SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven og først i sommeren 2008 indførtes der mål og indholdsbeskrivelser. Med et meget lille fokus og interesse kan man stille det simple spørgsmål: Hvorfor ikke et større fokus når nu forældre til børn i SFO sammenlagt betaler ca. 3,3 milliard om året i brugerbetaling? Eller: Hvorfor ikke et større fokus når erfaring fra forskellige kommuner viser at et godt pædagog- og lærersamarbejde og helhed i barnets dagligdag gør en positiv forskel? Eller: Med den viden vi har om børns udvikling, læring og grundlæggende behov for at indgå i betydende fællesskaber, bør vi så ikke netop bruge kræfter på at udvikle en SFO pædagogik, der understøtter og bidrager til folkeskolens fællesskab og formålsparagraf? Med denne indledning til folkeskolen og SFO giver det mening at etablere en SFO tænketank, som har et særligt fokus på udviklingen af SFOen og folkeskolen og som i denne sammenhæng også kan bidrage konstruktivt til debatten i det offentlige rum om folkeskolens udvikling. I denne artikel beskriver jeg SFO tænketanken og vores 4 temaer. Det sidste tema, SFO-pædagogik uddybes og der trækkes en vinkel til lærer-pædagog samarbejdet. Opfordringen til læserne er at lave koblingen til folkeskolens udvikling. SFO Tænketanken SFO Tænketanken er dannet i juni 2009 og består af en gruppe af fagpersoner, der vil arbejde for at gøre en forskel for udviklingen af SFO. Det er formålet at arbejde for at sætte det daglige arbejde og pædagogikken på Danmarkskortet. SFO Tænketanken har valgt fire centrale temaer, som vi vil arbejde med. De fire temaer er omdrejningspunktet for at kunne videreudvikle SFO med det formål, at den fortsat skal gøre en positiv forskel i børnenes liv. SFO Tænketanken vil arbejde med disse temaer i forhold til det politiske, pædagogiske og organisatoriske med henblik på et fortsat fokus og udvikling af SFO. 29
De alsidige, kreative og uformelle læringsmiljøer skal være en del af SFO pædagogikken Niels Brockenhuus er pædagogik konsulent i Halsnæs Kommune og medlem af bestyrelsen for SFO Tænketank Danmark SFO Tænketankens fire temaer SFO pædagogik Begrebet SFO pædagogik er skabt i SFO tænketanken og udspringer af tanken om, at det er en pædagogik, som udfolder sig i en anden kontekst end den oprindelige fritidspædagogik. Der er behov for at beskrive og udvikle en SFO pædagogik, der tager udgangspunkt i SFO s særlige kontekst, som en væsentlig del af skolens samlede virksomhed. SFO pædagogik skal ses i sammenhæng med undervisningspædagogik, så de i fællesskab løser folkeskolens opgave i forhold til det enkelte barn og hele gruppen af børn. Udviklingen af SFO pædagogikken bygger på fritidspædagogik, omsorgspædagogik, læring/didaktik og dannelse. SFO pædagogikken har et særligt blik for børns relationer og deltagelse i fællesskaber, og også for børn i udsatte positioner. De alsidige, kreative og uformelle læringsmiljøer skal være en del af SFO pædagogikken. Ledelse og organisation Arbejdet med udvikling af SFO og indskolingen sker gennem ledelse. Der skal arbejdes med en styrket skoleledelse. Det er en skoleledelse, som består af skoleleder, viceinspektøren, SFO-leder og en administrativ leder, og som delegerer sine opgaver internt. Der skal være en klar ansvarsog opgavefordeling i skolens ledelse, så organiseringen fremstår som forståelig og tydelig. Lederen af SFO varetager sin ledelsesopgave i såvel skoleledelsen som i SFO-ledelsen. SFO-lederen deltager ligeværdigt i drøftelser og beslutninger, herunder strategisk ledelse, personaleledelse, administrativ ledelse og organisatorisk ledelse for hele skolen. SFO-lederen og skolelederen har det fælles ansvar for både undervisning og fritid. SFO-lederen refererer til skolelederen og har det daglige ansvar for SFO-tilbuddet, herunder den pædagogiske linje, og samarbejder med skolelederen om at skabe en helhed for børnene. SFO-lederen tilrettelægger sammen med skolelederen en plan for indskolingen, som har sammenhæng med hele skolens plan og vision. Den fælles skole Den fælles skole tager sit udgangspunkt i et fælles formål og en fælles opgave. Det handler om hele barnets skoleliv, både undervisningsdelen og SFO tiden. En fælles skole betyder, at SFO pædagogikken og skolepædagogikken har en fæl- 30
Børn lærer på alle tidspunkter, både i voksen organiseret og børneinitieret sammenhænge les opgave med børnenes dannelse, læring og udvikling. Pædagogerne skal i samarbejde med lærerne samstemme deres indsats ud fra et nærmere defineret fælles mål om børns lærings- og praksisfællesskaber. Faggruppernes fagligheder skal være tydelige og defineret, så det er muligt at finde ud af, hvad pædagogen og læreren kan bidrage med i den fælles opgave i skolen. I diskursen om gruppernes faglige samarbejde hører også begreberne ligeværd, respekt og anerkendelse af forskellige pædagogiske udgangspunkter. Forventningsafstemningen kan bidrage til større forståelse og indsigt i, hvordan lærings- og praksisfællesskabet kan tilrettelægges i forhold til at løse skolens mangfoldige opgaver. spændende og stimulerende læringsmiljøer, som tilgodeser og stimulerer alle børns mangfoldige læringsstile og kompetencer. SFO pædagogik frem i lyset Overskriften til dette afsnit kunne havde været Fritidspædagogikken er død SFO-pædagogikken lever. Det ville være en underkendelsen af de gode elementer, der er i fritidspædagogikken, og det ville skabe et modsætningsforhold mellem fritidspædagogikken og det, jeg beskriver som SFO-pædagogik. I debatter bliver det tydeligt, at pædagog faget og især SFO-pædagogerne skal blive tydeligere i deres faglige profil både i forhold til dem selv, men i ligeså høj grad over for deres samarbejdspartnere, børnene og forældrene. Læringsmiljøet Læringsmiljøet i skole og SFO skal indrettes ud fra en erkendelse af, at børn lærer på alle tidspunkter, både i voksen organiseret og børneinitieret sammenhænge. Det er vigtigt at se på læringsmiljøet i et bredere perspektiv, herunder de fysiske rammer, organisering af læring, samarbejdets betydning og børnenes trivsel. SFO pædagogik er blandt andet kendetegnet ved også at indeholde læringspædagogik/ didaktik og ved samarbejdet med lærerne. Netop i samarbejdet mellem de forskellige fagligheder i skole og SFO, kan der skabes en sammenhængende indsats, som styrker alle børns læring og udvikling. Når pædagoger og lærere skal tilrettelægge fælles læringsmiljøer, vil der være mange forskellige perspektiver, der skal inddrages. Det er vigtigt, at de to faggrupper er aktivt involveret og inddrager deres forskellige vidensfelter og kompetenceområder. Derved kan der skabes Hvilken betydning har det for pædagogikken? For at forstå udgangspunktet for denne debat er det relevant kort at opridse SFO ens historik: De første SFO er så dagens lys i begyndelsen af 1980 erne. Efterfølgende er der oprettet SFO er i det meste af landet. De fleste SFO er udspringer af de gamle fritidshjem, der som en naturlig konsekvens er blevet færre og færre af. Fritidshjemmene har igennem mange år bygget deres pædagogiske indsats på fritidspædagogikken og i særdeleshed på tesen om, at det handler om børnenes FRI-tid. Her er det underforstået, at børnene har fri fra den tvungne skole, der er styret af krav og pligter, man som elev skal leve op til. Dette er vel at mærke en skole, hvor eleven ingen indflydelse har på reglerne og indholdet. Oplevelsen af skolen som sådan er selvfølgelig stærkt karikeret, men jeg udtrykker det på den måde for at understrege den betydning, der tillægges børnenes FRI-tid som modsætning til skolen. 31
Den tvungne skole er styret af krav og pligter, man som elev skal leve op til Gennem de sidste mange år er der altså oprettet flere og flere SFO er. Nogle kommuner er gået i den retning ud fra et økonomisk perspektiv, andre for at skabe sammenhæng mellem fritiden og undervisningen. Uanset motivationen for at etablere SFO er har de nu eksisteret i ca. 25 år som en del af skolens virksomhed. Derfor er det relevant at rejse spørgsmålet: Hvilken betydning har det for pædagogikken at være en del af skolen? 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskers samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk.2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelser, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.(lbk nr. 1049). SFO-pædagogik i forhold til skolen Det er nødvendigt at udvikle og beskrive en decideret SFO-pædagogik, som afspejler den virkelighed, der er i SFO erne. En sådan beskrivelse må desuden beskæftige sig med de pædagogiske mål, der skal sættes for arbejdet med børn. SFO en er, modsat fritidshjemmene, en del af folkeskolen og skal dermed leve op til folkeskolens formålsparagraf. Hvis man udskifter ordene folkeskole med SFO og elever med børn, vil formålsparagraffen sætte en god ramme eller et godt formål for SFO en. Med udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf kan der gives et yderligere perspektiv på beskrivelsen af en decideret SFOpædagogik. Et bud på en definition af SFO-pædagogik SFOen har som nævnt eksisteret siden starten af 1980erne. I den tid, hvor der har været SFOer, har de i vid udstrækning været et appendiks til skolens virke. Der har således ikke været fokus på at udvikle en pædagogik en decideret SFO pædagogik. SFO pædagogik er ikke fritidspædagogik. SFO pædagogik er en selvstændig pædagogik, der tager udgangspunkt i SFOens kontekst som en naturlig del af skolen og børnenes dagligdags liv. SFO pædagogik består, set med mine øjne, således af 3 dele: fritidspædagogik, omsorgs-/socialpædagogik og læring/didaktik. Læring skal her forstås som mere end undervisning, altså både dannelse og læring i et bredt perspektiv. Med en balance mellem disse tre eksisterer SFO pædagogikken. Med en god og klar SFO pædagogik bliver pædagogerne også mere tydelige som samarbejdspartnere i det ligeværdige og 32
Læring er mere end undervisning, nemlig både dannelse og læring i et bredt perspektiv komplementerende samarbejde med lærerne om de fælles børn i indskolingen. I forbindelse med SFO pædagogik mangler der både en udvikling af og en beskrivelse af dens indhold og væsen. En beskrivelse af SFO-pædagogik kunne tage sit udgangspunkt i de tre delelementer med en passende vægtning imellem dem. SFO-pædagogik er måske netop feltet i midten af de tre cirkler. Socialpædagogik og relationspædagogik omhandler omsorgen for det enkelte barn, børns relationer til hinanden og de voksne samt børnene med særlige behov. Arbejdet i SFO en har derfor et fokus på børnegruppens relationer, og hvordan det enkelte barn kan støttes i at navigere i det sociale fællesskab. Opgaven er således som beskrevet i formålsparagraffen for folkeskolen at kunne støtte børnene i en udvikling af sig selv som sociale individer og til at kunne klare sig i livet at mestre eget liv. Fritidspædagogik tager sit udgangspunkt i en aktivitetsbaseret pædagogik for børn og unge, der har behov for et tilbud i deres FRI-tid. Det er altså den selvvalgte aktivitet og deltagelse af egen drift. Her indgår således en høj grad af selvbestemmelse og medbestemmelse i forhold til aktiviteterne og legen. Didaktik og læring er i det pædagogiske fag et underprioriteret indholdsområde. Her er læring forstået som mere end en fagspecifik undervisning, men som læring i en bred forståelse; som dannelse eller læring, der foregår, når børn oplever med hinanden i legen eller sammen med voksne. Erfaringsmæssigt er vi som pædagoger mere optaget af processen i en aktivitet, eller om vi gør det, vi siger, vi gør. Det er et perspektiv vendt mod os selv, vi må i langt højere grad vende fokus i retning af spørgsmålet: Hvad er målet for børnene? Altså hvad skal børnene have ud af det, hvad skal børnene lære af det, vi gør sammen med dem? Dette sidste punkt sætter fokus på en langt mere didaktisk tilgang til arbejdet i SFO en. En pædagogs faglige identitet hænger sammen med refleksionen over eget arbejde set i forhold til de mål, man sætter for sig selv og børnene. Det grundlæggende udgangspunkt er selvfølgelig den faglige viden og menneskesynet i arbejdet som pædagog. For at styrke SFO-pædagogikken kræver det således, at man blandt andet overvejer følgende punkter: SFO-pædagogikken kan udvikles på mange måder og et eksempel kunne være de pædagogiske læreplaner som en metode til at tydeliggøre den eksisterende pædagogik. SFO-pædagoger kan i dagligdagen bruge de pædagogiske lære- 33
En pædagogs faglige identitet hænger sammen med refleksionen over eget arbejde planer til at tydeliggøre deres faglige profil og deres pædagogiske optik. De kan bruge dem til at målsætte og beskrive deres arbejde med børnene med udgangspunkt i både fritidspædagogikken, socialpædagogikken og relationspædagogikken samt læring og didaktik underforstået gennem de seks temaer i de pædagogiske lærerplaner. En anden metode kunne være at udarbejde fælles mål i indskolingen som både lærer og pædagoger arbejder efter, herunder børnenes sociale og personlige kompetencer. En decideret SFO-pædagogik skal afspejle den pædagogiske kontekst og den pædagogiske faglige profil samt tydeliggøre de pædagogiske kompetencer i SFO en. Dette gør pædagogerne attraktive, kompetente og ligeværdige samarbejdspartnere. Det er de selvfølgelig allerede nu, men med en SFO-pædagogik, der kan beskrives og synliggøres, bliver det meget tydeligere for pædagogerne selv, deres samarbejdspartnere, børn og forældre. SFO-pædagogerne skal i denne sammenhæng gå foran og indtage deres arbejdsfelt i folkeskolen. Samarbejdet mellem lærer og pædagog Et fokus på en SFO-pædagogik som en sammensat ny pædagogik kan give SFO-pædagogerne et andet fagligt fundament og derved også en faglig professionalitet, som tydeliggør dem i forholdet til lærer-pædagog-samarbejdet. Lærerne har tradition for læseplaner, trinmål samt didaktik og derved også en tydelig målsætning for deres arbejde samt metoder til at opnå målene. SFO-pædagogerne vil med deres faglige ståsted og tydelighed agere kompetent i et ligeværdigt team bestående af lærere og pædagoger til fordel for børnene. Med fælles målsætninger for børnene og med udgangspunkt i formålsparagraffen for folkeskolen vil pædagoger og lærere med deres komplimenterende faglighed skabe helhed i børnenes skoleliv. Afrunding Jeg har forsøgt at beskrive SFO tænketankens ideer og tanker i denne artikel. At udvikle den danske folkeskole er en kamp i mange arenaer og med mange interessenter. Der er mange begreber i spil og mange holdninger. Heldagsskole, helhedsskole, profilskoler, eliteklasser osv. For SFO tænketank Danmark handler det om at gøre en positiv forskel for børn i den danske folkeskole. For SFO tænketanken handler det om den fælles folkeskole, organiseret med stærk ledelse, kreative læringsmiljøer og en tydelig SFO pædagogik. På vegne af SFO tænketank Danmarks bestyrelse Niels Brockenhuus 34