KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Relaterede dokumenter
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Anbringelse i slægt eller netværk

Når kolde hænder bliver varme

Baseline. Sverigesprogrammet

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Herningmodellen - Børn og Unge

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Baseline. Sverigesprogrammet

Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet

Kvalitet og resultater Hvorfor er Sverige værd at skele til?

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Sverigesprojektet. - styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede anbringelser og fokus på forebyggelse. Projektbeskrivelse

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

Initiativer der fremmer fremdriften af balanceplanen

Socialrådgiverdage 2015

Workshop: Den kommunale tilbudsvifte Temaseminar 10. november 2015

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

Mål for budget 2015 / Opfølgning Serviceområde 16: Børn og Unge

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Tabel 1 viser udviklingen i antal anbragte børn og unge pr. foranstaltning i hvor Herning Kommune er betalingskommune. Antal årsbørn 2012

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Målopfyldelse regnskab 2014

Opfølgningsrapport på Baseline. Sverigesprogrammet

Børn og Unge August 2013

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Notat MHF/november Den svenske model

Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet

Sverigesmodellen i praksis

Fællesskabsmodellen. Notatet viser overordnet set tre tendenser, som BDO s investeringscase ikke tog højde for:

Nedenfor vises udviklingen i antal anbragte børn og unge fra 2010 til 2013 og måltal for 2014 pr. anbringelsestype.

Opfølgningsrapport på Baseline

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne Baseline & 1. opfølgning

Solrød-model, BDO-analyse m.m.

Samarbejdet med skoler og dagtilbud i Sverigesdistrikterne opfølgning på baseline

Procesbeskrivelse Sverigesprogrammet. Status på delprojekterne Sverigesteam, Inklusion og Sundhedsfremme

Bilag 1. Præmisser. Herningmodellen 2017

Herningmodellen Børn & Unge

Høringsbrev. Børne- og Skoleudvalget har den 31. maj 2016 besluttet at sende følgende tre forslag i høring:

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Businesscase for investering i Tidlig Opsporing og Tidlig Indsats (Sverigesmodellen)

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Fællesmøde mellem Socialudvalget og Børn & Læringsudvalget Marts 2019

Tabel 1. Oversigt over gennemsnitlig antal anbragte børn og unge i og måltal for Gns Gns Gns Gns.

Evidens er mere for mindre på en klog måde CASE HERNING KOMMUNE OM STRATEGI OG ORGANISERING

Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Indsatsområder & løsningselementer

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Bilag 1, Oversigt budgettilpasninger BSU

Temamøde i BU 11. februar 2014

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE

Herningmodellen. V. Benny Madsen, Centerleder, Herning kommune 4. februar 2016

Overordnet projektbeskrivelse i forhold til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats overfor udsatte børn og unge på Frederiksberg

Almen indsats. Almen forebyggende indsats

Investering i tidlig og sammenhængende indsats til udsatte børn er god forebyggelse og en økonomisk gevinst

Hvad gør svenskerne?

Handleplan for faglig og økonomisk styring på det specialiserede børneområde

Handleplan for børnefamilieområdet. Marts 2019

Standarder for sagsbehandlingen

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Business Case. Projekt: Ned ad trappen ud i livet. Senest redigeret 27/ Side 1 / 10. Børne- og Ungerådgivningen.

FAKTA OM KOMMUNEN. Herning Kommunes samlede areal udgør 1.322,83 km2. 26 SKOLEDISTRIKTER

SÅDAN ER VI ORGANISERET

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Hanne Søndergård Pedersen og Hans Skov Kloppenborg. Slutevaluering af Herning Kommunes Sverigesprogram

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018

Implementering af mindset og nye arbejdsgange

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. September 2013

Introduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej

Workshop: Sæt socialrådgiveren fri i normalområdet inspiration til det tværfaglige samarbejde fra to kommuner

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Maj 2013

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Evidensbaserede metoder i Herning Kommune. Januar 2014

VARIGE SPOR en særlig indsats

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

Fra institution til familiepleje

BilagBUV_141106_pkt Lige muligheder. Faglig strategi. for udsatte børn og unge. i Hvidovre Kommune

Hvad bringer fremtiden?

Budgetopfølgning april 2017

NOTAT: Anbefalinger og beslutningsoplæg på det specialiserede socialområde for børn og unge

FAKTA OM: 4. Børn og familier med særlige behov og sundhed for børn og unge

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Fællesskabsmodellen en svensk model i Ballerup. Baggrundsnotat

Fælles Indsats status maj 2019

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Børn - og Familieafdelingen. Kort og godt om organisationsstrukturen i Børn og Familieafdelingen.

Velfærd Familie, Unge og Uddannelse. - Fremtidens indsatser

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Transkript:

KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Fakta og organisation Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015 Børn og unge Center for udvikling og Økonomi Økonomi, Sekretariat og udvikling Center for Børn og Læring Skoler og dagtilbud Center for Børn og Forebyggelse Børne- og Familierådgivning, PPR, Sundhedspleje, Tandpleje, Specialinstitutioner May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse Siden januar 2013 Indtil nu i 20% af kommunen www.sverigesprogrammet.herning.dk

Inspirationen www.sverigesprogrammet.herning.dk

Investeringen & forventningen 2013 2014 2015 2016 Forventet besparelse på anbringelser (SO 16) -1.000-2.000-3.000-4.500 4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20) 2.000 2.000 2.000 2.000 Nettobesparelse 1.000 0-1.000-2.500

Hernings Sverigesprogram kort fortalt Et program med inspiration fra Sverige og den eksisterende forskning Lige så god eller bedre men billigere praksis Tidligere opsporing og Empowerment mest muligt ansvar tilbage til familien og netværket Fokus på børnenes ret til det normale miljø Fokus på mestring i eget liv Samskabelse med familierne og netværk Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt Kortvarige institutionsanbringelser skal ses som en behandlingsindsats Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og opfølgninger Færre børn per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i projektperioden)

Hernings indsatstrappe Forebyggelse Fx Sundhedsplejen PPR DUÅ PMTO FFT UngMod 24-7 Åben Rådgivning Hjemmebaserede indsatser Fx MST Familiebehandling Ungeteam & Støttekontakt Broen Anbringelse på eget værelse m støtte Kost-/efterskole Anbringelse i slægt eller netværk Slægt- eller netværksplejefamilie Anbringelse i plejefamilie Alm. plejefamilie Kommunal plejefamilie Forstærket plejefamilie MTFC Anbringelse på institution Fx Tidsbegrænsede anbringelsesforløb, 6-12 mdr. MultifunC Døgnfamiliebehandling Alm. institutionsanbringelse www.sverigesprogrammet.herning.dk

SUP BOF PPR 9 socialrådgivere 1 teamleder 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 distrikter Sdr. Felding/Skarrild Brændgård Gjellerup sverigesprogrammet.herning.dk

Praksisbeskrivelse 1. Tidlig indgang i sagerne: Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke mindst planlagt forløb fra start. 2. Tværfaglighed: Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Praksisbeskrivelse 3. Tilgængelighed: Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere. 4. Mere dialog med familier og leverandører: Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn, unge og familier, som leverandørerne arbejder med. May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure Anbringelser på institution: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Anbringelser på eget værelse: Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. Forebyggende foranstaltninger efter 52: Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning. www.sverigesprogrammet.herning.dk

KORAs midtvejsevaluering om opfølgningsindsatsen Der følges hyppigere op på sagerne ca. hver 3. måned i gennemsnit på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de forebyggende foranstaltninger er ikke nået. Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en væsentligt tættere kontakt med familierne. Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet. Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015 I halen af midtvejsevalueringen følger vi op Vi er blevet bevidste om at vores dokumentation af den kontakt, der ikke er deciderede opfølgninger skal systematiseres og trækkes ud May 28, 2015 Børn og Unge

Læs evt. mere på www.sverigesprogrammet.herning.dk Her findes alle offentliggjorte dokumenter om Hernings Sverigesprogram, inkl. skolerne og dagtilbuddenes evaluering af det fornyede samarbejde med det tværfaglige Sverigesteam sverigesprogrammet.herning.dk