligning (hvorfor må vi gøre det?: y = y + y - - Vi bemærker, at ligningen nu har samme form som (*, hvor: f ( =, g ( =-, og = - - Vi følger første konklusion og substituerer - - - z= y = y = y, og får - z =-( - z+ ( - z =- z- - - - - (*** Vi får nu brug for formlen til løsning af lineære. ordens differentialligninger: Samtlige løsninger til differentialligningen y' = f y+ g, hvor f og g er tilfældige kontinuerte funktioner, er funktionerne med forskriften: F( F e e ( -F e ( y = c + g d hvor c er en konstant, og F er en stamfunktion til f. ò ( Øvelse 5 For at løse den lineære differentialligning (*** skal vi således først finde en stamfunktion F( til funktionen f ( =- - Denne stamfunktion kan bestemmes ved substitutionsmetoden, men du kan også vælge, at vise, at F ö ç è ø ( = ln( - = ln æ ( - er en stamfunktion. (Overvej: Hvorfor er der ingen problemer i at opskrive ( -, dvs. -? Anvend nu løsningsformlen på (***: ln( ( - ln( ( - -ln( ( - z = c e + e ò- e d - z = c ( - + ( - ò- d - - ( ( ( - ( z = c - + - - d ò 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: 45000 Email: info@lru.dk 5

Øvelse 6 Vis at løsningen bliver ( z= c - -. (Hint: Anvend substitutionsmetoden på at løse integralet Ved at substituere tilbage får vi endelig y=. c - - ( c fastlægges af et givet punkt (en begyndelsesbetingelse. - ; og fastlægges ved hjælp af punktet. Dm bliver en del af intervallet ] [ Øvelse 7 Bestem den endelige forskrift og definitionsmængde for en løsning, hvis graf går gennem P (0,. Samme spørgsmål med punktet Q( 0.5,5. Øvelse 8 I de følgende opgaver skal du først fastlægge områderne, hvor vi kan regne.. Bestem den fuldstændige løsning til y' = y- y.. Bestem den fuldstændige løsning til. Bestem den fuldstændige løsning til y 4. Bestem den løsning til y' y 4y y' = + y. y' + y = y. + =, der opfylder ( y =. 5. Bestem den løsning til ( y' + y = y, der opfylder ( 6. Bestem den fuldstændige løsning til y' - y y =. y = 4. 04 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade DK-48 København K Tlf: 45000 Email: info@lru.dk 6