KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Relaterede dokumenter
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Baseline. Sverigesprogrammet

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Herningmodellen - Børn og Unge

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Socialrådgiverdage 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Notat MHF/november Den svenske model

Sverigesmodellen i praksis

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Herningmodellen Børn & Unge

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Indsatsområder & løsningselementer

Temamøde i BU 11. februar 2014

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Hvad gør svenskerne?

Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde

Standarder for sagsbehandlingen

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

FAKTA OM KOMMUNEN. Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER

SÅDAN ER VI ORGANISERET

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg. Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram

Implementering af mindset og nye arbejdsgange

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

BilagBUV_141106_pkt Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Børn - og Familieafdelingen. Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Transkript:

KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og Økonomi Økonomi, Sekretariat og udvikling Center for Børn og Læring Skoler og dagtilbud Center for Børn og Forebyggelse Børne- og Familierådgivning, PPR, Sundhedspleje, Tandpleje, Specialinstitutioner May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse Siden januar 2013 Indtil nu i 20% af kommunen www.sverigesprogrammet.herning.dk

Inspirationen www.sverigesprogrammet.herning.dk

Investeringen & forventningen 2013 2014 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000-2.000-3.000-4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0-1.000-2.500

Hernings Sverigesprogram kort fortalt Et program med inspiration fra Sverige og den eksisterende forskning Lige så god eller bedre men billigere praksis Tidligere opsporing og Empowerment mest muligt ansvar tilbage til familien og netværket Fokus på børnenes ret til det normale miljø Fokus på mestring i eget liv Samskabelse med familierne og netværk Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Kortvarige institutionsanbringelser skal ses som en behandlingsindsats Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og opfølgninger Færre børn per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i projektperioden)

Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx Sundhedsplejen PPR DUÅ PMTO FFT UngMod 24-7 Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse m støtte Kost-/efterskole Anbringelse i slægt eller netværk Slægt- eller netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Alm. plejefamilie Kommunal plejefamilie Forstærket plejefamilie MTFC Anbringelse på institution Fx Tidsbegrænsede anbringelsesforløb, 6-12 mdr. MultifunC Døgnfamiliebehandling Alm. institutionsanbringelse www.sverigesprogrammet.herning.dk

SUP BOF PPR 9 socialrådgivere 1 teamleder 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 distrikter Sdr. Felding/Skarrild Brændgård Gjellerup sverigesprogrammet.herning.dk

Praksisbeskrivelse 1. Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start. 2. Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Praksisbeskrivelse 3. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere. 4. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure Anbringelser på institution: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser på eget værelse: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Forebyggende foranstaltninger efter 52: Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. www.sverigesprogrammet.herning.dk

KORAs midtvejsevaluering om opfølgningsindsatsen Der følges hyppigere op på sagerne ca. hver 3. måned i gennemsnit på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået. Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet. Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 I halen af midtvejsevalueringen følger vi op Vi er blevet bevidste om at vores dokumentation af den kontakt, der ikke er deciderede opfølgninger skal systematiseres og trækkes ud May 28, 2015 Børn og Unge

Læs evt. mere på www.sverigesprogrammet.herning.dk Her findes alle offentliggjorte dokumenter om Hernings Sverigesprogram, inkl. skolerne og dagtilbuddenes evaluering af det fornyede samarbejde med det tværfaglige Sverigesteam sverigesprogrammet.herning.dk