Transskription af interview med Klyngeleder- d 14 januar 13 I = Interviewer R = respondent Varighed: 25.31 min I: det var rigtig interessant at være med til det der møde. (nå, det var godt) og specielt den sidste del af det omkring værdibaseret ledelse og så noget (ja) det sætter jo al tid nogle ting i perspektiv, men jeg har ligesom sådan, altså bare lige en kort forventningsafstemning. Jeg tror at det kommer til at vare en halv time sådan nu ehh og at du selvfølgelig holdes anonym i det omfang det kan lade sig gøre i og med at du vil være klyngelederen i konteksten og sådan noget ikk (ja) og noget af det jeg egentlig gerne vil tale med dig om er egentlig primært sådan de ledelsesopgaver du sidder med og hvordan en typisk uge, hvad er det for nogle opgaver der ligesom falder ind og ud og hvordan er det organiseret, klyngen. men også noget omkring hvad er det for en struktur i arbejder under i forhold til hvordan ligger budget, hvor ligger ansvaret henne og hvordan er det sådan organiseret ehh og nu med det her værdibaseret ledelse os, hvordan, nu nævnte du det selv ikk, det er noget der kommer oppe fra og så bliver der sagt at nu skal vi arbejde sådan her ikk og hvordan er dine tanker omkring det og så noget (ja). Men ehh bare sådan lige kort så kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om din pædagogiske baggrund og din ledelsesmæssige baggrund? R: altså jeg er uddannet pædagog og så har jeg en diplom i ledelse, så har jeg en proceskonsulentuddannelse, så har jeg en systemisk lederuddannelse og så er jeg i gang med en master I: og er det korrekt forstået at du før du blev klyngeleder der var du leder af en institution (ja) i en anden klynge ikke? Ikke i denne her klynge (nej nej) okay I Så hvilken betydning føler du at det har haft at du ikke for eksempel har arbejdet med de her mennesker før du blev klyngeleder? R: Altså på godt og ondt det gode har jo været at man ligesom ku. Ku sætte en streg og at alle ehh havde det samme udgangspunkt, altså alle de pædagogiske ledere kendte mig jo ikke på forhånd ehm, forældrebestyrelserne, forældrene, ingen kendte mig på forhånd ehm og det gjorde jo at alle ligesom havde lige vilkår for at starte op og det var også et helt bevidst valg at jeg ikke søgte en klynge hvor min egen (gamle red) var u. Altså det der har været ehh hårdt, men det har jo været rent personligt og det ved jeg ikke om er så interessant for strukturen, men det er jo at der ikke har været givet noget kredit på forhånd, altså jeg havde jo hvor jeg kom fra rigtig meget kredit i form af at de kendte mig og hvis jeg snakkede med bestyrelsen om nogle ting så vidste de mine intentioner, så det var ikke svært at få nogle ting ud til folk mødte mig ikke med armene over kors fordi at et eller andet. jeg kom jo som repræsentant for en, for en besparelsesstruktur så det var rigtig meget op ad bakke det første år og jeg brugte rigtig meget tid på at vise folk at jeg faktisk ville det her så så så så på den måde har det jo givet pote. Ja, men jeg skulle jo vise kunne ehh og tænkte Kommentar [km1]: erfaringsbaggr und Kommentar [km2]: Erfaringsbaggr und Klyngeleder har ikke tidligere relation med klyngen. Kommentar [km3]: Relation af betydning for tillid Kommentar [km4]: Besparelse Tillid tager tid 1
rigtig m eget over at lave strategi over hvordan jeg ville gøre tingene og det har jeg også gjort for at få alle med og for at det skulle være en god start. jeg har været meget opmærksom på det fra starten af (ja) I: nu i forhold til det der med at du som klyngeleder, det var jo en nyoprettet stilling, øhh hvordan følte du egentlig at din, nu taler vi om rammebeskrivelser os i forhold til det værdibaseret, var der en klar rammebeskrivelse for dit arbejde eller skulle du lidt selv opfinde ehh dine opgaver? R: Det var der overhovedet ikke. Jeg jeg ehh der var nogle klare overordnede, som hed at alt det man ligesom var ansvarlig for, du var ansvarlig for økonomi, du er ansvarlig for pædagogikken og alt ansvaret blev ligesom lagt ud til klyngelederen, men der var jo ikke nogen beskrivelser af noget, ehhm alt var, ehh alt lige fra hvordan får man dannet en bestyrelse, altså fordi at, mange af de vejledninger der kom, kom 8 mdr efter og det kunne bare ikke nytte noget at vente på en bestyrelse, så det var meget at vi opfandt tingene selv og så måtte tingene rettes til efterfølgende sådan at der kom nogle vejledninger til, så det var lidt den modsatte. Altså I skal danne et SU, men der gik 6 måneder før der kom et, altså samarbejdsudvalg kom og det kan man bare ikke vente på hvis man vil have medarbejderne med fra starten af altså, så der var ikke en overordnet beskrivelse. Kommentar [km5]: Strategi for hvordan den nye struktur skal gribes an Alle skal med Kommentar [km6]: Manglende rammebetingelser I: nu siger du jo vi, er det i forhold til at du, er det de andre klyngeledere du indgår i et netværk med? R: ja og begge dele i virkeligheden for jeg brugte også ledelsesteamet meget til at hvordan gør vi her og hvordan kommer det til at give mest mening her og det kan godt være at det så efterfølgende bliver lavet om, men lige nu hvad giver mest mening for os her (ja ja ) ehm og så brugte vi også hinanden som Klyngeledere, meget selv. Ja men hvordan har I gjort det? sådan at man ikke alle sammen behøves at sige ja men vi har gjort det sådan. Det snupper jeg den der, den låner jeg lige og sådan noget ikke (yes) I: hvordan i forhold til hvordan klyngen er nu, hvordan er det helt, hvordan er det organiseret i forhold til hvilke opgaver sidder du med ene og alene og hvilke opgaver er ligesom skubbet til de pædagogiske ledere? R: altså ehh stort set alt administrativt er på min bane halvdel, vi har jo så en administrativ medarbejder, som laver alt det der tastearbejde og sådan nogle ting og så ehh de de de som udgangspunkt de pædagogiske ledere har omkring det administrative er deres budget og det er deres interne budget de skal holde. Ehm og så er tingene en smule differentieret fordi der sidder nogle ledere som ligesom er ansat til strukturen, og så sidder der en leder som Leif for eksempel som har været i strukturen i rigtig mange år og der er nogle arbejdsopgaver som han har bibeholdt for eksempel i forhold til budgettet og sådan nogle ting fordi at han er på vej ud af strukturen og det giver ingen mening at tage de arbejdsopgaver fra ham lige nu når han selv synes at det er spændende at lave, men ellers er det primært det og det jeg har jo det overordnede pædagogiske ansvar forstået på den måde at det er de overordnede principper vi har lagt for klyngen, med at det skal være en anerkendende tilgang og sådan nogle ting, det er jo det jeg er med til, men så har de jo sådan set metodefrihed i de enkelte Kommentar [km7]: Samarbejde i ledelsesteam Samarbejde på tværs af klynger Kommentar [km8]: KL opgaver Kommentar [km9]: PL opgaver Økonomi budget Kommentar [km10]: Differentieret ledelse Forskellige ledelsesprofiler. Kommentar [km11]: KL opgvaer 2
enheder. Og det er også på forskellige måder at de gør det på, hvordan de arbejder med det. I: det der med det pædagogiske, i hvor stor en det indgår du i dagligdagen, jeg ved godt at du ikke på nogen måde er bemandet ind nogen steder men, den pædagogfaglige sparring med de pædagogiske ledere. Hvordan vil du ligesom skalere det til at fylde ehh? R: jamen det er lidt forskelligt for det første, men i, altså, () nu når de der to pædagogiske ledere, altså Bodil og Annette er mere funderet i deres ledelsesrolle, altså de var jo helt nye, der er det jo primært ledelsesudvikling og ledelsessparring som jeg giver, men der kan godt være, eller opstå en eller anden situation med Annette med en børnegruppe der havde det rigtig svært ikk, så ku det, det vi gjorde der var at beskrive, hvis jeg skulle hjælpe med en ide til hvis jeg skulle udføre rent ledelsesmæssigt, så skulle hun jo beskrive gruppen for eksempel, men ellers så ehh handler det meget om det overordnede. Jeg kan godt finde på at komme med nogle artikler om anerkendende pædagogik for eksempel, men så handler det meget om at de læser dem og vi diskuterer ud fra hvordan implementerer man det, altså så ehh I: så din rolle er klart mere på ledelsessiden end på det pædagogiske R: ja det er den helt klart I: ehm nu ku jeg forstå at klyngemøderne holdes hver 14. Dag og der sidder i jo så samlet alle, ja dig og alle de pædagogiske ledere, men hvordan er jeres kontaktmønstre ellers i forhold til at mødes, telefonere og mail os? R: Altså, de ringer rigtig meget til mig og så har vi som udgangspunkt, altså jeg sidder jo, har kontor nede i Drivhuset [en mand kommer ind på stuen han undskylder] og så eh når jeg kommer derned laver vi jo noget ledelsessparring og sådan nogle ting. Jeg siger til Bodil, jamen jeg er dernede på onsdag for eksempel, så sætter hun nogle timer af der hvis hun har nogle tig hun sådan skal ha og så ehh med de andre, så er det sådan at jeg som udgangspunkt kommer jeg forbi Annette en gang om ugen. Medmindre der er rigtig mange ting og det har der været lige nu, men sådan som udgangspunkt en gang om ugen ehm og ja sådan har det ikke helt været her på højen fordi Leif har en anden baggrund, men ellers så ringer han omkring nogle ting og så har vi jo samarbejdet rigtig meget omkring i det sidste stykke tid omkring det her fritids, ungdomsklubberne ikk. Så jeg er meget rundt også, jeg bevæger mig meget rundt og snakker med dem og sådan og det tror jeg ikke at alle klyngelederne gør, altså det kan jeg sådan høre, men det gør jeg altså og så samler det sammen, men de ringer rigtig meget, hvis der er, opstår et eller andet så ringer de med det samme nærmest, så har vi sådan en liste, hvad med det og hvad med det og hvordan gør vi med det? gi mig lige noget kan du ikke spare mig lidt på denne her problematik eller sådan noget I: men det der med at sidde i Drivhuset? hvor meget sidder du der? det gør du jo så ikke så meget kan jeg høre fordi du kører meget rundt ikke, så det er ikke sådan eller hvordan Kommentar [km12]: PL opgaver: metodefrihed Kommentar [km13]: Ledelsesrolle Ledelsesfortælling Kommentar [km14]: ledelsesrolle Kommentar [km15]: lederrolle = værdisættende Kommentar [km16]: KL lederroller frem for pædagogrolle. Kommentar [km17]: Telefonisk kontakt Kommentar [km18]: Kommentar [km19]: Fysisk tilstedeværelse hos PL Kommentar [km20]: Differentieret ledelse Kommentar [km21]: Positionering i forhold til andre klyngeledere. Telefonisk kontakt ledelsesrolle 3
R. altså ehh... Det sidste lange stykke tid er det, har jeg måske være der. Sammenlagt en dag om ugen men så er det sådan lige sådan to timer her eller to timer der eller altså og så sidder jeg jo også så er jeg også sammen med nogle andre klyngeledere hvor vi så sidder og så selvom vi så arbejder, så sidder vi jo så bare sammen og arbejder ehm men altså ja, måske en gang om ugen. Hmm ja mm ja, men det er svært at arbejde der også (ja ok) det er svært at få ro til at arbejde der og når man er der og når man sidder imellem folk så vil de hele tiden snakke eller hele tiden spørge om noget eller altså prøve og inkludere mig til at være en del af nogle ting det hat jeg jo selvfølgelig. men det er også sødt af dem at komme ind med en småkage altså der er jo også. Det er jo også fordi de godt kan lide at jeg er der, men der er også det forstyrrende hvis man skal sidde og lave budget en hel dag eller sådan noget, så sidder jeg nogen gange derhjemme eller et andet sted ikk. I: okay [pause] det der med hvem der kontakter hvem er det 50/50 de samler sammen og de ved at du kommer en gang om ugen og de ringer hvis de har noget, og det der med tillid vs. ligegyldighed ikk hvor tit er du ligesom initiativtager til nu siger du selv at du sender en artikel og sådan noget, men hvordan vil du ligesom definere din egen ledelsesrolle, er du meget proaktiv det eller lidt mere reaktiv og tænker at de skal de klare selv og det kan de klare selv? i de forskellige enheder R: altså jeg er meget proaktiv, altså jeg ehh. Jeg er rigtig meget til. Jeg ehh. jeg er rigtig meget til at være på forkant med tingene, med at så kunne vi også gøre sådan og så kunne vi gøre sådan og når nogen gange i virkeligheden også for meget hvor de slet ikke altså slet ikke er nået dertil fordi at dagligdagen fylder jo så meget for dem og det skal den også det er jo derfor de er der. Ehm- så ehm så jeg er meget proaktiv, så kan vi også gå ind i det - nu er der en personalesag her ikk, nåmen så prøver jeg også rigtig meget at få de andre fra ledelsen, de andre ledere med til at jamen hvordan kunne vi liige løse og hvordan ville i løse denne her, hvordan sådan og sådan, så der er sådan en balance, men jeg er meget opsøgende os.. ehm og det er også tit når de sidder med deres liste så kan jeg også tit spørge ind til jamen hvordan gik det så med det der andet og du skulle have den der samtale, hvordan gik det for det er jo ikke nødvendigvis at de har det på listen, der har de bare en masse ting jeg skal tage stilling til og vi skal diskutere (ja, nogle beslutninger du skal tage ) ja præcis, men, men jeg prøver på at holde det til at vi også så man også vokser som leder ikk og for udviklet sig og jamen hvordan kunne du have gjort det anderledes hvis du ikke siger at det gik så godt, hvordan kunne vi så gøre det eller altså og prøver også at være opmærksom på hvis de siger nogle ting ikk så så siger Annette. jeg ved ikke hvordan det er sket ej hun har knoklet to år for at få det til at ske ikk så du ved godt hvordan det er sket der her ikk altså ehm. Altså at få dem til at se dem selv om ledere os i alt det de kan alt det de er smadder gode til og sådan Kommentar [km22]: KL kontortid Kommentar [km23]: klyngelederne tværk Kommentar [km24]: KL kontortid Arbejdsfællesskab Bedre at arbejde hjemmefra Kommentar [km25]: Proaktiv ledelse? positionering Kommentar [km26]: Proaktiv ledelse? I: nu var mit næste spørgsmål også det der med om man er proaktiv og sådan og hvis man er det hvordan det så bliver modtaget, nu kunne jeg jo også se at det er nogle forskellige typer af ledere du har siddende ikk og har du oplavet at det har været modtaget, nu siger du selv at de ikke har været klar til det endnu eller 4
har du oplevet at der har været (host) hvad kan man sige modstand mod din involvering i tingene? R. altså Leif i vores team der havde rigtig store problemer med klyngeledelse fra starten og det var sådan set ikke møntet på mig som person, men på selve strukturen og dybest set når han aldrig, tror jeg, at få, at synes at det bliver en god ide, men han har udviklet, tror jeg, det er i al fald det jeg bilder mig ind, en god relation og ehm og ehm en respekt for mig som klyngeleder og jeg har det jo også for ham den anden vej rund, men i starten hvor at jeg eh det har jeg jo stadigvæk, men man har jo endnu flere ambitioner når man starter med nogle nye ting og nu skal vi og så skal vi og vi skal møde hinanden og ledelsesudvikling og alle de her ting jeg kan med ledelsesudvikling der havde han problemer med nogle af de ting i starten og der fandt jeg så ud af at tilpasse det på en bestemt måde sådan at vi fik alle med og sådan man lærer jo at snakke, altså Leif har det sådan at hvis det bare er noget der kommer oppe fra så er det pr så er det dårligt ikk? selvom at det faktisk kan være en god ide ikk og selvom at det er udviklende og sådan noget ikk (ja, jo) ehm, og så skal man lære at få det ind på en bestemt måde, men der var rigtig stor modstand (ja). Og det var ikke personlig modstand og det kunne jeg sagtens mærke at det ikke var, men det blev bare sådan at der kom nogle. Unødvendige diskussioner, altså og de andre resignerede fordi det var, de synes jo at det var en god ide, men ehh, men altså nu bruger vi hinanden rigtig godt, Leif er super dygtig så det er jo guld værd at have sådan noget erfaring i ens gruppe (lidt utydeligt) så hvis man bare finde ud af navigere i det. Kommentar [km27]: Tillid til forvaltningen? Kommentar [km28]: ledelsesfortæl ling I: Det der med ting oppefra og ting fra ledelsen, nu snakkede vi til mødet om, om eh den værdibaseret(red. tillidsbaseret) ledelsestilgang, dig og de pædagogiske ledere imellem, men hvis du skal prøve at kigge opad, hvad er så dine tanker om hele det her projekt værdibaseret ledelse? er strukturen til det? R: altså.. jeg synes at det er svært ehm jeg synes at det er svært fordi vi er i en politisk styret organisation, altså også ehh og jeg synes helt klart at man skal arbejde på at det bliver sådan, rigtig meget med tillid og rigtig meget med ehh værdier på den måde ehm. men jeg tror at det kræver at alle niveauer er med på det, som vi snakkede om på mødet, når politikerne siger at vi vil gerne have tillid, så skal man ikke inden for samme åndedræt sende 15 sider ud omkring kontrol altså det hænger bare ikke sammen ikke uden at definere helt tydeligt, hvad er så tillidsbaseret ledelse. altså hvad er det så skal man gå ind og sige at der er de her klare rammer, hvor det er henne og det her er en helt anden side af sagen det med dankort eller en helt tredje siden af sagen og alt muligt så der er her vi kan have den her tillidsbaseret ledelse, men så ved jeg bare ikke hvor effektiv det er hvis det indsnævrer sig til at være en altså (det bliver en ny magtform) ja, det er det ikk? Så jeg ved ikke om strukturen er til det, jeg tror måske fra mit niveau og ned altså ehm er det rigtig vigtigt at italesætte det og jeg har også brug for det i forhold til min chef ehm, men igen så er det jo også bundet meget op på hvad det er for nogle personer der sider på de forskellige ledelsesposter og hvad for en ledelsesstil de vælger at have og arbejde med ikke? Kommentar [km29]: politisk organisation tillid til forvaltningen Kommentar [km30]: tillid til forvaltningen kontrol og tillid kan ikke fungere sammen Kommentar [km31]: tillid i klyngen 5
I: men noget af det for eksempel som ehh eller hvis jeg har forstået hele klyngestrukturen korrekt så er det jo at den enkelte klynge, hvad kan man sige, har et større råderum, fordi at økonomien bliver samlet et sted og at man derved har lidt mere at spille med som klyngeleder fordi man ligesom får samlet ting sammen og at det økonomisk kan skabe nogle andre størrelsesordner - ja økonomisk beløb ja om det på den måde om det på den måde giver mere tillid i forhold til at man har et større det er vel os altså nogle af opgaverne er vel også sendt tilbage til den enkelte klynge, som har været centraliseret før ikk, - de er jo blevet decentraliseret og om det - om strukturen på den måde i virkeligheden så ligger mere op til at der at man kan arbejde tillidsbaseret? R: altså det er jo en god ideologi hvis det var det var sådan jeg synes bare at tit, det er sker er at man ligesom giver ud med den ene hånd og siger ehm. Nu vil gøre sådan her med aktionslæring og klynger i udvikling og vi vil lave det sådan og sådan. Og så tænker vi (klap) jaaa, ej hvor godt ehh og sådan og sådan og så kommer der lige ind fra højre, men i skal gøre det på denne her måde og I skal gøre sådan og I skal gøre sådan, så er det der med at have tillid og selv udvikle og have mangfoldighed i klyngen, det bliver ligesom indskrænket på en eller anden måde, altså fordi, jamen hvis nu vi gerne vil have noget pædagogisk udvikling og det er jo kærkomment, lad os endelig arbejde med pædagogernes udvikling og sådan, men hvad nu hvis vi alle sammen vil være Marte Meoterapeuter, så skal vi i virkeligheden bruge nogle andre ting altså. Det er muligt at gøre det, men samtidigt kommer der også bare nogle andre ting ind med pres omring noget andet så i i dagligdagen for at personalet ikke skal rende på kursus hele tiden og være i al t muligt hele tiden, så kommer der alt for mange ting som ehh som bliver styret oppefra. så kommer der pejlemærker til eh og det er da en smadder god ide og man bliver introduceret til et reflektionsmetode, men i har lige for et par måneder siden gået i gang med at arbejde med aktionslæring som er en reflektionsmetode, hvorfor bruger man ikke den samme, altså hvis vi skal have pejlemærker så lad os bruge det samme fordi det bliver bare så noget så kommer personalerne på kursus idet og så lægger de der, altså det når ikke at blive integreret tingene og det kunne klyngestrukturen rigtig godt profilere af hvis vi fik noget fred og ro til at gære det enkelte ting altså. I: Så har jeg et spørgsmål, i forhold til Klyngens ehh økonomi. Hvordan er det organiseret o forhold til sådan noget med at nu siger Leif at han organiserer det her på stuerne som om at der får de hver stue et budget og så er det hver deres, hvad kan man sige lille pulje og så får de af vide at nu er der så og så meget tilbage til resten af året bum bum og denne her måned og sådan noget (ja). Men lad os nu sige at der ikke bliver brugt en hel pulje på en stue, hvad gør der. hvordan mingelere du rundt med pengene? og hvor meget kan du mingelere rundt med pengene? R: ja altså jeg kan sådan set mingelere rundt med pengene som jeg ville alts, men det jeg gør er at eh for hver enhed der laver jeg et budget for hvor mange personaler er der, og hvad koster de personaler og så skal de i deres budgetter som jo egentlig er klyngens jo dække min og den administrative medarbejders løn og så en pulje som vi har i klyngen, det kunne være til at holde personaledage og sådan nogle Ting og så får de og ud fra det får de så et budget ud. Det kan være jamen her har du 40.000 til inventar og du har 40.000 til beskæftigelse og Kommentar [km32]: tillid til forvaltning følelsen af tillid fra forvaltning Kommentar [km33]: politisk organisation hierarki manglende ressourcer Kommentar [km34]: metodefrihed tillid Kommentar [km35]: opfattelse af kompetence positionering 6
der må de sådan set gøre hvad de vil med det altså og hvis de så har 30.000 tilbage og de ikke har brugt dem det år, så medmindre der er en rigtig god forklaring på hvorfor man har valgt ikke at købe beskæftigelse til børnene et helt år altså så men ellers så bruger de dem til sidst, hvis de så ikke havde brugt dem så ville de bare gå i budgettet for næste år, medmindre det var noget som der var henlagt til eller vi havde aftalt på forhånd at nu sparer vi sammen fordi vi gerne vil have nye stole, så overfører vi 50.000 til næste år, men de bestemmer selv inden for deres, når Leif siger hvis vi har 400000 til beskæftigelse så eg (Guli, vi får børn nu, Jeg fik af vide at jeg kunne bruge lokalet, vi er os færdige om 3 minutter) så ehm det bestemmer de selv Kommentar [km36]: budget økonomi styring I. så lynhurtigt, en ide om at penge kan flyttes fra enhed til enhed hvis der for eksempel er overskud hvordan for ligesom os at man arbejder for netop ligesom at skabe tillid blandt enhederne ikk at så spa arbejder man med at man også har en fælles pulje som så kan bruges til hvis for eksempel højen har brug for en eller anden rigtig stor ting, hvis der nu er oversku eh at der så er en eller anden rotationsordning i forhold til at man ved at hver 4. Å så får man denne her fælles pulje der ligesom er frembragt af et overskud sådan at det der med at man lige til sidst skynder sig at bruge pengene for ellers så får man ikke til næste års budget at man kunne lave en eller anden sådan eller hvad tænker du om den der ide om at man kunne skabe noget tillidsskabene i forhold til at man fælles i klyngen arbejder på at nå nogle andre mål R: jamen det gør vi faktisk ved at ligge nogle penge i en fælles pulje altså fordi det kan godt være at der ligger 500000 i den pulje altså og så eh eh eh har en institution været hårdt ramt af sygdom eller et eller andet jamen så har de fået nogle flere penge fra den pulje til vikarer, så der er fælles i de som bliver trukket ud af deres budgetter er der til en fælles, men altså klyngen havde et underskud på 2,4 millioner da vi startede og det er væk nu og der har vi blandt andet også taget nogle penge fra højen som ehh som havde nogle penge i overskud og som ikke manglede noget i dagligdagen kan man sige. I: Lad os sige at børnene skal ind he he ja. Kommentar [km37]: økonomi klyngsestrukturen er løsning på økonomiske problemer. 7